Banker, livsforsikringsselskaber og andre finansielle institutter skal indberette til CRS om finansielle konti og depoter, der er ejet af udenlandske personer eller virksomheder.

Formålet med CRS (Common Reporting Standard) er at sikre global skattebetaling og bekæmpe international skatteunddragelse. Din indberetning til CRS bliver udvekslet med de deltagende landes skattemyndigheder.

Læs mere om:

  • Før du kan indberette
  • Dine frister
  • Sådan indberetter du
  • Sådan laver du en nul-indberetning
  • Sådan retter du fejl
  • Vejledning og hjælp
  • Ofte stillede spørgsmål og svar
  • Webinarer

Se den juridiske baggrund for CRS og liste over deltagende lande.

Se driftslog for CRS og FATCA

Log på og indberet til CRS

Du kan indberette til CRS via TastSelv Erhverv (enkeltvis indberetning og XML-fil) og FTPs Gateway (XML-fil), der er en krypteret forbindelse til filoverførsel.

Dette skal du sørge for, før du kan indberette:

Du skal sørge for 4 ting, før du kan indberette:

  1. Registrer pligten til at indberette.
    Du skal registrere virksomheden for pligten til at indberette. Registrer pligten via blanket 03.047 (virk.dk).
  2. Bestil digital signatur.
    Du skal logge på med en digital signatur, når du indberetter. Du kan vælge mellem 2 slags:
  3. Registrer signaturens certifikat.
    Du skal registrere certifikatet fra den digitale signatur i TastSelv Erhverv. Følg vejledningen til at registrere certifikatet.
  4. Opret rettighedsgrupper i TastSelv Erhverv.
    Du skal oprette virksomheden til de korrekte rettighedsgrupper for at kunne indberette. Sådan opretter du rettighedsgrupper.

Når du har sørget for disse 4 ting, kan du indberette via TastSelv Erhverv.

Du skal sørge for 6 ting, før du kan indberette:

  1. Registrer indberetningspligten.
    Du skal registrere virksomheden for pligten til at indberette. Registrer pligten via blanket 03.047 (virk.dk).
  2. Bestil medarbejder- eller virksomhedssignatur.
    Du skal logge på FTPs Gateway med én af disse digitale signaturer, når du indberetter:
  3. Registrer signaturens certifikat.
    Du skal registrere certifikatet fra den digitale signatur i TastSelv Erhverv. Følg vejledningen til at registrere certifikatet.
  4. Tilmeld som bruger.
    Du skal tilmelde dig som bruger af FTPs Gateway via en elektronisk blanket. Her skal du oplyse certifikat-nummeret fra din digitale signatur. Tilmeld dig som bruger af FTPs Gateway.
  5. Installer FTPs klient.
    Du skal installere en FTPs klient på din computer eller server. En FTPs klient er et hjælpeprogram, som understøtter dataoverførslen fra dit til Skattestyrelsens it-system. Læs om installation af en FTPs klient.
  6. Opsæt FTPs klient.
    Opsæt FTPs klienten, så den kan overføre til Gatewayen. Læs os at opsætte en FTPs klient.

Når du har sørget for disse 6 ting, kan du indberette via FTPs Gateway. 

Skal en anden indberette for dig?

Hvis du vil have fx en rådgiver til at indberette for dig, skal du først give vedkommende adgang i TastSelv Erhverv. Se guiden til at give en anden adgang til at indberette for dig.

Indberetter du for andre?

Hvis du skal have adgang til at indberette på vegne af andre, skal du være tilmeldt revisorordningen i TastSelv Erhverv. Se guiden til at tilmelde dig revisorordningen.

Dine frister for indberetning til CRS

Handling Din frist
Indberetning for kalenderåret 1. maj i året efter kalenderåret eller den følgende mandag, hvis den 1. maj er en lørdag eller søndag
Genindberetning ved fejl Senest 14 dage efter statusbesked er modtaget
Rettelse af fejl i godkendt indberetning Straks efter fejlen er konstateret
Indberetning ved ophør af virksomheden* Senest 1. maj i året efter kalenderåret eller den følgende mandag, hvis den 1. maj er en lørdag eller søndag

* Ophør omfatter, at virksomheden lukker, fusionerer eller går konkurs.

Du kan indberette til CRS via TastSelv Erhverv og FTPs Gateway.

Indberetning via TastSelv Erhverv

Du kan indberette via TastSelv Erhverv på 2 måder:

  • Overførsel af XML-fil
  • Enkeltvis indberetning

Du kan løbende se dine indberetninger i TastSelv Erhverv.

Indberetning via FTPs Gateway

FTPs Gateway er en krypteret forbindelse, hvor du overfører en XML-fil direkte fra din computer eller server til Skattestyrelsen. Du kan se statuskvitteringer og svarfiler i systemet i 60 dage. Du kan desuden teste din fil før indberetning.

Du skal kunne få teknisk support internt eller hos en leverandør, hvis du vil indberette via FTPs Gateway.

Sådan gør du

Læs mere om, hvordan du indberetter via TastSelv Erhverv og FTPs Gateway i Teknisk vejledning til CRS (afsnit 4) under Vejledninger og hjælp

Hvis du ikke har noget at indberette til CRS, skal du lave en nul-indberetning.

Vi anbefaler, at du nul-indberetter via TastSelv Erhverv:

  1. Log på TastSelv Erhverv
  2. Tryk på Øvrige indberetninger
  3. Tryk på Finansielle oplysninger til CRS
  4. Tryk på Lav nulindberetning
  5. Sæt flueben ud for Nulindberetning
  6. Vælg årstal for indberetning
  7. Tryk på Indberet

Du har nu nul-indberettet til CRS for det valgte kalenderår.

Læs, hvordan du nul-indberetter i Teknisk vejledning til CRS (afsnit 8) under Vejledning og hjælp.

    Du retter en indberetning ved at sende en ny, korrekt XML-fil via TastSelv Erhverv eller FTPs Gateway. Du kan ikke rette via enkeltvis indberetning i TastSelv Erhverv.

    Læs mere om rettelser i Teknisk vejledning til CRS (afsnit 9) under Vejledning og hjælp.

    Vejledninger

    Indberetning via fil

    Fra og med den 1. februar 2021 skal du indberette med det nye CRS 2.0-skema fra OECD. Det betyder også, at fra og med den 1. februar 2021, der vil det kun være muligt, at indberette med CRS 2.0-skemaet, hvis du skal fortage indberetninger til tidligere år, rettelser og sletninger.

    Som indberetter skal du vide om CRS 2.0-skemaet, at det kun er mindre tekniske forudsætninger i indberetningsformatet, som du skal ændre. Det vil stadig være de samme oplysninger, som du fra tidligere år har indberettet, der vil gøre sig gældende for CRS-indberetningen. I praksis betyder det for dig som indberetter, at der kun er nye krav til formatet og valideringen af CRS-indberetningen.

    Derfor vil det nye CRS 2.0-skema ikke betyde ændringer i jeres forretningsmæssige tilgang til CRS-indberetningen. Det skal ses i lyset af, at de væsentligste ændringer som OECD har foretaget med det nye CRS 2.0-skema, er indarbejdet i dansk kontekst.

    De primære ændringer i CRS 2.0-skemaet, som du skal være opmærksom på, er følgende:

    • MessageTypeIndicator vil være obligatorisk og skal derfor altid oplyses i CRS-indberetningen.
    • Stramninger på feltlængderne, betyder krav på minimum 1 karakter og blanke felter ikke mere er en mulighed, som resulterer i at fejlkoderne 70.001-70019 udgår.
    • I MessageRefID og DocRefID kan du maksimalt anvende 170 karakterer.
    • Nulindberetningen må fremover ikke indeholde en tom CRSbody, men skal være helt uden. Du vil forsat kunne lave nulindberetninger via TastSelv uden brug af XML-filer. 

    Det vil derfor heller ikke vil være muligt, at indberettet CRS 1.0-skema (eksisterende format) fra og med den 1. december 2020.

    Hent CRS 2.0-skemaet til CRS-indberetningen (zip-fil)

    Du får en svarfil for hver indberetningsfil i dette format: CrsStatusMessageXML_v2.0.

    Se OECD’s oplysninger om CRS 2.0-skemaet og tilhørende CRS-userguide (oecd.org)

    Eksempler på CRS-filer

    Liste med fejlnumre i CRS og FATCA

    Hjælp til TIN-nummer

    Landeliste

    Landeliste for CRS med landekoder (opdateret januar 2022)

    Her kan du se svar på spørgsmål om indberetning til CRS. Hvis du mangler svar på et spørgsmål og ikke kan finde det under Vejledning og eksempler, så send dit spørgsmål til eKapital@sktst.dk

    Se også OECD's liste med ofte stillede spørgsmål og svar (oecd.org).

     

    Svar: Nej. Disse konti er omfattet af CRS-bekendtgørelsens § 37, nr. 1, og er dermed ikke indberetningspligtige konti.  

    CRS-bekendtgørelsens § 37, nr. 1, definerer en konto, der er oprettet i forbindelse med bl.a. "Retsafgørelse eller dom" som en "Konto, der er undtaget".  

    Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at afsigelse af konkursdekret efter dansk ret er en judiciel afgørelse og således må ligestilles med en retskendelse eller dom. Endvidere er det et krav efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer, BEK nr. 137 af 12. februar 2016, at der skal oprettes en eller flere konti i et pengeinstitut, hvis et konkursbo indeholder kontante midler. Er kurator advokat, skal kontoen oprettes i kurators navn med vedtegning om boets navn. Andre kuratorer skal oprette kontoen i boets navn.

    En "Konto, der er undtaget", er ikke en "Finansiel konto", jf. CRS-bekendtgørelsens § 21, stk. 2. Og kun en "Finansiel konto" kan være en "Indberetningspligtige konto", jf. CRS-bekendtgørelsens § 40, stk. 1.  

    Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at de ovennævnte konti er undtaget fra indberetningspligt, uanset om de er oprettet i kurators eller boets navn. 

    Lagt på 30. september 2021

    Svar: Ja.

    Aktiesparekonti, jf. lov nr. 1429 af 5. december 2018, er ikke omfattet af nogen af bestemmelserne om konti, der er undtaget, i CRS-bekendtgørelsens §§ 33-38, jf. også CRS del VIII afsnit C, stk. 17, litra a-f.

    Derudover er det vores opfattelse, at aktiesparekonti ikke opfylder betingelserne i CRS del VIII afsnit C, stk. 17, litra g, for at kunne klassificeres som en konto, der er undtaget, på baggrund af i det væsentlige tilsvarende karakteristika som en eller flere af de konti, der er beskrevet i afsnit C, stk. 17, litra a-f (konti, der er undtaget). 

    Der er derfor ikke basis for at optage aktiesparekonti på listen i CRS-bekendtgørelsens § 39 over konti, der er undtaget.

    *Det bemærkes, at hvis en aktie eller et investeringsbevis overføres mellem en kundes eksterne depot og kundens aktiesparekonto, sidestilles det i den nationale indberetning med et salg, jf. skatteindberetningslovens §§ 17, stk. 3, og 19, stk. 1. Disse bestemmelser er indført af administrative årsager. Bestemmelserne har ingen betydning i forhold til indberetningspligten vedrørende CRS, da der hverken sker et salg eller indløsning af aktierne eller investeringsbeviserne.

    Lagt på 14. december 2018 (*inkl. tilføjelse 5. april 2019)

    Svar:  
    Følgende lande og jurisdiktioner har tilkendegivet, at de i 2022 vil udveksle oplysninger om 2021 med hjemmel i den multilaterale aftale af 29. oktober 2014 om mellem kompetente myndigheder om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti:
     
    Albanien, Anguilla, Antigua & Barbuda, Argentina, Aruba, Aserbajdsjan, Australien, Bahamas, Bahrain, Barbados, Belize, Bermuda, Brasilien, Britiske Jomfruøer, Brunei Darussalam, Canada, Caymanøerne, Chile, Colombia, Cookøerne, Costa Rica, Curaçao, Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirland, Dominica, Equador, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig for så vidt angår den franske besiddelse Ny Caledonien (egen landekode NC), Færøerne, Ghana, Gibraltar, Grenada, Grønland, Guernsey, Hong Kong, Indien, Indonesien, Island, Isle Of Man, Israel, Jamaica, Japan, Jersey, Kazakhstan, Kenya, Kina, Kuwait, Libanon, Macau, Malaysia, Maldiverne, Marokko, Marshalløerne, Mauritius, Mexico, Montserrat, Nauru, Nederlandene for så vidt angår de nederlandske besiddelser Bonaire, Saba og Sint Eustatius (fælles landekode BQ), New Zealand, Nigeria, Niue, Norge, Oman, Pakistan, Panama, Peru, Qatar, Rusland, Saint Kitts & Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent & Grenadinerne, Samoa, Saudi Arabien, Seychellerne, Singapore, Sint Maarten, Sydafrika, Sydkorea, Turks- og Caicosøerne, Tyrkiet, Uruguay og Vanuatu.

    Se aftalen her (retsinformation.dk)

    Endvidere har Danmark, Færøerne og Grønland indgået en separat aftale om tilsvarende udveksling.

    Se aftalen mellem Danmark, Færøerne og Grønland her (retsinformation.dk)

    Endelig har Singapore indgået en separat aftale med Danmark om tilsvarende udveksling.

    Se aftalen mellem Danmark og Singapore her (retsinformation.dk)

    Følgende lande og jurisdiktioner vil udveksle tilsvarende oplysninger med Danmark med hjemmel i Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, direktiv 2011/16/EU som ændret ved direktiv 2014/107/EU (DAC 2) eller i samarbejdsaftaler med tilsvarende indhold indgået med EU-Kommissionen: 

    Andorra, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Saint-Barthélemy (fransk besiddelse med egen landekode BL), San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.    

    Portal over bilaterale aftaler om udveksling af CRS-information (oecd.org)

    Lagt på 17. november 2021

    Svar: Nej, der stilles ikke krav om, at udenlandsk TIN skal dokumenteres.

    Vi drager denne konklusion på baggrund af OECD's Implementation Handbook, CRS-related Frequently Asked Questions, no. 6. Svaret fastslår, at et finansielt institut ikke har pligt til at kontrollere, om et udenlandsk TIN, som er oplyst i en egenerklæring, er korrekt.

    På baggrund af svaret vil Skattestyrelsen ikke drage et finansielt institut til ansvar, hvis modtagne oplysninger viser sig at være forkerte, og det finansielle institut ikke havde nogen grund til at betvivle oplysningernes sandfærdighed.

    Hvis det finansielle institut ligger inde med tidligere fremsendt dokumentation, hvoraf et udenlandsk TIN fremgår, og der er uoverensstemmelse mellem dette TIN og et TIN, som oplyses i en ny egenerklæring, skal dette dog give det finansielle institut anledning til yderligere undersøgelse.

    Lagt på 17. januar 2017

    Svar: Nej, se OECD's Implementation Handbook, CRS-related Frequently Asked Questions, no. 6.

    Vi bemærker, at den enkelte deltagende jurisdiktion selv bestemmer, hvilke valideringsregler (hvis nogle) man opsætter i forhold til de data, man modtager fra de øvrige deltagende jurisdiktioner. Det forudses derfor, at nogle jurisdiktioner fx vil returnere data, hvis TIN ikke opfylder formatkravene, hvilket vil forpligte Skattestyrelsen til at kontakte det indberettende danske finansielle institut. Når et finansielt institut får viden om, at der er oplyst et forkert TIN vedrørende en konto, har instituttet pligt til at forsøge at indhente et korrekt TIN.

    Vi anbefaler derfor, at de danske finansielle institutter tjekker formatkravene til udenlandske TIN ved hjælp af "OECD's Automatic Exchange", EU's "TIN on Europa" eller andre landes websider i det omfang der her findes et modul til at tjekke TIN's rigtighed.

    Der er alene tale om en anbefaling, idet vi forudser, at en forhåndsvalidering i nogle tilfælde vil kunne lette den administrative byrde, som de danske finansielle institutter må imødese, dersom de indberetter forkerte TINs.

    Lagt på 17. januar 2017

    Svar: Nej, der er ingen sammenhæng mellem TIN og ikke-dokumenterede konti.

    En allerede eksisterende personkonto skal indberettes som ikke-dokumenteret, hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse indikerer, at kontohaveren er hjemmehørende i en deltagende jurisdiktion, og det hverken lykkes at be- eller afkræfte dette indicium ved hjælp af en egenerklæring eller et bevisdokument. Se nærmere i CRS-bekendtgørelsens § 66, stk. 2, og § 72, stk. 3.

    Hvis en egenerklæring eller et bevisdokument derimod bekræfter tilknytning til den jurisdiktion, som var indikeret, skal kontoen indberettes med angivelse af, at kontohaveren er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion. Dette gælder, uanset om der i bevismaterialet indgår et TIN fra den pågældende jurisdiktion eller ej.

    Lagt på 17. januar 2017

    Svar: Alle typer af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er i udgangspunktet undtaget fra indberetningspligt.

    I FATCA-IGA'en er pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 klassificeret som et fritaget produkt og skal derfor ikke indberettes, jf. IGA'ens bilag II, afsnit III, litra A. 

    I CRS er pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2 (løbende livsbetingede ordninger) og pensionsbeskatningslovens § 5 (garanterede ydelser) nævnt i den danske liste over undtagne konti, jf. CRS del VIII, afsnit C.17.g, og CRS-bekendtgørelsens § 39, stk. 1, nr. 1 og 2. Årsagen hertil er, at der ikke er nogen beløbsgrænse for fradrags- og/eller bortseelsesret for indbetalinger til disse pensionsordninger, hvilket bevirker, at de efter Skattestyrelsens vurdering ikke opfylder betingelsen i CRS del VIII, afsnit C.17.a.v, og CRS-bekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 5.  

    Det er vores opfattelse, at alle øvrige pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 som udgangspunkt er undtagne konti i kraft af, at der efter pensionsbeskatningsloven gælder beløbsgrænser for fradrags- og/eller bortseelsesret for indbetalinger til disse ordninger. Skattestyrelsen anser således alle betingelser i CRS del VIII, afsnit C.17.a, og CRS-bekendtgørelsens § 33 for opfyldt for disse kontotypers vedkommende.

    Der forefindes efter vores opfattelse ingen pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor indberetningspligt efter CRS-bekendtgørelsen afhænger af, hvorvidt én af beløbsgrænserne i bekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 5, konkret er overskredet.

    Derimod er det vores opfattelse, at pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor der efter pensionsbeskatningsloven gælder beløbsgrænser for fradrags- og/eller bortseelsesret for indbetalinger, konkret mister deres status som fritagne produkter og dermed bliver omfattet af indberetningspligt efter CRS-bekendtgørelsen, dersom der konkret indbetales beløb på ordningerne, der overskrider pensionsbeskatningslovens beløbsgrænser for fradrags- og/eller bortseelsesret. Indberetningspligten omfatter i så fald en ordning som helhed og ikke kun det for meget indbetalte beløb. Hvis den for store indbetaling skyldes en fejl, og fejlen er korrigeret ved, at den overskydende indbetaling er tilbagebetalt eller overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1-2, og § 22 A, inden årsindberetningen, vil kontoen dog bevare sin status som fritaget produkt. 

    Lagt på 25. januar 2016 (ændret den 2. december 2016)

    Svar: Ja, de finansielle institutter har en underretningsforpligtelse. Vi foretager ingen underretning af kontohaver om registrerede data.

    De finansielle institutters underretningsforpligtelse fremgår af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 8, som indsat ved lov nr. 1884 af 29. december 2015. Der er efter denne bestemmelse kun pligt til at give kunden en generel underretning om, at kontoen er omfattet af indberetningsordningen, hvilket kan ske én gang for alle, fx som led i de generelle kontooprettelsesvilkår. Der er ikke efterfølgende pligt til årligt at underrette kunden om, hvad der er indberettet.

    Vi har tidligere udsendt et FAQ, hvor det fremgik, at Skattestyrelsen har en årlig underretningsforpligtelse ved registrering af modtagne oplysninger fra finansielle institutter.

    Vi har overvejet spørgsmålet på ny og er kommet frem til, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at underrette kontohaverne om registreringen eller videregivelsen af oplysninger om kontohaverne.

    Det er vores opfattelse, at persondatalovens § 29, stk. 1, ikke finder anvendelse i forhold til Skattestyrelsens registrering af oplysninger efter skattekontrollovens § 8 Å og vores efterfølgende videregivelse af de indberettede oplysninger til udlandet, da registreringen og videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov og bestemmelser fastsat i henhold til lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led.

    Vi har på baggrund heraf besluttet, at Skattestyrelsen ikke vil foretage nogen underretning om registrerede data i kontohavers skattemappe (TastSelv - Personlige skatteoplysninger), som det tidligere har været udmeldt.

    Lagt på  14. april 2016

    Svar: Det afhænger af, hvilken type af klientkonto der er tale om.

    Ifølge CRS del VIII, afsnit E.1, og CRS-bekendtgørelsens § 48, stk. 1 og 2, er "Kontohaveren" den person, som det finansielle institut, der fører kontoen, har opført eller identificeret som ejer af en finansiel konto. En person, som ejer en finansiel konto til fordel for en anden person som befuldmægtiget, depositar forvalter el.lign., anses ikke som kontohaver, mens den person, som kontoen ejes til fordel for, anses for kontohaver.  

    BEK nr. 908 af 16. september 2009 om godkendelse af ændringer af vedtægter om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler indeholder regler om, at advokaters bogføring skal dokumentere advokaters økonomiske transaktioner på klienters vegne, samt regler om opbygningen af klientkontosystemet. Heraf fremgår at klientkontosystemet kan bestå af to særskilte former for konti. Den ene er klienttilsvarskontoen. Den anden er konti, som oprettes i klientens navn.

    Det er vores opfattelse, at advokaten skal anses for kontohaver i relation til klienttilsvarskontoen, idet denne er en form for "samlekonto", hvor navnene på de enkelte klienter ikke direkte fremgår.

    Det er derimod vores opfattelse, at hvor konti oprettes i klienters navn, skal klienten anses for kontohaver. Ifølge den ovennævnte bekendtgørelse skal en konto oprettes i klientens navn, når beløb er oppebåret af en advokat til opfyldelse af aftaler om køb og salg af fast ejendom, fly, skibe og lignende beløb i forbindelse med formueforvaltning og beløb vedrørende administration af fast ejendom.

     (jf. CRS-bekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 1, og § 105, nr. 1)  

    Svar: Efter CRS-bekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 1, skal indberetning vedrørende en fysisk person omfatte den pågældendes fødselsdato og fødested, men ifølge bekendtgørelsens § 105, nr. 1, skal fødestedet alligevel ikke indberettes, medmindre "det Indberettende finansielle institut på anden vis er forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til dansk ret, eller det Indberettende finansielle institut på anden vis er, eller er blevet, forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til et gældende EU-retsinstrument eller et, som var gældende den 5. januar 2015...".

    Der findes på nuværende tidspunkt (januar 2016) ikke nogen forpligtelse i dansk ret til at indberette fødested. Skatteministeriet har dog oplyst, at det er hensigten at indføre en sådan pligt ved en snarlig ændring af indberetningsbekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til lovforslag L 46 FT 2015/16.

    Der findes heller ikke pr. januar 2016 gældende EU-retsinstrumenter, som forpligter danske finansielle institutter til at indberette fødested. Derimod fandtes en sådan forpligtelse i rentebeskatningsdirektivet, direktiv 2003/48/EU, som var gældende den 5. januar 2016.

    For finansielle konti, der er åbnet, mens rentebeskatningsdirektivet var gældende, har der således været en forpligtelse til at indhente oplysninger om fødestedet, jf. skattekontrollovens § 8 X, i det omfang den pågældende finansielle konto var omfattet af denne bestemmelse.

    Det er vores opfattelse, at hvor rentebeskatningsdirektivet har medført en forpligtelse til at indhente oplysninger om fødestedet, skal denne oplysning indberettes i henhold til CRS-bekendtgørelsen. Efter CRS-bekendtgørelsens § 105, nr. 2, gælder det dog kun, hvis oplysningen er elektronisk tilgængelig.

    For følgende finansielle konti gælder der efter vores opfattelse på nuværende tidspunkt (januar 2016) ikke nogen forpligtelse til at indberette oplysninger om fødested for fysiske personer:3

    • Konti oprettet før 1. januar 2004.
    • Konti oprettet mellem 1. januar 2004 og 31. december 2015, som
      • ikke var omfattet af skattekontrollovens § 8 X eller
      • var omfattet af skattekontrollovens § 8 X, og hvor et udenlandsk TIN er oplyst.
    • Konti oprettet den 1. januar 2016 og senere, jf. dog ovenfor om Skatteministeriets påtænkte ændring af indberetningsbekendtgørelsen. Indberetningsbekendtgørelsen forudses ikke ændret med tilbagevirkende kraft.

    Svar: Nej, børneopsparingskonti er undtaget fra indberetningspligt.

    I FATCA-IGA'en er børneopsparingskonti oprettet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 klassificeret som et fritaget produkt og skal derfor ikke indberettes, jf. IGA'ens bilag II, afsnit III, litra B. 

    I CRS er børneopsparingskonti ikke nævnt i den danske liste over undtagne konti, jf. CRS del VIII, afsnit C.17.g, og CRS-bekendtgørelsens § 39.

    Det er vores opfattelse, at børneopsparingskonti er undtagne konti i kraft af, at de opfylder alle betingelser for at være omfattet af CRS del VIII, afsnit C.17.b, og CRS-bekendtgørelsens § 34. 

    For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.