Dato for offentliggørelse
15 Oct 2006 20:26
Moms og lønsumsafgift
Resumé


 udgiver 4 gange årligt en momsvejledning, der er en samling af de gældende momsregler. Vejledningen er opbygget efter momslovens systematik. Dvs., at vejledningen følger paragrafferne i momsloven.

Vejledningens formål er at være en hjælp i det praktiske arbejde med momsreglerne, herunder også  en hjælp for de ca. 430.000 momsregistrerede virksomheder og deres revisorer, advokater m.fl. i arbejdet med at sikre en korrekt momsafregning.

Vejledningen giver en udførlig beskrivelse af momsreglerne, og der er i teksten bl.a. henvist til de love og bekendtgørelser, der er relevante for momsloven. Såvel momsloven som momsbekendtgørelsen er medtaget som bilag.

Hvad er nyt?

Skatterådet har taget stilling til den momsmæssige behandling i forbindelse med en række emner, herunder grænsehandel med campingvogne (SKM2006.530.SR), gavekort (SKM2006.505.SR), returvarer og tilbagekøbsbeviser (SKM2006.500.SR), bestyrelseshonorarer oppebåret af fagforeninger (SKM2006.589.SR) samt byggeri af ejerlejligheder (SKM2006.538.SR, SKM2006.593.SR og SKM2006.595.SR).

SKAT har udsendt meddelelser om ændring af praksis vedrørende leveringsstedet for ydelser, som leveres af en arrangør af en messe eller en udstilling, (SKM2006.450.SKAT) samt om begrebet afgiftspligtig videreforhandler i forbindelse med brugtmomsordningen (SKM2006.579.SKAT).

Der er i vejledningen yderligere indarbejdet en række nye afgørelser og domme, se evt. afsnittet oversigt over indarbejdede afgørelser mv.

ISBN-nummer
978-87-7059-005-2
Pdf-udgave
Momsvejl_2006_4.pdf