Når selskabet er registreret som arbejdsgiver, skal det hver måned indberette lønoplysninger og betale skat til Skattestyrelsen.

Hvis selskabet en måned ikke udbetaler løn, skal det stadig indberette (med en 0-indberetning). Hvis selskabet ikke indberetter til tiden, fastsætter vi skatterne ud fra et skøn, og så skal selskabet betale renter og et gebyr på 800 kr.

Fristen for indberetning til eIndkomst og betaling til Skattestyrelsen er senest den 10. i den efterfølgende måned.

Du skal senest indberette løn d. 10 i efterfølende måned

Når lønnen er indberettet, så beregner systemet automatisk det samlede beløb, du skal betale i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Betalingen skal ligeledes ske senest den 10. i den efterfølgende måned. Betalingen foregår via selskabets skattekonto, som du finder på TastSelv Erhverv.

Alle arbejdsgivere skal indberette lønoplysninger i Skattestyrelsens system eIndkomst. Det kræver viden og tid at sætte sig ind i systemet. Du undgår at skulle indberette direkte i eIndkomst, hvis selskabet bruger et lønbureau, lønsystem revisor eller LetLøn, som indberetter oplysningerne. 

Læs mere på Sådan indberetter du løn (eIndkomst).

 

Indberet via LetLøn

Du har også muligheden af at bruge Skattestyrelsens beregningssystem LetLøn til at indberette i eIndkomst.

For at bruge LetLøn skal du:

  1. Tilmelde selskabet LetLøn
  2. Oprette dig som medarbejder i LetLøn
  3. Beregne og indberette lønoplysninger. Hvis selskabet en måned ikke udbetaler løn, skal det stadig indberette (med en 0-indberetning).
  4. Betale A-skat og am-bidrag
  5. Gemme selskabets lønbilag

Du kan se, hvordan du tilmelder selskabet LetLøn og opretter en medarbejder i guiden LetLøn for selskaber del 1. Brug guide LetLøn for selskaber del 2, for at blive klogere på, hvordan du beregner løn og samtidigt indberetter A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i LetLøn.

 


Når du har beregnet dig frem til det beløb du skal betale i A-skat og am-bidrag og har indberettet dette, skal du betale det til Skattekontoen. Hvis selskabet ikke betaler til tiden, løber der afgifter og renter på det beløb, som selskabet skylder.
Du kan betale til Skattekontoen på forskellige måder:

  • Netbank
  • Nets Leverandørservice
  • Visa/Dankort eller Dankort
  • MobilePay

Sådan betaler du:

Sådan gør du

Log på TastSelv Erhverv med NemID*

Brug dit private NemID, hvis du er den eneste ejer af selskabet.

Brug en NemID medarbejdersignatur, hvis I er flere ejere af selskabet.

Vælg Skattekontoen.

Vælg Kontostatus

Find det beløb, selskabet skal betale.

Der kan betales med:

Selskabets Visa/Dankort eller Dankort
MobilePay
Netbank
Nets Leverandørservice

Her beskrives betaling med kort, MobilePay og netbank.

Hvordan vil du betale?

Vælg Betal.

 


Tast det beløb, selskabet skal betale, og tryk Betal via DIBS.

 


Udfyld betalingsoplysninger og tryk Betal.

 


Selskabet har nu betalt acontoskatten, og du får vist en kvittering.

eller

Gå i selskabets netbank og betal acontoskatten med betalingslinjen.

Betalingslinjen er den samme for alle selskabets betalinger til Skattekontoen.

Du finder den i TastSelv Erhverv under Skattekonto > Stamoplysninger.

Husk, at betalingsdatoen tidligst må være 5 hverdage før fristen.

Når vi har registreret betalingen, kan du se den under Skattekontoen > Kontostatus efter cirka 3 dage.

Du kan læse mere om Skattekontoen i Del 3: Indberet løn og betal skat.

 

Betal via LetLøn

Det beløb du beregner dig frem til gennem beregningssystemet LetLøn kan du også betale samme sted. Det kan du gøre enten ved at sætte den til at betale automatisk eller få den til at sende et indbetalingskort. Du vælger allerede betalingsmetoden af fx A-skat, når du tilmelder selskabet LetLøn.

Det betyder, at hvis du vælger Indbetalingskort, så kommer det automatisk i selskabets digitale postkasse i starten af måneden og i meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv.

Vælger du derimod Overførselsservice, sker betalingen helt automatisk. 

Skattekontoen er en oversigt over alle selskabets betalinger til og fra os. Her kan du fx efter et par dage efter indberetningen se, hvor meget A-skat og am-bidrag selskabet har betalt eller skal betale. 

Skattekontoens saldo samler alle selskabets ind- og udbetalinger. Når saldoen er negativ, skylder selskabet penge. Hvis den er positiv, har selskabet penge til gode.

Du bør løbende holde øje med selskabets Skattekonto, som du finder i TastSelv Erhverv under Skattekontoen.

Betal tidligst 5 hverdage før fristen

Vi anbefaler, at du betaler til betalingsfristen og tidligst fem hverdage før sidste rettidige betalingsdag. Hvis du betaler tidligere, kommer det til at se ud som om, selskabet har penge til gode. Det kan betyde, at selskabet får pengene retur, hvis selskabet ikke har gæld til os eller andre offentlige myndigheder.

Ældste gæld dækkes først

Når selskabet indbetaler til Skattekontoen, bliver pengene brugt til at dække den ældste gæld først.

Hvis selskabet har ældre gæld til os, bliver indbetalingen af A-skat og am-bidrag altså brugt til at dække den ældre gæld og ikke skatten og bidraget. Du bør derfor sørge for at betale begge dele.

Du kan ikke øremærke en indbetaling til en bestemt post på kontoen. Men du kan altid se, hvordan en indbetaling til kontoen bliver brugt, hvilke poster der er betalt, og hvilke poster som mangler at blive betalt.

Læs mere om Skattekontoen, fx hvordan du giver en rådgiver adgang, på siderne om Betaling og skattekonto.

Undgå en negativ saldo

For hver dag Skattekontoen er negativ, bliver der beregnet rente af saldoen. Renten lægges til Skattekontoen ved månedens udgang.

Hvis Skattekontoen har været negativ, og du vil have en beregning af renten, kan du kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 18 18.