Ny tekst startSkattefri befordringsgodtgørelse udbetales med en af Ligningsrådet fastsat km-sats til dækning af udgifter, som lønmodtageren har afholdt til erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel omfattet af LL § 9 B, når denne kørsel sker i lønmodtagerens egen bil eller på dennes motorcykel. Som egen bil anses også ægtefællens bil eller en samlevers bil, når de samlevende har fælles økonomi. Om egen bil i relation til dele-bil-ordninger, leasede biler og bil-sameje mellem ikke-samlevende personer, se TfS 2000, 1020.
 
Se nærmere om erhvervsmæssig kørsel omfattet af LL § 9 B i A.F.3.2.
 
Befordringsgodtgørelse kan kun udbetales skattefrit, hvis de af Ligningsrådet fastsatte betingelser herfor er opfyldt.
 
Befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales, når der benyttes offentlige transportmidler, knallert 45, almindelig knallert eller cykel.
 
Ligningsrådet har dog for 2001 fastsat en befordringsgodtgørelsessats for benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert, jf. TSS-cirk. 2000-39, pkt. 2.1.
  
Udgifter der dækkes af befordringsgodtgørelseNy tekst slutBefordringsgodtgørelse skal dække de udokumenterede, ordinære erhvervsmæssige driftsudgifter til en bil, som f.eks. benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansieringsomkostninger og forsikring, jf. TfS 2000, 851.
 
Der kan udbetales befordringsgodtgørelse for kørsel i udlandet efter de samme regler, som gælder ved kørsel i Danmark.
 
Befordringsgodtgørelse skal ikke dække parkeringsudgifter, eller motorvejs- eller broafgifter. Disse udgifter kan ikke anses for lønmodtagerens ordinære driftsudgifter vedrørende bilen, men derimod som arbejdsgiverens udgift ved erhvervsmæssig kørsel. Arbejdsgiveren kan derfor dække udgiften som udlæg efter regning - herunder ved fri parkering/passage. Se om broafgift i TfS 2000, 851. Om parkeringsudgifter, se sidst i afsnit A.B.1.9.14. Se om udlæg efter regning i afsnit A.B.1.7.1.
 
Ny tekst start
Fri bil og fri transportNy tekst slutDet er således en forudsætning for at modtage skattefri godtgørelser, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter. Dette medfører bl.a., at der ikke kan modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren, f.eks. i form af fri bil til rådighed eller fri transport på den pågældende strækning.
 
Tilsvarende gælder, at en skattepligtig, som anvender firmabil, der betales af én arbejdsgiver, ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver. En undtagelse herfra er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, som har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, som ikke har stillet bilen til rådighed, jf. TSS-cirk. 1999-44, pkt. 2.3 og 2000-11, pkt. 3.3. En skattepligtig kan ikke modtage skattefri godtgørelse for samme kørsel fra to arbejdsgivere.  
 
 
En deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til rådighed. Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i skatteyderens andet lønmodtagerjob, for hvilken kørsel han modtog kørselsgodtgørelse. Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil eller havde foretaget en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren, som havde stillet den fri bil til rådighed, for den private kørsel, fandt Landsskatteretten ikke, at skatteyderen havde opfyldt betingelserne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, jf. TfS 1997, 658.
 
Ny tekst start
Kørsel til indtægtsgivende arbejdsstedNy tekst slutDet er endvidere en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om befordring til/fra/inden for et indtægtsgivende arbejdssted. Se TfS 2000, 166 om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til pengeinstitutelever. Se også TfS 2000, 58, HRD, hvor en skattefri kørselsgodtgørelse, der var blevet udbetalt til en hovedanpartshaver, blev anset for skattepligtig, idet hovedaktionæren ikke kunne anses for lønmodtager i sit selskab.
 
Skattefri befordringsgodtgørelse kan kun udbetales efter Ligningsrådets satser, og kun hvis de betingelser, som Ligningsrådet har fastsat, er opfyldt. For 2000 fremgår Ligningsrådets satser og regler af TSS-cirk. 1999-44 og 2000-11, jf. TfS 2000, 49 og 315.   
 
skattefri befordringsgodtgørelse i Ny tekst start2000Ny tekst slut ikke overstige følgende beløb: 
 
Ny tekst startFor perioden 1. januar - 19. marts 2000:
Ny tekst slut
 
Kørsel Ny tekst starttil og med 20.000Ny tekst slut km årligt:.... Ny tekst start2,56Ny tekst slut kr. pr. km
 
Kørsel udover Ny tekst start20.000Ny tekst slut km årligt:... Ny tekst start1,44Ny tekst slut kr. pr. km
 
Ny tekst startFor perioden 20. marts - 31. december 2000:
 
Kørsel til og med 20.000 km årligt:.... 2,66 kr. pr. km
 
Kørsel udover 20.000 km årligt:.... 1,54 kr. pr. km
Ny tekst slut 
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.  
 
Ny tekst start20.000 km-grænsenNy tekst slut
Ved opgørelsen af den samlede årlige kørsel i arbejdsgiverens tjeneste skal der ikke tages hensyn til lønmodtagerens evt. kørsel for en anden arbejdsgiver. Ny tekst start20.000Ny tekst slut km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, idet man ikke finder at kunne pålægge arbejdsgivere at føre kontrol med hinanden. en skatteyder påstod fradrag efter den høje sats ud over den dagældende grænse på 12.000 km og henviste til, at han havde to arbejdsgivere. ØL fandt, at der kun kunne foretages fradrag med den høje sats indtil 12.000 km. HR stadfæstede dommen og bemærkede, at det dagældende TSS-cirk. 1990-48 måtte forstås således, at fradrag med den høje km-sats alene kunne ske for kørsel indtil 12.000 km, uanset om skatteyderen havde flere arbejdsgivere. Reglen om 12.000 km for hver arbejdsgiver var alene begrundet i, at man ikke ville pålægge den enkelte arbejdsgiver at føre kontrol med andre arbejdsgiveres udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. TfS 1997, 196.  
 
Ny tekst startGodtgørelse for den faktiske kørselNy tekst slut
Ny tekst startSe nærmere herom i A.B.1.7.1.
 
Er betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse opfyldt, jf. LL § 9 B - herunder 60-dages-reglen, kan skattefri godtgørelse udbetales, såfremt strækningen mellem hjem og arbejde er større end eller lig med det antal km, for hvilket der udbetales godtgørelse, jf. følgende eksempel:
 
Afstanden mellem lønmodtagerens sædvanlige bopæl og en konkret arbejdsplads er 100 km, og afstanden mellem arbejdsgiverens adresse og den konkrete arbejdsplads er 30 km. Arbejdsgiveren yder alene godtgørelse for en strækning svarende til de nævnte 30 km. For de resterende 70 km kan lønmodtageren tage fradrag efter LL § 9 C. Fradraget skal følge reglerne om, at alene befordring ud over 24 km pr. dag kan fradrages.
Ny tekst slut 
, der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, Ny tekst starteller beløb, der skal dække uden for særlige afstandszonerNy tekst slut, . Ny tekst startSe A.B.1.7.1 og bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, jf. LL § 9, stk. 5, 4. pkt.Ny tekst slut  
 
En skatteyder blev forhøjet med en andel af en modtagen, skattefri kørselsgodtgørelse. Skatteyderen havde ikke ført regnskab med den erhvervsmæssige kørsel, jf. TfS 1998,592 HD. Se også TfS 1998,779 ØLD, hvor arbejdsgiveren ikke havde ført kontrol med antallet af kørte km,Ny tekst startSe endvidere TfS 2000, 58, HRD, hvor en kørselsgodtgørelse ikke blev anset for udbetalt til dækning af udgifter, der var påført som følge af arbejdet. Kørselsgodtgørelsen var derfor skattepligtig. Ny tekst slutbefordringsgodtgørelse, som blev ácontoudbetalt med lige store månedlige beløb, blev anset for skattepligtig, .  
 
Ny tekst startEr befordringsgodtgørelse udbetalt skattefrit, uden at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, skal godtgørelsen indtægtsføres som personlig indkomst, og den skattepligtige kan foretage fradrag for befordring efter LL § 9 C i den skattepligtige indkomst, jf. A.B.1.7.1.
Ny tekst slut  
Ny tekst startda der ikke foreligger eksterne udgiftsbilag for den erhvervsmæssige del af udgifterneNy tekst slut 
Ny tekst start
Bestyrelsesmedlemmer og lign.Ny tekst slutDer kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer og lignende, jf. LL § 9 B, stk. 4. Se nærmere herom i A.B.1.7.1.

 
Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden. Godtgørelser, der betales til den erhvervsdrivende, fragår i virksomhedens resultat, men beskattes ikke hos den pågældende. Se E.G.1.2.2.