Hvis du forventer, at dit selskab får overskud og derfor skal betale skat, kan selskabet 3 gange årligt vælge at betale en del af skatten forud.

Den forudbetalte skat kaldes acontoskat. Hvis selskabet betaler acontoskat, kan det slippe for at betale tillæg til en eventuel restskat, når året er omme.

Hvis selskabet vælger at betale acontoskat, skal det først indberette og så betale skatten. Begge dele skal ske inden fristen.

De første 3 år af selskabets levetid er det frivilligt, om selskabet vil betale acontoskat.

Selskabet kan betale acontoskat i 3 rater. Du bestemmer selv, hvilke rater selskabet vil betale.

Hvis selskabet vælger at betale acontoskat, skal det både indberette og betale til fristen.

jan

Ingen rate

feb

Rate 3

mar

Rate 1

apr

Ingen rate

maj

Ingen rate

jun

Ingen rate

jul

Ingen rate

aug

Ingen rate

sep

Ingen rate

okt

Ingen rate

nov

Rate 2

dec

Ingen rate

Fristen for indberetning og betaling af acontoskat er:

  • 1. rate: 20. marts
  • 2. rate: 20. november
  • 3. rate: 1. februar det følgende år

Du skal huske at indberette skatten, før du betaler den.

Før selskabet betaler acontoskat, skal du indberette skatten. Det vil sige at give os besked om, hvor meget selskabet vil betale.

Sådan gør du

Log på TastSelv Erhverv med NemID

Brug dit private NemID, hvis du er den eneste ejer af selskabet.

Brug en NemID medarbejdersignatur, hvis I er flere ejere af selskabet.

Vælg Skat.

Vælg Selskabsskat.

Vælg Acontoskat.

Find den rate i oversigten, som du vil indberette, og tryk Indberet/Ændr.

Skriv det beløb, du vil indberette.

Tryk Godkend.

Selskabet har nu indberettet og er klar til at betale acontoskat.

Selskabet skal betale til fristen, men tidligst 5 hverdage før.

Læs mere om betaling nedenfor.

Når selskabet har indberettet acontoskat, skal det betale skatten senest til fristen og tidligst 5 hverdage før.

Sådan gør du

Log på TastSelv Erhverv med NemID

Brug dit private NemID, hvis du er den eneste ejer af selskabet.

Brug en NemID medarbejdersignatur, hvis I er flere ejere af selskabet.

Vælg Skattekontoen.

Vælg Kontostatus

Find det beløb, selskabet skal betale.

Acontoskatten står som et negativt tal under Beløb.

Der kan betales med:

Selskabets Visa/Dankort eller Dankort
MobilePay
Netbank
Nets Leverandørservice

Vi anbefaler, at du tilmelder acontoskatten til Nets Leverandørservice.

På den måde bliver acontoskatten automatisk betalt til tiden, når du blot indberetter skatten og godkender betalingen senest kl. 16.00 den sidste bankdag før fristen.

Her beskrives betaling med kort, MobilePay og netbank.

Hvordan vil du betale?

Vælg Betal.

 


Tast det beløb, selskabet skal betale, og tryk Betal via DIBS.

 


Udfyld betalingsoplysninger, tryk Udfør betaling og gennemfør godkendelsen af betalingen via sms eller NemID.

 


Selskabet har nu betalt acontoskatten, og du får vist en kvittering.

eller

Gå i selskabets netbank og betal acontoskatten med betalingslinjen.

Betalingslinjen er den samme for alle selskabets betalinger til Skattekontoen.

Du finder den i TastSelv Erhverv under Skattekonto > Stamoplysninger.

Husk, at betalingsdatoen tidligst må være 5 hverdage før fristen.

Når vi har registreret betalingen, kan du se den under Skattekontoen > Kontostatus efter cirka 3 dage.

Du kan læse mere om Skattekontoen i Del 3: Afslut året og betal skat.

Lær om sammenhængen mellem acontoskat og selskabsskat på Del 1: Læg et budget.