Hvis du forventer, at dit selskab får overskud og derfor skal betale selskabsskat, kan selskabet 3 gange årligt vælge at betale en del af skatten forud.

Den forudbetalte skat kaldes acontoskat. Hvis selskabet betaler acontoskat, kan det slippe for at betale tillæg til en eventuel restskat, når året er omme.

Når dit selskab er nyt, kan det imidlertid være svært at vide, om du kan forvente et overskud eller underskud. Derfor bør du lægge et budget.

Ved at lægge et budget kan du finde selskabets forventede resultat (overskud eller underskud) og se, om selskabet bør betale acontoskat.

Samtidig kan et budget vise dig, om selskabet har råd til at udbetale løn til dig eller andre ansatte. Læs mere om løn til ansatte.

I et budget skriver du selskabets forventede indtægter og udgifter. Når du trækker udgifterne fra indtægterne, får du det forventede resultat.

Forventede indtægter - Forventede udgifter = Forventet resultat

Indtægterne og udgifterne i budgettet skal være de, som du forventer at have i løbet af selskabets regnskabsår. 

Er selskabet momsregistreret, skal beløbene være uden moms. Er selskabet ikke momsregistreret, skal beløbene være med moms.

Beløbene bør desuden være skattemæssigt korrigerede. Hvis du ikke selv kan lave de skattemæssige korrektioner, kan du få hjælp af en revisor eller anden skattefaglig rådgiver.  

Herunder kan du indsætte selskabets forventende indtægter og udgifter og se, som du kan forvente et overskud eller underskud. 

Loader...

* Vareforbruget er værdien af de indkøbte varer, som du har solgt eller forbrugt i løbet af året.

Hvis dit selskab har overskud, når regnskabsåret er omme, skal det betale skat af overskuddet. Den skat kaldes selskabsskat.

Hvis du forventer et overskud, kan selskabet 3 gange årligt vælge at betale en del af skatten forud. Den skat kaldes acontoskat.

Når regnskabsåret er omme, og selskabet har oplyst sit resultat til Skattestyrelsen, gøres selskabsskatten op (hvad selskabet skal betale), og acontoskatten trækkes fra (hvad selskabet allerede har betalt).

Hvis der er forskel på de to beløb, skal selskabet enten betale den manglende skat (restskat) eller have penge tilbage (overskydende skat).

Hvad sker der, hvis selskabet har....

Når regnskabsåret er omme, skal selskabet betale den skat, det har betalt for lidt (restskat).

Derudover skal selskabet betale et tillæg for den skat, det har betalt for lidt (restskattetillæg). Tillægget er 2,8 % for indkomståret 2018.

Eksempel

Selskab A har i løbet af året betalt i alt 16.000 kr. i acontoskat. Da året er omme, opgøres selskabsskatten til 20.000 kr.

Acontoskat i alt 16.000 kr.
- Selskabsskat 20.000 kr.
= Restskat -4.000 kr.
+ Tillæg for restskat (2,8 % af -4.000 kr.) -112 kr.
= Restskat i alt -4.112 kr.

Selskabet skal altså betale 4.112 kr.

Når regnskabsåret er omme, får selskabet den skat tilbage, som det har betalt for meget (overskydende skat).

Derudover får selskabet en godtgørelse for den skat, det har betalt for meget. Godtgørelsen er 0,1 % for indkomståret 2018.

Hvis selskabet har indbetalt hele acontoskatten ved 3. rate, får selskabet dog ingen godtgørelse.

Eksempel

Selskab B har i løbet af året betalt i alt 20.000 kr. i acontoskat. Da året er omme, opgøres selskabsskatten til 16.000 kr.

Acontoskat i alt 20.000 kr.
- Selskabsskat 16.000 kr.
= Overskydende skat 4.000 kr.
+ Godtgørelse (0,1 % af 4.000 kr.) 4 kr.
= Overskydende skat i alt 4.004 kr.

Selskabet får altså udbetalt 4.004 kr. til selskabets Skattekonto.

De første 3 år af selskabets levetid er det frivilligt, om selskabet vil betale acontoskat. Herefter fastsættes to ordinære rater for acontoskatten, der beregnes som 50 % af gennemsnittet af de seneste 3 års selskabsskat.

Læs mere på Del 2: Indberet og betal acontoskat.