Toldbevillingssystemet er et fælles EU-system, som giver dig mulighed for at håndtere virksomhedens toldbevillinger, der skal gælde i EU, elektronisk. Systemet er på nuværende tidspunkt kun relevant, hvis du skal søge en bevilling, der skal gælde andre lande i EU ud over Danmark. Systemet omfatter 22 specifikke toldbevillinger.

Her kan du læse, hvordan systemet er opbygget, hvordan du kan navigere rundt i det, samt hvilke knapper og felter du kan støde på i systemet. Nederst kan du finde links til mere materiale på engelsk fra EU.

Log på og ansøg om bevilling i Toldbevillingssystemet

Systemet kan bruges til at håndtere alle opgaver, der relaterer sig til toldbevillinger, der går på tværs af flere lande i EU. Det vil sige alt fra start af ansøgning til den er blevet godkendt eller afvist.

Du kan gøre følgende i Toldbevillingssystemet:

  • Oprette en ny ansøgning
  • Anmode om ændring af en bevilling
  • Anmode om tilbagekaldelse af en ansøgning eller bevilling
  • Anmode om annullering og suspension af nuværende bevilling

Ansøgningsnummer/Bevillingsnummer

Når du henvender dig til Toldmyndigheden, skal du bruge det ansøgningsnummer eller bevillingsnummer, som du er blevet tildelt af systemet.

Du kan få adgang til systemet, hvis du enten er i en virksomhed, eller hvis du er toldrepræsentant for en virksomhed. Du skal logge ind med virksomhedens NemID eller TastSelv-kode. Derudover skal du dog have rettigheder til at kunne logge ind og ansøge for en virksomhed.

Hvis du selv er din virksomheds NemID-administrator, eller hvis du bruger virksomhedens TastSelv-kode til at logge ind med, er det ikke nødvendigt at tildele rettigheder, da du allerede har fuld adgang.

Hvis du har NemID-medarbejdersignatur eller er toldrepræsentant eller speditør for virksomheden, skal du tildeles rettigheder for at kunne ansøge gennem Toldbevillingssystemet. Virksomhedens NemID-administrator skal derfor give de korrekte rettigheder til medarbejdere eller toldrepræsentanter via TastSelv Erhverv.

Læs om, hvordan du giver rettigheder til Toldbevillingssystemet

Herefter kan medarbejderen eller toldrepræsentanten logge på Toldbevillingssystemet med NemID. Medarbejderen eller toldrepræsentanten kan enten få tildelt en læserettighed eller en fuld rettighed. Med den fulde rettighed kan medarbejderen søge om bevilling, svare på yderligere spørgsmål fra toldmyndighederne og mere.

Læs om, hvordan du logger på Toldbevillingssystemet

Log på og ansøg om bevilling i Toldbevillingssystemet

Når du er logget ind i systemet, møder du først dashboardet, som du kan se på billedet herunder. Få evt. hjælp til at logge på ved at læse vejledningen til at logge på.
Dashboardets højre side viser Anmodninger fra den besluttende toldmyndighed, som der skal reageres på og Ulæste notifikationer.

I venstre side er menuen, som du finder på alle sider i Toldbevillingssystemet.

Selve dashboardet er først relevant, når du har udfyldt en ansøgning, da det primært er kommunikationen mellem ansøger og sagsbehandler.

 Billede af dashboard

Menuen

Menuen på venstre side er delt op i forskellige sektioner:

  • Ansøgninger: Her kan du starte nye ansøgninger og få et overblik over de eksisterende ansøgninger, der allerede er lavet.
  • Bevillinger: Giver overblik over de bevillinger, der er blevet tildelt.
  • Kladde: Oversigt over de ansøgninger, der ikke er færdigudfyldt, men som er blevet gemt for at færdiggøre det senere.
  • Notifikationer: Oversigt over de notifikationer, din virksomhed har modtaget.

Ny ansøgning

Du starter en ansøgningsproces ved at trykke på Ny ansøgning.

 Billede af dashboard - Ny ansøgning

Medlemsland
Her skal du vælge hvilket medlemsland, du søger bevillingen i. Det vil typisk være Danmark.

Bevillingstype
Her skal du vælge, hvilken type bevilling, du gerne vil ansøge om.

Besluttende toldmyndighed
Skriv referencenummeret på toldmyndigheden. Er det Danmark, du søger i, skal du altid skrive DK004700.

Du kan søge efter andre toldkontorers referencenumre, hvis du trykker på knappen Søg efter COL nummer.

Ansøgningen

Billede af dashboard - Udfyld ansøgning

Ansøgningen er delt op i tre faneblade:

  1. Oplysninger om ansøger: Kontaktoplysninger på relevante personer.
  2. Generelle ansøgningsoplysninger: Oplysninger om hvilken bevilling, der søges om, og hvor den skal være gyldig.
  3. Specifikke ansøgningsoplysninger: Oplysninger om regnskaber og andet med særlig relevans for den specifikke bevilling.

OBS! Husk at udfylde alle obligatoriske felter på de tre faneblade før du trykker på send.

Felttyper

Når du udfylder ansøgningen, vil du støde på en række forskellige felttyper:

Tekstfelt

Normalt tekstfelt, der skal udfyldes med tekst, hvis feltet er angivet som obligatorisk med en rød stjerne.

Eksempel på tekstfelt 

Tekstboks

Denne slags tekstboks kan indeholde op til 500 ord.

Eksempel på tekstboks

Dropdown

Tryk i feltet og vælg den rigtige mulighed.

Eksempel på dropdown

 

Dropdown med flere muligheder

Ved denne type af dropdown-menuer kan du vælge flere ting.

 Eksempel på dropdown med flere muligheder

 

Tekstfelt med dropdown

I disse felter skal du skrive input, før valgmulighederne kommer frem.

 Eksempel på tekstfelt med dropdown

Tilføj- og sletknapper

Billede af tilføj- og sletknapperVed nogle felter er det muligt at tilføje flere af dem, fx hvis du har mere end et varenummer.

 Navigationsknapper

Billede af navigationsknapperI bunden af siden kan du trykke på de to knapper, der hjælper dig med at komme frem og tilbage mellem de forskellige faneblade i ansøgningen.

 

Kommunikationen mellem virksomheden og toldmyndigheden sker ved, at systemet sender notifikationer frem og tilbage mellem virksomheden og toldmyndigheden. Der er 2 slags notifikationer:

  • Handlings-notifikationer, der er anmodninger om en ønsket handling fra virksomheden. Fx en anmodning fra toldmyndigheden om yderligere oplysninger. Disse anmodninger skal besvares inden for en tidsfrist. Overholdes tidsfristen ikke, kan det få betydning for afgørelsen.
  • Informations-notifikationer, der blot er af informativ art. Fx at ansøgningen er registreret og tildelt et ansøgningsnummer, at ansøgningen er accepteret eller at en bevilling er tildelt.

Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt logger på og tjekker, om der er modtaget nye notifikationer i relation til din bevillingsansøgning. Er ansøgningen givet til toldmyndigheden i Danmark, vil virksomheden blive underrettet om handlings-notifikationer via digital post.