Ifølge SL § 4, litra b, 2. pkt. medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom ved indkomstopgørelsen.
 De nærmere regler om, hvorledes denne lejeværdi skal beregnes som en procentdel af ejendomsværdien, er fastsat i LL §§ 15A-15 I.
 Lejeværdi for ejendomme, der ikke er omfattet af ligningslovens procentregler, skal i overensstemmelse med hovedreglen i statsskatteloven ansættes efter et skøn. Udgangspunktet for skønnet er, hvad ejendommen (lejligheden) kan indbringe ved udlejning til fremmede.
 Dersom der ved lov eller offentlig myndigheds bestemmelse er fastsat et maksimum for huslejens størrelse ved udleje til fremmede, kan lejeværdien normalt ikke overstige dette maksimum. Boliginteressentskaber beskattes efter reglerne om sameje. D.v.s. at det er de enkelte medlemmer/ interessenter, som er skattesubjekter. Dette indebærer, at de enkelte skal beskattes af boligens værdi (TfS 1996,360).
 I områder hvor boligreguleringsloven finder anvendelse vil  skønnet over lejeværdien for disse ejendomme tage udgangspunkt i reglerne for fastsættelse af lejens størrelse efter denne lov. Der henvises til afsnit A.D.3.4.5 hvor omtales, at ejere af små udlejiningsjendomme (6 eller færre boboelseslejligheder) samt deltagere i boligfællesskaber mv. kan vælge at anvende procentreglerne.
 Ifølge PSL § 4, stk. 1, nr. 6, medregnes overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende jf. LL § 15 A, samt beregnet lejeværdi af ejendommen omfattet af LL § 15 C ved opgørelsen af kapitalindkomsten (TfS 1996,601). Bestemmelsen omfatter:
  1. ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, jf. LL § 15 B, stk. 1,
  2. tofamilieshuse, jf. LL § 15 B, stk. 2,
  3. stuehuse, landbrugs- og skovbrugsejendomme, jf. LL § 15 B, stk. 3 og 4
  4. ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. LL § 15 B, stk. 5. Dette gælder dog kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren,
  5. grunde, der må antages at have nytteværdi for ejeren
  6. udlejningsejendomme, som indeholder 6 eller færre beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere ejere, LL § 15 C, stk. 1
  7. udlejningsejendomme af den under litra f nævnte art, hvor mere end en lejlighed den 27. apr. 1994 er beboet af en ejer, LL § 15 C, stk. 2
  8. ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelse, lejlighed i ejendommen, LL § 15 C, stk. 4.
 
For så vidt angår litra f, g og h er der tale om en valgfri ordning. Disse sidstnævnte bestemmelser er indsat ved lov nr. 448 af 10. jun. 1997.
 Kun ejendomme, som helt eller delvis tjener til bolig for ejeren, er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter ejendomme, der udlejes en del af året og ejendomme, hvoraf en del udlejes. (Ny tekst start TfS 1999, 125Ny tekst slut) Bestemmelsen omfatter derimod ikke ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning.
 LL §§ 15 A - 15 I finder ikke anvendelse ved udlejning af en ejendom til beboelse for en hovedaktionær/anpartshaver, hvor ejendommen ejes af aktieselskabet/anpartsselskabet, jf. ØLD af 7. aug. 1994, TfS 1994, 494.
 Beskatning af hovedaktionær se LVS S.F.1.2.2.1.
 Overskud eller underskud af nævnte ejendomme omfatter: Lejeværdi af bolig i egen ejendom, jf. LL §§ 15 B-15 I, indtægter ved udlejning en del af året eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen i det omfang indtægten er skattepligtig.Fra og med indkomståret 2000 sker der en omlægning af beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning til ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven lov nr. 425 af 26. juni 1998).  Grundsatserne efter ejendomsværdiskatteloven er 10 promille og 30 promille af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger et grundbeløb på 2.393.000 kr. (1999). Efter ejendomsværdiskatteloven ophæves standardfradraget.For nuværende ejere gælder to overgangsregler. For det første nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat for nuværende ejere med et beløb svarende til 2 promille. Endvidere får nuværende ejere bortset fra ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille dog maksimalt 1.200 kr..Alle nuværende ejere er ejere, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet ret til ejendommen. Afgørende for om en ny ejer har erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998 er, om både sælger og  køber har underskrevet en købsaftale senest denne dato. Er der indgået en bindende aftale om køb af en grund og en bindende aftale med en entreprenør eller lign. om opførsel af en bolig senest den 1. juli 1998, gælder de ovennævnte nedslagsregler. Begge betingelser skal være opfyldt. Det er uden  betydning, at der er givet byggetilladelse.TfS 1998, 579.