Ret din forskudsopgørelse

  1. Log på skat.dk/tastselv med NemID.
  2. Vælg Forskudsopgørelsen 2019.
  3. Under Oftest tilføjede felter vælger du Købt ejendom.
  4. Vælg Køb dansk ejendom og indtast ejendommens adresse eller ejendomsnummer.
  5. Vælg Søg.
  6. Vælg den relevante bolig på listen og vælg Fortsæt.
  7. Vælg feltet Renteudgifter af gæld til pengeinstitutter mv. (481) eller Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter (483) alt efter, hvor du har taget dit lån. Skriv dine renteudgifter i feltet. Vælg Spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp.
  8. I feltet Overtagelsesdato (732) skriver du, hvilken dato du overtager ejendommen.
  9. I feltet Indflytningsdato (766) skriver du, hvornår du flytter ind.
  10. I feltet Ejerandel % (735) skriver du, hvor meget du ejer af ejendommen.
  11. Vælg Registrer.
  12. Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
  13. Vælg Godkend.

Tak for nu. Du skal ikke gøre mere.

Har du andre spørgsmål, så kontakt Skattestyrelsen.

 

Fakta

  • Tager du et lån, får du et fradrag for dine renteudgifter i de måneder, hvor du betaler af på lånet.
  • Vil du have dit fradrag i løbet af året, skal du ændre din forskudsopgørelse. 
  • Tjek altid din årsopgørelse for at se, at det er de rigtige oplysninger om dit fradrag, som er med.
  • Har du flekslån, skal du holde øje med, om renten stiger eller falder og ændre din forskudsopgørelse, så du løbende får det rigtige i rentefradrag.