Hvis dit legat eller stipendium er skattepligtigt, skal du oplyse beløbet til Skattestyrelsen. Det gør du ved at rette din forskudsopgørelse.
Her finder du en tringuide til, hvordan du gør.

Ret din forskudsopgørelse:

  1. Log på skat.dk/tastselv med NemID.
  2. Vælg Forskudsopgørelsen 2020.
  3. Vælg Gruppelivsforsikring via fagforening, legater og bestemte personalegoder (229) og skriv beløbet på legatet eller stipendiet. Vælg spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp. Er feltet ikke synligt, gå til Andre felter, vælg Indkomst og udfyld feltet. Hvis du tidligere har oplyst en indtægt eller legat i dette felt, skal du lægge det nye tal oven i det tal, der allerede står der. Beløbet skal være inden, der er betalt skat.
  4. Har du haft andre indtægter i løbet af året, skal du tjekke, at de korrekte beløb står i din forskudsopgørelse. Beløbet skal være inden, der er betalt skat.
    • Gå til Oftest tilføjede felter og vælg Indkomst og betalt skat indtil ændring.
    • Ud for felterne finder du tre lommeregnere. Lommeregnerne giver dig en samlet oversigt over din indkomst og betalt A-skat, som vi har registreret om dig indtil nu. Klik på en af lommeregnerne, og tjek at tallene er korrekte. Er der en eller flere måneder, du ikke har fået løn, SU eller skoleydelse, og ikke har betalt A-skat, skal du skrive "0" i de relevante felter i den måned.
    • Tryk på Overfør nederst i venstre hjørne.
  5. Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
  6. Vælg Godkend.

Tak for nu. Du skal ikke gøre mere.

Har du andre spørgsmål, så kontakt Skattestyrelsen.

 

Fakta

  • Hvis dit legat eller stipendium er skattepligtigt, skal du oplyse beløbet til Skattestyrelsen.
  • Studierejselegater er skattefri, hvis de bliver brugt til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.
  • Legater, der bliver brugt til studierejser i udlandet, er skattefri, hvis de bliver brugt til dækning af omkostninger til kost, logi og små nødvendigheder på studiestedet.