Ret din forskudsopgørelse

  1. Log på skat.dk/tastselv med NemID.
  2. Vælg Forskudsopgørelsen 2019.
  3. I feltet Honorarer, indkomst fra privat dagpleje og værdien af nogle personalegoder (210) skriver du det beløb, som du regner med at tjene i honorarindtægt i år. Vælg spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp.
    Er feltet ikke synligt, så gå til Andre felter, vælg Indkomst og se feltet.
  4. Har du haft udgifter i forbindelse med at få honoraret, fx til materialer, kan du få fradrag. Skriv beløbet i feltet Andre fradrag i personlig indkomst (425). Er feltet ikke synligt, gå til Andre felter, vælg Fradrag og udfyld feltet.
  5. Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
  6. Vælg Godkend.

Tak for nu. Du skal ikke gøre mere.

Har du andre spørgsmål, så kontakt Skattestyrelsen.

 

Fakta

Har du en indtægt, hvor der ikke er trukket skat af udbetalingen af din løn, er det en honorarindtægt. Det kan være:

  •  Konsulentopgaver
  •  Optræden som fx musiker, DJ eller anden underholdning
  •  Foredrag

Har du udgifter til fx materialer i forbindelse med, at du får honoraret, kan du trække dem fra i skat.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter