xIndhold

Dette afsnit beskriver praksisændringen for værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller.

Afsnittet indeholder:

  • Reglens baggrund, formål og historik
  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Reglens baggrund, formål og historik

Ligningsrådet og efterfølgende Skatterådet har i en række konkrete sager taget stilling til nogle principper for værdiansættelse af aktieklasser ved overdragelse aktier, ved nytegning af aktier eller tildeling af tegningsretter i selskaber, hvor der laves en forlods udbytteret til en eller flere af aktieklasserne. Modellerne med disse overdragelser/nytegninger/tildelinger omtales typisk som A/B-modeller.

I de offentliggjorte sager med A/B-modeller er hensigten, at overdragelsen/nytegningen/tildelingen af aktier skal ske til handelsværdien, dvs. den værdi en uafhængig køber vil betale for aktierne.

Skatterådet har derfor i en række afgørelser taget stilling til værdiansættelsen af aktieklasserne i A/B-modeller. I afgørelserne er der taget stilling til forskellige aspekter ved værdiansættelsen af aktieklasser, der indgår i en A/B-model.

Skatterådet udsendte den 27. august 2020 et styresignal SKM2020.348.SKTST vedrørende en praksisændring, hvorefter der i visse tilfælde skal medregnes en gevinstmulighed ved værdiansættelsen i A/B-modeller. Indholdet af styresignalet fremgår af dette afsnit.

Regel

Hvis der konstrueres en A/B-model, hvor der fastsættes en forlods udbytteret, der udgør størstedelen af selskabets værdi, opstår der en asymmetrisk mulighed for gevinst og tab for B-anparterne. B-anparternes gevinstmulighed skal medtages i værdiansættelsen af B-anparterne.

Bemærk

Reglen har virkning for overdragelse af aktier, der foretages den 28. februar 2021 eller senere.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1

"Stk. 1. Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling."

Boafgiftslovens § 27, stk. 1

"Stk. 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager."

Ligningslovens § 2, stk. 1

"Stk. 1. Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt."

Statsskattelovens § 4, stk. 1

"Stk. 1. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:"

A/B-modeller generelt

Ligningsrådet og efterfølgende Skatterådet har i en række afgørelser taget stilling til værdiansættelsen af aktieklasserne i A/B-modeller. I afgørelserne er der taget stilling til forskellige aspekter ved værdiansættelsen af aktieklasser, der indgår i en A/B-model.

I grundmodellen for A/B-modeller sker der en opdeling af aktierne i A- og B-aktier ved en vedtægtsændring. A-aktierne får en forlods udbytteret. A-aktierne beholdes af den oprindelige aktionær, mens B-aktierne efterfølgende overdrages til den nye aktionær.

Overdragelsen af B-aktierne sker typisk mod et vederlag eller ved gave. Det er derfor nødvendigt at fastslå den handelsværdi, som en uafhængig part ville betale for aktierne. Dette medfører, at der skal ske en konkret vurdering af, hvad handelsværdien er for aktierne med de pågældende rettigheder.

Hvis vederlaget ikke svarer til handelsværdien, vil A/B-modellen indebære, at der overføres værdier mellem aktionærerne, dvs. en gave fra den oprindelige aktionær til den nye aktionær. Denne formueforskydning vil have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de involverede aktionærer.

I de A/B-modeller, der er taget stilling til af Ligningsrådet og Skatterådet, indgår en række elementer i værdiansættelsen af aktierne. Disse elementer har betydning for vurderingen af A/B-sagerne. Den hidtidige praksis for værdiansættelsen af disse elementer omtales under punktet "Hidtidig praksis for værdiansættelsen i A/B-modeller".

SKM2019.371.SR har Skatterådet tiltrådt, at aktieklassen, der ikke fik en forlods udbytteret, havde en "gevinstmulighed", der burde indgå i værdiansættelsen af denne aktieklasse. Medtagelsen af "gevinstmuligheden" udgjorde efter Skatterådets vurdering en ny praksis og kunne derfor først medtages i værdiansættelsen efter et varsel på 6 måneder fra offentliggørelsen i et styresignal.

Den nye praksis om medtagelsen af en "gevinstmulighed" er omtalt under punktet "Ny praksis for værdiansættelsen i A/B-modeller", mens varslet på 6 måneder er omtalt under punktet "Gyldighed".

Hidtidig praksis for værdiansættelsen i A/B-modeller

I de offentliggjorte afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet er der foretaget et skøn over handelsværdien af aktierne i A/B-modellerne. Det er oftest nødvendigt at foretage et skøn på baggrund af selskabets værdi, da aktierne ikke har været handlet mellem uafhængige parter.

Skønnet over aktiernes værdi i A/B-modellerne skal give et retvisende billede af handelsværdien for aktierne, hvor der tages højde for de rettigheder og muligheder for merværdier, der kan tilfalde den enkelte aktieklasse, jf. bl.a. SKM2012.571.HR. Ved skønnet skal man finde den værdi, som en uafhængig tredjemand ville betale for aktierne, jf. bl.a. SKM2018.41.HR.

Efter hidtidig praksis har værdien af de enkelte aktieklasser primært været afhængig af selskabets værdi og af værdien af den forlods udbytteret inklusiv opskrivning. Ved værdiansættelsen skal der dog også tages hensyn til andre forskelle i rettigheder.

4.1 Valg af værdiansættelsesmetode til skøn over et selskabs handelsværdi

Normalt kendes handelsværdien for aktierne i en A/B-model ikke, og det er derfor nødvendigt at foretage et skøn over handelsværdien af selskabet, da aktiernes værdi vil være afhængig af selskabets værdi. Ved handelsværdien forstås den værdi, som en uafhængig tredjemand ville betale for selskabet.

Skattestyrelsen har til hjælp for dette skøn lavet nogle vejledende retningslinjer for skønnet, der beskriver forskellige værdiansættelsesmetoder. Retningslinjerne findes i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 og i vejledningen om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse. Skatterådet har i konkrete sager fundet, at de nævnte metoder i retningslinjerne kan finde anvendelse alt efter de konkrete forhold i sagen.

SKM2016.219.SR tiltrådte Skatterådet, at "Ved overdragelse af aktier mellem parter med interessefællesskab kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 eller vejledningen om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse. Det afgørende er, at værdiansættelsesmetoden finder frem til handelsværdien."

Ved valget af værdiansættelsesmetode til skønnet over handelsværdien skal det vurderes, hvilken metode, der giver det mest retvisende billede af handelsværdien. Metoderne er kun vejledende og kan derfor altid helt eller delvist fraviges til fordel for en mere retvisende værdiansættelsesmetode.

Ved overdragelser i forbindelse med generationsskifte, omfattet af den tidligere nedsatte afgift i boafgiftsloven ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, gælder det, jf. bemærkningerne til lov nr. 683 af 9. juni 2017 og lov nr. 1589 af 27. december 2019, at såfremt Skattestyrelsen vurderer, at TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien, skal dette godtgøres af Skattestyrelsen, jf. C.B.2.1.4.5.1 i Den juridiske vejledning 2020-2.

4.2 Fastsættelse af forlods udbytteretten og opskrivningen heraf

En A/B-model er normalt kendetegnet ved, at A-aktionæren får en forlods udbytteret, og at der sker en opskrivning af den forlods udbytteret.

Der skal foretages en vurdering af, hvordan den enkelte aktieklasse med eller uden forlods udbytteret påvirkes af forlods udbytteretten. Hvis aktieklasserne har andre rettigheder eller begrænsninger, skal disse også indgå i værdiansættelsen.

Hvis der ikke sker udbetaling af den forlods udbytteret med det samme, skal der ske en årlig opskrivning af den forlods udbytteret svarende til, hvad en uafhængig investor vil kræve for at skyde kapitalen ind i selskabet.

Den årlige opskrivning skal svare til, hvad en uafhængig investor ville kræve.

SKM2016.219.SR tiltrådte Skatterådet, at "Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en betaling for den risiko, ejeren af den forlods udbytteret har ved ikke at få sine penge med det samme. Konkret bliver der lavet en årlig opskrivning af den forlods udbytteret, der bl.a. tager højde for en risikofaktor og tidsfaktor, jf. SKM2003.134.LR. Opskrivningen skal svare til hvad en uafhængig investor ville kræve."

Fastsættelsen af opskrivningen skal finde det afkastkrav, som en uafhængig investor ville forlange/kræve ved en investering i aktierne med hensyntagen til de risici, rettigheder og pligter, der påhviler den aktieklasse, der investeres i. Ved fastlæggelse af niveauet for forrentning af forlods udbytteretten skal der således bl.a. tages højde for driftsrisikoen på aktiverne samt tidsfaktoren for tilbagebetaling af forlods udbytteretten.

4.3 Konsekvenser af en forkert værdiansættelse

I sager med A/B-modeller, hvor Skattestyrelsen kan foretage en tilsidesættelse af aktionærernes skøn over handelsværdien, efter at der er sket overdragelse af B-aktierne, vil en ændring af værdien medføre en række forskellige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for aktionærerne, der har A- og B-aktier, samt andre aktionærer, der indirekte kan blive påvirket.

Ny praksis for værdiansættelsen i A/B-modeller

Skatterådet tiltrådte i SKM2019.371.SR, at hvis der laves en A/B-model, hvor der fastsættes en forlods udbytteret, der udgør størstedelen af selskabets værdi, opstår der en asymmetrisk mulighed for gevinst og tab for B-anparterne. B-anparterne havde en særlig gevinstmulighed, der skulle medtages i værdiansættelsen af B-anparterne.

Skatterådet fandt, at der ved anvendelse af en A/B-model skal tages højde for eventuelle gevinst- og tabsmuligheder, der er tilknyttet til de respektive aktieklasser. Medtagelsen af en gevinstmulighed var dog en praksisændring og kunne derfor først medtages efter et varsel på 6 måneder fra offentliggørelsen af et styresignal.

5.1 Hvornår er der en gevinstmulighed

Gevinstmuligheden opstår i de situationer, hvor forlods udbytteretten udgør hele egenkapitalens handelsværdi, eller i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi.

I den situation vil ejerne af A-aktierne og forlods udbytteretten bære hele eller størstedelen af risikoen for tab i selskabet, mens de har begrænset det mulige afkast til en på forhånd fastsat procentsats. Ejerne af B-aktierne har retten til det potentielle merafkast på egenkapitalen, dvs. det afkast, der genereres over niveauet for den fastsatte forretning af forlods udbytteretten. Dette muliggør, at børnene (B-aktionærerne) i et generationsskifte kan blive aktionærer i selskabet ved et beskedent indskud og derved modtage retten til det merafkast, som selskabets samlede kapital potentielt genererer.

Eksempel på en A/B-model uden beregnet gevinstmulighed

En far ejer et selskab 100 pct. med en handelsværdi på 100 mio. kr. og nom. 500.000 kr. i aktiekapital. Han ønsker at lave en overdragelse af aktier til sin datter med anvendelse af en A/B-model.

Han foretager følgende step ved overdragelsen af aktier til sin datter:

1. Faren opdeler sin aktiepost i A- og B-aktier, hvor A-aktierne har en forlods udbytteret på 99,5 mio. kr., og der sker en årlig opskrivning af den forlods udbytteret. Fastsættelse af opskrivningen af den forlods udbytteret er ikke medtaget i eksemplet. Den forlods udbytteret er medtaget til kurs 100.

A-aktierne udgør 1 pct. af den nominelle aktiekapital på nom. 500.000 kr. Værdien af A-aktierne er den forlods udbytteret på 99,5 mio. kr. plus 5.000 kr. (1 pct. af 500.000 kr.).

B-aktierne udgør 99 pct. af den nominelle aktiekapital på nom. 500.000 kr. Værdien af B-aktierne er 495.000 kr. (99 pct. af 500.000 kr.).

2. B-aktierne overdrages nu til datteren ved gave. Værdien af gaven udgør 99 pct. af aktiekapitalen på nom. 500.000 kr., dvs. 495.000 kr.

Situation 1 - Selskabet falder i værdi

Selskabets værdi falder til 50 mio. kr., og selskabet sælges til dette beløb. Der er ikke på noget tidspunkt udloddet udbytte. Dette får følgende konsekvenser:

Datteren får et tab, der er begrænset til 495.000 kr., der er gavens værdi. (99 pct. af aktiekapitalen på 500.000 kr.) Hun får ikke andel i salgsprovenuet, da dette går til betaling af den forlods udbytteret.

Faren modtager ved salget alene 50 mio. kr. af den forlods udbytteret på 99,5 mio. kr. Han har således et økonomisk tab på 49,5 mio. kr. plus den nominelle værdi af A-aktierne på 5.000 kr.

Situation 2 - Selskabet stiger i værdi

Selskabets værdi stiger til 150 mio. kr., og selskabet sælges til dette beløb. Der er ikke på noget tidspunkt udloddet udbytte. Dette får følgende konsekvenser:

Faren får 99,5 mio. kr. (det forlods udbytte på 99,5 mio. kr.) plus 500.000 kr., der er 1 pct. af selskabets værdistigning på 50 mio. kr., da han kun har 1 pct. af aktiekapitalen.

Datterens gevinst er 49,5 mio. kr., da hun har 99 pct. af aktiekapitalen. Gevinsten er 99 pct. af værdistigningen på 50 mio. kr.

I situationen i eksemplet vil der opstå en gevinstmulighed for datteren, da hun får et meget lille beløb har erhvervet en mulighed for en stor gevinst, såfremt det går bedre end forventet. Hun får 99 pct. af denne gevinst, mens faren påtager sig stort set hele tabsrisikoen, hvis det går dårligere end forventet.

Et realistisk alternativ for en uafhængig investor vil være at erhverve aktier, hvor der udelukkende eksisterer én aktieklasse. I dette tilfælde vil investoren bære hele risikoen, men også have retten til det potentielle merafkast. Hvis investoren i stedet skal vælge at erhverve A-aktier i førnævnte A/B-model og dermed give afkald på en gevinstmulighed på trods af en stort set uforandret tabsrisiko, vil en uafhængig investor alt andet lige betale mindre for A-aktierne end de "almindelige" aktier. Der skal derfor enten ske en betaling for gevinstmuligheden fra B-aktionærerne, eller B-aktionærerne skal absorbere en væsentligt større del af risikoen.

Det asymmetriske forhold mellem gevinst- og tabsmuligheder mindskes, når forlods udbytteretten udgør en mindre andel af handelsværdien af egenkapitalen. I dette tilfælde absorberer B-aktierne en større del af risikoen, idet A-aktierne har en forlods udbytteret og derfor vil være foranstillet B-aktierne i forhold til denne del af den samlede værdi.

Forudsat at niveauet for forrentning af forlods udbytteretten er fastsat korrekt, opstår gevinstmuligheden hovedsageligt, når forlods udbytteretten i overvejende grad svarer til handelsværdien af egenkapitalen. Generelt vurderer Skattestyrelsen, at gevinstmuligheden har begrænset værdi, når forlods udbytteretten udgør en mindre andel af egenkapitalens handelsværdi (typisk mindre end 70-75 pct.), og forrentningen af forlods udbytteretten er fastsat korrekt. Det er dog en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt gevinstmuligheden har en værdi væsentligt forskellig fra 0.

5.2 Værdiansættelsen af gevinstmuligheden

Aktieklassen uden tilknyttet forlods udbytteret kan værdiansættes med udgangspunkt i optionsteori, da der er ligheder med egentlige optioner. Optionstankegangen anvendes ikke til at beregne værdien af selskabet, men til at fordele værdien mellem aktieklasserne og sikre, at der sker en korrekt værdiansættelse.

I forhold til klassisk optionsteori kan forlods udbytteretten (med årlig opskrivning) ses som udnyttelseskursen, og det underliggende aktiv som markedsværdien af egenkapitalen. B-aktionærerne har retten til residualværdien, der er tilbage, når forlods udbytteretten (udnyttelseskursen) er betalt.

Jo større usikkerhed, der er i forhold til den fremtidige værdiudvikling af selskabet, jo større er den potentielle gevinst for aktieklassen uden forlods udbytteret tilknyttet. Værdien af aktieklassen uden tilknyttet forlods udbytteret er dermed positivt korreleret med volatiliteten på det underliggende aktiv. Omvendt er værdien af aktieklassen med forlods udbytteret negativt korreleret med volatiliteten, da den har en væsentlig tabsrisiko og ikke har andel i et eventuelt merafkast.

Skatterådet tiltrådte i SKM2019.371.SR, at fastsættelsen af den værdimæssige forskydning, der opstår ved, at den ene aktieklasse har en gevinstmulighed, kan fastsættes med hjælp af optionsteori:

"Denne formueforskydning skal ligeledes indregnes i værdiansættelsen af A-anparterne og B-anparterne, og dette kan for eksempel ske ved hjælp af optionsteori, hvor man ved brug af eksempelvis Black-Scholes modellen eller binomialmodellen vil kunne beregne værdien som opstår som følge af den pågældende struktur og den asymmetriske mulighed for gevinst og tab."

Værdiansættelsen bør derfor ske med udgangspunkt i en af de to beskrevne modeller. Metoderne er vejledende, og det afgørende er at finde den mest retvisende værdi.

Gyldighed

Den nye praksis har virkning fra 6 måneder fra offentliggørelsen af styresignalet, dvs. fra d. 28. februar 2021. Skatteyderen skal kunne dokumentere, at overdragelsen er sket indenfor fristen på 6 måneder i styresignalet, hvis skatteyderen ønsker at være omfattet af den gamle praksis.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

xSKM2018.41.HRx

xSagen angik den skattemæssige værdiansættelse af unoterede anparter i et selskab ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med appellantens flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, jf. stk. 1.

Appellantens påstand var, at værdien af anparterne skulle fastsættes til kr. 1.250.000,-.

Dette byggede han på, dels at en værdi på grundlag af formueskattekursen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning udgjorde kr. 6.250,-, dels at værdien beregnet ud fra reglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ville udgøre minus kr. 2.574.454,-.

Hans hovedanbringende var, at disse cirkulærer gav ham et retskrav på, at værdier beregnet på grundlag af cirkulæret kunne lægges til grund.

SKAT havde skønsmæssigt fastsat værdien af anparterne til kr. 150 mio. på grundlag af en indkomst- og markedsbaseret metode uden hensyntagen til nævnte cirkulærer.

Højesteret fastslog, at anparternes værdi skulle fastsættes til handelsværdien, dvs. det beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.

Højesteret tiltrådte af de grunde, landsretten havde anført, og som var bestyrket ved de oplysninger, der var fremkommet for Højesteret, at cirkulærernes hjælperegler førte til en værdi, som var markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Højesteret fandt derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn. 

Endelig fandt Højesteret på baggrund af oplysningerne om koncernen, at SKATs skøn ikke havde ført til en værdiansættelse, som må anses for åbenbart urimelig, og at SKATs skønsmæssige ansættelse derfor ikke kunne tilsidesættes.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.x

xSKM2012.571.HRx

xAktionæren fik ikke medhold i sine indsigelser imod værdiansættelsen af unoterede A-aktier pr. 19. maj 1993. Højesteret fandt bl.a., at der i skønsmændenes ansættelse af A-aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 indgik ikke alene selskabets totalværdi, men også en kontrolpræmie, som ikke forøgede selskabets værdi, men alene omfordelte værdi mellem A- og B-aktionærerne. Kontrolpræmien afspejlede muligheden for, at selskabet blev genstand for et købstilbud, hvor kontrollen overførtes til en ny ejer. Der var hverken grundlag for at tilsidesætte ansættelsen af selskabets totalværdi, som var i overensstemmelse med skønsmændenes vurdering, eller landsrettens ansættelse af kontrolpræmiens størrelse.x

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2019.371.SR

xDet ønskedes bekræftet, at overdragelse af anparter, der skete ved en A/B-model ikke ville medføre afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen, en efter følgende anpartsombytning kunne ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36 og at værdiansættelsen skete til handelsværdien.

 Skatterådet fandt, at i værdiansættelsen burde værdien af en gevinstmulighed indgå i værdiansættelsen efter de konkrete omstændigheder.

 Skatterådet ønskede dog ikke at lade dette element indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller, da der i disse sager ville være tale om en praksisændring.

 Værdien af gevinstmulighed skulle derfor først indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller efter, at der var udsendt et styresignal af Skattestyrelsen. Styresignalet skulle indeholde en frist på 6 måneder til at disponere uden værdien af en gevinstmulighed.x

xStyresignalet er offentliggjort som SKM2020.348.SKTSTx
xSKM2016.219.SRx

xSkatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i et nyt selskab ved brug af en A/B-model med forlods udbytte ikke ville have skattemæssige konsekvenser for parterne. Ud fra det oplyste i sagen var det ikke muligt at bekræfte, at den anvendte opskrivning af den forlods udbytteret svarede til hvad en uafhængig part ville kræve i afkast.

 Skatterådet fandt bl.a., at ved overdragelse af aktier mellem parter med interessefællesskab kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 eller vejledningen om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse. Det afgørende er, at værdiansættelsesmetoden finder frem til handelsværdien.

 I den konkrete sag var det SKATs vurdering ud fra det oplyste, at betalingen for aktiviteten, der blev købt, skete til handelsværdien, da den blev erhvervet fra en uafhængig part.

 I forhold til fastsættelsen af den forlods udbytteret var der ikke tale om uafhængige parter og det skulle derfor vurderes, hvorvidt den var fastsat til handelsværdien, så der ikke skete overførsel af værdier mellem parterne.

 Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgik en betaling for den risiko, ejeren af den forlods udbytteret havde ved ikke at få sine penge med det samme. Konkret blev der lavet en årlig opskrivning af den forlods udbytteret, der bl.a. tog højde for en risikofaktor og tidsfaktor, jf. SKM2003.134.LR. Opskrivningen skulle svare til, hvad en uafhængig investor ville kræve.x

 

xSKM2003.134.LRx

xEn aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret.

Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005.

Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi.

Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum.

Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne.

Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.x