Dato for udgivelse
07 Jan 2021 15:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Nov 2020 12:52
SKM-nummer
SKM2021.11.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-10505/2019, BS-25960/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Bindende aftale, Bevisbyrde, Lejeforhold, Lejekontrakt
Resumé

Sagen angik, om skatteyderne var berettigede til at foretage afskrivninger for deres kommanditselskab på en erhvervsejendom i 2006. Retten bemærkede, at det i den forbindelse påhvilede skatteyderne at godtgøre, at deres kommanditselskab havde indgået en bindende aftale om erhvervelse af ejendommen i 2006. Endvidere bemærkede retten, at det påhvilede kommanditselskabet at godtgøre, at kommanditselskabet benyttede ejendommen erhvervsmæssigt i 2006. 

Retten skærpede bevisbyrden på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, herunder en række håndskrevne rettelser til aftalerne, manglende dateringer, skiftende købere samt forskellige datoer for ejendommens overtagelse og lejeforholdets begyndelse. 

I sin begrundelse lagde retten bl.a. vægt på, at lejemålet skulle tage sin begyndelse den 1. januar 2007 og, at lejerne skulle overtage lokalerne successivt. Retten bemærkede også, at en forklaring om omstændighederne ved erhvervelsen af ejendommen ikke var forenelig med underskrifterne på den foreløbige lejekontrakt, der var indgået i forbindelse med ejendommens erhvervelse. Endvidere blev den endelige lejekontrakt tidligst indgået den 10. april 2017, mens lejeren først blev registreret med ejendommen som adresse den 21. juni 2007. 

Efter en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderne hverken havde godtgjort, at de havde erhvervet ejendommen inden udgangen af 2006 eller, at de havde benyttet ejendommen erhvervsmæssigt inden udgangen af 2006. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Afskrivningslovens § 14, stk. 1

Afskrivningslovens § 16

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 C.C.2.4.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 C.C.2.4.4.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, Ej offentliggjort

Sagen er anket til Østre Landsret.

Parter

A

(v./ advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tim Holmager)

og

Parter

B

(v./ advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Mikael Friis Rasmussen.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt den 8. henholdsvis 11. marts 2019, er blevet behandlet sammen. Sagerne angår, om sagsøgerne, A og B, i indkomståret 2006 har kunnet foretage skattemæssig afskrivning på ejendommen Y1-bopæl. Det er i den forbindelse spørgsmålet, om ejendommen blev erhvervet og anvendt erhvervsmæssigt i 2006, jf. afskrivningslovens § 16, jf. § 1 og § 14. Hvis det er tilfældet, er der enighed om, at A og B hver især kan afskrive 925.000 kr. i det omhandlede indkomstår.

A og B har hver især nedlagt påstand om, at deres virksomhedsindkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 925.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Ved afgørelser af 11. december 2018 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelser af 9. juli 2009, hvorved både As og Bs virksomhedsindkomst for indkomståret 2006 blev forhøjet med 925.000 kr. Landsskatterettens begrundelse er i begge sager sålydende:

"Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Af afskrivningslovens § 1 fremgår, at der efter reglerne i denne lov kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige samt på visse andre udgifter.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 1, fremgår, at erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapital.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1, fremgår, at der uanset bestemmelsen i stk. 1, ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til kontor.

Af afskrivningslovens § 1, stk. 3, fremgår, at uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af de virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

Højesteret fastslog i SKM2012.13, at der ved "indkomsten" i statsskattelovens § 6, litra a, forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at G1 og G2 er to selvstændige virksomheder. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at G2 i 2006 i overensstemmelse med selvangivelsesbilaget ikke har haft skattepligtig indkomst.

Det påhviler klageren at godtgøre, at G2 i 2006 indgik bindende aftale om G2's erhvervelse af ejendommen Y1-bopæl. Det påhviler endvidere klageren, at godtgøre, at ejendommen i kommanditselskabets ejertid i 2006 blev anvendt til et afskrivningsberettiget formål.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i købsaftalen af 22. december 2008, at køber overtager ejendommen fri for lejemål. Det fremgår endvidere, at ejendommen skulle ombygges, forinden lejers overtagelse af lejemålet. Ifølge skatteregnskabet for G2 har der ikke været indtægter ved udlejning i 2006. Lejeren G3 A/S er først i 2007 registreret med adresse i ejendommen tilhørende G2. Det fremgår endvidere, af det efterfølgende fremlagte brev af 9. januar 2007 fra G4, at den foreløbige lejekontrakt er underskrevet af sælgeren af ejendommen, og at lejemålet ifølge den foreløbige kontrakt først begynder i 2007. Disse forhold taler imod, at bygningerne på ejendommen er anvendt til et afskrivningsberettiget formål i 2006. Landsskatteretten tillægger ikke erklæringen fra G3 A/S om, at lejemålet er overtaget den 27. december 2006 selvstændig betydning.

Erklæringen er påført efterfølgende, og erklæringen godtgør ikke, at G2 faktisk anvendte ejendommen til et afskrivningsberettiget formål i 2006. Det er understøttet af, at der den 31. december 2006 ikke er betalt depositum eller leje, og at den første lejebetaling opkræves for 1. kvartal 2007. Betingelserne for skattemæssig afskrivning er derfor ikke opfyldt i 2006.

Købsaftalen af 28. december 2006 indeholder desuden ikke en "eller ordreklausul."" Eller ordre-klausulen" optræder først i den allonge, som er dateret den 28. december 2006. Allongen af 28. december 2006 er imidlertid først tiltrådt af parterne i 2007. Det er ikke godtgjort, at der i 2006 er indgået mundtlig aftale om G2 A/S' erhvervelse af ejendommen. Landsskatteretten finder det derfor ikke godtgjort, at G2 er indtrådt i købsaftalen i 2006. Landsskatteretten stadfæster af de anførte grunde SKATs afgørelse."

A og B har med oplysning om sygdom ikke givet møde under hovedforhandlingen, men de har begge ønsket deres sag fremmet.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnet JJ.

JJ har forklaret, at han i 2006/2007 ejede og fortsat ejer virksomheden G3 A/S, som beskæftiger sig med at designe og udvikle udstyr til sportsfiskeri. Varerne bliver produceret i Y2-land. Virksomhedens marked er i hele verden, dog mest Skandinavien. Også i 2006 havde virksomheden behov for lager og kontor, men ikke butik, da de ikke havde salg til forbrugere. På daværende tidspunkt havde virksomheden ikke en netbutik. I 2004 erhvervede G3s ejendommen Y3-bopæl i Y4-by, hvor virksomheden herefter boede. Her havde JJs virksomhed G5 også hjemme. G5 eksploderede nærmest omkring år 2000 og blev meget stor. De fik behov for mere plads. I ejendommen på Y1-bopæl, hvor G5 senere flyttede til, var der kontorlokaler mod vejen og lager bagtil. G5 havde vist kun halvdelen af kontorlokalerne i bygningen, men de havde hele lageret. G3s havde brug for en del lagerplads, idet virksomhedens varer fylder. JJ havde haft en del samtaler med LH forud for hendes mail af 22. december 2006. Det havde været på tale, at G3s A/S skulle købe ejendommen på Y1-bopæl, men det ønskede JJ ikke. Han forstod LHs bemærkning om få "enderne til at mødes i dag" sådan, at det ville falde på plads, at Efternavn-1-brødrene købte ejendommen, og at G3s A/S flyttede ind som lejer. Det kan godt passe, at han den 22. december 2006 underskrev den foreløbige lejekontrakt, hvor udlejer var anført som "G6 A/S Og/eller G1 eller ordre". De var ved underskrivelsen til stede alle tre: A, SJ og JJ. Det var en lidt speciel situation, som JJ derfor husker godt. IL var bestyrelsesformand i G5. IL var bekymret og ville gerne have, at virksomheden fik mere plads, og det kunne kun gå for langsomt. Det var på den baggrund, at JJ i mailen af 22. december 2006 skrev til IL, at det hele var gået i orden med de nye lokaler, og at lagerchefen og gutterne ville starte flytningen den 27. december. Lagerchefen var IT, og "gutterne" var medarbejderne på lageret. Der var kun ca. 500 meter mellem deres gamle adresse på Y3-bopæl og den nye på Y1-bopæl. De foretog derfor flytningen selv. Lagermedarbejderne var interesserede i denne opgave. Det var i en stille periode for virksomheden, og lagermedarbejderne skulle derfor holde ferie mellem jul og nytår. Flytningen gav dem imidlertid mulighed for at tjene lidt ekstra. De begyndte faktisk allerede før jul at pakke sammen til flytningen. JJ skrev mailen af 22. december 2006 til advokat MK, der var bestyrelsesformand i G3 A/S. Når JJ skrev, at det havde været "hektisk", var det fordi, at JJ havde presset på, for at få det til at blive til noget. Lokalerne på Y1-bopæl stod tomme. De flyttede reoler over fra det gamle lager. De flyttede også varer, og noget "kontorhejs". Flytningen tog et par dage. Han er sikker på, at de var færdige med at flytte før nytår. De flyttede muligvis ikke alle kontorting før nytår, idet der var nogle gulvtæpper på Y1-bopæl der skulle skiftes. Der skulle vist også males flere steder. Det kan godt være, at ikke alle kontormedarbejderne flyttede med det samme. JJ kan bekræfte, at det er hans underskrift for lejer på den foreløbige lejekontrakt, som blev underskrevet den 22. december 2006. Han kan også bekræfte, at det er hans underskrift den 10. april 2007 på den endelige lejekontrakt, hvor G2 var anført som udlejer. Han kan endelig bekræfte, at det er hans underskrift på det fremlagte eksemplar af udlejningschef WB brev af 9. januar 2007. JJ husker ikke, hvorfor han skulle bekræfte, at overtagelse af lejemålet var sket den 27. december 2006. Han må sige, at han kender Efternavn-1 særdeles godt, idet de bl.a. har gået på jagt sammen.

I 2006 havde G3s 40-45 ansatte. Ca. 15 beskæftigede sig med salg, og de var ikke i bygningen til daglig. På lageret var der 4-6 fastansatte. På kontoret var der 10-12 medarbejdere. Kontorfolkene havde selv været med til at flytte deres ting mellem jul og nytår. Lageret var fuldt operativt før nytår. Foreholdt de tre plantegninger, som var bilag 1 til den endelige lejekontrakt af marts/april 2007, kan han bekræfte, at der blev foretaget nogle ombygninger i lejemålet i forbindelse med, at G5 blev lejer. Ombygningerne blev foretaget, mens G5 var lejer. Håndværkerne gik vist i gang medio januar 2007. Det var vist udlejer, der stod for det. Det kunne ikke nås inden årsskiftet 2006/2007. Ombygningerne blev foretaget efter ønske fra G5, som havde brug for, at nogle ting blev lavet om i lejemålet. Der var dog alene tale om småting, der skulle laves. Det var vist mest på niveau 3, hvor der skulle etableres et show-room. Da han den 22. december 2006 skrev til IL og MK, var det hele faldet på plads. Han havde haft mødet med A og SJ. Selv havde JJ i flere dage ikke været i tvivl om, at det hele nok skulle falde på plads.

Parternes synspunkter

A og B har i deres fælles påstandsdokument anført følgende:

"ANBRINGENDER

Det gøres på vegne af begge sagsøgerne gældende, at ejendommen blev erhvervet i 2006 af sagsøgerne (enten G2 eller G1), og at ejendommen blev benyttet erhvervsmæssigt inden udgangen af 2006.

3.1  Det retlige grundlag

I henhold til afskrivningslovens § 1 kan der foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

I henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 1, kan der afskrives på erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Afskrivninger på bygninger - som ejendommen - kan i henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1, foretages fra og med anskaffelsesåret med indtil 4% årligt af anskaffelsessummen.

En bygning - som ejendommen - kan i henhold til afskrivningslovens § 16, stk. 1, 1. led, anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen erhverves og benyttes erhvervsmæssigt.

Der er enighed mellem sagsøgerne og sagsøgte om, at afskrivning er betinget af, at bygningen er taget i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning, og at den erhvervsmæssige anvendelse ved udlejning anses for begyndt på det tidspunkt, hvor bygningen er taget i brug af lejeren, jf. UfR 2011.2380 H.

Som nævnt indledningsvist er de centrale temaer i nærværende sager derfor:

1)  om ejendommen blev erhvervet af sagsøgerne i 2006 (enten gennem G2 eller G1, da begge enheder er skattemæssige transparente i forhold til sagsøgerne), og

2)  om sagsøgerne anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i 2006 - altså om udlejningen til G3s A/S startede i 2006.

3.2  Sagsøgerne erhvervede ejendommen i 2006

Det gøres gældende, at sagsøgerne erhvervede ejendommen i 2006.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det er uden relevans for resultatet af nærværende sag om køber af ejendommen er G1 eller G2. Dette skyldes, at både et G1 og et G2 er skattemæssigt transparent i forhold til sagsøgerne.

*****

Det fremgår klart og tydeligt af det tinglyste skøde, at G2 overtog ejendommen den 28. december 2006 (bilag D, E. s. 147). Det skal i den forbindelse bemærkes, at det faktum, at skødet på overdragelsen er tinglyst den 14. maj 2007, er uden betydning for nærværende sag. Det er meget almindeligt at et skøde tinglyses en rum tid efter en overdragelse. Dette skyldes, at tinglysning af et skøde ikke er en gyldighedsbetingelse, men blot en sikringsakt.

At ejendommen blev overdraget pr. denne dato understøttes ligeledes af, at såvel komplementarselskabet Y1-bopæl ApS og G2 er stiftet den 27. december 2017 med det formål, at G2 skulle være ejer af ejendommen. Et G2 opnår retsevne ved stiftelsen. G2’er er ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders kapitel 3, jf. lovens § 2, stk. 3. Det er derfor ikke en betingelse for, at G2’et får retsevne, at det er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

3.3  Ejendommen blev anvendt til et afskrivningsberettiget formål i 2006

Det gøres gældende, at ejendommen blev anvendt til et afskrivningsberettiget formål i 2006.

Der er under sagen fremlagt dokumentation, der klart og tydeligt dokumenterer, at udlejningen til G3s A/S tog sin begyndelse den 27. december 2006.

Det fremgår klart af mails fra LH fra G7 A/S til JJ, at forholdene omkring salget af ejendommen forventes at falde på plads om eftermiddagen den 22. december 2006.

Den 22. december om eftermiddagen skriver JJ til to uafhængige parter, at G3 A/S kan flytte ind i ejendommen den 27. december 2006 (bilag 13, E. s. 107 og bilag 12, E. s. 102).

JJ bekræfter endvidere skriftligt i januar 2007, at G3s A/S overtog lejemålet den 27. december 2006 og ikke den 1. januar 2007, som der stod anført i lejekontrakten (bilag 9, E. s 124-125).

Det fremgår ligeledes af den endelige lejekontrakt af 26. marts 2007 § 6 om lejemålets begyndelse og ophør, at lejemålet tog sin begyndelse den 27. december 2006 (bilag E, E. s. 129).

*****

Sagsøgte har under sagen flere gange henvist til, at det fremgår af købsaftalen, at køber overtog ejendommen den 28. december 2006 tom og fri for lejemål, jf. købsaftalens punkt 12.1. Heraf fremgår følgende (bilag A, E. s. 111):

"12.1 Køber overtager ejendommen fri og tom for lejemål, se dog pkt. 21.1"

I aftalens punkt 21.1 fremgår følgende (bilag A, E. s. 114):

"21.1 Fra købers side er handlen betinget af, at udlejning til G5 gennemføres."

Sagsøgte synes helt at have overset denne henvisning til aftalens punkt 21.1.

*****

Der er altså fremlagte omfattende tidstro dokumentation for, at G3 A/S overtog lejemålet 27. december 2006 og rent faktisk foretog en flytning til lejemålet på denne dato."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument, som er fælles for begge sager, anført følgende:

"ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at de er berettigede til at foretage afskrivninger på ejendommen i indkomståret 2006.

Dette skyldes for det første, at de ikke dokumenteret, at de erhvervede ejendommen i 2006, fordi de ikke har godtgjort, at der blev indgået en bindende aftale om, at ejendommen i 2006 erhvervedes af G2 eller G1.

For det andet har sagsøgerne ikke dokumenteret, at ejendommen blev taget i brug til et afskrivningsberettiget formål inden udgangen af 2006.

På den baggrund opfylder sagsøgerne ikke betingelserne i afskrivningsloven for at foretage afskrivning i indkomståret 2006.

3.1  Det retlige grundlag

Ifølge afskrivningslovens § 1 kan der foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Afskrivninger på bygninger efter § 14 kan foretages fra og med anskaffelsesåret, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Følgende fremgår af afskrivningslovens § 16, 1. pkt.:

"En bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt"

Således kan afskrivninger først foretages på bygninger fra det indkomstår, hvor der både er sket erhvervelse og erhvervsmæssig benyttelse.

Afskrivning er således også betinget af, at bygningen er taget i brug til formål, der berettiger skattemæssig afskrivning. Ved udlejning anses den erhvervsmæssige anvendelse for begyndt på det tidspunkt, hvor bygningen er taget i brug af lejeren, jf. UfR 2011.2380 H.

Det følger af fast retspraksis, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H og UfR 2007.2379 H. Det samme gælder bevisbyrden for, at der kan foretages afskrivninger, jf. f.eks.SKM2005.202.ØLR om afskrivning på en bil, der hævdedes at være anvendt udelukkende til erhvervsmæssig kørsel.

Henset til de usædvanlige omstændigheder omkring købsaftalens indgåelse, herunder at angivelsen af køber ændres flere gange, må der stilles skærpede beviskrav for, at sagsøgerne erhvervede ejerskab til ejendommen i 2006, jf. UfR 2011.2380 H, jf. nærmere nedenfor afsnit 3.2. Og henset til bl.a., at der i dokumenterne angives forskellige datoer for interessentskabets overtagelse af ejendommen, og at der efter årsskiftet 2006/2007 skulle foretages en række ombygninger til indretning for lejeren, må der også stilles skærpede beviskrav til, at ejendommen blev benyttet erhvervsmæssigt allerede i indkomståret 2006, jf. nærmere i afsnit 3.3 nedenfor.

3.2  Sagsøgerne har ikke ført bevis for, at de købte ejendommen i 2006

Sagsøgerne har ikke ført bevis for, at ejendommen i 2006 erhvervedes af hverken G2 eller G1.

Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at G1 erhvervede ejendommen i 2006.

Sagsøgerne har fremlagt en købsaftale (bilag A), hvorefter G6 A/S solgte ejendommen til G1. Købsaftalen er underskrevet af sælger den 22. december 2006, hvorimod købers underskrift er udateret.

Det bestrides, at købsaftalen (bilag A) dokumenterer interessentskabets erhvervelse af ejendommen i 2006, jf. modsat replikken, side 5, 4. afsnit. Der henvises til, at sagsøgerne efter købsaftalens udarbejdelse har overstreget G4 A/S som køber og i stedet anført G1 med blyant, jf. bilag A, side 8, 3. afsnit. Hertil kommer, at købers underskrift er udateret og ikke-læsbar, jf. bilag A, side 8, nederst.

Sagsøgerne har heller ikke dokumenteret, at G2 erhvervede ejendommen i 2006.

Sagsøgerne har fremlagt bilag 10, der indeholder to kopier af købsaftale og to allonger.

De to (kopier af) en købsaftale har (udover at indeholde købsaftalens side 2) samme indhold som bilag A. Den første købsaftale, jf. bilag 10, side 1-9, indeholder tillige en række håndskrevne påtegninger, men er ikke underskrevet af sælgeren.

Indholdet af den første allonge, jf. bilag 10, side 19-20, er identisk med bilag B, men er til forskel fra bilag B ikke underskrevet af sælgeren. Den anden allonge, jf. bilag 10, side 21, indeholder en række ændringer til købsaftalen samt den første allonge. Den anden allonge er underskrevet af køberen den 4. januar 2007, men er ikke underskrevet af sælgeren.

En række af købsaftalens håndskrevne påtegninger, herunder "eller ordre" i bilag 10, side 1, omfattes af den første allonge i bilag 10, side 19-20, jf. f.eks. § 1 vedr. "eller ordre". Disse ændringer vedtages først ved sælgers underskrift af allongen den 5. januar 2007, jf. bilag B.

I afskrivningslovens forstand sker erhvervelse først, når der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen, jf. f.eks. TfS 1998.650 og SKM2013.174.BR. Ejendomsretten medfører bl.a. at ejeren kan råde over ejendommen i faktisk og i retlig henseende, herunder anvende den til erhvervsmæssigt formål, jf. f.eks. SKM2008.747.SR.

For så vidt angår "eller ordre"-klausulen har G2 - som uddybet i svarskriftet, side 2, sidste afsnit, og side 3, 1. og 2. afsnit - således tidligst mulighed for at indtræde i aftalen den 5. januar 2007. I øvrigt bemærkes det, at sagsøgerne ikke har fremlagt dokumentation for købesummens deponering, herunder kr. 2.000.000,ved købsaftalens underskrift, jf. bilag D, side 4, sidste afsnit.

Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at der i 2006 er indgået en mundtlig aftale om salg af ejendommen til G2. Efter praksis stilles der i skattesager strenge beviskrav for eksistensen af mundtlige aftaler, jf. f.eks. U 2005.1176/2 H og SKM2002.258.HR.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerne den 28. december 2006 indgik en mundtlig aftale om, at G2 skulle være køber af ejendommen, jf. replikken, side 5, 3. sidste afsnit.

I det tilfælde, at sagsøgerne faktisk havde indgået en sådan mundtlig aftale den 28. december 2006, må det formodes, at kommanditselskabet ville være angivet som køber i allongen af samme dato (bilag B). Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor det også af den grund har formodningen imod sig, at der var indgået en sådan mundtlig aftale.

3.3  Sagsøgerne har ikke ført bevis for, at de benyttede ejendommen erhvervsmæssigt i 2006

Sagsøgerne har desuden ikke godtgjort, at de benyttede ejendommen erhvervsmæssigt, fordi ejendommen blev benyttet erhvervsmæssigt af lejer i 2006.

Der er fremlagt en lejekontrakt dateret den 26. marts 2007 (bilag E), hvorved kommanditselskabet udlejede ca. 6.992 m2 lager og kontor inkl. fællesarealer, beliggende på den omhandlede ejendom, Y1-bopæl, til G3s A/S. Det fremgår af lejekontraktens forside, at den erstatter den foreløbige lejekontrakt af 22. december 2006, der er fremlagt som bilag 8.

Den foreløbige lejekontrakt understøtter, at lejer først tog det lejede i brug i 2007. Af den fremlagte foreløbige lejekontrakts § 6 (bilag 8, side 4, 4. afsnit) fremgår således:

"Lejemålet tager sin begyndelse den 01.01.2007, og er uopsigeligt i 3 år."

Af lejekontraktens § 10 (bilag 8, side 6, 5. afsnit) fremgår endvidere:

"Ud over lejen opkræves fællesbidrag (anslået kr.81,pr. m2/år i 2007 til dækning af de på bebyggelsen til enhver tid pålagte udgifter til: (…)"

Det må på den baggrund lægges til grund, at lejemålet tog sin begyndelse i 2007, således at ejendommen ikke var taget i brug af lejeren i 2006.

Dette understøttes desuden af brevet af 9. januar 2007, bilag 9, side 2, øverst, hvor lejeren opkræves betaling af leje, varme og fællesomkostninger for perioden 1. januar til 31. marts 2007 med forfaldsdato den 11. januar 2007. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er foretaget betalinger i eller for 2006.

Når der således ikke er aftalt og opkrævet leje for 2006, så kan ejendommen ikke i afskrivningslovens forstand være taget erhvervsmæssigt i brug af sagsøgerne i 2006.

Selv hvis sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at der var en vis begrænset anvendelse af ejendommen i 2006, er dette ikke tilstrækkeligt til at udgøre erhvervsmæssig benyttelse i afskrivningslovens forstand, jf. UfR 2011.2380 H og UfR 1996.1648 H.

At erhvervsvirksomheden ikke påbegyndtes i 2006 understøttes af, at der skulle foretages en række ombygninger i forbindelse med udlejningen, jf. de til lejekontrakten vedlagte arkitekttegninger bilag 1A - 1C (bilag E, side 10-12). Tegningerne er dateret den 12. januar 2007 og er revideret den 20. marts 2007.

Det må på den baggrund lægges til grund, at ombygningsarbejderne hverken var påbegyndt eller færdiggjort i 2006.

Lejekontrakten er underskrevet af lejer den 10. april 2007, mens udlejers underskrift er udateret. Lejekontrakten udgør heller ikke dokumentation for, at lejemålet var taget i brug i 2006. Udlejning i sig selv begrunder ikke adgang til afskrivning, da det er lejerens anvendelse af ejendommen, der har betydning for adgangen til afskrivning, jf. eksempelvis UfR 2011.2380 H og SKM2004.58.LSR.

Der må som nævnt stilles skærpede beviskrav for, at lejeren rent faktisk flyttede ind ultimo december 2006, og denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Tværtimod understøtter flere forhold, at ejendommen ikke blev anvendt til et afskrivningsberettiget formål i 2006, jf. også ovenfor.

Af lejekontrakten fremgår, at lejer overtog lejemålet den 27. december 2006, jf. bilag E, side 4, 4. afsnit, hvorimod køber i henhold til købsaftalen overtog ejendommen den efterfølgende dag, nemlig den 28. december 2008, tom og fri for lejemål, jf. bilag A, side 4, 3. afsnit for neden.

Det er ikke tilstrækkeligt til at løfte sagsøgernes skærpede bevisbyrde, at LH til JJ den 22. december 2006 fremsendte mail med udkast til den foreløbige lejekontrakt og anførte, at salget af Y1-bopæl gerne skulle falde på plads den samme dag. Det samme gælder mails fra JJ i bilag 12 og 13 om, at flytningen starter den 27. december 2006. Dette dokumenterer ikke, at flytningen faktisk blev påbegyndt mellem jul og nytår 2006, endsige at ejendommen blev udnyttet erhvervsmæssigt af lejeren før årsskiftet."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagerne.

Rettens begrundelse og resultat

A og B har gjort gældende, at de i regi af enten G2 eller G1 erhvervede den omhandlede ejendom og benyttede den erhvervsmæssigt inden udgangen af 2006.

G2 fik ved endeligt skøde, underskrevet af parterne den 18. april og 1. maj 2007 og tinglyst den 14. maj 2007, tilskødet den omhandlede ejendom fra G6 A/S. Af skødet fremgår bl.a., at overtagelsesdagen var aftalt til den 28. december 2006.

Som anført af Landsskatteretten påhviler det A og B at godtgøre, at G2 i 2006 indgik bindende aftale om erhvervelse af ejendommen. Det påhviler dem endvidere at godtgøre, at kommanditselskabet nåede at anvende ejendommen til et afskrivningsberettiget formål i 2006.

Henset til, at det fremlagte aftalemateriale som følge bl.a. af håndskrevne rettelser og til dels manglende dateringer fremstår usikkert, og endvidere henset til, at der i materialet er angivet skiftende købere, forskellige datoer for interessentskabets overtagelse af ejendommen samt forskellige datoer vedrørende lejeforholdets begyndelse, må der påhvile A og B en skærpet bevisbyrde med hensyn til de omtvistede spørgsmål.

Efter § 6 i den foreløbige lejekontrakt, som JJ ses at have underskrevet den 22. december 2006, skulle lejemålet tage sin begyndelse den 1. januar 2007, og G3s A/S skulle som lejer overtage lokalerne successivt, jf. kontraktens § 4, stk. 2.

Retten bemærker JJs forklaring om, at det var en speciel situation, da A, SJ og JJ selv - og ikke andre var til stede i forbindelse med underskrivelsen af den foreløbige lejekontrakt den 22. december 2006. Denne forklaring er ikke forenelig med, at den foreløbige lejekontrakt - hvilket parterne da også har været enige om under hovedforhandlingen - ses at bære WB underskrift på vegne af udlejer, G1 eller ordre. Det bemærkes også, at det udkast til lejekontrakt, som LH havde udarbejdet og sendte til JJ med mailen den 22. december 2006, fremtræder helt forskelligt fra den foreløbige lejekontrakt, som ifølge JJs forklaring blev underskrevet af parterne senere samme dag.

Det bemærkes endvidere, at WB brev af 9. januar 2007 til G3s A/S, att.: JJ blev sendt til adressen Y3-bopæl, og ikke til Y1-bopæl. Med brevet fremsendte WB kopi af den foreløbige lejekontrakt og oplyste, at "denne nu er underskrevet af sælgeren af ejendommen." JJ blev bedt om at returnere brevet med bekræftelse af, at overtagelse/ibrugtagning af lejemålet var sket den 27. december 2006. JJ har forklaret, at han ikke husker, hvorfor han skulle give denne bekræftelse.

Endelig lejekontrakt mellem G2 og G3s A/S forelå først underskrevet af parterne den 10. april 2007 eller senere, idet det ikke fremgår, hvornår A underskrev.

Det er ubestridt, at G3s A/S først den 21. juni 2007 blev registreret med adresse på Y1-bopæl.

Med disse bemærkninger, og af de grunde, som Landsskatteretten i øvrigt har anført, finder retten, at A og B som ikke har afgivet forklaring under sagen hverken har godtgjort, at de i regi af G2 erhvervede den omhandlede ejendom i 2006, eller at den blev benyttet erhvervsmæssigt inden udgangen af 2006.

Under de anførte omstændigheder kan LHs mail af 22. december 2006, JJs mails af samme dag til IL og MK, JJs erklæring på WB brev af 9. januar 2007 og JJs forklaring ikke føre til nogen anden bedømmelse.

Efter det anførte frifindes Skatteministeriet.

Efter sagernes udfald skal A og B hver især betale 30.000 kr. inklusive moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af beløbene, der er til dækning af advokatudgift, har retten lagt vægt på sagernes værdi, omfang og karakter. Der er taget hensyn til, at sagerne er blevet behandlet sammen, og at det relevante faktum er ens i sagerne.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med i alt 30.000 kr.

B skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med i alt 30.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.