Dato for udgivelse
23 Oct 2020 11:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Jul 2020 10:49
SKM-nummer
SKM2020.420.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0102645
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand
Emneord
Afslag, henstand, restskat, sikkerhedsstillelse, Panama
Resumé

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009. Klageren påklagede Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen. I forbindelse med påklagen anmodede klageren Skattestyrelsen om henstand med betalingen af den restskat, der var udløst af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 51. Skattestyrelsen gav afslag på anmodningen om henstand, og denne afgørelse påklagede klageren også til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren blev meddelt henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2009. Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at det påhviler Skattestyrelsen at påvise, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, og at inddrivelsesmulighederne forringes i løbet af henstandsperioden. Ved vurderingen af om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke betales, hvis der ydes henstand, eller af om meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes, må klagerens økonomiske og skattemæssige forhold inddrages. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen alene havde begrundet afgørelsen med forhold, der vedrørte den påklagede skattesag. De omstændigheder, der har begrundet den påklagede afgørelse, og som derfor skal prøves i det administrative klagesystem henholdsvis ved domstolene, kan ikke i sig selv begrunde et afslag på henstand, eller at henstand betinges af sikkerhedsstillelse. På den baggrund fandt Landsskatteretten det hverken for godtgjort, at henstand ville indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet blev forringet, eller at der forelå en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der blev ydet henstand.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 51 samt forarbejderne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), § 51, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.12.1.


Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 12. april 2019 ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009, således at klageren skal beskattes af maskeret udbytte på 621.705 kr. fra selskabet H1. Forhøjelsen af klagerens indkomst udløste en restskat på 372.393 kr.

Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2019 er påklaget til Skatteankestyrelsen den 15. maj 2019, hvor den fortsat er verserende.

Klagerens repræsentant har den 22. maj 2019 anmodet Skattestyrelsen om henstand med betalingen af restskatten for indkomståret 2009.

Skattestyrelsen har i et sagsnotat den 23. september 2019 lavet en økonomisk vurdering vedrørende indkomståret 2018. Det fremgår, at klageren havde en A-indkomst på 336.364 kr., en skattepligtig indkomst på 221.422 kr. og en beregnet formue på 1.992.317 kr.

Skattestyrelsen sendte den 25. september 2019 forslag til afgørelse i sagen, hvoraf det fremgik, at klageren kunne vente med at betale restskatten for indkomståret 2009 mod sikkerhedsstillelse for det fulde beløb.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om henstand med betaling af restskatten for 2009 efter skatteforvaltningslovens § 51.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

"(…)

Da der ikke er fremkommet betryggende sikkerhed for henstandsbeløbet, som var forudsætningen for henstand i Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 25. september 2019, har det medført ændring i Skattestyrelsens vurdering af sagen. Der er derfor truffet afgørelse om, at du ikke kan vente med at betale skatten for 2009. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med forslaget. Se afsnittet "Sagsfremstilling og begrundelse".

(…)
I vores vurdering om der kan gives henstand, lægger vi vægt på følgende forhold:

  • Man har forsøgt at sløre dit og din ægtefælles ejerskab af selskabet via "Power of Attorney". I den forbindelse er der indsat en proforma bestyrelse, hvor hvert medlem har fra over 6.000 til op til næsten 9.000 bestyrelsesposter.
  • Vi ved ikke om der længere er aktiviteter eller aktiver i selskabet. Selskabet er stadig aktivt ifølge selskabsregistret i Panama.
  • Der foreligger ikke nogen regnskaber for selskabet.
  • Der er en skattesag på dit og din ægtefælles selskab i forbindelse med betaling af selskabsskat.
  • Det vides ikke hvor selskabets midler er blevet af og om de indgår i din og din ægtefælles nuværende formue.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at disse forhold medfører, at der er en begrundet usikkerhed omkring din vilje til at betale den skat, der søges henstand med.

Selskabet som du og din ægtefælle er hovedaktionær for, kan stadig have aktiver i udlandet, som vi ikke har kendskab til, da det stadig er aktivt ifølge selskabsregistret i Panama. Vi ved heller ikke hvor det maskerede udbytte fra selskabet befinder sig. Dette giver usikkerhed om din økonomi. Det er derfor vores vurdering, at en bevilling af henstand vil bevirke en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt efter en henstandsperiodes udløb, og ikke vil kunne inddrives efterfølgende.

På denne baggrund mener vi, at disse forhold medfører, at Skattestyrelsen kan betinge sikkerhedsstillelse som et krav i forbindelse med bevilling af henstand, se Skatteforvaltningslovens § 51 stk. 4, idet Skattestyrelsen skønner, at en bevilling af henstand vil bevirke, at muligheden for at inddrive kravet forringes.

Skattestyrelsen vurderer derfor, at henstand med betalingen af restskatterne for 2009 gøres betinget af, at du stiller sikkerhed for 372.393 kr.

Dine bemærkninger
Vi har modtaget rådgivers bemærkninger den 15. oktober 2019.
Rådgivers bemærkninger er modtaget samlet for selskabet, samt dig og din ægtefælle.

1. "Nærliggende fare"
[ ... ]
Det fremgår således meget klart og entydigt af bestemmelsens forarbejder, at udgangspunktet er, at der skal meddeles henstand, når der anmodes herom. Forarbejderne til bestemmelsen giver alene mulighed for ikke at imødekomme en anmodning om henstand, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt.
Det påhviler skattemyndighederne at sandsynliggøre, at en sådan nærliggende fare foreligger. Som et eksempel på at nærliggende fare kan foreligge, nævner forarbejderne, at den skattepligtige, der har anmodet om henstand, er ved at flytte til udlandet. Der blot tale om en eksemplificering og det må antages, at der med eksemplet menes, at flytning til udlandet enten vil umuliggøre eller besværliggøre efterfølgende inddrivelse af et skattekrav.
[ ... ]

2. SKM2014.198.HR
[ ... ]
Skattestyrelsen nævner i brevene af 25. september 2019 til Højesterets dom af 19. marts 2014, der er refereret i UfR 2014.1747. Denne dom er imidlertid helt irrelevant for bedømmelsen af forholdene for H1, samt B og A. I sagen for Højesteret var skatteyderen erklæret personlig konkurs, hvorefter han i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at skatteyderens indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, da skatteyderen og hans familie i årene efter konkursen havde et privatforbrug på over 700.000 kr. årligt, som angiveligt i betydeligt omfang blev finansieret ved optagelse af udokumenterede familielån. Endelig lagde Højesteret vægt på, at der verserede en straffeankesag ved landsretten, hvorefter Højesteret var af den opfattelse, at der var begrundet mistanke om skattesvig af særlig grov karakter.

Ingen af disse forhold, der var til stede i Højesterets dom, gør sig imidlertid gældende for B og A.
[ ... ]

3. Sløring af ejerskab
[ ... ]
Det er en sandhed med modifikationer, at der gjort forsøg på at sløre B og As ejerskab af selskabet H1. B og A fik først kendskab til selskabet, da en journalist […] kontaktede dem herom. De havde således ikke kendskab til, at banken - på deres vegne, men uden deres viden - havde oprettet selskabet for deres midler. Det forholder sig i øvrigt sådan, at midlerne, der tidligere har været i selskabet, stammede fra en periode, hvor B og A ikke var skattepligtige og hjemmehørende til Danmark. Der er således tvist om, hvorvidt Danmark overhovedet kan beskatte disse midler, uanset at B og A skulle have oplyst om midlernes eksistens over for de danske skattemyndigheder, da deres fulde skattepligt til Danmark genindtrådte som følge af, at de igen fik bopæl her i landet.

I øvrigt kan det nævnes, at beløbet blev flyttet fra F1-Bank til en ny bank i forbindelse med F1-Banks konkurs. Heller ikke på dette tidspunkt blev der over for B og A nævnt noget om, at der var et selskab involveret i overførslen.
[ .. . ]

4. Aktivitet i selskabet
[ ... ]
Der er ikke længere aktiviteter eller aktiver i selskabet H1. Skattestyrelsen har anlagt en erstatningssag mod B og A, hvor påstanden er, at B og A er erstatningsansvarlige for det tab, som Skattestyrelsen mener at have lidt ved, at H1 ikke har selvangivet indkomst og betalt selskabsskat til Danmark. Allerede fordi Skattestyrelsen har anlagt en sådan retssag, kan det lægges til grund, at der ikke er aktiviteter eller aktiver i selskabet.
[ .. . ]

5. Regnskab
[ ... ]
Det forhold, at der ikke foreligger regnskaber for H1, er en irrelevant observation.
[ ... ]

6. Skattesager
[ .. . ]
Det forhold, at der er en skattesag på H1 i forbindelse med betaling af selskabsskat, er ligeledes en irrelevant observation, da der altid vil foreligge en skattesag, når der søges om henstand. Det samme gælder selvsagt, at der er en skattesag på B og A i forbindelse med maskeret udbytte fra H1.
[ ... ]

7. Selskabets midler
[ .. . ]
Selskabet har ikke længere midler, idet disse netop efter Skattestyrelsens opfattelse er udloddet til B og A. Præsumptivt må disse udloddede midler derfor indgå i B og As formue.
[ .. . ]

8. Formueforhold
[ .. . ]
B og A ejer ejendommen adresse Y1, by Y1. Der er tale om en ejendom, der er beliggende i et attraktivt område i by Y1 og ejendommens forventede handelspris er ca. 16 mio. kr. Der er tinglyste pantehæftelser til realkreditselskaber på 7,55 mio. kr. Restgælden på disse pantehæftelser udgør 7,55 mio. kr. Herudover er der et tinglyst ejerpantebrev i ejendommen på 2 mio. kr. Friværdien i ejendommen kan derfor med en vis usikkerhed fastsættes til mindst ca. 7 mio. kr.

Herudover driver A en virksomhed i by Y1. Denne virksomhed har været overskudsgivende og har en skønnet værdi på mindst ca. 5 mio. kr. på gældfri basis.

Endelig har B og A frie midler for mindst ca. 3 mio. kr., ligesom de begge har indkomstgivende aktiviteter ved selvstændig virksomhed m.v.
[ ... ]

Kommentarer til bemærkningerne af den 15. oktober 2019
Vores kommentarer til bemærkningerne er besvaret samlet for selskabet, samt dig og din ægtefælle, da vi har modtaget disse samlet.

  • Ad punkt 1: Det er korrekt, at der i forarbejderne til loven er lagt op til, at der som udgangspunkt skal gives henstand, men der er mulighed for at give afslag på henstand, hvis der er nærliggende fare for at skatten ikke bliver betalt. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse.

Vi har redegjort for vores argumenter i afsnittet "Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse". Vi har for dig og din ægtefælle valgt at give henstand mod betingelse af sikkerhedsstillelse, da det giver jer mulighed for at få henstand. For selskabet har vi lagt op til afslag på henstand, da der er stor usikkerhed om selskabet aktiviteter og aktiver.

I den juridiske vejledning afsnit A.A.12.1 står der i øvrigt: "Der er ikke et retskrav på henstand og det fremgår ikke af loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand."

  • Ad punkt 2: Der er ikke 2 sager, som er ens. SKM2014.198.HR er et eksempel på en situation, hvor man har nægtet henstand og viser at skatteforvaltningen har mulighed for at give afslag på henstand, alternativt bede om sikkerhedsstillelse, hvis det vurderes, at forholdene er til det.
  • Ad punkt 3: At banken skulle have foretaget handlinger uden dig og din ægtefælles viden er en sag mellem jer og banken.
    Vi henholder os til de fakta og konklusioner i de materielle sager af den 20. december 2018 og 1. april 2019 på både selskabet, samt dig og din ægtefælle.
    Klagen over disse materielle sager til Skatteankestyrelsen, har i øvrigt ikke opsættende virkning på afgørelserne.
  • Ad punkt 4: Det er muligt, at der ikke længere er aktiviteter i selskabet, men vi kan konstatere, at selskabet stadig er aktivt ifølge selskabsregistret i Panama. Selskabet kan stadig have aktiver, som vi ikke er bekendt med som nævnt i afsnittet "Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse".
  • Ad punkt 5: Det er ikke en irrelevant observation. Det er efter vores mening med til at sløre, hvad der har foregået i selskabet. Da man har valgt at have et selskab i et land (Panama) uden regnskabspligt.
  • Ad punkt 6: At der nævnes i selskabets sag, at du og din ægtefælle har skattesager og omvendt er heller ikke en irrelevant observation. Sagerne hænger sammen og der er her tale om både skattepligtigt tilskud til selskabet og maskeret udbytte til dig og din ægtefælle. Dette er en del af den samlede vurdering i henhold til henstandsanmodningerne.
  • Ad punkt 7: Selskabet kan stadig have midler på andre konti, som vi ikke har kendskab til, da selskabet stadig er aktivt (se punkt 4).
    Det maskerede udbytte fra selskabet til dig og din ægtefælle kan også befinde sig på konti, som vi ikke har kendskab til.
  • Ad punkt 8: At du og din ægtefælle har en formue betyder nødvendigvis ikke, at man har viljen til at betale den skat, der bliver opkrævet.
    De materielle sager viser netop, at man gerne vil unddrage at betale skat ved hjælp af en konstruktion som Panama Papers.
    Det mener vi, at med til at bestyrke, at der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt efter henstandens ophør.

Derudover har vi ikke yderligere kommentarer til bemærkningerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om henstand med betaling af restskatten for 2009 skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

"(…)

Der nedlægges påstand om, at der meddeles A henstand med betaling af de pålignede skatter for indkomståret 2009 uden sikkerhedsstillelse, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2018, der blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 15. maj 2019.

(…)

Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen har foretaget en urigtig retsanvendelse ved at nægte tilladelse til henstand for H1, A og B.

Bestemmelsen om henstand i skatteforvaltningslovens § 51 blev indsat i skatteforvaltningsloven ved lov nr. 427 af 6. juni 2005. Følgende fremgår af bemærkningerne til § 51 i lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005:

"[…]
Det er imidlertid fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

[…]" (min understregning)

Det fremgår således meget klart og entydigt af bestemmelsens forarbejder, at udgangspunktet er, at der skal meddeles henstand, når der anmodes herom. Forarbejderne til bestemmelsen giver alene mulighed for ikke at imødekomme en anmodning om henstand, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt. Det påhviler skattemyndighederne at sandsynliggøre, at en sådan nærliggende fare foreligger. Som et eksempel på at nærliggende fare kan foreligge, nævner forarbejderne, at den skattepligtige, der har anmodet om henstand, er ved at flytte til udlandet. Der er blot tale om en eksemplificering og det må antages, at der med eksemplet menes, at flytning til udlandet enten vil umuliggøre eller besværliggøre efterfølgende inddrivelse af et skattekrav. Modsat må det derimod antages, at hvis inddrivelse af skattekravet ikke umuliggøres eller besværliggøres, så er der ikke belæg for ikke at imødekomme en anmodning om henstand.

Dette underbygges tillige af Landsskatterettens praksis på området.

Der kan bl.a. henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. marts 2013 (Journalnr. 12-0191597), hvor Landsskatteretten stadfæstede et afslag på anmodning om henstand. Det interessante ved kendelsen er imidlertid bemærkningerne i præmisserne, hvor Landsskatteretten anfører, at der dels forelå en betydelig usikkerhed om klagerens bopæls- og opholdsforhold, dels forelå en betydelig usikkerhed om klagerens indkomst- og formueforhold. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at det ikke var muligt at vurdere, hvilke retlige muligheder der forelå for inddrivelse.

Forholdene for B og A er fuldstændigt modsatrettede, da der ikke er nogen begrundet tvivl om bopæls- og opholdsforhold og indkomst- og formueforhold.

Der kan også henvises til Landsskatterettens kendelse af 12. august 2011 (Journalnr. 11-01216), der har følgende præmisser:

"[…]

Det afgørende efter bestemmelsen er således, om der foreligger en nærliggende risiko for, at den inddrivelsesmulighed, som aktuelt består på tidspunktet for henstandsbe-villingen, vil blive forringet i henstandsperioden. Der skal derfor ske en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved henstandsperiodens udløb.

Således som bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 51 er formuleret, påhviler det SKAT at påvise, at der er grundlag for at skønne, dels at der foreligger en aktuel inddrivelsesmulighed, dels at der foreligger en nærliggende risiko for forringelse af denne i henstandsperioden.

Det er ubestridt, at klageren er medejer af 2 ejendomme i Danmark, hvori SKAT aktuelt kan foretage inddrivelse af restskat.

[…]" (min understregning)

Landsskatterettens præmisser i ovenstående kendelse understøtter også, at der ikke har været belæg for ikke at imødekomme anmodningerne om henstand, der blev indsendt til Skattestyrelsen den 22. maj 2019. Der foreligger således en aktuel inddrivelsesmulighed og der er intet belæg for at denne inddrivelsesmulighed forringes i henstandsperioden.

Til støtte for de nedlagte påstande henvises endvidere til kendelse af 1. juli 2010 (Journalnr. 10-00622) og kendelse af 20. april 2010 (Journalnr. 09-03295).

Skattestyrelsen har i sine afgørelser af 23. oktober 2019 ikke sandsynliggjort, at der skulle være en nærliggende fare for at de pålignede skatter ikke vil blive betalt, hvilket er en forudsætning for, at anmodning om henstand ikke imødekommes.

Skattestyrelsen nævner i afgørelserne af 23. oktober 2019 Højesterets dom af 19. marts 2014, der er refereret i UfR 2014.1747. Denne dom er ikke sammenlignelig og de faktiske forhold var helt forskellige fra de faktiske forhold for H1, samt B og A. I sagen for Højesteret var skatteyderen erklæret personlig konkurs, hvorefter han i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at skatteyderens indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, da skatteyderen og hans familie i årene efter konkursen havde et privatforbrug på over 700.000 kr. årligt, som angiveligt i betydeligt omfang blev finansieret ved optagelse af udokumenterede familielån. Endelig lagde Højesteret vægt på, at der verserede en straffeankesag ved landsretten, hvorefter Højesteret var af den opfattelse, at der var begrundet mistanke om skattesvig af særlig grov karakter.

Ingen af de forhold, der var til stede i Højesterets dom, gør sig imidlertid gældende for B og A. Det bemærkes i den forbindelse, at argumentation fra Skattestyrelsens side vedrørende den nævnte dom er uden substans, idet der blot henvises til, at der ikke er to sager, der er ens og at Højesterets afgørelse blot viser, at der kan meddeles afslag på henstand. Forholdene i nærværende sag og UfR2014.1747 kan på ingen måder sammenlignes og på den baggrund fastholdes det, at der ikke foreligger en nærliggende fare for, at de skatter, der følger af Skattestyrelsens forhøjelser, ikke vil blive betalt.

Skattestyrelsen har anlagt en erstatningssag mod B og A, hvor påstanden er, at B og A er erstatningsansvarlige for det tab, som Skattestyrelsen mener at have lidt ved, at H1 ikke har selvangivet indkomst og betalt selskabsskat til Danmark. Allerede fordi Skattestyrelsen har anlagt en sådan retssag, kan det lægges til grund, at der ikke er aktiviteter eller aktiver i selskabet. Som Skattestyrelsen er bekendt med via de indleverede klager, er det bestridt at der er nogen realitet i selskabet og at A og B er ejere af selskabet.

Det forhold, at der ikke foreligger regnskaber for H1, er en irrelevant observation.

Det forhold, at der er verserende skattesager på H1 og B og A er dybest set indholdsløst som begrundelse for at nægte henstand. Der vil altid vil foreligge en skattesag, når der anmodes om henstand.

Derudover bemærkes det, at selskabet ikke længere har midler, idet disse netop efter Skattestyrelsens opfattelse er udloddet til B og A. Præsumptivt må disse udloddede midler derfor indgå i B og As formue. Det anførte i Skattestyrelsens afgørelser af 23. oktober 2019 om, at selskabet kan have midler på andre konti, er rene antagelser, der ikke er underbygget af sagens faktiske forhold. En sådan antagelse kan ikke anvendes som begrundelse for at nægte tilladelse til henstand, hvis der fortsat er en mulighed for at inddrive kravet. Det samme gælder det anførte om, at det maskerede udbytte kan befinde sig på konti, som skattemyndighederne ikke har kendskab til. Også her er der tale om antagelser, der hverken er underbygget eller sandsynliggjort. Parret har ikke benægtet, at beløbene er flyttet fra den ene konto til den anden, hvilket også kan følges direkte af kontospecifikationerne, som Skattestyrelsen er besiddelse af. Det parret har benægtet er, at der er nogen realitet i det pågældende selskab, da der reelt blot er tale om et åbent depot, hvorfor det oprindelige beløb aldrig har tilhørt selskabet.

Det er et krav for at nægte en anmodning om henstand, at der foreligger en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt. Som det er nævnt tidligere, fremgår det af lovforarbejderne som et eksempel på en sådan nærliggende fare, at klager er ved at flytte til udlandet. Noget sådant er ikke tilfældet for B og A. Der er ikke en nærliggende fare for, at de skatter, der er en følge af skattemyndighedernes indkomstforhøjelser vedrørende B og A, ikke vil blive betalt. Skattestyrelsen har hverken sandsynliggjort eller ført bevis for, at en sådan nærliggende fare foreligger. Skattestyrelsens afgørelser af 23. oktober 2019 er reelt ikke begrundede afgørelser, da begrundelserne som beskrevet ovenfor hviler på en række urigtige forudsætninger.

B og A ejer ejendommen adresse Y1, by Y1. Der er tale om en ejendom, der er beliggende i et attraktivt område i by Y1 og ejendommens forventede handelspris er ca. 16 mio. kr. Der er tinglyste pantehæftelser til realkreditselskaber på 7,55 mio. kr. Restgælden på disse pantehæftelser udgør 7,55 mio. kr. Herudover er der et tinglyst ejerpantebrev i ejendommen på 2 mio. kr. Friværdien i ejendommen kan derfor med en vis usikkerhed fastsættes til mindst ca. 7 mio. kr.

Herudover driver A en virksomhed i by Y1. Denne virksomhed har været overskudsgivende og har en skønnet værdi på mindst ca. 5 mio. kr. på gældfri basis.

Endelig har B og A frie midler for mindst ca. 3 mio. kr., ligesom de begge har indkomstgivende aktiviteter ved selvstændig virksomhed m.v.

Det er således min vurdering, at der ikke er en nærliggende fare for, at skatterne som følge af indkomstforhøjelserne ikke vil blive betalt, da B og A har mulighed for at betale disse enten ved hjælp af frie midler eller ved at optage supplerende realkreditbelåning i deres ejendom på adresse Y1. En imødekommelse af anmodningerne om henstand med skatterne vil således ikke udgøre en nærliggende fare for, at skattekravet ikke vil kunne inddrives efterfølgende, da skattemyndighederne både har "hånd i hanke" med H1 samt B og A.

Det forekommer i den forbindelse at være en decideret forkert retsanvendelse, når Skattestyrelsen i sin afgørelse anfører, at det forhold, at B og A har en formue, ikke nødvendigvis betyder, at de har viljen til at betale skatten af de forhøjelser, der blev gennemført ved Skattestyrelsens afgørelser af 12. april 2019 (hvis disse ikke ændres af Landsskatteretten).

Skattestyrelsen har i sine afgørelser af 23. oktober 2019 anført, at de materielle skattesager vedrørende B og A har vist, at B og A har ønsket at unddrage sig skatter ved hjælp af en konstruktion med et selskab i Panama, og at dette forhold er med til at bestyrke, at der er en nærliggende fare for, at skatterne ikke vil blive betalt efter henstandens ophør.

Det anførte i afgørelserne af 23. oktober 2019 bestrides. A og B har ikke haft til hensigt at unddrage sig skatter, hvilket der er redegjort nærmere for i klagerne over de materielle afgørelser.

Det anførte i Skattestyrelsens afgørelser af 23. oktober 2019 må i øvrigt forstås sådan, at Skattestyrelsen anerkender fuldt ud, at B og A har en formue, der ultimativt kan gøres til genstand for udlæg fra Gældsstyrelsens side. Under sådanne omstændigheder er der derfor intet belæg for et synspunkt om, at der er en nærliggende fare for, at de pålignede skatter ikke vil blive betalt."

Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand i forbindelse med klage har følgende ordlyd:

"§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Stk. 2. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling.

Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter."

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), at det er fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Af Højesterets dom af 19. marts 2014, offentliggjort i SKM2014.198.HR, fremgår det, at det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, ikke i sig selv er til hinder for, at der kan gives afslag på henstand, og at bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, ikke kan begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved en eventuel henstandsperiodes udløb.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4, at henstand kan betinges af, at der stilles sikkerhed for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Det påhviler derfor Skattestyrelsen at påvise, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, og at inddrivelsesmulighederne forringes i løbet af henstandsperioden.

Ved vurderingen af om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke betales, hvis der ydes henstand, eller af om meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes, må klagerens økonomiske og skattemæssige forhold inddrages.

Skattestyrelsen ses alene at have begrundet afgørelsen med forhold, der vedrører den påklagede skattesag, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse den 12. april 2019.

Omstændigheder, der har begrundet den påklagede afgørelse, og som derfor skal prøves i det administrative klagesystem henholdsvis ved domstolene, kan ikke i sig selv begrunde et afslag på henstand, eller at henstand betinges af sikkerhedsstillelse.

På den baggrund finder Landsskatteretten det hverken for godtgjort, at henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes, eller at der foreligger en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2009.