Dato for udgivelse
12 Nov 2020 12:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 Aug 2020 11:12
SKM-nummer
SKM2020.455.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-11540/2019-ODE
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skematiske metode, Vedvarende energianlæg, Solcelleanlæg, Beskatningsmetode
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, efter hvilken metode indkomsten fra driften af et solcelleanlæg, som sagsøgte havde købt og sat i drift i 2012, skulle medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst.

Indkomst fra solcelleanlæg beskattes som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler (den "regnskabsmæssige metode"), men ifølge ligningslovens § 8 P har indehaveren mulighed for i stedet at vælge en "skematisk metode", som indebærer, at alene en del af bruttoindkomsten, der overstiger 7.000 kr., skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Retten fandt, at skatteyderen ved ikke at selvangive resultatet af solcelleanlægget efter den regnskabsmæssige metode, måtte anses for at have valgt den skematiske metode. Sagsøgte havde ikke adgang til at foretage et selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, da der ikke var foretaget en skatteansættelse af betydning for hans valg.

På denne baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge, således at sagsøgte skulle anerkende, at beskatningen af solcelleanlægget skulle ske efter den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med ibrugtagningen i indkomståret 2012.

Reference(r)

Ligningsloven § 8P stk. 2 og stk. 3

Skatteforvaltningsloven § 30

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, A.A.14.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, C.C.4.5.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr.17-0589376


Parter

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager)

mod

A
(advokat Jeppe Vestergaard)

Afsagt af Byretsdommerne

Torben Østergreen-Johansen, Dorit Kring og retsassessor Lotte Virkelyst Johansen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 14. marts 2019 og omhandler, hvorvidt sagsøgte, A, ved opgørelse af den skattepligtige indtægt fra driften af et solcelleanlæg kan benytte skattelovgivningens almindelige regler, kaldet den regnskabsmæssige metode, eller om han må anses for at have valgt beskatning efter den skematiske metode i de dagældende regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, samt hvorvidt han kan foretage omvalg eller berigtigelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 30.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at A skal anerkende, at opgørelsen af den skattepligtige indtægt fra driften af hans solcelleanlæg fra og med ibrugtagningen i indkomståret 2012 skal ske efter den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Påstande

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at opgørelsen af det skattemæssige resultat fra driften af hans solcelleanlæg fra og med indkomståret 2013 skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler (den regnskabsmæssige metode), subsidiært frifindelse.

Sagsfremstilling

Efter As anmodning af 28. september 2016 genoptog SKAT behandlingen af ansættelse af hans skat for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. SKAT afslog ved afgørelse af 5. januar 2017 at ændre på grundlaget for As skat for årene 2013 2014 og foretog en ændring i skatten for året 2015. A påklagede afgørelsen.

Klagen blev behandlet af Skatteankenævn Lillebælt, som den 14. december 2018 traf følgende afgørelse:

"SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014, men har ikke fundet grundlag for at ændre skatteansættelserne vedrørende resultat af solcelleanlæg som anmodet. SKAT har ændret klagerens resultat af solcelleanlæg for indkomståret 2015.

Skatteankenævn Lillebælt ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren købte og tilmeldte et solcelleanlæg til G1-virksomhed i 2012. Klageren er ikke registreret som selvstændig erhvervsdrivende med solcelleanlægget.

G1.dk har bekræftet, at anlægget blev sat i drift den 30. december 2012. Opstartsåret for anlægget var indkomståret 2012. Ifølge SKAT vedrørte tilmeldingen til G1.dk alene nettoafregning og "lagring" af el.

Ifølge klageren er solcelleanlægget omfattet af den dagældende ligningslovens § 8 P, dvs. "den gamle ordning", da der blev indgået en bindende aftale om anlægget den 12. november 2012. Klageren har oplyst, at han ønskede at benytte den regnskabsmæssige metode ved opgørelse af resultatet.

Klageren var ikke klar over, at han selv skulle påføre resultatet af anlægget på selvangivelsen. Der blev således ikke selvangivet et resultat for indkomståret 2012, 2013 og 2014. Klageren blev senere opmærksom på fejlen og fik udarbejdet bilag til selvangivelsen for indkomstårene 2012-2015. Da klageren ikke havde en selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende, indberettede klageren resultatet i "tast selv" feltet "indkomst ved privat dagpleje og hushjælp mv." Herefter behandlede SKAT sagen som en genoptagelsesanmodning.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget indkomstårene 2013 og 2014, vedrørende resultat af solcelleanlæg, men har ikke ændret skatteansættelserne som anmodet.

SKAT har ændret det selvangivende underskud for solcelleanlæg for indkomståret 2015.

SKAT har anført følgende som begrundelse i afgørelsen: "(…)

SKATs begrundelse

Genoptagelse

Anmodning om ændring af indkomstårene 2013 og 2014 er modtaget rettidig i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, den 28. september 2016.

Derimod kan der ikke i henhold til anmodningen foretages rettelser til indkomståret 2012, da anmodningen ikke er modtaget rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da den er modtaget efter fristen den 1. maj 2016. Der er ikke til anmodningen fremlagt oplysninger der kan anses for særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, litra 8.

Valg af beskatning af solcelleanlæg

Du skulle vælge opgørelsesmetode ved selvangivelsen for det indkomstår, hvor solcelleanlægget blev igangsat.

Valg af den regnskabsmæssige metode (LL § 8 P, stk. 5, dagældende) skulle du således have foretaget ved selvangivelse for indkomstår 2012, for at blive anset som erhvervsdrivende, med et 100 % erhvervsmæssigt solcelleanlæg.

For et solcelleanlæg, igangsat 2012, hvor man ønskede at anlægget skulle behandles efter ligningslovens § 8 P, stk. 5, med det resultat at det blev anset for erhvervsmæssigt, skulle du vælge på selvangivelsestidspunktet for 2012. Dette ville så resultere i at der skulle selvangives et resultat på selvangivelsen — typisk som underskud af virksomhed for et solcelleanlæg.

Angivelsen af resultatet af solcelleanlægget skulle således have været foretaget på selvangivelsen for indkomståret 2012, fx digitalt på skat.dk i rubrik 111 eller 112. Da 2012 er forældet, jf. ovenstående, kan selvangivelsen for 2012 ikke genoptages.

Hvis man vælger at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for at være udelukkende benyttet til private formål.

Valg af opgørelsesmetode for solcelleanlægget er bindende i hele anlægget levetid. Har man valgt at anvende den skematiske ordning, kan dette valg ikke efterfølgende ændres til den regnskabsmæssige metode.

Da der ikke rettidigt er selvangivet resultat af solcelleanlæg efter regnskabsmæssig metode, efter LL 5 8 P, stk. 5 (dagældende), men udelukkende for privat solcelleanlæg, kan SKAT ikke godkende anmodningen om rettelser vedrørende solcelleanlæg, herunder valg af den regnskabsmæssige metode. Anlægget skal opgøres efter den skematiske ordning, da det anses for at være udelukkende benyttet til private formål, jf. LL § 8 P, stk. 2 og 3.

Det betyder, at

·        Hvis den samlede bruttoindkomst fra dit anlæg ikke overstiger 7.000 kr. årligt, medregnes den ikke ved din indkomstopgørelse. (Bruttoindkomsten er den samlede indkomst uden fradrag).

·       Hvis bruttoindkomsten overstiger 7.000 kr. årligt, skal du kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der overstiger de 7.000 kr.

·       Værdien af eget forbrug af energi, der produceres og anvendes af dig i din private ejendom, beskattes ikke (LL § 8 P, stk. 9, 1. pkt.).

Din anmodning om ændringer vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 kan derfor ikke godkendes.

Særligt for 2015

Du har selvangivet et underskud af virksomhed/solcelleanlæg på -12.307 kr.

Da du jf. ovenstående ikke kan ændre valg af beskatningsform fra skematisk ordning (LL § 8 P, stk. 2 og 3) til den regnskabsmæssige metode (dagældende LL § 8 P, stk. 5), kan underskud, herunder afskrivninger, ikke fratrækkes.

Selvangivet underskud for 2015 ændres derfor til 0 kr. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomstårene 2013, 2014 og 2015 kan genoptages, således at der kan indberettes erhvervsmæssigt resultat af solcelleanlæg.

Repræsentanten har anført følgende som begrundelse:

"(…)

A var på daværende tidspunkt ikke klar over, at han selv skulle påføre resultat vedr. solcelleanlæg på selvangivelsen, jf. den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P.

Da han bliver klar over dette kontakter han en rådgiver, som udarbejder bilag til selvangivelsen for de pågældende indkomstår.

Resultatet bliver indberettet i feltet vedr. indkomst ved privat dagpleje og hushjælp m.v. — i mangel af bedre på tast selv, da A ikke er registreret som selvstændig erhvervsdrivende med sit solcelleanlæg.

Indkomstårene 2013, 2014 og 2015 kan genoptages når der foreligger nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, fristen herfor er 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

For så vidt angår solcelleanlægget, så er dette købt og tilmeldt til G1-virksomhed, og omfattet af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P (Den "gamle" ordning) da bindende aftale blev indgået den 12. november 2012.

Der er således ikke tale om at foretage et omvalg vedr. beskatningsformen til solcelleanlægget, der er alene tale om en berigtigelse af skatteansættelsen på grund af uvidenhed om hvad man skulle gøre for at få påført resultatet heraf på sin selvangivelse for indkomståret 2012 og fremefter.

Da indkomståret 2012 således er forældet, så anmodes om at afskrivning m.m. påføres selvangivelsen fra og med indkomståret 2013, og i den forbindelse skal det bemærkes at afskrivningerne i afskrivningslovens kapitel vedr. inventar og driftsmidler ikke er en bunden afskrivning."

Skatteankenævn Lillebælts afgørelse og begrundelse

Dagældende ligningslovens § 8P, jf. Lovbekendtgørelse 2011-10-28 nr. 1017 har følgende ordlyd:

"Stk. 1 Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger.

(…)

"Stk. 5 Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 har følgende ordlyd:

"Stk. 2 En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Klageren anmodede om genoptagelse via tast selv den 28. september 2016 for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal anmodningen om genoptagelse være sket senest den. 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist opfylder klageren for så vidt angår indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Skatteankenævnet finder derfor, at der korrekt er sket genoptagelse af indkomstårene 2013, 2014 og 2015, idet der er fremlagt nye oplysninger vedrørende skatteansættelsen for 2013-2015, i form af bilag/regnskaber og selvangivelser.

Klageren indgik en bindende aftale om køb af solcelleanlæg den 12. november 2012, og anlægget blev nettilsluttet i indkomståret 2012.

Klageren har oplyst, at han ved en fejl ikke fik selvangivet resultat af solcelleanlægget i indkomstårene 2012-2015. Han har dog hele tiden ønsket beskatning efter den regnskabsmæssige metode. Repræsentanten er enig i, at indkomståret 2012 er forældet og derfor ikke kan ændres.

Henset til formuleringen af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, følger det, at hvis den skattepligtige ikke har valgt den skematiske metode efter stk. 2 og stk. 3, anses den skattepligtige for at være erhvervsdrivende, hvor opgørelsen af anlæggets resultat skal ske efter den regnskabsmæssige metode.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klagerens anmodning om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015 skal imødekommes, og at klagerens fremsendte bilag til selvangivelsen for indkomstårene 2013-2015, kan lægges til grund for ændring af skatteansættelsen for 2013-2015.

Skatteankenævn Lillebælt ændrer SKATS afgørelse."

Skatteministeriet indbragte herefter sagen for retten i medfør af skatteforvaltningslovens § 49.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og SK

A har forklaret, at han er tømrersvend og har arbejdet som sådan i 46 år. Han har gennem tiden haft skiftende arbejdsgivere. I dag er han servicemontør hos G2-virksomhed i Y1-by. I 2012 var han ansat ved G3 virksomhed.

Hans købte sit solcelleanlæg, fordi han håbede derved at kunne spare energi. Anlægget består af 14 solpaneler monteret på taget og en måler, som er placeret inde i huset. Som han har forstået det, kan han opspare og trække strøm tilbage fra nettet. Anlægget blev monteret af G4-virksomhed. Han vidste dengang ikke noget om de skattemæssige aspekter, og han modtog ikke nogen rådgivning herom. Han tænkte ikke på det.

Da han er ordblind, har han altid fået hjælp til at indgive sin selvangivelse. I dag er det SK, der hjælper ham, men tidligere var det hans hustrus revisor, IV, der hjalp. Revisor hjalp med at opgøre kørsel og foretage indberetning heraf til SKAT. Selvom det af SKATs indberetningskvittering af 3. januar 2015 fremstår, som om indberetningen er foretaget af ham selv, er dette ikke tilfældet. Indberetningen er foretaget af IV. Han har typisk været til stede, når revisor har foretaget indberetninger, da revisor skulle bruge hans NemID og adgangskode. Han havde tillid til sin revisor og så derfor ikke revisors indtastninger.

Han søgte første gang genoptagelse hos SKAT i slutningen af 2015 eller 2016. En kollega på hans arbejdsplads havde haft besøg af en økonomirådgiver fra G5-virksomhed.

Da hans økonomi på daværende tidspunkt kørte lidt op og ned, fik også han foretaget en økonomigennemgang. Det var økonomirådgiveren, der opdagede, at der ikke var foretaget indberetning vedrørende solcelleanlægget. Han kontaktede IV, som dog ikke havde forstand på solcelleanlæg, hvorfor han efterfølgende kontaktede SK. Han havde ikke tidligere fortalt IV om anlægget, og hun havde ikke været på besøg på ham og hans hustru.

Han har på intet tidspunkt besluttet sig for, at han ikke ville have fradrag for afskrivninger på anlægget. Han har talt med nogen om solcelleanlæggets udbytte, men han har ikke talt med nogen om den skattemæssige behandling af anlægget. Han har ikke fundet det relevant tidligere under sagen at oplyse, at han ikke selv har håndteret sin selvangivelse.

SK har forklaret, at han siden 2008 har drevet selvstændig revisions- og bogføringsvirksomhed. Han har tidligere været skatterevisor i en kommune.

I september 2016 blev han kontaktet af A, der spurgte, om han havde forstand på solcelleanlæg. A skulle have rettet sin selvangivelse. Han er ikke klar over, om det var en økonomirådgiver eller As tidligere revisor, der havde henvist til ham. Efter at have fået de fornødne oplysninger fra A foretog han en indberetning til SKAT. Han vidste godt, at 2012 var forældet, men han forsøgte at få ændret skatteansættelsen fra 2013 og frem. Han mener, at han foretog indberetningen ca. 14 dage efter at have modtaget henvendelsen. SKAT gav afslag på ændring for indkomstårene 2013 2015 med den begrundelse, at i og med at A ikke havde foretaget sig noget, havde han truffet et valg. De påklagerede afgørelsen, fordi den var urimelig. Han mener, at Skatteankenævnets afgørelse er udtryk for, at de er kommet til fornuft.

Selvom 2012 var forældet, kunne man skubbe afskrivningerne og tage dem i de efterfølgende år, man måtte ønske.

Han ved ikke meget om forløbet, før han selv blev kontaktet. Han har ikke talt med den tidligere revisor, men denne burde efter hans opfattelse have været opmærksom på problemstillingen med beskatning af solcelleanlægget, hvis der havde været tale om anlægget. Han håndterer fortsat As selvangivelse, da A qua solcelleanlægget er selvstændig erhvervsdrivende. Efter hans opfattelse har A ikke truffet et bevidst valg af beskatningsmetode.

Parternes procedurer

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder som følger:

"…

ANBRINGENDER

Beskatningen af sagsøgtes solcelleanlæg skal ske efter den skematiske metode

Indkomst fra solcelleanlæg er skattepligtig og beskattes som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. bl.a. statsskattelovens § 4.

Ved lov nr. 1559 af 21. december 2010 (Investering i vedvarende energi) blev indført regler i ligningslovens § 8 P, som i stk. 1, 1. pkt., som fastsatte, at fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg (herunder solcelleanlæg), ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan vælge at medregne indkomst ved driften af anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3.

Det fremgik desuden af stk. 1, 2. pkt.:

"Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås." (mine understregninger).

Det var altså et valg, som skulle foretages én gang for alle med bindende virkning for det indeværende og efterfølgende indkomstår. Bestemmelsen indeholdt ikke hjemmel til at skifte princip fra den skematiske til den regnskabsmæssige metode.

Hidtil havde bestemmelsen i ligningslovens § 8 P kun omhandlet vindmøller. Reglen stammede fra lov nr. 488 af 12. juni 1996, som fastsatte, at ejeren af en vindmølle "en gang for alle" kunne vælge, at indkomsten skulle medregnes efter reglerne i stk. 2 og 3. Det havde således til stadighed været sådan, at ejeren var bundet af valget af denne skematiske metode om en standardiseret indkomstopgørelse.

Det blev i overensstemmelse hermed beskrevet i forarbejderne til 2010-loven, at man ikke kunne "hoppe" ind og ud af regelsættet. Havde investor således én gang valgt at blive beskattet efter den skematiske ordning, kunne investor ikke senere vælge, at afkastet i stedet skulle beskattes efter de almindelige skatteregler. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, om den nye affattelse af ligningslovens § 8 P, at dette princip blev videreført til også at gælde for indehavere af andre vedvarende energianlæg efter lovændringen, således at en indehaver, der havde valgt at anvende den skematiske ordning, ikke efterfølgende kunne ændre dette valg.

Med 2010-loven blev det fastsat i ligningslovens § 8 P, stk. 2, at det alene var den del af bruttoindkomsten, som oversteg 7.000 kr., der var skattepligtig, og at det alene var 60 pct. af den yderligere bruttoindkomst, der skulle medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kunne der ifølge stk. 3 ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af solcelleanlægget, herunder afskrivninger.

Det fulgte videre af stk. 4, at hvis den skattepligtige valgte at anvende reglerne i stk. 2 og 3, blev solcelleanlægget anset for udelukkende benyttet til private formål.

Herefter fulgte stk. 5 (den regnskabsmæssige metode), hvor det hed:

"Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet." (min understregning)

Hvis ejeren således ikke valgte beskatning efter den skematiske metode i stk. 2 og 3, skulle indkomsten fra solcelleanlægget i stedet opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler under den lovbestemte forudsætning, at anlægget var udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Dette ville i modsætning til den skematiske metode indebære, at indkomst op til 7.000 kr. var skattepligtig, og at yderligere indkomst skulle indgå 100 pct. i beskatningsgrundlaget. Til gengæld ville der være fradrag for udgifter, herunder afskrivninger.

Det centrale er, at der skulle træffes et valg af beskatningsmetode, og at dette valg var bindende. Valget var frit og stod mellem to alternative metoder. Ejeren havde således ret og pligt til at foretage et valg mellem den skematiske og regnskabsmæssige metode. Dette er også en naturlig konsekvens af, at ejeren er skattepligtig af indtægterne fra sit solcelleanlæg, og dermed også forpligtet til at give oplysning til skattemyndighederne om indtægterne på sin selvangivelse.

Ejeren kunne således ikke ved at forholde sig passivt undlade at vælge en beskatningsmetode.

Valget mellem de to beskatningsmetoder skulle træffes ved indgivelse af selvangivelsen for det første år. Der var altså tale om et selvangivelsesvalg.

En skatteyder kan ved indgivelse af selvangivelse ændre i fortrykte tal i årsopgørelsen og indtaste beløb (gevinst/tab) i andre rubrikker. Desuden kan og i nogle tilfælde skal der foretages en række selvangivelsesvalg.

I den foreliggende sag skulle valget mellem de to metoder netop træffes i forbindelse med selvangivelsen som generelt beskrevet i SKATs vejledning af 8. februar 2013 om vedvarende energi-anlæg, der var tilgængelig på SKATs hjemmeside.

Det fremgik af vejledningen, at hvis ejeren valgte at betale skat efter den regnskabsmæssige metode ("de regler, der gælder for virksomhed"), skulle han, når året var gået, angive overskud eller underskud i selvangivelsens rubrik 111 eller følgende rubrikker som nærmere beskrevet i vejledningen. Det fremgik desuden, at man kunne "sætte hak", hvis man havde købt et solcelleanlæg, hvorved man ville få en udvidet selvangivelse, hvor der kunne selvangives resultat af virksomheden i den nævnte rubrik 111. Ønskede ejeren at anvende den regnskabsmæssige metode, skulle resultatet af anlæggets drift altså selvangives som et resultat af erhvervsmæssig virksomhed. Ejeren af et solcelleanlæg kunne dermed ikke vælge den regnskabsmæssige metode ved at forholde sig passivt i forbindelse med selvangivelsen.

Om den skematiske metode fremgik det, at ejeren, når året var gået, skulle selvangive i rubrik 20. Som følge af den skattefri bundgrænse på 7.000 kr., skulle der dog ikke selvangives en bruttoindkomst op til 7.000 kr., men kun 60 pct. af beløb over bundfradraget. I de tilfælde, hvor bruttoindkomsten udgjorde maksimalt 7.000 kr., skulle der således ikke selvangives noget beløb i anledning af drift af solcelleanlægget.

Hvis man valgte den regnskabsmæssige ordning, ville der skulle selvangives beløb på selvangivelsen, og dette ville fremgå af selvangivelsen, mens dette som beskrevet ikke var tilfældet, hvis man valgte den skematiske ordning og bruttoindkomsten udgjorde maksimalt 7.000 kr.

TastSelv-systemet gemmer ikke de foreløbige skærmbilleder, som den enkelte skatteyder ved selvangivelsen indtaster beløb og foretager valg i. Systemet gemmer kun resultatet heraf, jf. for sagsøgtes vedkommende bilag 10-13. Det er med andre ord ikke teknisk muligt at genskabe de foreløbige skærmbilleder fra sagsøgtes selvangivelse for indkomståret 2012.

Som bilag 14 er fremlagt dele af de skærmbilleder, som generelt blev vist i TastSelv-systemet, når der blev selvangivet for indkomståret 2012, og som er beskrevet i SKATs vejledning som omtalt ovenfor. Som det fremgår af disse skærmbilleder, skulle skatteyderen bl.a. under "Virksomhed" svare "Ja" eller "Nej" til, om der blev drevet erhvervsmæssig virksomhed, samt til spørgsmålet: "Har du et solcelleanlæg, som du vil afskrive på?". Feltet var systemmæssigt forudfyldt med kryds i "Nej".

Svarede skatteyderen "Nej" ved at godkende det forudfyldte felt, så skulle der ikke selvangives et resultat af erhvervsmæssig virksomhed. I så fald valgte skatteyderen den skematiske metode.

Hvis skatteyderen derimod svarede "Ja", så valgte skatteyderen dermed den regnskabsmæssige metode. Det var på denne måde, at man som beskrevet i SKATs vejledning kunne "sætte hak", jf. ovenfor. Dette ville systemmæssigt indebære, at virksomhedsfelterne i rubrik 111 og følgende blev foldet ud og kunne udfyldes, således at resultatet af solcelleanlægget kunne selvangives som et over eller underskud.

Da sagsøgte den 2. juli 2013 indgav selvangivelse for indkomståret 2012 ændrede han ikke svaret til "Ja", således at han kunne selvangive indkomst for solcelleanlægget efter den regnskabsmæssige metode. Han valgte og selvangav derfor ikke efter den regnskabsmæssige metode, for et valg efter denne metode krævede en selvangivelse af indtægterne fra driften af anlægget. Dermed valgte han ved sin godkendelse af "Nej" den skematiske metode.

På denne baggrund har sagsøgte for indkomståret 2012 foretaget et bindende valg af beskatning efter den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som medfører, at det for indkomståret 2012 og fremefter vil være sådan, at indkomst op til 7.000 kr. er skattefri og herefter alene medregnes med 60 pct., jf. således også SKATs afgørelse. Det er derimod forkert, når skatteankenævnet fandt, at sagsøgte ikke havde valgt den skematiske metode.

Sagsøgte opfylder ikke betingelserne for selvangivelsesomvalg

Sagsøgte har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at opgørelsen af det skattemæssige resultat af driften af solcelleanlægget fra og med indkomståret 2013 skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler (den regnskabsmæssige metode).

Til støtte herfor gør sagsøgte i første række gældende, at han ikke valgte den skematiske metode, jf. ovenfor, og i anden række at han har adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på berigtigelse af fejl, eller har ret til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hjemler mulighed for, at en skatteyder kan få genoptaget sin skatteansættelse inden for nærmere bestemte tidsfrister, hvis ansættelsen er forkert. Dette er imidlertid ikke tilfældet i denne sag, hvor ansættelsen for indkomstårene 2012-2015 ubestridt er korrekt efter den skematiske ordning, idet bruttoindkomsten ikke oversteg bundgrænsen på 7.000 kr. årligt. Alligevel gør sagsøgte gældende, at der kan ske genoptagelse efter § 26 for indkomstårene 2013-2015.

Når man erhverver og sætter et solcelleanlæg i drift, skal man som også beskrevet ovenfor foretage et valg mellem, om skatten skal opgøres efter den regnskabsmæssige eller skematiske metode. Ligningslovens § 8 P fastsætter med andre ord en beskatningsordning, hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige i sin selvangivelse for det første år træffer et valg, der er afgørende for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indeværende år og for fremtiden. Det er et selvangivelsesvalg.

At ligningslovens § 8 P har karakter af en bestemmelse, der nødvendiggør et selvangivelsesvalg, fremgår også af Fristudvalgets betænkning nr. 1426/2003, bilag 2, hvori bestemmelsen er medtaget i opregningen af regler om selvangivelsesvalg.

Når der som her er tale om et selvangivelsesvalg, er det afgørende, om betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt. Det følger af denne bestemmelse, at skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomstskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 37 D. Af forarbejderne til § 37 D fremgår, at udgangspunktet er, at valget er bindende, men at det kan tillades, at et valg i selvangivelsen kan ændres. Det fremgår videre, at bestemmelsen er begrundet i, at det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige på et valg foretaget i selvangivelsen, såfremt skattemyndighederne efterfølgende tilsidesætter selvangivelsen, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, som den pågældende ikke kunne forudse, da vedkommende traf valget.

Skattestyrelse[slove]ns § 37 D blev foreslået i Fristudvalgets betænkning nr. 1426/2003. Udvalget overvejede flere muligheder for udformningen af regler om selvangivelsesomgørelse, herunder en generel "sikkerhedsventil", hvis et valg havde haft åbenbart uhensigtsmæssige følger, som var af væsentlig betydning for den skattepligtige. Men en sådan bestemmelse stillede udvalget altså ikke forslag om.

I den foreliggende sag var det sådan, at valget mellem de to beskatningsmetoder skulle træffes og faktisk blev truffet ved selvangivelsen for indkomståret 2012, jf. ovenfor om valget af den skematiske metode. Som også beskrevet ovenfor selvangav sagsøgte ikke resultat af driften af solcelleanlægget efter den regnskabsmæssige metode for indkomståret 2012. Det gjorde han i øvrigt heller ikke ved selvangivelsen for de følgende år.

Først den 28. september 2016 tastede sagsøgte ændringer til sine årsopgørelser for indkomstårene 20132015, fordi han ønskede at selvangive resultatet inkl. skattemæssige afskrivninger, som opgjort i bilag 4, dvs. efter den regnskabsmæssige metode.

Sagsøgte oplyste til skattemyndighederne, at han "fejlagtigt slet ikke [har] selvangivet resultat af erhvervsmæssig virksomhed vedr. solcelleanlæg, da han ikke var klar over at han selv skulle have indberettet resultatet heraf på sin selvangivelse". Han anmodede derfor om genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for indkomstårene 2013-2015.

Ved afgørelse af 5. januar 2017 fandt SKAT, at der ikke var grundlag for at genoptage sagsøgtes skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014, og at selvangivet underskud på 12.307 for indkomståret 2015 skulle ændres til 0 kr.

Der er som nævnt enighed om, at sagsøgtes ansættelse for indkomståret 2012 ikke kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Sagsøgte har netop

kun nedlagt påstand om, at ministeriet skal anerkende, at opgørelsen af det skattemæssige resultat fra solcelleanlægget fra og med indkomståret 2013 skal ske efter den regnskabsmæssige metode.

Som beskrevet ovenfor følger det af ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 8 P, at et valg af den skematisk metode er bindende. Dette indebærer, at der for efterfølgende år ikke kan skiftes princip til den regnskabsmæssige metode. Når ejeren af et solcelleanlæg således én gang har valgt, at der skal ske beskatning efter den skematiske ordning, skal beskatningen ske efter samme metode for de efterfølgende år, indtil anlægget engang afstås. Reglerne indebærer dermed, at indkomsten fra et solcelleanlæg ikke først kan beskattes efter den skematiske metode og senere efter den regnskabsmæssige metode.

Når der således er enighed om, at ansættelsen for indkomståret 2012 ikke kan ændres, og når der ikke kan ændres princip for følgende år, så er det ikke muligt for sagsøgte at opnå selvangivelsesomvalg med virkning for indkomstårene 2013-2015 som påstået. Beskatningen for disse efterfølgende år ligger fast som en konsekvens af den beskatningsmetode, som blev valgt for indkomståret 2012, og som ubestridt ikke længere kan ændres.

Det bemærkes, at skatteankenævnets afgørelse hvis den står ved magt netop vil indebære, at sagsøgtes solcelleanlæg først beskattes efter den skematiske metode (indkomståret 2012) og efterfølgende efter den regnskabsmæssige metode (fra indkomståret 2013). Men denne retsstilling er uforenelig med ordlyden af og forarbejderne til ligningslovens § 8 P.

Hertil kommer, at SKAT ikke har foretaget en skatteansættelse for indkomståret 2012. Selv hvis sagsøgte havde nedlagt påstand om, at opgørelsen af det skattemæssige resultat fra driften af solcelleanlægget skulle ske efter den regnskabsmæssige metode fra og med indkomståret 2012, ville han derfor ikke opfylde betingelserne for selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens §30. Det er nemlig en grundlæggende betingelse for at tillade selvangivelsesomvalg, at SKAT har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, jf. UfR 2013.2095 H, men det har SKAT netop ikke gjort for indkomståret 2012, for hvilket selvangivelsesvalget som nævnt skulle træffes og faktisk blev truffet.

SKAT har i øvrigt heller ikke foretaget en ændring af sagsøgtes skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014, hvor SKAT alene har nægtet at imødekomme sagsøgtes anmodninger om genoptagelse. Af den yderligere grund ville der ikke kunne ske omvalg for disse år.

Sagsøgtes ønske om at ændre beskatningsmetoden for indkomstårene 20132015 hvilket altså ville indebære et ulovligt principskifte udspringer i det hele taget ikke af, at myndighederne foretog en skatteansættelse for indkomståret 2012 eller for den sags skyld for de efterfølgende år som medførte, at hans valg af den skematiske metode fik utilsigtede konsekvenser, som han ikke kunne forudse ved selvangivelsesvalget. Hans ønske om at ændre beskatningsmetode skyldes derimod alene, at han først i 2016 blev opmærksom på, at han skulle selvangive resultatet af driften af solcelleanlægget. Det er således ikke som påkrævet for at opnå omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 en afgørelse fra SKAT, som førte til, at han ønskede omvalg, men derimod, at han blev opmærksom på, at han skulle selvangive resultatet.

De skattemæssige følger for indkomstårene 2013 og fremefter er dermed ikke en konsekvens af, at SKAT har foretaget en ansættelse af hans indkomstskat for indkomståret 2012, men er en automatisk og iboende konsekvens af, at sagsøgte ikke valgte den regnskabsmæssige metode ved selvangivelsen for indkomståret 2012 og dermed er beskattet efter den skematiske metode for 2012 og fremefter.

Hans ønske om at ændre valget af den skematiske metode skyldes selve valget for indkomståret 2012 og de konsekvenser, der efter loven er en automatisk og iboende følge af valget nemlig at han ikke ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode har mulighed for at opnå fradrag for underskuddet af driften af solcelleanlægget. Sagsøgte opfylder derfor ikke betingelserne for selvangivelsesomvalg, jf. således også SKM2020.53.ØLR.

Sagsøgte påberåber sig endelig en ulovbestemt adgang til at berigtige egentlige fejl. Det følger af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 D, der som nævnt er videreført i skatteforvaltningslovens § 30, at der vil kunne ske "berigtigelse af egentlige fejl" i selvangivelsen.

Denne snævre adgang til at berigtige egentlige fejl fører heller ikke til, at sagsøgte kan gives medhold i sin påstand om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015, med den følge at han i stedet beskattes efter den regnskabsmæssige metode.

I UfR 2016.1958 H fandt Højesteret, at et selskab kunne berigtige sin selvangivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Dette skyldtes, at Højesteret på baggrund af en konkret bevisbedømmelse lagde til grund, at selskabet "utvivlsomt" havde haft en anden hensigt, end hvad selskabets revisor havde selvangivet, og derfor ikke blev bundet af revisorens disposition, som var udtryk for "en klar fejl".

Det følger af dommen, at fejl i selvangivelsen alene kan berigtiges, når det bevismæssigt konkret må lægges til grund, at der ikke er overensstemmelse mellem selvangivelsens udvisende og den dokumenterbare beslutning, som den skattepligtige har truffet vedrørende det omhandlede selvangivelsespunkt. Berigtigelse af sådanne fejl sker ifølge dommen ikke indenfor rammerne af skatteforvaltningslovens § 30 om omvalg, men derimod ved en genoptagelse. Det følger således også af dommen, at der ikke er mulighed for at berigtige et uhensigtsmæssigt selvangivelsesvalg heller ikke inden for den ordinære genoptagelsesfrist men at en klar og dokumenterbar fejl i selvangivelsen kan berigtiges ved genoptagelse af skatteansættelsen.

I den foreliggende sag er der imidlertid ikke tale om at berigtige en sådan klar og dokumenterbar fejl. Tværtimod har sagsøgte som nævnt oplyst, at den manglende selvangivelse skyldtes, at han "fejlagtigt slet ikke [har] selvangivet resultat af erhvervsmæssig virksomhed vedr. solcelleanlæg, da han ikke var klar over at han selv skulle have indberettet resultatet heraf på sin selvangivelse". Præmisserne i højesteretsdommen kan således ikke overføres til den foreliggende situation, hvor det er sagsøgte selv, som indgav selvangivelser, og hvor intet tyder på, at der ved selvangivelsen er sket en sådan fejl, som Højesteret har forudsat i sin begrundelse."

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder som følger:

"ANBRINGENDER

Ad ligningslovens § 8P

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A skal opgøre solcelleanlæggets resultat efter den regnskabsmæssige metode, fordi han ikke har truffet et valg om anvendelse af den skematiske metode efter ligningslovens § 8P, stk. 2 og 3.

Den regnskabsmæssige metode er den metode som følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den er med andre ord udgangspunktet for, hvordan skattemæssige indtægter og udgifter opgøres.

Den skematiske metode er en undtagelse hertil og udgør en særregel for opgørelsen af resultatet af et solcelleanlæg, som ejere af solcelleanlæg efter de gamle regler havde mulighed for at tilvælge.

Efter ordlyden af den dagældende (2012) ligningsloven § 8P, var det en betingelse for anvendelse af den skematiske metode, at denne metode blev tilvalgt, og valget var herefter bindende. Det var derimod ikke efter ordlyden af bestemmelsen en betingelse for anvendelse af den regnskabsmæssige metode, at denne metode aktivt blev valgt. Den regnskabsmæssige metode (dvs. de almindelige skattemæssige regler) fandt således anvendelse, såfremt der ikke blev truffet valg om skematisk metode. Det var ikke en betingelse for anvendelse af den regnskabsmæssige metode, at skatteyder var erhvervsdrivende.

Til støtte for ovennævnte henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 74 af 17.11.2010:

"3.1. Gældende ret

Producenter af energi produceret af VE-anlæg, som ikke sælger elektricitet til nettet, er ikke skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Producenter af energi, der er tilsluttet nettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning. Fysiske personer, der investerer i VE-anlæg eller i andele i disse, skal som udgangspunkt medregne indkomsten herved efter de almindelige skatteregler […] .

3.1.1. Vindmøller

Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan i stedet for de almindelige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af vindmøller efter en skematisk ordning. Vælges dette, anses vindmøllen eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Efter den skematiske ordning medregnes 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., til den skattepligtige indkomst. Der er ikke adgang til nogen form for fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglende adgang til fradrag.

Ordningen indeholder en særregel for erhvervsmæssig virksomhed, idet vindmøllerne eller vindmølleandelene anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, blot skatteyderen har valgt ikke at anvende den skematiske ordning […]."

(mine understregninger).

Reglen blev lavet om i 2012 med virkning for nye ejere af solcelleanlæg (efter 19.11.2012), således at private ejere herefter ikke længere havde mulighed for at anvende den regnskabsmæssige metode. A var ikke omfattet af denne lovændring, da han havde købt sit anlæg før 19.11.2012 (der henvises til bilag 3).

Af lovforslag nr. 86 af 20.11.2012 fremgår:

"Erhvervsmæssig opgørelse

Den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg bliver anset for at være erhvervsdrivende, hvis blot ejeren ikke vælger at anvende den skematiske opgørelse. Reglen betyder, at ejere af vedvarende energianlæg, der ikke opfylder de almindelige krav i lovgivningen til erhvervsmæssig virksomhed, har kunnet anvende de skatteregler, der gælder for erhvervsmæssig virksomhed. " (min understregning)

Af lovforarbejderne fremgår således udtrykkeligt, at hvis ejeren ikke havde truffet valg om skematisk metode, blev ejeren automatisk omfattet af den regnskabsmæssige metode.

Af Den Juridiske Vejledning 2012-2 afsnit C.C.4.5 fremgik bl.a.:

"Producenter af energi fra vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der er tilsluttet forsyningsnettet (eleller varmenettet), er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, jf. SL § 4. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. Se afsnit C.C.4.5.2.

Disse producenter kan derfor afskrive på VE-anlæg. Se afsnit C.C.4.5.5 om afskrivning.

Fysiske personer, der ejer VE-anlæg, som er omfattet af LL § 8 P, stk. 1, eller andele i sådanne anlæg, kan dog vælge at bruge reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, som er en særlig opgørelsesmetode. Valget af denne metode medfører, at VE-anlægget eller andelene i VE-anlægget anses for at være benyttet udelukkende til private formål. Se afsnit C.C.4.5.3 om den skematiske ordning i LL § 8 P." (min understregning)

Af Fristudvalgets betænkning nr. 1426/2003, bilag 2, som er en oversigt over bestemmelser, hvorefter den skattepligtige skal foretage et valg i forbindelse med selvangivelsen, fremgår:

"Ligningslovens § 8 P, stk. 1, hvorefter fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang for alle kan vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter stk. 2 og 3 i stedet for at anvende lovgivningens almindelige regler."

Både den Juridiske Vejledning og betænkningen understøtter, at udgangspunktet for indkomstopgørelsen var de almindelige skattemæssige regler (regnskabsmæssig metode), mens de særlige regler om skematisk metode skulle tilvælges aktivt for at finde anvendelse. Blev der således ikke truffet et valg, skulle de almindelige regler gælde.

En skatteyder, der ønskede at anvende den skematiske metode, skulle angive dette i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen. Eftersom A netop ikke selvangav resultatet, har den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen ingen betydning for afgørelsen af sagen, og A blev ikke bundet af skats forudafkrydsning af "nej" i stedet for "ja" i skats system. Forudafkrydsningen var teknisk begrundet.

Det bestrides, at det fremgår af SKATs vejledning (nu Skattestyrelsen), bilag 5, at den regnskabsmæssige metode rent praktisk valgtes ved, at ejeren i forbindelse med selvangivelsen svarede bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt vedkommende drev erhvervsmæssig virksomhed.

Tværtimod fremgår det af vejledningen, at hvis skatteyderen ville benytte den skematiske metode, skulle det gøres ved et aktivt valg.

I øvrigt kan en vejledning på SKATs hjemmeside ikke stille skatteyderen i en mere ugunstig retsstilling, end hvad der følger af lovens bestemmelser. Det samme må anføres omkring SKATS forudafkrydsning i sit system (bilag 5, side 4, nederst).

Det bestrides, at en undladelse af at selvangive resultatet som et resultat af selvstændig virksomhed, indebar et valg af den skematiske metode.

Rettelse af fejl efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Det gøres gældende, at såfremt retten måtte finde, at A er omfattet af den skematiske metode, har A adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på berigtigelse af en fejl.

Fejlen består i, at han er blevet beskattet efter de skematiske regler, fordi han ved en fejl undlod at selvangive resultatet rettidigt. A har på intet tidspunkt valgt beskatning efter den skematiske metode. Han har derimod forklaret, at han hele tiden havde et ønske om beskatning efter den regnskabsmæssige metode.

Der henvises til UfR 2016.1958H, hvor et selskab, som ved en fejl havde indleveret en selvangivelse, hvor selskabets indkomst var opgjort efter selskabsskattelovens almindelige regler i stedet for tonnageskattelovens regler, havde krav på at få ansættelsen genoptaget, således at fejlen blev berigtiget. Af Højesterets præmisser fremgår:

"Med hensyn til spørgsmålet om genoptagelse efter lovens § 26, stk. 2, finder Højesteret efter det foran anførte, at SKATs ansættelse af Schlütter Invests indkomst for 2009 hviler på forkerte oplysninger om selskabets valg af skatteordning, og at selskabet har krav på genoptagelse, således at fejlen kan blive berigtiget.

Højesteret tager herefter selskabets påstand om genoptagelse af skatteansættelsen til følge."

 I nærværende sag hviler As skatteansættelse ligeledes på forkerte oplysninger om hans valg af ordning/metode, og han har på tilsvarende vis som selskabet i UfR 2016.1958H krav på genoptagelse, således at fejlen kan blive berigtiget.

Omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30

Såfremt retten måtte give Skatteministeriet medhold i, at A skal anses for at have valgt den skematiske metode, gøres det gældende, at A har ret til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Efter denne bestemmelse er det en betingelse, at skattemyndighederne har foretaget en indkomstansættelse, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Skatteministeriet gør gældende, at denne betingelse ikke er opfyldt, fordi skattemyndighederne ikke har foretaget en indkomstansættelse.

Heroverfor gøres det gældende, at skattemyndighederne i praksis har foretaget en indkomstansættelse ved at betragte As ikke-valg og undladelse af at ændre forudafkrydsningen fra "nej" til "ja", som et tilvalg af den skematiske metode. Det fremgår således af SKATs afgørelse som refereret i bilag 1, side 2, at anlægget skal opgøres efter den skematiske ordning, da det anses for at være udelukkende benyttet til private formål. Det fremgår videre, at As anmodning om ændringer vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 derfor ikke kan godkendes, og at selvangivet underskud for 2015 ændres til kr. 0.

I øvrigt henvises til SKM2007.371.DEP, hvor Skatteministeriet anerkendte, at en brancheforening havde adgang til omvalg efter bestemmelsen, selvom brancheforeningens oprindelige selvangivelse ikke blev udsat for en ændring af skattemyndighederne. I stedet var der tale om, at brancheforeningen fik lov til at ændre valget af overhovedet at have indgivet selvangivelse. Af meddelelsen fremgår, at bestemmelsen må antages at have en rækkevidde, der med støtte i forarbejderne til bestemmelsen omfatter situationer, hvor der er tale om "uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger", beroende på egentlige fejltagelser.

I nærværende sag har A begået den fejltagelse, at han ikke indleverede selvangivelse vedrørende anlægget før 2016. Han har imidlertid hele tiden ønsket, at resultatet blev opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (den regnskabsmæssige metode). Det er en uhensigtsmæssig skattemæssig virkning for A beroende på en egentlig fejltagelse, at han nu beskattes efter den skematiske metode, hvorfor omvalg skal tillades."

A har endvidere under hovedforhandlingen anført, at selvangivelsen er indgivet af hans revisor.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at sagsøgte identificeres med sin revisor.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at A den 12. november 2012 købte et solcelleanlæg, og at anlægget blev sat i drift på hans faste ejendom samme år.

Det fremgår af den på anskaffelsestidspunktet gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, at fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan vælge mellem to metoder, og at valget er bindende til og med det indkomstår, hvor anlægget afstås. Valget fastlægger samtidig, om anlægget anses for udelukkende benyttet til private formål (den skematiske metode) eller udelukkende erhvervsmæssigt benyttet (den regnskabsmæssige metode).

A har forklaret, at han ikke før i efteråret 2016 blev opmærksom på de skattemæssige konsekvenser forbundet med solcelleanlægget, hvilket er årsagen til, at han først den 28. september 2016 via sin rådgiver selvangav resultater for indkomstårene 2012-2015, der alle var opgjort efter den regnskabsmæssige metode.

Det fremgår af As selvangivelse for 2012, at der i særskilt rubrik er afkrydset "Ja" til spørgsmålet "Har du igangværende virksomhed (inkl. Solcelleanlæg og lign.)", og at der i særskilt rubrik er afkrydset "Nej" til spørgsmålet "Har du et solcelleanlæg, som du vil afskrive på?". Såfremt A i stedet havde afkrydset sidstnævnte spørgsmål med "Ja", ville en række rubrikker være blevet foldet ud, således at resultatet af solcelleanlægget kunne angives som et over eller underskud (den regnskabsmæssige metode).

Allerede fordi A i selvangivelsen for 2012, hvor han havde anskaffet og idriftsat solcelleanlægget, ved ikke at selvangive resultatet af solcelleanlægget fravalgte den regnskabsmæssige metode, finder retten, at A har foretaget det i ligningsloven ovenfor anførte obligatoriske valg, der er bindende for anskaffelsesåret og de følgende år, solcelleanlægget er i drift. A må derfor anses for at have valgt den skematiske metode, og valget er bindende for hele driftperioden.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at selvangivelsen systemmæssigt er delvis forudfyldt af SKAT, herunder at afkrydsningen er forudfyldt, da dette er en fast indarbejdet og praktisk udformning, og da det påhviler skatteyderen at sikre sig, at alle oplysninger i selvangivelsen er korrekte. Desuden havde SKAT udgivet en vejledning, som beskrev valgmulighederne for ejere af solcelleanlæg, og hvordan selvangivelsen skulle udfyldes vedrørende disse. Der findes ikke grundlag for at fastslå, at denne del af selvangivelsen i øvrigt er udformet på en måde, der strider imod ordningen i ligningslovens § 8 P eller anden skattelovgivning.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at A har forklaret, at selvangivelsen er udfyldt og indgivet af en revisor, da dette er sket efter aftale med A. Det bemærkes herved, at det ikke er gjort gældende, at revisoren i forbindelse med udfyldelsen har handlet i modstrid med modtagne instrukser.

Hertil kommer, at det er ubestridt, at driften af solcelleanlægget i indkomståret 2012 skal opgøres efter den skematiske metode, og at dette indkomstår ikke kan genoptages. Anvendelse af den regnskabsmæssige metode i efterfølgende indkomstår ville herefter indebære et uhjemlet brud på det lovfæstede princip om bindende metodevalg for hele driftperioden.

På denne baggrund og da A desuden ikke har godtgjort, at det ovenfor anførte valg beror på en fejl, samt da SKAT ikke har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, har A ikke adgang til at foretage omvalg efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 30.

Retten tager derfor Skatteministeriets påstand til følge.

Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at 2.360 kr. dækker retsafgift, og 37.500 kr. dækker udgift til advokatbistand. Beløbet er fastsat inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Ved beløbets fastsættelse er der foruden sagens udfald lagt vægt på sagens værdi, omfang og forløb.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

A skal anerkende, at opgørelsen af den skattepligtige indtægt fra driften af hans solcelleanlæg fra og med ibrugtagningen i indkomståret 2012 skal ske efter den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 39.860 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.