Dato for udgivelse
02 Jul 2020 13:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Jun 2020 10:37
SKM-nummer
SKM2020.293.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0251177
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Aktieombytning, spaltning, likvidation, udbytteudlodning, omgåelsesklausul
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning kunne ske skattefrit og ikke berørte skattefriheden for den aktieombytning, der blev gennemført umiddelbart inden. I forlængelse af aktieombytningen og ophørsspaltningen likvideres det ene selskab, der blev stiftet ved spaltningen.

Når ophørsspaltningen efterfølges af en likvidation, bringes selskabsstrukturen tilbage til, hvordan den så ud før spaltningen, men spørger opnåede at "omkvalificere" et skattepligtigt udbytte til udlodning af likvidationsprovenu. Udlodning af likvidationsprovenuet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne.

Ved udlodning af likvidationsprovenuet vil Spørger være skattepligtig af 10,5 mio. kr. som aktieindkomst. Aktieindkomst er skattepligtig med 42 %. Hvis spaltningen og likvidationen ikke ville blive gennemført, men udbyttet udloddes direkte til Spørger, var Spørger skattepligtig af hele udlodningen (50 mio. kr.) som aktieindkomst.

Skatterådet fandt, at det var i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne.

Skatterådet fandt, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse.

Hjemmel

Fusionsskatteloven

Reference(r)

Fusionsskattelovens § 5
Fusionsskattelovens § 15 a
Fusionsskattelovens § 15 b
Aktieavancebeskatningslovens § 36
Aktieavancebeskatningslovens § 2
Ligningslovens § 3
Ligningslovens § 16 A
Ligningslovens § 16 B
Personskattelovens § 4 a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.7.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.7.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.10.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.I..


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Vil en spaltning af H2 være en skattefri spaltning for A og H2?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en spaltning af H2 ikke berører skattefriheden for anpartsombytningen, hvorved H2 er stiftet?
  3. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den samlede transaktion ikke vil være omfattet af ligningslovens § 3?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer samtlige anparter i H1.

A ønsker at bevare driftsaktiviteten i H1, men ønsker overskudslikviditeten afviklet og ført ud til ham selv personligt. Dette ønskes gennemført på følgende måde:

A gennemfører en skattefri anpartsombytning, således at der etableres et nyt selskab, H2, der så bliver holdingselskab for H1.  Når denne anpartsombytning er gennemført, er det hensigten, at der skal udloddes ca. 50 mio. kr. i udbytte fra H1 til H2.

Når denne udbytteudlodning er gennemført, forventes balancen i H2 at se ud som følger - hvor de ca. 8 mio.kr. i værdi for det underliggende selskab er en anslået værdi. (På baggrund af regnskabet pr. 30.9.2019 for H1. Efter udlodningen af 50 mio.kr. vil balancen i H1 hovedsagelig bestå af materielle anlægsaktiver som bygninger og jord på ca. xx mio.kr., samt passiver i form af gæld til realkreditinstitutter på ca. xx mio.kr.)

Herefter påtænkes H2 ophørsspaltet. I de to sidste kolonner er angivet, hvordan balancen for de to modtagende selskaber forventes at se ud. Fælles for disse er, at der ikke er forpligtelser i nogen af selskaberne:

H2

H3

H4

Aktiver

Værdi af anparter i H1

8 mio.kr.

8 mio.kr.

0

Tilgodehavende eller modtaget udbytte

50 mio.kr.

50 mio.kr.

I alt

58 mio.kr.

8 mio.kr.

50 mio.kr.

Passiver

Egenkapital

58 mio.kr.

8 mio.kr.

50 mio.kr.

Gæld

0

0

0

I alt

58 mio.kr.

8 mio.kr.

50 mio.kr.

Ved spaltningen etableres altså de to selskaber, H4 og H3. H3 skal bevares, medens H4 på et passende tidspunkt skal likvideres. Provenuet fra likvidationen vil A bl.a. anvende til investering i personligt ejede ejendomme, samt sikring af sin pension.

Skattestyrelsen har anmodet om oplysninger om anskaffelsessummen på anparterne i H4. Rådgiver har oplyst, at anskaffelsessummen for anparter i H4 vi være ca. 39,5 mio. kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det gøres gældende, at spørgsmål 1 skal besvares med et "JA". 

Fusionsskattelovens § 15 a opstiller en række betingelser for at kunne gennemføre en spaltning skattefrit. A er enekapitalejer i H2, hvorfor der ikke er nogen særlige krav til, hvor lang tid han skal eje kapitalandelene i selskabet. Det bemærkes dog for god ordens skyld, at han har haft selskabet der er grundlaget for ejertidssuccessionen i H2,  - H1, - siden selskabets stiftelse i 1998. I perioden 201X til 2019 har A opholdt sig i udlandet, men er siden 1. oktober 2019 atter bosat i Danmark.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Det centrale i forhold til denne sag er, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det modtagende selskab. Som det fremgår af sagsfremstillingen, er der ingen forpligtelser i det ved anpartsombytningen etablerede selskab, H2. Forholdstallet er derfor 1:0, både i det indskydende selskab og i de modtagende selskaber. Denne betingelse er derfor opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at det vederlag, man modtager i forbindelse med spaltningen, svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Da A ejer hele selskabet 100 pct. inden spaltningen, sker der ikke nogen formueforskydning/forrykkelse af værdier. Handelsværdikravet i FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., er således opfyldt. Der henvises til SKM 2013.763.SR, SKM 2014.128.SR m.fl.

Spaltningen forventes at skulle gennemføres forholdsvis kort tid efter at et positivt bindende svar er modtaget. Anpartsombytningen ved etableringen af H2 skal ske med regnskabsmæssig virkning pr. 1.1.2020.

Spaltningen forventes at skulle effektueres f.eks. 30.11.2020, efter at der er udloddet ekstraordinært udbytte på ca. 50 mio. kr. fra H1 til H2.

I relation til den påtænkte spaltning gøres det derfor gældende, at denne i det hele kan gennemføres skattefrit som en spaltning efter de objektive regler uden ansøgning.

I relation til lovgrundlag mv. henvises der i det hele til SKAT´s egne bemærkninger til afgørelsen SKM 2015.225.SR.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med et "JA".

Spørgsmål 2

Det gøres gældende, at spørgsmål 2 skal besvares med et "JA".

Den anpartsombytning, der gennemføres, hvorved H2 etableres, skal ske uden ansøgning og er i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6. Bestemmelsen opstiller forskellige betingelser. I aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt., er der et krav om, at det erhvervende selskab ikke må afstå anparterne i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset dette, kan anparterne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri spaltning af det erhvervende selskab, hvis der ikke sker vederlæggelse med andet end anparter. (Lovteksten lyder således: "Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.")

Det er endvidere en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Da A er eneejer til både det indskydende og modtagende selskab, vil der ikke kunne opnås utilsigtede skattemæssige fordele, ligesom der ikke sker nogen formueforskydning. Handelsværdikravet i FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., er således opfyldt. Der henvises til SKM 2013.763.SR, SKM 2014.128.SR m.fl.

Det, der er planen, er jf. spørgsmål 1, at spalte det ved anpartsombytningen modtagende og nyetablerede selskab i to nye selskaber, H3 og H4. Vederlaget skal alene være kapitalandele i de to selskaber. Der skal ikke erlægges nogen form for kontanter. Den efterfølgende skattefrie spaltning er derfor ikke i strid med den i aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6 opstillede holdingregel, og spaltningen anfægter derfor heller ikke skattefriheden af den pågældende skattefrie anpartsombytning.

Imellem H3 og H1 vil der naturligvis fortsat være et holdingkrav, der skal iagttages i 3 år at regne fra det tidspunkt, hvor anpartsombytningen blev gennemført.

I relation til lovgrundlag mv. henvises der i det hele til SKAT´s egne bemærkninger til afgørelsen SKM 2015.225.SR.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med et "JA".

Spørgsmål 3

Det gøres endelig gældende, at spørgsmål 3 skal besvares med et "JA".

Ligningslovens § 3, stk. 1 og 2 lyder således:

"Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed."

Det ovenfor beskrevne arrangement med aktieombytningen og den efterfølgende spaltning lever i enhver henseende op til de objektive regler i fusionsskatteloven.

For at ligningslovens § 3 finder anvendelse, er det et krav, at opnåelsen af skattefordelen virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og dermed også de objektive regler i fusionsskatteloven.

Ved udvidelsen af ligningslovens § 3 i 2018 udtalte Skatteministeren bl.a. i høringsskemaet til lovforslag nr. 28 A af 3. oktober 2018, at:

"Udgangspunktet i skatteretten er, at en skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette ændrer skatteundgåelsesdirektivet - og dermed lovforslaget - ikke på. Det bemærkes overordnet om valg af den skattemæssigt mest fordelagtige struktur, at minimering af skattebetalingen ikke er en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne."(Vores understregning)

Skatteministeren har således fastslået, at en skatteyder har ret til at anvende de skattemæssige regler, der medfører en skattefordel for skatteyderen, uden at fordelen i sig selv medfører, at der foreligger et misbrug. Den rent objektive opfyldelse af kriterierne i reglen medfører således ikke et misbrug af reglerne.

På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at aktieombytningen kombineret med den efterfølgende udlodning og spaltning alene udgør en objektiv opfyldelse af kriterierne i reglen, der ikke i sig selv udgør et misbrug.

For A gælder, at han i relation til anskaffelsessummer mv. succederer i relation til de anparter han modtager i de ved spaltningen modtagende selskaber. Anskaffelsessummerne på de anparter han modtager i de ved spaltningen modtagende selskaber fordeles i forhold til kursværdien af indskydende hhv. modtagende selskaber på spaltningsdagen for det indskydende selskab.

Af fusionsskattelovens § 15a fremgår bl.a. følgende:

"Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen."

Der er imidlertid intet til hinder for, at personaktionærer/anpartshavere som A kan afstå deres ved spaltningen modtagne anparter umiddelbart efter en spaltning. At A på et tidspunkt efter spaltningen vælger at likvidere det ved spaltningen modtagne H4, er derfor helt i overensstemmelse med de objektive regler.

Opnåelsen af skattefordelen ved at gennemføre den kombinerede aktieombytning, udbytteudlodning, spaltning og senere likvidation af det ene af de 2 ved spaltningen modtagne selskaber, er således ikke i strid med formålet og hensigten med skatteretten og de objektive regler i fusionsskatteloven, hvorfor ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Spørgsmål 3 skal derfor besvares med et "JA".

Kommentarer til Skattestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen skriver at :"Formålet med omstruktureringen er at bevare driftsaktiviteten i H1 og føre overskudslikviditet ud til A personligt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at omstruktureringen skal ses i lyset af at dette også kunne opnås ved blot at udlodde pengene direkte til A uden spaltning og likvidation." Længere nede skriver Skattestyrelsen at "udbyttet bliver "omkvalificeret" til likvidationsprovenu, hvor der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven."

Misbruget af selskabsbeskatningen generelt jf. ligningslovens § 3 ligger ifølge Skattestyrelsen i, at A får mulighed for at bruge sin aktieanskaffelsessum. Det er svært at forstå at dette skulle være "misbrug". Tværtimod ville det formentlig være ansvarspådragende for en rådgiver at rådgive om ikke at bruge sin aktieanskaffelsessum hvor en sådan findes. Alternativet til spaltningen og likvidationen er i øvrigt blot at sælge ejendommen ud af selskabet til et søsterselskab og herefter likvidere. Endelig er der også den mulighed Skattestyrelsen selv nævner om dispensation pga. overkapitalisering efter frasalg.

Vi mener ikke, at transaktionen hører hjemme i ligningslovens § 3 om at "opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder."

Vi er altså ikke enig i, at transaktionen gennemføres for at omgå udbyttebeskatningen. Transaktionen gennemføres for at bevare driftsaktiviteten i H1 i et selvstændigt selskab, men selvfølgelig også for at undgå at A fortaber sin anskaffelsessum på aktierne.

Vi henviser til jeres egen argumentation i SKM2020.39.SR. Det er selvfølgelig en helt anden sag, men tilgangen til hvornår vi er i eller uden for ligningslovens § 3 synes ret pragmatisk.

Spørgsmålet i sagen var følgende:

Mener Skatterådet, at fusionerne er omfattet af ligningslovens § 3, da de ikke har godtgjort, at det samlede arrangement er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager?

Skattestyrelsen indstillede følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet:

"For at ligningslovens § 3 finder anvendelse, er det endvidere et krav, at opnåelsen af den danske skattefordel virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og dermed også mellemholdingreglen.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslag nr. 202 af 22. april 2009, der indførte mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, at formålet med reglen er at hindre, at ejerkravet på 10 % omgås ved at lave ejerstukturer, der ligner "omvendte juletræer"".

Hensigten med mellemholdingreglen er således også at hindre et misbrug af skattereglerne vedrørende skattefriheden på udbytter fra - og avancer af - datterselskabsaktier.

Ved indførelsen af ligningslovens § 3 i 2015 udtalte Skatteministeren under det lovforberedende arbejde, at:

"Minimering af skattebetalingen er ikke en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opfyldelsen af objektive kriterier ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne. Umiddelbart er erhvervelse af yderligere aktier i et selskab med henblik på at opfylde kravet om 10 pct. ejerskab i reglerne om datterselskabsudbytter ikke udtryk for misbrug, men det kan være det, hvis der fx alene er tale om en midlertidig "pro forma" erhvervelse uden velbegrundede kommercielle årsager." (Skattestyrelsens understregning)

Ved udvidelsen af ligningslovens § 3 i 2018 udtalte Skatteministeren endvidere i høringsskemaet til lovforslag nr. 28 A af 3. oktober 2018, at:

"Udgangspunktet i skatteretten er, at en skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette ændrer skatteundgåelsesdirektivet - og dermed lovforslaget - ikke på. Det bemærkes overordnet om valg af den skattemæssigt mest fordelagtige struktur, at minimering af skattebetalingen ikke er en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne."

Skatteministeren har således fastslået, at en skatteyder har ret til at anvende de skattemæssige regler, der medfører en skattefordel for skatteyderen, uden at fordelen i sig selv medfører, at der foreligger et misbrug. Den rent objektive opfyldelse af kriterierne i reglen medfører således ikke et misbrug af reglerne.

"Uagtet at hovedformålet med fusionerne er at undgå, at mellemholdingreglen finder anvendelse ved udlodning af udbytter fra Holding DK A/S til de fem selskaber, er det Skattestyrelsens opfattelse i den konkrete sag, at de påtænkte fusioner alene udgør en objektiv opfyldelse af kriterierne i reglen, der ikke i sig selv udgør et misbrug.

Opnåelsen af skattefordelen ved at gennemføre de to fusioner er således ikke i strid med formålet og hensigten med skatteretten og mellemholdingreglen, hvorfor ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en spaltning af H2 vil være en skattefri spaltning for A og H2.

Begrundelse

H2 er et nystiftet selskab, der er etableret i forbindelse med en skattefri aktieombytning. Ved aktieombytningen er selskabet blevet holding selskab for H1. I forlængelse af aktieombytningen er det hensigten, at H1 udlodder ca. 50 mio. kr. i udbytte til H2.

Efter H2 har modtaget udlodningen påtænkes selskabet ophørsspaltet. Ved spaltningen etableres to nye selskaber, H4 og H3.

En spaltning er en transaktion, hvor et selskab overfører en del af eller samtlige af sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

Selskaber har adgang til at foretage skattefrie spaltninger uden tilladelse, hvis nærmere betingelser i fusionsskatteloven er opfyldt, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4. pkt.

Såvel det indskydende selskab som de modtagende selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og anses ikke ved beskatningen her i landet for en transparent enhed, hvorfor betingelsen herom i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 1. pkt. er opfyldt.

Når fusionen skal gennemføres uden tilladelse, er det ydermere en betingelse, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, se fusionsskatteloven § 15 a, stk. 2, 2. pkt. Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne per den skattemæssige spaltningsdato, se Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.7.2.1.

Rådgiver har udarbejdet en spaltningsbalance for de to modtagende selskaber. Balancen i H2 består ved spaltningen alene af anparter i H1 og det modtaget udbytte på 50 mio. kr.

Det spaltede selskab har én personlig anpartshaver, der ejer 100 pct. af anparterne.

I SKM2007.699.SR tog Skatterådet stilling til om en ophørsspaltning opfyldte betingelserne i fusionsskatteloven § 15 a, stk. 2, 2. pkt. Her udtalte Skatterådet "Det er SKATs opfattelse, at Skatteministerens svar skal forstås således, at hvis f.eks. en eneaktionær spalter sit selskab, vil de modtagne aktier pr. definition svare til handelsværdien, selv om de selskabsretlige dokumenter er regnskabsmæssige værdier, idet der ikke er andre, der ejer aktier i selskabet."

Da der tale om en eneanpartshaver, der spalter sit selskab, vil de modtagne anparter efter Skattestyrelsens opfattelse pr. definition svare til handelsværdien, da der ikke er andre, der ejer aktiver i selskabet. Denne opfattelse har Skatterådet også givet udtryk for i SKM2008.856.SR og SKM2014.640.SR.

Det er endvidere en betingelse for at foretage en skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

Da det er oplyst, at der på spaltningstidspunktet ikke vil være gæld i det nystiftede spaltede selskab, vil forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i de modtagende selskaber.

Skattestyrelsen er derfor enig med repræsentanten i, at der kan ske skattefri spaltning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om fusionsskattelovens krav til spaltningsdatoen er opfyldt. Der henvises til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, 1. pkt., hvoraf følger, at spaltningsdatoen fastsættes i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5. Heraf fremgår, at datoen for den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab i skattemæssig henseende, anses for spaltningsdatoen. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at spaltningsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en spaltning af H2 ikke berører skattefriheden for anpartsombytningen, hvorved H2 er stiftet.

Begrundelse

Spaltningen af det nystiftede holdingselskab sker efter en skattefri aktieombytning af kapitalandelene i H1 med det nystiftet holdingselskab.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, at "ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering."

I Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit "C.D.7.4.1 Betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse" fremgår i relation til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, at "Det erhvervende selskab vil således ikke i relation til holdingkravet blive anset for at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis

  • det erhvervende selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab
  • det erhvervende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber
  • det erhvervede selskab efterfølgende spaltes skattefrit
  • det erhvervende eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion

Det erhvervende selskab (her H2) må som udgangspunkt ikke afstå anparter i det erhvervede selskab (her H1) i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. I relation til holdingkravet vil en spaltning af det erhvervende selskab (H2) dog ikke anses for en afståelse, jf. aktieavance­beskatningslovens § 36, stk. 6.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at spaltningen af H2 ikke berører skattefriheden for anpartsombygningen.

Når der efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering som nævnt i § 36, stk. 6, 4. pkt., videreføres holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt., vedrørende aktieombytningen. Holdingkravet finder anvendelse i sin restløbetid på H3’s anparter i H1, jf. § 36, stk. 6, 5. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den samlede transaktion ikke vil være omfattet af ligningslovens § 3.

Begrundelse

I forlængelse af ovenstående anpartsombygning og efterfølgende spaltning af det nystiftede selskab H2 til H4 og H3 ønsker man at likvidere H4. Provenuet fra likvidationen vil A bl.a. anvende til investering i personligt ejede ejendomme, samt sikring af sin pension.

Efter likvidationen af H4 vil koncernstrukturen være identisk med den struktur, der er forud for spaltningen af H2.

Ligningslovens § 3

Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul, der har virkning fra og med 1. januar 2019. Bestemmelsen skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 3 svarer i vid udstrækning til den tidligere omgåelsesklausul i tidligere gældende § 3 i ligningsloven. Den tidligere omgåelsesklausul indeholdte en bestemmelse hvorefter skattepligtige ikke kunne opnå fordele efter et selskabsskattedirektiv eller en dobbeltbeskatnings­overenskomst. Den nye bestemmelse er en generel omgåelsesklausul, der skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen generelt. Bestemmelsen gælder også ved rent nationale transaktioner.

Af forarbejderne til loven følger, at “Det foreslås, at ordlyden af bestemmelsen så vidt muligt skal svare til ordlyden i direktivet og dermed også den gældende bestemmelse i ligningslovens § 3, stk. 1 og 2."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den nye generelle omgåelsesklausul skal fortolkes i overensstemmelse med den “gamle" omgåelsesklausul. Således kan tidligere retspraksis fortsat være relevant.

Det er repræsentantens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i den foreliggende situation, idet opnåelsen af skattefordelen ved at gennemføre den kombinerede aktieombytning, udbytteudlodning, spaltning og senere likvidation af H4 ikke er i strid med formålet og hensigten med skatteretten og de objektive regler i fusionsskatteloven.

Af bestemmelsen følger det, at skattepligtige selskaber m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Ved vurdering af om der foreligger misbrug indgår således tre elementer:

  1. Der skal være en skattefordel,
  2. Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten
  3. Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen vedrørende beneficial owner, som er afsagt d. 26. februar 2019.

Betingelserne er kumulative og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Formålet med omstruktureringen er at bevare driftsaktiviteten i H1 og føre overskudslikviditet ud til A personligt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at omstruktureringen skal ses i lyset af at dette også kunne opnås ved blot at udlodde pengene direkte til A uden spaltning og likvidation.

Ad. 1 Der skal være en skattefordel

Ved likvidation af H4 modtager A likvidationsprovenuet. Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som et selskab endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for anparterne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

A har ejet anparterne i H1 siden selskabets stiftelse i 1998. A har i perioden 1. februar 2013 - 1. oktober 2019 opholdt sig i udlandet og der er derfor opgjort en ny anskaffelsessum på anparterne i H1 på tilbageflytningstidspunktet, den 1. oktober 2019. Det er den nye anskaffelsessum i H1, der er grundlag for anskaffelsessummen for anparterne i H4. Det er oplyst, at anskaffelsessummen for anparterne i H4 er beregnet til 39,5 mio. kr. Beløbet kan fratrækkes ved opgørelsen af gevinsten på anparterne.

Ved udlodning af likvidationsprovenuet vil A være skattepligtig af 10,5 mio. kr. (50 mio. kr. - 39, 5 mio. kr.) som aktieindkomst. Aktieindkomst er skattepligtig med 42 % (27 % for de første 55.300 kr.).

Alternativet til at foretage en spaltning og efterfølgende likvidation af H4 er at udlodde udbyttet direkte fra holdingselskabet til A.

Ved udbytteudlodning af udbyttet direkte fra H2 til A er A skattepligtig af hele udlodningen (50 mio. kr.) som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Ved at spalte H4 ud til et selvstændigt selskab, der herefter likvideres, opnår A en fordel, idet udbyttet bliver "omkvalificeret" til likvidationsprovenu, hvor der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ad. 2 Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten

Ligningslovens § 3 anvendes dog udelukkende, hvis hovedformålet eller ét af hovedformålene med arrangementet er at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Formålet med omstruktureringerne er efter rådgivers oplysninger at bevare driftsaktiviteten i H1 og føre overskudslikviditet ud til A personligt.

For at kunne vurdere hvad et af de væsentligste formål med arrangementet er, skal det efter Skattestyrelsens opfattelse først undersøges, hvad der skal forstås ved “arrangementet" i omstruktureringen i forhold til ligningslovens § 3's ordlyd.

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelse i L167 2014/15, som indførte den tidligere omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, at “Vendingen “ethvert arrangement eller enhver transaktion" skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen.

Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation."

Det er Skattestyrelsens opfattelse at "arrangementet" består i den omstrukturering, der sker inklusiv den påtænkte likvidation.

Når omstruktureringen er gennemført, er koncernstrukturen den samme som forud for spaltningen, men med den fordel at udbyttet er "omkvalificeret" til likvidationsprovenu, hvor der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

For at være omfattet af bestemmelsen skal den skattemæssige fordel, som skatteyderen opnår ved arrangementet, være i strid med “formålet og hensigten med skatteretten".

Det ville være i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen bemærker, at arrangementet - når det ses samlet - delvist minder om nedsættelse af kapitalen. Udgangspunktet er, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er dog muligt at søge om dispensation fra Skatteforvaltningen således at beløbet beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Reglerne er beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.10.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen. Heraf følger, at "Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskrivningen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det vil sige, at det er en forudsætning, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende."

Af samme afsnit fremgår under "Dispensationspraksis", at selskaber, der er overkapitaliseret, skal have afslag på frasalg. Under overskriften "Selskabet overkapitaliseret - ikke frasalg - afslag" er refereret en afgørelse hvoraf fremgår "Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der gives afslag på en ansøgning om dispensation i en situation, hvor selskabet påstås at være overkapitaliseret, og man derfor ønsker at nedsætte anpartskapitalen, men der ikke er sket frasalg af virksomhed. Skattestyrelsen finder, at der i en sådan situation er tale om udlodning af overskydende likviditet."

Der findes ligeledes regler for dispensation fra hovedreglen om udbytteudlodning ved tilbagesalg til udstedende selskab. Reglen findes i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Det følger af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.10.3., at der ved afgørelsen af om der skal gives dispensation, bliver lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet eller visse datterselskaber anvendes som alternativ til udlodning. Ligeledes fremgår at der normalt kun gives dispensation, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier i selskabet.

Ad. 3 Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed

Uanset ovenstående, kan fordelene ikke nægtes, hvis arrangementet anses for reelt.

Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 3, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns forhold. (Lov nr. 1726 af 17. december 2018 - L 28 2017-18).

Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurdering af, hvorvidt, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Skulle dette være tilfældet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, hvilket den skattepligtige må antages at være den nærmeste til at godtgøre. Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 3 (Lov nr. 1726 af 17. december 2018 - L 28 2018-19).

Skattestyrelsen har ovenfor fastslået, at der er tale om et arrangement, der kan have som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet eller formålet med skatteretten.

Det skal herefter undersøges, om det samlede arrangement er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Rådgiver har henvist til Skatteministerens svar i høringsskema til lovforslag nr. 28 A af 3. oktober 2018, hvoraf fremgår, at opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv er udtryk for misbrug af reglerne. Herefter har rådgiverbemærket, at aktieombytningen kombineret med den efterfølgende udlodning og spaltning alene udgør en objektiv opfyldelse af kriterierne i reglerne, hvilke ikke i sig selv udgør misbrug.

Skattestyrelsen er enig heri. Skattestyrelsen er dog ikke enig i, at arrangement er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, når H4 efterfølgende likvideres, således at koncernstrukturen bringes tilbage til hvordan den så ud forud for spaltningen. Det eneste der opnås ved arrangementet, er at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen finder - også når der henses til den dispensationspraksis der er gennemgået ovenfor - ud fra en samlet vurdering, at likvidations­udlodningen skal beskattes efter reglerne om udbytteudlodning.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der reelt er tale om udlodning af overskydende likviditet, i lighed med den afgørelse, der er refereret i Den juridiske vejledning under overskriften "Selskabet overkapitaliseret - ikke frasalg - afslag", jf. ovenfor. Arrangementet er et alternativ til udbytteudlodning. Ligeledes lægger Skattestyrelsen vægt på, at koncernstrukturen forbliver uændret efter likvidationen. Spaltningen gennemføres derfor efter Skattestyrelsens vurdering kun for at omgå udbyttebeskatningen og omkvalificere den skattepligtige udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, der beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Herefter finder Skattestyrelsen, at ligningslovens § 3 finder anvendelse og at likvidationsudlodningen skal beskattes efter reglerne om udbytteudlodning.

Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens høringssvar

Rådgiver har i sit høringssvar henvist til SKM2020.39.SR. I det bindende svar var fem danske holdingselskaber "ramt" af mellemholding-reglen i aktieavance­beskatnings­lovens § 4 A, stk. 3. Fire af selskaberne påtænkte derfor at fusionere til to selskaber, således at mellemholding-reglen ikke længere fandt anvendelse og udbytterne herefter var skattefrie.

I afgørelsen fandt Skatterådet, at "Uagtet at hovedformålet med fusionerne er at undgå, at mellemholding-reglen finder anvendelse ved udlodning af udbytter fra Holding DK A/S til de fem selskaber, er det Skattestyrelsens opfattelse i den konkrete sag, at de påtænkte fusioner alene udgør en objektiv opfyldelse af kriterierne i reglen, der ikke i sig selv udgør et misbrug."

I SKM 2020.39.SR lægger Skatterådet således vægt på, at fusionerne - som reelt gennemføres - alene udgør en objektiv opfyldelse af kriterierne, idet ejerskabet bringes over 10 %, således at udbytterne var skattefrie.

I den forbindelse har rådgiver i høringssvaret bemærket at "den rent objektive opfyldelse af kriterierne i reglen medfører således ikke et misbrug af reglerne".

Skattestyrelsen er ikke uenig heri. Skattestyrelsen finder således også, at aktieombytningen af H1 og H2 og den efterfølgende ophørsspaltning af H2 kan gennemføres skattefrit, når de objektive kriterier er opfyldt.

Skattestyrelsen fastholder imidlertid, at når omstruktureringen efterfølges af en likvidation af H4, således at strukturen bringes tilbage til, hvordan den var forud for spaltningen, vil det være misbrug af reglerne, hvis det er muligt derigennem at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til likvidationsprovenu, der beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Når hele omstruktureringen ses samlet, finder Skattestyrelsen at der reelt er tale om en udbytteudlodning og Skattestyrelsen fastholder, at likvidationsudlodningen skal beskattes efter reglerne om udbytteudlodning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 5

Stk. 1 Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Stk. 2 Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 3 Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 4 Fusionerer et her i landet hjemmehørende selskab med et i udlandet hjemmehørende selskab som modtagende selskab, kan som skattemæssig fusionsdato tidligst anvendes den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det modtagende selskab både før og efter fusionens vedtagelse indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A og denne internationale sambeskatning frem til fusionens vedtagelse omfatter det her i landet hjemmehørende selskab.

Fusionsskattelovens § 15 a

Stk. 1 Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncernforbundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Fusionsskattelovens § 15 b

Stk. 1 Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Stk. 2 Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Forarbejder

Praksis

SKM2020.39.SR

De fem spørgere var danske holdingselskaber, som var del af en dansk selskabsstruktur, hvor mellemholding-reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 fandt anvendelse på deres aktiebesiddelser i et selskab længere nede i strukturen. Det havde den konsekvens, at udbytterne herfra var skattepligtige. Fire af selskaberne påtænkte derfor at fusionere til to selskaber, således at mellemholding-reglen ikke længere fandt anvendelse, hvorefter udbytterne ville være skattefrie. Spørgerne anmodede Skatterådet om at bekræfte, at fusionerne ikke udgjorde en omgåelse i henhold til ligningslovens § 3, hvilket Skatterådet svarede bekræftende til.

SKM2014.640.SR

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet ombytning af anparter i B ApS opfyldte betingelserne for en skattefri aktieombytning uden tilladelse, og at dette også var tilfældet efter vedtagelsen af L 81 2013-14. Skatterådet bekræftede, at en efterfølgende ophørsspaltning af det nystiftede holdingselskab opfyldte betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, og at dette også var tilfældet efter vedtagelsen af L 81 2013-14. Skatterådet bekræftede, at der kunne spaltes med en spaltningsdato svarende til dagen efter etableringen af holdingselskabet NewCo ApS, dvs. den første dag i de modtagende selskabers regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummerne for anparterne i de modtagende selskaber svarede til en forholdsmæssig prorata fordeling af anskaffelsessummen af anparterne i det indskydende selskab, NewCo ApS. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsestidspunkterne for anparterne i de modtagende selskaber svarede til en forholdsmæssig pro rata fordeling af anskaffelsestidspunkterne for anparterne i NewCo ApS

SKM2008.856.SR

Skatterådet bekræftede, at der kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse, samt at en kontant udlodning skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler om ejertidsnedslag. Endelig bekræftede Skatterådet, at der ville ske succession i ejertidsnedslaget efter aktieavancebeskatningslovens § 47.

SKM2007.699.SR

Skatterådet bekræftede, at en skattefri ophørsspaltning af A ApS, der ejes ligeligt af 4 anpartshavere, til 4 nystiftede modtagende selskaber - hvor hvert selskab modtager en ideel andel på ¼ af samtlige aktiver og gældsforpligtelser i det indskydende selskab - opfylder betingelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., såfremt ophørsspaltningen regnskabsmæssigt foretages på basis af de regnskabsmæssigt bogførte værdier pr. 31. december 2006, og hver anpartshaver bliver 100 pct. anpartshaver i et af de modtagende selskaber

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.7.2.1.

(…)

Spaltningen skal ske til handelsværdi

Ombytningen skal ske til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.

Se FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den spaltningsdato, der er omtalt i FUL § 5. Se bilag 23 til L110 A om Skattefri omstrukturering og justering af sambeskatningsreglerne 2006 - 07. Det er lov nr. 343 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36

Stk. 1 Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2 Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17, 18, 19 A-19 C og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Stk. 5 Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19, dog således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 C. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.

Stk. 6 Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7 Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen.

Praksis

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.7.2.1.

 

(…)

Efterfølgende omstruktureringer

For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode - uanset holdingkravet - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 4. pkt.

Det erhvervende selskab vil således ikke i relation til holdingkravet blive anset for at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis

  • det erhvervende selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab
  • det erhvervende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber
  • det erhvervede selskab efterfølgende spaltes skattefrit
  • det erhvervende eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 2

Stk. 1 Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i de tilfælde, hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

(…)

Ligningslovens § 3

Stk. 1 Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

(…)

Ligningslovens § 16 A

Stk. 1 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)      Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2)      Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3)      Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4)      Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5)      Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1)      Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b)      Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c)      Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d)      Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

2)      Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a)      De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b)      Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3)      Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

(…)

Ligningslovens § 16 B

Stk. 1 Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

1)      Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, aktier omfattet af § 7 P eller aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 P, og når det ved erhvervelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

2)      Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b)      Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c)      Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d)      Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

3)      Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

4)      Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C, eller ved afståelse af investeringsbeviser.

5)      Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

6)      Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.

(…)

Personskattelovens § 4 a

Stk. 1 Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

  1. aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C,

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.10.2. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

(…)

Mulighed for dispensation

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber i forbindelse med nedsættelse af kapitalen, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskrivningen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det vil sige, at det er en forudsætning, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende.  

Ved vurderingen af, om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til koncernens og aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvor der også henses til, om

  • kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (indenfor ca.1 ½ år),
  • udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget
  • der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

(…)

Dispensationspraksis

(…)

Selskabet overkapitaliseret - ikke frasalg - afslag

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der gives afslag på en ansøgning om dispensation i en situation, hvor selskabet påstås at være overkapitaliseret, og man derfor ønsker at nedsætte anpartskapitalen, men der ikke er sket frasalg af virksomhed.

Skattestyrelsen finder, at der i en sådan situation er tale om udlodning af overskydende likviditet.

(…)

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.10.3. Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber

Mulighed for dispensation

(…)

Ved afgørelsen af om der skal gives dispensation, bliver der lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet eller visse datterselskaber anvendes som alternativ til udlodning. Det kan fx være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen.

Normalt gives dispensation kun, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier i selskabet. Alle aktier behøver dog ikke blive solgt til selskabet eller et datterselskab, idet delafståelse til andre, fx andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I særlige tilfælde gives der dispensation, selvom ikke alle aktier afhændes, når beskatning af hele salgssummen vil medføre et urimeligt resultat. Her skal det bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

(…)