Dato for udgivelse
20 Dec 2019 12:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Dec 2019 11:45
SKM-nummer
SKM2019.648.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-12141/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Ejer, direktør, selskaber, rådighed, bogføringsmateriale, pengestrøm
Resumé

Landsretten fandt, at en skatteyder var skattepligtig af en række beløb, han havde hævet på to selskabers konti, idet han ikke havde ført et sikkert bevis for, at hævningerne ikke havde karakter af skattepligtig
indkomst. Da der ikke var oplysninger om, at konkursboerne efter selskaberne havde rejst omstødelseskrav mod skatteyderen, var der ikke grundlag for at periodisere den skattepligtige indkomst til andre indkomstår end de indkomstår, hvor hævningerne var foretaget.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2 C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2019.160.BR 

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-2243806


Parter

A

(advokat Karsten Thomas Henriksen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Anne Thalbitzer, Julie Arnth Jørgensen og Nina Fischer Rønde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har for landsretten nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 skal nedsættes principalt med henholdsvis 1.267.494 kr. og 4.101.891 kr., subsidiært med et mindre beløb efter rettens skøn. Mere subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 på henholdsvis 1.267.494 kr. og 4.101.891 kr. kvalificeres som udbytte, herunder at den beløbsmæssige opgørelse heraf hjemvises til SKAT. Mest subsidiært skal opgørelsen og periodiseringen af As personlige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 på henholdsvis 1.267.494 kr. og 4.101.891 kr. hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af de af A foretagne kontanthævninger fra G1 S.m.b.a.’s bankkonto i F1-bank i 2010 på i alt 3.801.891 kr., blev 3.681.697 kr. hævet kontant fra kontoen efter den 4. februar 2010, dvs. tre måneder forud for fristdagen og efterfølgende.

Det fremgår af boregnskab af 27. april 2015, jf. konkurslovens § 148, for G1 S.m.b.a. under konkurs blandt andet:

"Dispositionerne i regi af selskabet gav grundlag for at rejse krav over for selskabets tidligere direktør. Ved redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 3, af 18. november 2011 blev boets kreditorer opfordret til at stille sikkerhed for omkostninger ved at gennemføre krav. Sikkerhed blev dog ikke stillet.

Da dispositionerne i regi af selskabet efter kurators opfattelse kunne give grundlag for politimæssig efterforskning, blev der pr. 15. juli 2011 afgivet meddelelse i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, over for politiet. Efterfølgende blev afgivet supplerende oplysninger. Over for konkursboet fremkom ikke oplysninger om, hvorvidt efterforskningsmæssige tiltag måtte være iværksatte."

Forklaringer

Der er heller ikke for landsretten afgivet forklaringer i sagen.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at han har fungeret som stråmand og ikke har modtaget en andel af de kontanthævninger, som han har foretaget. Der har ikke været nogen reel drift i G1 S.m.b.a. Det må anses for at være et helt urealistisk lønniveau, at A skulle have modtaget ca. 5 mio. kr. i samlet løn fra G1 S.m.b.a. i perioden. Da SKAT ikke har bevist, at A har haft en betydeligt privatforbrug, må det lægges til grund, at han har afholdt driftsudgifter. A har således krav på fradrag for driftsudgifter, og SKAT må i mangel af nærmere dokumentation herfor, foretage en skønsmæssig ansættelse af sådanne driftsudgifter, hvilket ikke er sket. Idet konkursboet mener at have et krav mod A, kan han ikke beskattes af kontanthævningerne, før han endeligt har erhvervet ret til pengene. Det var tidligst i 2014 eller 2015, at kurator i G1 S.m.b.a endeligt opgav at inddrive beløb fra A, hvorfor indtægtsførelsen tidligst vil kunne ske i 2014.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at skattemyndighederne har haft grundlag for at forhøje As skattepligtig indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, § 5, stk. 3 og § 6 b. Henset til As egne tilkendegivelser om, at han har foretaget kontanthævningerne, og da der ikke er foretaget bogføring eller aflagt regnskaber for G1 S.m.b.a. eller G2 ApS, skal A føre et sikkert bevis for, at kontanthævninger ikke er tilgået ham. Et sådan sikkert bevis understøttet af objektive kendsgerninger foreligger ikke. Beviskravet er under hensyn til de skiftende og modstridende erklæringer fra A skærpet.

Landsrettens begrundelse og resultat

A var direktør i G1 S.m.b.a. fra den 10. oktober 2008 og til, at selskabet blev tvangsopløst den 4. maj 2010. Det er ubestridt, at A i 2009 foretog kontanthævninger fra G1 S.m.b.a.’s bankkonto i 2009 på i alt 1.267.494 kr., og i 2010 på i alt 3.801.891 kr., hvoraf 3.681.697 kr. blev hævet efter den 4. februar 2010.

A var registreret som ejer af og direktør for selskabet G2 ApS, og den 23. juli 2010 hævede han kontant 300.000 kr. fra selskabets konto.

Der har efter sagens oplysninger hverken været bogføring eller aflagt regnskaber i G1 S.m.b.a. eller G2 ApS, og selskaberne har ikke afregnet skat og moms. Der foreligger heller ingen oplysninger om reel driftsaktivitet i selskaberne.

A har ikke selvangivet skattepligtig indkomst i 2009 og 2010. Der foreligger hverken bogføringsmæssig eller anden dokumentation for, hvad de af A foretagne kontanthævninger i G1 S.m.b.a. og G2 ApS vedrører, og A har hverken for byretten eller landsretten afgivet forklaring herom.

Herefter, og da A ikke har ført et sikkert bevis, der er bestyrket af objektive kendsgerninger, for, at hævningerne ikke har karakter af skattepligtig indkomst for ham, tiltræder landsretten, at A er skattepligtig af de af ham foretagne kontanthævninger i selskaberne, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår spørgsmålet om periodisering bemærker landsretten, at uanset om kurator i konkursboet efter G1 S.m.b.a. overvejede at omstøde eller rejse erstatningskrav i anledning af As kontanthævninger, foreligger der ingen oplysninger i sagen om, at der blev rejst et omstødelseskrav eller et erstatningskrav vedrørende alle eller nogle af kontanthævningerne overfor A. Der er således ikke grundlag for at periodisere alle eller en del af kontanthævningerne til andre indkomstår end de indkomstår, hvor kontanthævningerne blev foretaget.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 250.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.