Dato for udgivelse
13 Dec 2019 13:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Nov 2019 13:47
SKM-nummer
SKM2019.622.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 8994/2019
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Processuelle bestemmelser
Emneord
Valg af skønsmand, Valg af egnet forslagstiller til skønsmand
Resumé

Sagen drejede sig om der i en sag hvor et stutteri med travsport skulle bedømmes, skulle anmodes Dansk Travselskab Centralorganisation, SEGES under Landbrug & Fødevarer eller Københavns Universitet, om at komme med forslag til egnet skønsmand.

Retten besluttede, at der skulle rettes henvendelse til København Universitet under henvisning til kvalifikations- og uvildighedskriteriet samt på baggrund af de spørgsmål som skønsmanden skulle besvare, og da Københavns Universitet kunne anset for, at være den mest velegnede organisation til at bringe en skønsmand i forslag.

Reference(r)

Retsplejelovens kapitel 19

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2 A.A.11.2.4


Parter

A (advokat Kim Pedersen)

mod Skatteforvaltningen

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Lasse Bødker Grymer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Rekvirenten har foreslået direktør SK, Dansk Travselskab Centralorganisation, som skønsmand, subsidiært at SEGES under Landbrug & Fødevarer anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag, og alternativt at både Københavns Universitet og SEGES anmodes om at bringe egnede skønsmænd i forslag, hvorefter udpegningen kan ske efter en mere individuel bedømmelse af de forslåede skønsmænd, og eventuelt udpegning af to skønsmænd bragt i forslag af henholdsvis SEGES og Københavns Universitet.

Modparten har protesteret mod rekvirentens forslag til skønsmand og har foreslået, at Københavns Universitet, Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbohøjskolen) anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Parterne er enige om, at der skal stilles følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Blev rekvirentens virksomhed i år 2014-2016 ud fra en tekniskfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?

Spørgsmål 2:

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden besvare følgende:

a)             Var driften i 2014, 2015 og 2016 præget af specielle forhold, f.eks. omstændigheder vedrørende omlægning af driften, indkøringsproblemer eller andet, således at disse år ikke kan karakteriseres som typisk driftsår?

b)            Drives virksomheden i dag ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 1 på en forsvarlig og for virksomheder af denne karakter sædvanlig måde?

Spørgsmål 3:

Kan en driftsform, hvis driftsøkonomiske resultater i en periode har været negative, siges at være tekniskfaglig forsvarlig?

Spørgsmål 4:

Hvad er en sædvanlig driftsform for en virksomhed som rekvirentens?

Spørgsmål 5:

Vil en sædvanlig driftsform, som beskrevet ved besvarelsen af spørgsmål 4, kunne:

a)             Give overskud på den primære drift før eller efter af- og nedskrivninger?

b)            Bidrage til forrentning af den i virksomheden og driften investerede kapital?

c)              Herudover indebærer mulighed for vederlæggelse af det af ejeren i driften lagte arbejde?

Spørgsmål 6:

For så vidt angår et føl af LO, avlshoppe (Hest), som rekvirenten har, bedes oplyst følgende:

a)             Værdi

b)            Salg af føl

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggendet, samt en beskrivelse af driften af ejendommen/aktiviteten med erhvervsmæssig væddeløbsstald i 2014, 2015 og 2016. I den forbindelse bedes skønsmanden angive om driftsformen har været den samme i hele perioden. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes skønsmanden særligt beskrive driften i år 2014,2015 og 2016.

Spørgsmål IB:

Blev ejendommen/aktiviteten med stutteri- og væddeløbsforretninger i 2014, 2015 og 2016 med den daværende valgte driftsform, ud fra en teknisk landbrugs/landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under den for en ejendom/aktivitet som den pågældende driftsform. ?

Spørgsmål IC:

Skønsmanden bedes opgøre de driftsmæssige afskrivninger på ejendommens driftsbygninger og driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

Spørgsmål ID:

Vil ejendommen/aktiviteten med den i 2014, 2015 og 2016 valgte driftsform kunne give et overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før renter og driftsherreløn i relation til stutterivæddeløb og salg af føl aktiviteten?

Parternes synspunkter

Rekvirenten har den 31. maj 2019 anført blandt andet følgende:

”…

Jeg fastholder anmodningen om, at direktør SK, Dansk Travselskabs Centralforbund, udpeges. Subsidiært gør jeg gældende, at at SEGES under Landbrug & Fødevarer anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

I forhold til udpegning af skønsmænd er de relevante kriterier, om der udpeges en kvalificeret og uvildig person. Der er ingen holdepunkter for, at Københavns Universitet skulle være bedre egnet end SK eller SEGES til dette. Det er ikke i sig selv et gyldigt argument, at der er praksis for, at universitetet anmodes om forslag. Tværtimod kan en sådan praksis med tiden føre til, at der opstår tvivl om skønsmandens uvildighed, idet skønsindstævnte i disse sager altid er skattemyndighederne, som er den part, der netop ønsker udpegning efter forslag fra Københavns Universitet.

Jeg gør derfor gældende, at vurderingen af kvalifikationer og uvildighed skal foretages i den konkrete sag i forhold til det foreliggende skønstema. De stillede spørgsmål forudsætter efter min opfattelse krav til branchekendskab, herunder konkret erfaring med drift af stutteri og væddeløbsforretning, ligesom der kræves kendskab til økonomi og regnskab.

Både Dansk Travselskabs Centralforbund og SEGES har disse kvalifikationer, da begge foreninger virker inden for disse områder. I forhold til SEGES henviser jeg til organisationens hjemmeside, hvor følgende bl.a. er anført:

”SEGES er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre. Fra de store landbrugsfaglige emner inden for planter, miljø, naturpleje, dyrehold og økologi til økonomi, skat, jura, it, arkitektur, regnskab, HR og undervisning. Det sker i tæt samarbejde med universiteter, ministerier, virksomheder og interesseorganisationer i både ind- og udland.

Vi identificerer de forretningsmæssige potentialer i landbruget. På den måde kan vi give danske landmænd og gartnere de bedste redskaber til at drive deres virksomhed rentabelt og samtidig holde fokus på miljø og dyrevelfærd.”

og

”SEGES udfylder rollen som brobygger mellem forskningen og det praktiske landbrug. Samtidig udvikler vi vores produkter og services i samarbejde med vores brugere. Vi sørger for, at den nye viden og teknologi hurtigt kommer i brug hos de danske landmænd, så de har de bedste redskaber til at optimere deres bedrift.”

Jeg er ikke bekendt med, at der er forhold, der kan begrunde, at SK eller SEGES ikke er uvildige.

Alternativt vil jeg foreslå, at både universitetet og SEGES anmodes om at bringe egnede skønsmænd i forslag, hvorefter udpegningen kan ske efter en mere individuel bedømmelse af de foreslåede skønsmænd, og eventuel udpegning af begge.

…”

Modparten den 12. juni 2019 anført blandt andet følgende:

”…

Rekvirenten har i meddelelse af 31. maj 2019, foreslået, at direktør SK, Dansk Travselskab Centralorganisation, subsidiært SEGES under Landbrug og fødevarer udpeges.

Rekvirenten har tidligere foreslået SK. Skattestyrelsen kan ikke godkende dette forslag.

Skattestyrelsen foreslår fortsat, at Københavns Universitet, Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbohøjskolen) skal anmodes om, at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Begrundelsen er, at det følger af fast praksis, at Københavns Universitet anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er Københavns Universitet bedst egnet til at foreslå en skønsmand, som både er kvalificeret og uvildig – se eksempelvis SKM2011.700.VLR.

…”

Rekvirenten har den 27. juni 2019 anført blandt andet følgende:

”…

Jeg henviser til Skattestyrelsens brev af 12. juni 2019 og kan oplyse, at rekvirenten ikke kan godkende Skattestyrelsens forslag om at Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Afgørelsen i SKM2011.700.VLR, som SKAT henviser til i seneste indlæg, er alene udtryk for, at der i sagen blev foretaget en konkret vurdering af, hvem der efter rettens vurdering måtte anses for bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Jeg henviser herved til landsrettens begrundelse for afgørelsen:

”Det fremgår af sagen, herunder udkast til syns- og skønstema af 25. marts 2011, at skønsmandens opgave vil være at foretage en vurdering af driften og indretningen m.v. af A’s stutterivirksomhed H1 med henblik på afklaring af, om virksomheden har erhvervsmæssig karakter i skatteretlig forstand.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger om de institutioner, som parterne hver især ønsker udpeget til at bringe en skønsmand i forslag, finder landsretten, at Københavns Universitet, må anses for bedst egnet til opgaven.”

Det fremgår endvidere af begrundelsen, at sagen drejede sig om, hvorvidt virksomheden havde erhvervsmæssig karakter.

I den konkrete sag er der ønske om at stille spørgsmål, der går videre end blot en stillingtagen til, om den af rekvirenten drevne stutterivirksomhed er erhvervsmæssig. Der stilles således spørgsmål til, om stutterivirksomheden efter en teknisk, faglig bedømmelse blev drevet forsvarligt, ligesom der er spørgsmål om, hvorvidt driften i 2014, 2015 og 2016 var præget af specielle forhold.

I spørgsmålene anmodes skønsmanden om at svare på, om en sædvanlig driftsform vil kunne give overskud på den primære drift før eller efter ned- og afskrivninger, bidrage til forrentning af den investerede kapital samt give mulighed for vederlæggelse af ejeren for arbejdsindsats. Derudover skal skønsmanden i spørgsmål 6 værdiansætte et føl og oplyse, hvad føllet kan sælges til.

Jeg har allerede i mit brev af 31. maj 2019 beskrevet SEGES’ generelle kompetencer inden for krydsfeltet mellem forskning og landbrug. Jeg kan supplerende oplyse, at SEGES også konkret rådgiver om hestehold, hvilket er omtalt på SEGES hjemmeside:

”Vi rådgiver inden for alle områder af hestehold

SEGES Heste hjælper og vejleder i alt fra de små praktiske hverdagsudfordringer for den nye hesteejer til de mere komplekse sammenhænge for den erfarne hesteholder.

Rådgivningen er særligt efterspurgt på områder som avl og reproduktion, røgt og pleje, fodring, sundhed, handel, økonomi, byggeri og anlæg, miljøregler og hesteregistrering.”

Jeg fastholder derfor, at SEGES er bedst egnet til at udpege en skønsmand, idet de spørgsmål, som rekvirenten ønsker at stille netop vedrører sammenhængen mellem kravene til stutterivirksomhed sammenholdt med driften af det konkrete stutteri.

Der er intet, der taler for, at Københavns Universitet skulle være bedre i stand til at udpege en skønsmand.

Endvidere fastholder rekvirenten, at direktør SK, Dansk Travselskab Centralorganisation, subsidiært SEGES under Landbrug og Fødevarer, udpeges som skønsmand i sagen.

Såfremt Skatteforvaltningen fastholder, at Københavns Universitet skal anmodes om at foreslå en skønsmand, foreslår jeg, at der i den konkrete sag udpeges 2 skønsmand, hvor henholdsvis SEGES og Københavns Universitet hver har bragt én i forslag.

…”

Modparten har endelig den 16. september 2019 anført blandt andet følgende:

”…

Under henvisning til telefonmøde den 2. september 2019 og Byrettens skrivelse af samme dag, skal vi herved fremsende vore indvendinger mod den af rekvirenten foreslåede synsog skønsmand, samt rekvirentens forslag til den organisation, som bedes fremkomme med forslag til samme.

For det første rekvirentens forslag om een person. I litteraturen, for eksempel ”Syng og Skøn i Skattesager” 4. udgave af Poul Boustrup og Grete Sue, 2015 side 61 fremgår følgende i første afsnit:

Dansk ret går ud på, at man ikke skal foreslå en bestemt person som skønsmand. Derimod skal en for den pågældende tvist relevant brancheorganisation anmodes om, at fremkomme med forslag til skønsmand. Henvendelsen til organisationen skal foretages neutralt og uden krav om bestemte kvalifikationer, jf. SKM2014.338.VLR.”

Der er endvidere henvist til TfS 1999.513 V – tilsvarende resultat.

Dommene fra Landsretten er udtryk for gældende ret efter Skatteforvaltningens opfattelse.

Skatteforvaltningen kan således ikke acceptere dette forslag fra rekvirenten.

For det andet, rekvirentens forslag om at SEGES, skal bringe en skønsmand i forslag. Skatteforvaltningen kan heller ikke acceptere dette forslag.

Skatteforvaltningen ønsker i overensstemmelse med fast retspraksis, at der indhentes forslag fra Københavns Universitet, Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole).

Skønsrekvirenten ønsker, at der indhentes forslag fra SEGES (tidligere Landbrugets Rådgivningscenter).

Sagen drejer sig overordnet om hvorvidt/belysning af om den af rekvirenten drevne virksomhed er drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, og at der dermed er mulighed for, at fradrage underskuddet ved driften i rekvirentens øvrige indkomst.

Skønsmanden skal således kunne foretage denne vurdering, der efterfølgende vil indgå som bevismiddel i den bagvedliggende Landsskatteretssag.

Det helt afgørende ved valg af forslagsstiller til egnet skønsmand, er hvem der ud fra et kvalifikations og uvildighedskriterium må forventes, at komme med det bedste forslag til skønsmand.

I sager som nærværende plejer man at rette henvendelse til Københavns Universitet, Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, og man har gode erfaringer med netop dem som forslagsstiller.

Det kan konstateres, at der ved henvendelse til Københavns Universitet erfaringsmæssigt fremkommer velegnede forslag til skønsmand og at disse i praksis har løst opgaverne professionelt og dygtigt. Deres skønserklæringer er af meget høj kvalitet og baseret på grundige undersøgelser, og konklusionerne er velunderbyggede.

Skønsmænd, der udmeldes på grundlag af forslag fra Københavns Universitet er ikke alene særdeles velkvalificerede rent fagligt. De er også helt uvildige, idet de på ingen måde har tilknytning til nogen af parterne i en skattesag som den her foreliggende.

Desuden har Skatteforvaltningen gode erfaringer med, at Københavns Universitet kommer med forslag til særdeles egnede skønsmænd, der kan udtale sig yderst velkvalificeret om drift af nærværende art.

Parterne er vist i det væsentlige enige om retsgrundlaget. Hvorvidt der skal rettes henvendelse til den ene eller den anden institution/branche-organisation med anmodning om forslag til skønsmand, beror på en konkret hensigtsmæssighedsvurdering i det enkelte tilfælde.

Der skal således rettes henvendelse til det sted (Offentlig institution eller brancheorganisation) som efter alt foreliggende må antages at være bedst egnet til at bringe en god skønsmand i forslag.

Hvem der er bedst egnet, afhænger af kvaliteten af de skønsmænd, som de pågældende institutioner må forventes at foreslå.

Afgørende er således, om det er den ene eller den anden institution, som må forventes at foreslå den skønsmand, der efter et kvalifikations- og uvildighedskriterium er bedst egnet til at løse opgaven, jf. herved SKM2005.116.VLR, SKM2005.205.VLR og SKM2011.700.VLR, samt SKM2013.541.VLR.

Jeg finder anledning til, at fremhæve Vestre Landsrets kendelse i SKM2005.116.VLR der må anses for, at være den ledende afgørelse. I sagen var der tale om hvorvidt et fritidslandbrug (stutteri) kunne anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand.

Rekvirenten havde foreslået, at det blev rette henvendelse til Dansk Teknologisk Instituts skønsmandsanvisning og gjorde gældende, at det var afgørende med kendskab til stutteribranchen, mens rekvisitus gjorde gældende, at det var afgørende, at skønsmanden besad erfaring og viden om landbrugsfaglige, økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og da netop Københavns Universitet er eneste sted i landet hvor der undervises og uddannes indenfor kombinationen med landbrug i bred forstand (bl.a. landbrug og skovbrug) samt driftsøkonomi, er Universitetet særdeles velegnede til, at komme med forslag til en egnet skønsmand.

Landsretten var enig med rekvisitus, og omgjorde byrettens kendelse, således, at der skulle indhentes forslag fra Københavns Universitet.

De øvrige afgørelser kommer frem til samme resultat.

En henvendelse til andre end Københavns Universitet vil således indebære et brud med den skabte praksis, om det er den brancheorganisation eller institution der alt andet lige må forventes, at komme med forslag til de bedst egnede, mest uvildige og utvivlsomt mest faglige kompetente, der skal rettes henvendelse til og denne alene hvilket medfører, at der alene skal rettes henvendelse til Københavns Universitet.

Ved en henvendelse til SEGES er der efter alt at dømme ikke udsigt til at få et forslag om en skønsmand, der er uvildig. Tværtimod må det formodes, at der fremkommer forslag om skønsmænd, som er ansat i dels SEGES og som i deres daglige arbejde er beskæftiget med at varetage medlemmernes interesser – også i forbindelse med konflikter med skattemyndighederne og andre myndigheder.

På samme vis er det selvfølgelig heller ikke hensigtsmæssigt og slet ikke fremmende for den altafgørende sikring af uvildighed, faglig viden og erfaring med syn og skøn, at der rettes henvendelse til SEGES.

På baggrund af en artikel ses der, at rekvirenter gør gældende, at Københavns Universitet ikke skal komme med et forslag til egnet skønsmand, med begrundelse om at der altid peges på ”en meget begrænset personkreds” og at der desuden altid peges på ”Universitetets egne ansatte”.

Dette er fuldstændig udokumenteret og i øvrigt ikke i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder.

Det afgørende er derimod om hvem der efter et uvildigheds – og kvalifikationskriterium må anses for bedste egnet til, at komme med forslag til skønsmand, og dette er Københavns Universitet utvivlsomt, hvilket også understøttes af omfattende retspraksis herom.

Derfor fastholder Skatteforvaltningen, at rekvirentens forslag om, at rette henvendelse til SEGES ikke kan accepteres, men at der både ud fra fast retspraksis samt ud fra et kvalifikations og uvildighedskriterium, skal indhentes forslag til egnet skønsmand fra Københavns Universitet.

…”

Rekvirenten har endelig den 30. september 2019 anført blandt andet følgende:

”…

På vegne af skønsrekvirenten fremkommer jeg med mine afsluttende bemærkninger til spørgsmålet om udpegning af skønsmand.

Jeg kan fortsat henholde mig til det, der er anført i mine tidligere indlæg om spørgsmålet.

Jeg vil i dette indlæg alene forholde mig til indholdet af Skatteforvaltningens brev af 16. september 2019 og de bemærkninger om uvildighed, som Skatteforvaltningen er fremkommet med.

I forhold til skattesagens juridiske ramme er det væsentligt at være opmærksom på, at den ikke drejer sig om, hvorvidt skønsrekvirentens stutterivirksomhed drives som hobby, men derimod om virksomheden er erhvervsmæssig eller ikke er erhvervsmæssig.

Det er derfor oplagt, at der er et behov for konkret praktisk branchekendskab, og derfor er efter skønsrekvirentens opfattelse mest nærliggende, at SEGES foreslår en skønsmand.

Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at i sager som den foreliggende, vil Skatteforvaltningen altid være den skønsindstævnte og dermed part i sagerne.

Skatteforvaltningen har argumenteret for, at der er en praksis for, at Københavns Universitet altid skal anmodes om at foreslå en skønsmand, og at det vil være et brud med denne praksis, hvis andre end Københavns Universitet anmodes.

Skatteforvaltningen har henvist til et mindre antal kendelser. Efter gennemgang af disse, herunder ikke mindst præmisserne for de enkelte kendelser, kan jeg konstatere, at retterne i hver enkelt sag konkret har vurderet, hvem der efter rettens opfattelse bedst kunne udpege en egnet skønsmand til brug for besvarelse af den enkelte sags skønstema.

Dette er ikke ensbetydende med, at Københavns Universitet i al fremtid skal anmodes om at foreslå skønsmænd. Dette vil da også være retssikkerhedsmæssigt uheldigt, da Skatteforvaltningen som nævnt altid er part, hvorimod skønsrekvirenterne er forskellig fra sag til sag. Der vil derfor kunne opstå et kunde-lignende forhold mellem Skatteforvaltningen og Københavns Universitet, hvilket vil medføre risiko for, at de skønsmænd, som universitet foreslår, ikke vil være uvildige.

Skatteforvaltningens bemærkninger om gode erfaringer med skønsmænd foreslået af Københavns Universitet må anses for Skatteforvaltningens subjektive opfattelse af forløbet og udfaldet af et antal skønsforretninger.

Det stærkt udtalte ønske fra Skatteforvaltningen om, at det kun kan være Københavns Universitet, der foreslår skønsmand, skal således anses som udtryk for, at Skatteforvaltningen har en forventning om, at besvarelsen fra en skønsmand foreslået af Københavns Universitet vil være gunstige i forhold til Skatteforvaltningens opfattelse af sagen.

I forhold til Skatteforvaltningens bemærkninger om, at en skønsmand foreslået af SEGES pr. definition ikke er uvildig, bestrides dette. Det er under alle omstændigheder den konkrete skønsmands inhabilitet, der skal vurderes, og det forhold, at den foreslåede skønsmand måtte være ansat i eller medlem af samme brancheorganisation som skønsrekvirenten er ikke tilstrækkeligt til at statuere inhabilitet.

Såfremt det var tilfældet, kan samme indsigelse rejses overfor en skønsmand ansat hos Københavns Universitet, som skal besvare spørgsmål til brug for en sag, hvor en anden del af staten er part.

Der er i øvrigt ingen grund til at betvivle, at SEGES kan foreslå en kvalificeret skønsmand.

…”

Rettens begrundelse og resultat

I forhold til udpegning af skønsmænd er de relevante kriterier, at der skal udpeges en kvalificeret og uvildig person.

Efter det oplyste ses der ikke at være grundlag for at anmode såvel SEGES som Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, om at bringe en skønsmand i forslag, eller for at der undtagelsesvis skal være to skønsmænd i sagen.

Sagen drejer sig blandt andet om, hvorvidt rekvirentens virksomheder drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Efter en samlet vurdering på baggrund af de spørgsmål, der skal stilles skønsmanden i sagen, finder retten ud fra kvalifikations- og uvildighedskriterier, at Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, vil være den mest velegnede organisation til at bringe en skønsmand i forslag.

T H I  B E S T E M M E S :

Forslag til skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

*****

Rekvirenten ved advokat Kim Pedersen bedes herefter snarest anmode Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet om at bringe en egnet skønsmand i forslag.