Dato for udgivelse
25 Sep 2019 09:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Aug 2019 08:42
SKM-nummer
SKM2019.461.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0229470
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat + Inddrivelse
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Arbejdsgiverbetalt transport
Resumé

Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Skatterådet kan bekræfte, at medarbejdere hos spørger ikke bliver beskattet af arbejdsgiverbetalt transport i form af transport i et RIB-fartøj

Hjemmel

Ligningslovens § 9 C, stk. 7 og § 16, stk. 4 og stk. 6.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 C, stk. 7 og § 16, stk. 4 og stk. 6.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.5.14.1.5

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.5.14.4.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.5.16.1.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.5.16.1.2.


Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at medarbejderne hos spørger ikke bliver beskattet af arbejdsgiverbetalt transport i form af RIB-fartøj efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, når medarbejderne undlader at tage befordringsfradrag for denne del af strækningen mellem hjem og arbejde?
  2. Kan det bekræftes, at RIB-fartøjets fører, som samtidig er medarbejder hos spørger, ikke bliver beskattet af rådigheden over RIB-fartøjet efter ligningslovens § 16, stk. 6, når RIB-fartøjets fører underskriver en tro og love erklæring på, at vedkommende ikke anvender RIB-fartøjet privat?
  3. Kan det bekræftes, at spørgers ejere ikke skal beskattes af rådigheden over RIB-fartøjet efter ligningslovens § 16, stk. 6?

Svar:

  1. Ja
  2. Nej, se dog begrundelse
  3. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at anskaffe et RIB-fartøj til transport af medarbejdere og samarbejdspartnere mellem fastlandet og en af Danmarks øer, da tidsforbruget ved den tilgængelige transportform gør, at det er meget svært at tiltrække medarbejdere, ligesom den lange transporttid besværliggør samarbejdsmulighederne med teknologipartnere og universiteter.

Det er derfor udelukkende af erhvervsmæssige årsager, at spørger påtænker at anskaffe sig RIB-fartøjet.

Spørger er en dansk eksportvirksomhed, som er beliggende på en af de danske øer, og  den nuværende transportkorridor fra spørger til fastlandet er en færgerute.

Henset til transporttiden ved brug af offentlig færgetrafik oplever spørger store vanskeligheder med at tiltrække højtuddannede pendlere fra fastlandet. Samarbejdsmuligheder med teknologipartnere og forskellige universiteter opleves desuden som svært tilgængelige, og meget økonomisk belastende, begrundet i den betydelige transporttid.

Spørger har således et udtalt behov for en løsning, og ønsker derfor at etablere selskabets egen sejlrute fra fastlandet til øen, baseret på taxabus kombineret med eget RIB-fartøj, som er et meget hurtiggående, fleksibelt, miljørigtigt og økonomieffektivt alternativ til færgeruten. Hertil kommer betydelige begrænsninger i fleksibilitet henset til færgens faste overfartsplan, og faste køreplaner i den offentlige transport. Derudover giver det en meget større fleksibilitet med hensyn til afgange, da man ikke er afhængig af den faste færgeforbindelsen.

Etablering af en søsikker, hurtig, økonomieffektiv og miljøvenlig sejlrute til og fra virksomheden stiller meget store krav til materiellets beskaffenhed, da sejlads (principielt) skal kunne gennemføres under alle sandsynlige vejrforhold året rundt. Spørger vil derfor erhverve et søfartøj på niveau med Søværnets stærkeste RIB-fartøjer, som er beregnet for militær anvendelse og til SAR-operationer (Search an Rescue – redningsaktioner). Et RIB-fartøj med disse specifikationer er en specialopbygget båd udrustet med professionelt navigationsudstyr, radarinstallationer, FLIR (termisk udstyr for navigationsstøtte i tåge og mørke), avanceret kommunikationsudstyr, AIS (VHF-baseret navigations- og antikollisionssystem, hvor Søfartsstyrelsen overvåger fartøjets position og aktivitet 24 timer i døgnet året rundt).

Spørger henviser derudover til en hjemmeside, hvor der kan læses mere om den påtænkte bådtype, som skal danne grundlag for konfiguration af et komplet fartøj hos den leverandør, der skal være turn-key leverandør på projektet, ligesom der er medsendt en pdf-fil med billede af fartøjet.

Idet et RIB-fartøj i denne kategori er et åbent fartøj, er såvel fartøjsfører som passagerer meget eksponeret for vejrliget – vind og temperatur – herunder også skumsprøjt og søer, som står ind over fartøjet i hårdt vejr. Personlig udrustning i højeste sikkerhedskategorisering er derfor påkrævet, herunder offshore overlevelsesdragter, heavy duty redningsveste, beskyttelseshjelm, støjdæmpende ørepropper, sikkerhedsstøvler, sikkerhedshandsker, PLB (personbåret installation som udsender signal til Joint Rescue Coordination Centre i tilfælde af mand-over-bord), i kombination med kriseorienteret kommunikationsudstyr fastmonteret på fartøjet (EPIRB og SART som automatisk sender koordinater til JRCC i tilfælde af kæntring, kollision, brand etc.).

Båden er således et specialindrettet fartøj, som på grund af indretningen ikke er egnet til privat lystsejlads. Fartøjet adskiller sig fra den almindelige opfattelse af en lystbåd ved følgende momenter:

  • Fartøjet er ukomfortabelt, idet ombordværende under sejlads er i delvis stående position med rygstøtte, for at kunne følge fartøjets bevægelser, og for at kunne afbøde de voldsomme bevægelser, der opstår under fartøjets møde med bølger under høj fart i hårdt vejr. Ombordværende fastholder sig med greb om sikkerhedshåndtag på styrekonsol, samt fiksering af fødder i befæstninger på skibsdækket. Hurtig sejlads er desuden forbundet med høj støj fra udenbordsmotor, vind og skrogets skæring af bølger.
  • Besætningen skal være iført offshore overlevelsesdragter, sikkerhedsstøvler, sikkerhedshandsker, hjelm og støjdæmpende ørepropper.
  • Fartøjet har ingen kahyt, hvor man kan opholde sig i læ, varme eller tørvejr.
  • Fartøjet har ingen opholdsfaciliteter som f.eks. bord og stole.
  • Fartøjet har ingen lys- eller elinstallationer (bortset fra navigationsudstyr og lanterner).
  • Fartøjet har ingen overnatningsforhold og ingen senge.
  • Fartøjet er ikke udstyret med toilet og sanitetsforhold.
  • Fartøjet har ingen køkkenfaciliteter (el).

Idet der stilles betydelige krav til fartøjsførers lederskab, RIB sejlerfaring, viden om søsikkerhed, navigationsfærdigheder og faglighed i relation til avanceret instrumentbetjening, planlægger spørger, at indsætte en medarbejder, der besidder disse færdigheder. Medarbejderen skal efter behov indtræde som fartøjsfører på selskabets RIB-fartøj, men skal også løse videnstunge opgaver for selskabet, når der ikke er behov for sejlads.

Medarbejderen, der skal sejle RIB-fartøjet er dels uddannet til ekstrem sejlads med et RIB-fartøj og dels uddannet på meget højt akademisk niveau indenfor strategisk innovation. 

På nuværende tidspunkt har selskabet ansat to videnstunge medarbejdere med bopæl på fastlandet, der pendler fra fastlandet til øen og som fremadrettet ønsker at betjene sig af selskabets nye transportordning, når det måtte være belejligt i relation til øvrige erhvervs- og rejseaktiviteter.

Spørger planlægger desuden ansættelse af flere videnstunge medarbejdere med bopæl på fastlandet, som også kan forkorte transittiden markant ved anvendelse af selskabets nye transportordning. Den nye transportordning vil angiveligt lette tiltrækningen af flere attraktive videnstunge profiler i rekrutteringsmarkedet, og dermed sikre spørgers erhvervsmæssige udvikling ikke går i stå på grund af, at de ikke kan tiltrække de nødvendige medarbejdere.

I forbindelse med samarbejdsaktiviteter hos teknologivirksomheder på fastlandet, samt hos forskningsmiljøer på forskellige universiteter, vil selskabets nuværende medarbejdere bosat på øen også betjene sig af transportordningen, når de skal løse opgaver på fastlandet.

Hertil kommer et uvist antal samarbejdspartnere fra fastlandet, som også regelmæssig skal transporteres til øen.

Det forventes, at allerede ansatte  uafhængigt af hinanden vil blive transporteret fra fastlandet til øen 2 – 3 gange pr. uge T/R, betinget af øvrige erhvervsaktiviteter på kontinentet samt af vejrliget.

Det forventes, at der i gennemsnit vil ske transport af samarbejdspartnere fra fastlandet til øen hver 2. uge T/R, betinget af de aktuelle projektaktiviteter.

Det forventes, at fartøjsfører i gennemsnit vil gennemføre transport enten fra fastlandet til øen eller fra øen til fastlandet uden passagerer 1 – 2 gange pr. uge (tomtransport enten tur eller retur), betinget af de aktuelle behov for afhentning eller afsætning af passagerer, henset til ovenstående mønster for sejlads for de forskellige grupper af passagerer samt af det skiftende vejrlig.

Det forventes, at fartøjsfører i gennemsnit vil gennemføre transport fra fastlandet til øen uden passagerer 1 gang pr. uge T/R, for at løse videnstunge opgaver for selskabet, når passagerer måtte afstå sejlads begrundet i vejrliget.

Der er således udelukkende tale om transport af medarbejdere og samarbejdspartnere i selskabets RIB-fartøj for at sikre selskabets fortsatte vækst.

Væsentlige forudsætninger om anvendelse, rådighed og adgang til kontrol:

RIB-fartøjet sejler mellem X havn på fastlandet, og Y havn på øen.

Fartøjets hjemhavn er Y havn på øen. Betinget af den aktuelle situation ligger fartøjet om natten til kaj i Y havn på øen eller på X havn på fastlandet. Fartøjet ligger kun til kaj om natten i Y havn på øen, hvis sejlads tilbage til fastlandet er uforsvarlig.

Valget af hjemhavnen på øen er begrundet i, at denne havn ligger nærmest virksomhedens adresse.

Valget af X havn på fastlandet er begrundet i, at denne havn ligger nærmest bedst mulige offentlig transport til havnen på fastlandet. Sejlruten fra fastlandet til øen er desuden kortest med udgangspunkt i den valgte rute ligesom sejlads i denne søkorridor ikke krydser kommerciel skibstrafik.

Spørger fører logbog og skibsbog over alle sejladser, og kontrollerer løbende at data i logbog er i overensstemmelse med data fra Søfartsstyrelsens overvågning af RIB-fartøjet som er konfigureret med AIS. Søfartsstyrelsen anvender AIS til at overvåge fartøjets position og driftsstatus hele året døgnet rundt.

Spørgers ledelse fører isoleret driftsregnskab for RIB-fartøjet, hvor alle udgifter forbundet med ansatte og drift af fartøjet bogføres og revideres i overensstemmelse med regnskabsloven.

Søfartsstyrelsen arkiverer alle historiske data om fartøjets position og gennemførte sejladser, og Skattestyrelsen har ubegrænset adgang til kontrol ved sammenligning af selskabets logbog med Søfartsstyrelsens statistik over RIB-fartøjets gennemførte sejladser. Skattestyrelsen har desuden adgang til at kontrollere driftsregnskab for RIB-fartøjet.

Begrundet i forsikringsmæssige omstændigheder er det kun fartøjsfører – i dette tilfælde en af medarbejderne hos spørger – som må betjene RIB-fartøjet, idet der i forsikringsbetingelser indgår præmisser om certificerede færdigheder, herunder duelighedsbevis, SRC-radiocertifikat, maritim instrumentbetjening samt Søværnets uddannelse som operativ RIB-fartøjsfører.

Opstart og drift af RIB-fartøjet kræver nøgle, chip og sikkerhedskoder, og disse sikringsmidler ihændehavers kun af fartøjsfører – i dette tilfælde medarbejderen.

Fartøjsføreren har bopæl på fastlandet og er afskåret fra at råde over RIB-fartøjet til privat benyttelse, idet han underskriver en erklæring om at uoverensstemmelser i logbog og evt. privat anvendelse af RIB-fartøjet medfører øjeblikkelig ophævelse af ansættelsesforholdet (tro og love erklæring), og at uoverensstemmelsen desuden straks indberettes til Skattestyrelsen. Fartøjsfører er i den samme erklæring desuden gjort bekendt med, at uoverensstemmelser i logbog vil medføre beskatning svarende til 2 % pr. uge af fartøjets anskaffelsespris.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1)

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 7, at arbejdsgiverbetalt befordring ikke skal beskattes, hvis medarbejderen undlader at tage befordringsfradrag for den del af strækningen, hvor arbejdsgiveren stiller transport til rådighed.

I Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.14.4.3 under overskriften ”Befordring omfattet af reglen” fremgår følgende:

”Enhver form for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der betales af arbejdsgiveren beskattes. Se LL § 9 C, stk. 7. Beskatning sker, uanset om der er tale om hel eller delvis fri befordring, det vil sige uanset om den ansatte betaler en del af befordringen. Se afsnittet om egenbetaling.

Arbejdsgiverbetalt befordring kan eksempelvis være fri bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, til offentlige eller private transportmidler. Som andre eksempler på denne befordring kan nævnes fri befordring i firmabus, fri kørsel i mandskabsvogn eller fællesbefordring i privat bil, der betales af arbejdsgiveren, samt arbejdsgiverbetalt taxa”

Derudover har man i SKM2012.302.SR taget stilling til, at befordring mellem hjem og arbejde i helikopter også kunne anses for fri befordring. I SKM2006.369.SR, blev det godkendt, at arbejdsgiveren kunne betale medarbejdernes færgeabonnement, hvilket må siges at være meget sammenlignelig med denne situation.

Der er således ikke nogen begrænsning på den type af befordring, som arbejdsgiveren kan betale for medarbejderne i forbindelse med transport mellem hjem og arbejde, så længe medarbejderen ikke tager et befordringsfradrag på sin selvangivelse (oplysningsskema).

Der er heller ikke noget krav til, at den ansatte ikke må være fører af transportmidlet.

Det er derfor spørgers opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af arbejdsgiverbetalt transport for medarbejderne hos spørger efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, så længe medarbejderne ikke tager befordringsfradrag for denne strækning.

Spørgsmål 1 bør derfor besvare med ”Ja”.

Ad. Spørgsmål 2)

Selskabets anskaffelse af RIB-fartøjet sker udelukkende ud fra erhvervsmæssige overvejelser. Det er udelukkende for at kunne tiltrække videnstunge medarbejdere og gøre vejen mellem øen og fastlandet kortere, hvilket også vil gøre det muligt for spørger at udbygge de erhvervsmæssige aktiviteter, da transporten til/fra øen ikke længere er en negativ faktor.

RIB-fartøjet skal udelukkende anvendes til transport af medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Spørger har valgt denne type fartøj, da deres medarbejder og fartøjsfører, har de nødvendige uddannelser og certifikater til at betjene fartøjet, og fordi fartøjet er meget velegnet til hurtig og sikker persontransport på vand.

Fartøjsfører vil som en del af sin ansættelsesaftale blive pålagt at betjene RIB-fartøjet, og sørge for transporten af medarbejderne (ham selv inklusiv), kunder og samarbejdspartnere.

Fartøjsføren vil således kun anvende RIB-fartøjet, når medarbejdere (inklusiv ham selv), kunder eller samarbejdspartnere skal transporteres til/fra spørger på øen.

Fartøjsføren vil også underskrive en tro og love erklæring på, at han ikke anvender RIB-fartøjet privat, herunder at RIB-fartøjet ikke anvendes til andet end persontransport for spørger.

Derudover vil spørger føre kontrol med dette ved hjælp af skibets logbog, som sammenholdes med data fra Søfartsstyrelsen. Dette svarer i grov træk til en kørebog, som føres hvis der havde været tale om en bil.

Det faktum, at fartøjsfører og dermed medarbejderen opbevarer nøgle, chip og sikkerhedskoder til RIB-fartøjet medfører ikke, at han skattemæssigt kan anses for at have stillet RIB-fartøjet til rådighed.

I modsætning til SKM2013.859.SR, hvor SKAT udtaler, at den omhandlede båd også kan anvende til indtagelse af frokost og overnatning, når båden ligger i havn, er RIB-fartøjet ikke indrettet på en måde, hvor dette er at foretrække, jf. beskrivelsen af både ovenfor og i medsendte materiale.

Da RIB-fartøjet er anskaffet af erhvervsmæssige hensyn, at RIB-fartøjet ikke stilles til rådighed for fartøjsføreren, at der er underskrevet en tro og love erklæring, og at der føres kontrol med de faktiske sejladser, bør der ikke ske beskatning af fartøjsføreren efter ligningslovens § 16, stk. 6.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares ”Ja”.

Ad. Spørgsmål 3)

Afgørelsen af hvorvidt en ansat hovedaktionær har rådighed over en lystbåd afhænger af en konkret skønsmæssig vurdering, ligesom det understreges, at det forhold, at et selskab ejer en lystbåd ikke i sig selv medfører, at en ansat hovedaktionær beskattes af fri båd.

Det afgørende for beskatning af spørgers ejere i denne situation er, om de kan siges at have privat rådighed over RIB-fartøjet.

I Juridisk vejledning, afsnit C.A.5.1.16, fremgår det af:

”Hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende bruger lystbåde erhvervsmæssig, skal han eller hun ikke beskattes af fri lystbåd, fordi lystbåden ikke står til rådighed for hovedaktionæren i disse tilfælde”.

Anskaffelse af RIB-fartøjet sker udelukkende med henblik på at nedsætte transporttiden mellem fastlandet og spørgers adresse på øen, så det bliver muligt at tiltrække videnstunge medarbejdere, ligesom det gør spørger mere attraktiv overfor samarbejdspartnere, da der nu ikke skal afsættes nær så meget tid til transport, som i stedet kan bruges på samarbejdet.

Ved at have denne private sejlrute opnår spørger dermed også en meget større fleksibilitet i forhold til afgange til og fra øen, hvilket igen underbygger den erhvervsmæssige begrundelse for anskaffelsen af RIB-fartøjet.

I Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.16.1.2, fremgår det at:

”Er der omvendt tale om et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindelige ansatte eller forretningsforbindelser bruger både, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens m.fl.´s private interesse for sejlsport”.

Spørger er et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, men formålet med anskaffelsen af båden er netop, at det er de ansatte, kunder og samarbejdspartnere, som bliver de primære brugere af RIB-fartøjet, hvilket taler for, at RIB-fartøjet ikke er til rådighed for virksomhedens ejere.

I SKM2016.522.BR skulle en virksomhedsejer beskattes af fri båd til rådighed. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at den ene båd lå i en havn 6 km fra virksomhedsejeren, og virksomhedsejeren var ved at tage certifikat til netop denne båd – og den anden båd skulle anvendes til ”private pleasure and chartering”. Derudover var der ikke fremlagt logbog på nogle af bådende, som kunne vise deres anvendelse.

Denne situation adskiller sig på alle punkter fra SKM2016.522.BR, da:

  • RIB-fartøjet ligger som regel i havne på fastlandet og på øen. Virksomhedsejerne bor på øen.
  • RIB-fartøjet kræver særskilt certifikat, som ingen af virksomhedsejerne har eller påtænker at tage.
  • RIB-fartøjet er anskaffet for at gøre virksomheden mere attraktiv for videnstunge medarbejdere – både de allerede ansatte, men også i forbindelse med at tiltrække nye medarbejdere. Derudover gør den kortere transporttid til fastlandet det også muligt at indgå flere aftaler med samarbejdspartnere.
  • Der bliver ført en udførlig skibslogbog, som kan sammenkøres med Søfartsstyrelsens data på RIB-fartøjets position.

Da RIB-fartøjet er anskaffet af erhvervsmæssige hensyn, RIB-fartøjet ikke stilles til rådighed for virksomhedsejerne, RIB-fartøjet anvendes af de ansatte, kunder og samarbejdspartnere, og der føres kontrol med de faktisk sejladser, bør der ikke ske beskatning af virksomhedsejerne efter ligningslovens § 16, stk. 6.

Spørgsmål 3 bør derfor besvares ”Ja”.

Spørger har indsendt høringssvar, hvor af fremgår følgende:

Spørgsmål 1

Spørger har ikke yderligere kommentarer til dette punkt, og er enige i Skattestyrelsens indstilling

Spørgsmål 2

Spørger er ikke enige i Skattestyrelsens indstilling til dette spørgsmål herunder begrundelsen herfor.

Spørger er enige for så vidt angår punkterne, hvor fartøjsføren medbringer øvrige ansatte / samarbejdspartnere eller hvor han bliver tilkaldt for at transportere øvrige ansatte / samarbejdspartnere, og at der i disse situationer ikke sker beskatning af fartøjsføren.

Det er spørgers opfattelse, at dette forhold skal vurderes efter reglerne om arbejdsgiverbetalt befordring, hvor transporten er skattefri, når blot der undlades at tage befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7, og ikke ud fra en analog betragtning af ”chaufførreglen”, der finder anvendelse vedrørende fri bil.

På grund af den uholdbare situation med forholdsvis lang transporttid mellem fastlandet og øen kunne spørger ikke tiltrække en videnstung profil som den omhandlede medarbejder. Parterne indgik derfor en aftale om et ansættelsesforhold med arbejdsgiverbetalt befordring, baseret på etablering af en direkte sejlrute fra fastlandet med et fleksibelt og hurtiggående RIB-fartøj og dermed en to-delt stilling med ansættelse både som fartøjsfører og øvrige erhvervsaktiviteter hos spørger.

Som alternativ til at købe ydelsen med direkte søtransport, ønsker spørger at erhverve sit eget RIB-fartøj, da det økonomisk bedre kan svare sig for dem, og da det giver en større fleksibilitet.

Da medarbejderen er certificeret til RIB-sejlads, kan han selv føre selskabets RIB-fartøj, og det kræver derfor ikke yderligere ansættelse eller omkostninger. Denne omstændighed vurderer spørger som meget attraktiv, da også øvrige medarbejdere bosat på fastlandet får adgang til at anvende ordningen med hurtigere transport mellem hjem og arbejde, som er et af de væsentligste punkter til, at medarbejdere fravælger spørgers virksomhed.

Derudover gør den kortere transporttid det også mere attraktivt for samarbejdspartnere på fastlandet.

Uenigheden med Skattestyrelsen er vedrørende fartøjsførerens/medarbejderens transport i RIB-fartøjet, når det sker uden øvrige ansatte / samarbejdspartnere, og uden at der er tale om tilkaldelse for at transportere øvrige ansatte / samarbejdspartnere.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der nu bliver tale om ”fri båd” og privat rådighed. Denne betragtning er vi ikke enige i, da situationen ikke ændres ved, at der ikke er øvrige ansatte eller samarbejdspartnere med som passagerer.

Rådigheden over RIB-fartøjet er stadig fraskrevet (tro og love erklæring), og turen der sejles er stadig den samme (hjem/arbejde) og der føres den samme kontrol med anvendelsen.

Der er som nævnt i anmodningen om det bindende svar ikke taget stilling til arbejdsgiverbetalt transport i en båd, men det er spørgers vurdering, at det falder under den transporttype, som er omfattet, jf. Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 (ligningslovcirkulæret), da cirkulæret blot oplister mulige transportformer, og dermed ikke har en begrænsning på typen af transportmidler. Det fremgår ligeledes ikke af cirkulæret, at personen ikke selv kan være fører af transportmidlet, der benyttes til arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde.

Det er spørgers opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde, som er skattefri, hvis der undlades at tage befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7, uanset om der medbringes øvrige passagerer.

Da fartøjsføreren har fraskrevet sig rådigheden ved en tro og love erklæring, og da der føres kontrol med bådens færden via logbog overvåget af Søfartsstyrelsen, og da båden udelukkende benyttes til denne type transport, er det spørgers opfattelse, at der ikke er tale om en fri båd til rådighed – dette er også bekræftet af Skattestyrelsen vedrørende transport med øvrige ansatte / samarbejdspartnere, så længe der føres den effektive kontrol, og der foreligger en tro og love erklæring / fraskrivelseserklæring.

Denne rådighed over fri båd træder efter spørgers opfattelse ikke i kraft blot fordi transporten sker uden øvrige personer, da transporten kun er en mulighed mellem fastlandet og øen – det vil sige arbejdsgiverbetalt transport på en del af strækningen mellem hjem og arbejde. Den eneste forskel til i stedet at have taget færgen er, at i dette tilfælde er fartøjsføren selv fører af fartøjet, og transporttiden er væsentlig kortere.

Da ruten er den samme uanset om der er passagerer med eller ej, så ændrer det efter spørgers opfattelse ikke på rådigheden over RIB-fartøjet. Fartøjsføren har forsat fraskrevet sig rådigheden over båden, ligesom der bliver ført samme kontrol hermed uanset om der er øvrige passagerere med eller ej. Det fremgår ligeledes ikke af cirkulæret vedrørende arbejdsgiverbetalt befordring, at en medarbejder ikke selv må styre transportmidlet.

Det er således forsat spørgers opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde, hvis blot der undlades at tage befordringsfradrag for denne del af turen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Det er i denne sammenhæng også vigtigt at fastslå, at transport med et RIB-fartøj er mere følsomt overfor vejrliget, ligesom der kan opstå øvrige situationer, hvor transport med RIB-fartøjet ikke kan lade sig gøre:

Eksempel

Der kan forekomme situationer, hvor fartøjet ligger stand-by til kaj på øen og afventer passagerer som skal sejles til fastlandet, og hvor fartøjsføren begrundet i kritiske vejrkonditioner afstår uforsvarlig sejlads med passagerer fra øen til fastlandet, men henset til fartøjsførens uddannelse i ekstrem sejlads med RIB-fartøjet forsvarligt kan gennemføre den hårde sejlads retur til fastlandet alene. Dagen efter kan fartøjsføren hente passagererne på øen og sejle dem til fastlandet, såfremt det ikke har været muligt for passagererne at benytte færgen, hvor der ikke stilles krav til passagererne i hårdt vejr.

Fartøjsføreren selvangiver ikke befordringsfradrag for transporten - der bør således ikke ske beskatning af medarbejderen, da der efter spørgers klare opfattelse er tale om arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde.

Spørgsmål 3

Spørger har ikke yderligere kommentarer til dette punkt, og er enige i Skattestyrelsens indstilling.

Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående er det således forsat spørgers opfattelse, at der ikke er tale om ”fri båd” til rådighed, da denne er fraskrevet ved en tro og love erklæring, og der bliver ført kontrol med anvendelsen af fartøjet.

Dernæst er det spørgers opfattelse, at der er tale om arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem/arbejde, som ikke skal beskattes, hvis blot personen undlader at tage befordringsfradrag for strækningen.

Det kan ikke ændre på ovenstående om personen selv er fører af transportmidlet eller ej, sålænge de betingelser er opfyldt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejderne hos spørger ikke bliver beskattet af arbejdsgiverbetalt transport i form af RIB-fartøj efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, når medarbejderne undlader at tage befordringsfradrag for denne del af strækningen mellem hjem og arbejde.

Begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Hvis den ansatte får befordring mellem hjem og arbejdsplads betalt af arbejdsgiveren, er det et skattepligtigt personalegode for den ansatte. Den ansatte bliver imidlertid kun beskattet heraf, hvis han eller hun tager befordringsfradrag jf. LL 9 C, stk. 7. Hvis den ansatte ikke tager fradrag, sker der således ikke beskatning af den fri befordring. Undlader den skattepligtige at foretage fradrag for befordring efter LL § 9 C, beskattes den fri befordring i realiteten ved bortfald af fradragsretten, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.4.2 og C.A.5.14.4.3.

Beskatningen gælder bl.a. for personer, der får arbejdsgiverbetalt befordring som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer m.fl.

Det anføres videre i vejledningen, at arbejdsgiverbetalt befordring eksempelvis kan være fri bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, til offentlige eller private transportmidler.

Som anført i afgørelse fra Skatterådet, SKM2012.302.SR blev det vurderet at transport i en helikopter mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted ville blive anset for firmabetalt transport, under forudsætning af, at helikopteren var anskaffet af erhvervsmæssige grunde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fri befordring også omfatter tilfælde, hvor en medarbejder bliver befordret i en båd over vand.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at medarbejderne ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt transport over vand i form af transport i et RIB-fartøj, når medarbejderne undlader at tage befordringsfradrag for den del af strækningen mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, hvor der er adgang til fri befordring.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at RIB-fartøjets fører, der tillige er en af medarbejderne hos spørger, ikke bliver beskattet af rådigheden over RIB-fartøjet efter ligningslovens § 16, stk. 6, når fartøjsføreren underskriver en tro og love erklæring på, at vedkommende ikke anvender RIB-fartøjet privat?

Begrundelse

Stiller en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt en lystbåd til rådighed, som den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for at benytte, skal den ansatte beskattes af værdien heraf. Værdien ansættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Udtrykket lystbåd dækker enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed, jf. cirkulære til ligningsloven, nr. 72 af 17. april 1996

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at RIB-fartøjet kan anvendes som fritidsfartøj, og der vil der skulle ske beskatning af fri lystbåd efter ligningslovens § 16, stk. 6, ud fra en rådighedsbetragtning. Det betyder, at den ansatte som udgangspunkt beskattes af selve rådigheden over båden uanset det faktiske forbrug af godet.

Der er tale om en rådighedsbeskatning i lighed med den som gælder, hvis en ansat har en bil til rådighed. Kørsel mellem hjem og arbejde er normalt privat kørsel.

I Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.5, er det om biler med chauffør imidlertid anført, at chauffører, hvis hovedopgave er at transportere personer, varer mv., må starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemmet i bilen, uden at det udløser beskatning af fri firmabil. Dette gælder også, hvis chaufføren daglig kører personer mellem opsamlingssteder, der ligger mellem chaufførens hjem og arbejdsplads og omvendt.

Der må dog ikke være tale om tilfældigt chaufførarbejde for virksomheden eller en sekundær opgave i forhold til den ansattes øvrige arbejdsopgaver.

Personer, der får stillet en bil til rådighed for at kunne fungere som chauffør for arbejdsgivere, selvom det ikke er deres primære arbejdsopgave, beskattes dog heller ikke, hvis chaufføren dagligt kører personer mellem opsamlingssteder, der ligger mellem chaufførens hjem og arbejdsplads og omvendt.

Det er dog et krav, at

  • Bilen ikke må bruges privat
  • Der underskrives en erklæring om, at bilen ikke må bruges privat
  • Der fører kørebog med dagligt kilometerregnskab
  • Kørslen foregår i den bil, som chaufførarbejdet foretages i.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at nævnte chaufførregel må kunne anvendes analogt på omhandlede fartøjsfører.

Af de faktiske oplysninger fremgår, at den omhandlede medarbejder vil underskrive en tro- og love-erklæring på, at fartøjet ikke anvendes privat, herunder en erklæring om, at det er afskedigelsesgrund, hvis fartøjet – mod tilladelse – alligevel anvendes privat. Dertil kommer, at spørger vil føre logbog og skibsbog over alle sejladser og løbende kontrollere, at data i logbogen er i overensstemmelse med data fra Søfartsstyrelsens overvågnings system AIS af RIB-fartøjets position og driftsstatus hele året døgnet rundt.

Endvidere er det af forsikringsmæssige årsager kun fartøjsfører, som må betjene RIB-fartøjet. I afgørelse fra Skatterådet, SKM2008.20.SR fremgik, at der også blev lagt vægt på de forsikringsmæssige forhold.

Spørger gør gældende, at RIB-fartøjet ikke er til rådighed for privat anvendelse for den medarbejder, der er fartøjsfører,

Spørger har imidlertid også oplyst, at fartøjsføreren i alt fald 1 gang om ugen, eller såfremt vejret ikke tillader, at der medbringes passagerer, vil gennemføre transport fra fastlandet til øen alene. På sådanne dage/døgn vil der således ikke være tale om chaufførarbejde, hvorfor fartøjsførerens egen transport, i disse tilfælde, skattemæssigt må anses for privat benyttelse af lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6. Der er tale om befordring mellem hjem og arbejde, som er en privat transport.

Det forhold at fartøjsføreren måtte undlade at foretage befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7, de pågældende dage, ændrer ikke ved, at der er tale om privat benyttelse jf. ligningslovens § 16, stk. 6. Som udgangspunkt vil der derfor skulle ske beskatning af fri lystbåd for den pågældende uge.

I Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.1.1 er det dog anført, at hvis båden er stillet til rådighed i mindre end én uge, skal den skattepligtige værdi fordeles forholdsmæssigt, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn.

De døgn, hvor fartøjsfører alene medtager passagerer den ene vej, vil således udløse beskatning af fri lystbåd, medmindre der er tale om, at fartøjsfører bliver tilkaldt med båden for at agere chauffør.

I relation til spørgers høringssvar om spørgsmål 2, skal Skattestyrelsen bemærke følgende:

Spørger anfører, at der grundet fraskrivelseserklæring om privat anvendelse af fartøjet og kontrol med den faktiske anvendelse af fartøjet, ikke er tale om rådighed over fartøjet, men alene om arbejdsgiverbetalt befordring. Den arbejdsgiver betalte befordring beskattes ved bortfald af befordringsfradraget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Befordring mellem hjem og arbejde er som nævnt privat transport. Rådighed over et transportmiddel til privat befordring udløser beskatning efter ligningslovens § 16.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at når der rent faktisk rådes over RIB-fartøjet til private formål, i dette tilfælde privat befordring, skal rådigheden beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 6.

For lystbåde og biler er der indført en rådighedsbeskatning. Det blev indført for at undgå problemstillinger om faktisk anvendelse og dokumentation. Rådighedsbeskatningen bortfalder ikke fordi medarbejderen har underskrevet en tro- og love erklæring.

Som anført ovenfor ændres dette ikke, selvom fartøjsføren undlader at tage befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Ligningslovens § 9 C, stk. 7 omhandler umiddelbart befordring med alle former for transportmiddel, der betales af arbejdsgiveren og som er fradragsberettiget efter ligningslovens § 9 C.

Det kan fx være transport i bil, fly, helikopter, frikort eller frirejse til det offentlige med tog og bus mv.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdsgiverbetalt befordring, bortset fra fri bil, naturligt må forstås som arbejdsgivers betaling til 3. mand for at transportere den ansatte. Den ansatte befordrer sig således ikke på egen hånd, men har fx en chauffør, pilot eller lokofører.

Som nævnt er det ikke den faktiske anvendelse, der beskattes, men rådigheden over aktivet til privat anvendelse. Det gælder ikke blot for fri bil, men også for fri lystbåd m.fl.

Når der stilles fri bil til rådighed og denne føres af den ansatte selv, sker der stadig beskatning af fri bil selvom der heller ikke tages befordringsfradrag.

En arbejdsgiver og en ansat kan tilsvarende ikke indgå en aftale om, at en bil kun må anvendes til befordring mellem hjem og arbejde og dermed undgå beskatning af rådigheden over bil til privat befordring.

Undtagelsen om fri bil beskatning for chauffører forudsætter, at bilen – hvis den tages med hjem - på dagen eller den følgende dag har været anvendt eller skal anvendes i forbindelse med chaufførarbejdet. Såfremt bilen tages med hjem uden at dette er tilfældet, fx i den normale passagers ferie, skal chaufføren beskattes af fri bil ud fra en rådighedsbetragtning. Bilen er i denne situation til rådighed for privat transport til befordring mellem hjem og arbejde. Det gælder også selvom bilen i øvrigt ikke må bruges privat.

Efter Skattestyrelsens opfattelse vil fartøjsfører derfor være skattepligtig af fri lystbåd for de døgn, hvor fartøjet alene anvendes til den ansattes egen befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Nej, se dog begrundelse”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørgers ejere ikke skal beskattes af rådigheden over RIB-fartøjet efter ligningslovens § 16, stk. 6.

Begrundelse

I Den juriske vejledning, afsnit C.A.5.16.1.2 er det anført, at selve det forhold, at et selskab ejer eller lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at hovedaktionærerne m.fl. skal beskattes af lystbåden. Afgørelsen af om hovedaktionæren m.fl. har privat rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering, jf. hertil SKM2001.363.DEP.

Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd samt af den faktiske anvendelse af fartøjet, jf. SKM2008.106.HR, der er en stadfæstelse af SKM2006.171.ØLR. Tilsvarende fremgår af Skatterådets afgørelse, SKM2012.302.SR om arbejdsgiverbetalt transport i en helikopter.

Af landsretsdommen fremgik, at ”Efter de foreliggende oplysninger herunder om karakteren og omfanget af den af H2 ApS drevne virksomhed og om den faktiske anvendelse af det pågældende fly tiltræder landsretten det af Landsskatteretten anførte, hvorefter det ikke (Skattestyrelsens understregning) er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at flyet blev anskaffet i H2 ApS erhvervsmæssige interesse.” og dette blev tiltrådt af Højesteret.

Spørger har oplyst, at ingen af ejerne vil kunne betjene det omhandlede fartøj, da det kræver særligt certifikat.

Den omstændighed, at sejlads med et fartøj kræver særligt certifikat medfører imidlertid ikke i sig selv, at et fartøj ikke kan anses for at være til rådighed jf. hertil SKM2016.522.BR, hvor Byretten ikke tillagde det vægt, at hovedaktionæren ikke selv kunne sejle en af de omhandlede både, Samme princip er også fastslået i afgørelser vedrørende beskatning af fri bil, hvor der er sket beskatning af fri bil selvom bilens ejer var under 18 år og dermed ikke havde kørekort, SKM2018.224.BR. I SKM2017.464.BR skete der ligeledes beskatning af fri bil selvom ejerne ikke havde kørekort til bilerne.

Som anført er det spørgers opfattelse, at anskaffelse af båden og den faktiske anvendelse heraf udelukkende er af erhvervsmæssige årsager.

Det er oplyst, at båden er anskaffet for at nedbringe transporttiden til og fra virksomheden og på den måde tiltrække videnstung arbejdskraft, samarbejdspartnere mv. og at båden af disse grunde også udelukkende vil blive anvendt erhvervsmæssigt. Dertil kommer, at der føres fuldstændig logbog over fartøjets faktiske anvendelse, og at det af forsikringsmæssige årsager kun er fartøjsfører, der må betjene fartøjet.

I afgørelse fra Skatterådet, SKM2008.20.SR fremgik, at der også blev lagt vægt på, at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning for rådighed.

Henset til det oplyste om den erhvervsmæssige baggrund for anskaffelsen af fartøjet, de forsikringsmæssige forhold og de sikkerhedsmæssige forhold, samt at fartøjet ikke stilles til rådighed for virksomhedsejerne, men alene anvendes til at transportere ansatte, kunder og samarbejdspartnere imellem øen og fastlandet , er det ud fra en samlet konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse at spørgers  ejere ikke kan anses at have fartøjet til privat rådighed og derfor ikke skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk.6, forudsat der føres en fuldstændig logbog, der viser at fartøjet udelukkende er anvendt i overensstemmelse med det oplyste.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja, se dog begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.