Dato for udgivelse
14 Aug 2019 15:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Jun 2019 12:51
SKM-nummer
SKM2019.393.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-822/2018 - Retten i Odense
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Udgifter, kommercielle, hensyn, fasthold, kunder, medlemskab, erhvervsmæssig, karakter, privat, aktiviteter
Resumé

Sagen angik, om sagsøgerens betalinger af kontingent mv. til to afdelinger af foreningen G1 var fradragsberettigede.

Sagsøgeren gjorde gældende, at udgifterne alene var afholdt af kommercielle hensyn, idet virksomheden tiltrak og fastholdt kunder gennem medlemskabet.

For den ene afdeling fandt retten det ikke godtgjort, at aktiviteterne havde erhvervsmæssig karakter og fremhævede desuden, at kontingent mv. alene havde dækket udgifter af privat karakter. For den anden afdeling fandt retten, at aktiviteterne havde social karakter, mens kontingent mv. blev anvendt til at dække udgifter, der havde privat karakter. Retten fandt desuden, at medlemskaberne havde et klart og tydeligt formål af privat karakter, og at sagsøgeren ikke havde påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne.

Idet udgifterne alene dækkede egne udgifter til måltider, fornøjelser, rejser, mv. og ikke havde karakter af kommerciel gæstfrihed, kunne udgifterne heller ikke fradrages som repræsentationsudgifter.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.C.2.2.1.3


Parter

H1 I/S

(V/adv. Martin K. Jensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Sune Riisgaard)

Afsagt af Byretsdommerne

(N. Feilberg Jørgensen, Jørgen Bjerkesmoen Petersen og d.fm. Anna Gedionsen)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 10. januar 2018.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøgeren, H1 I/S, har fradragsret for indehavernes, IL’s og SL’s, udgifter til kontingent til foreningen G1 og rejser i forbindelse med medlemskab af foreningen.

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 17.450 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgeren har opgjort påstanden således:

Kontingent, IL                                                                                    6.000 kr.

Kontingent, SL                                                                                   4.500 kr.

Kulturtur, IL                                                                                       3.000 kr.

Bøde for afbud, julefrokost og rejse, SL                                                3.950 kr.

I alt                                                                                                  17.450 kr.

Sagsøgerens opgørelse af påstanden er ikke anfægtet. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren, H1 I/S, er et statsautoriseret revisionsfirma, der består af fem interessenter, hvoraf de tre er selskaber og to er fysiske personer. De fysiske personer, SL og IL, ejer hver især ét af de tre selskaber. Det tredje selskab ejes af JJ, der dog alene ejer 2 % af H1 I/S.

SL var i 2012 medlem af G1 Y1-by, og IL var samme år medlem af G1 Y2-by.

Både G1 Y1-by og G1 Y2-by hører under landsforeningen G2. Foreningerne er for mænd over 40 år, og er en videreførelse af G3, hvor man kan have medlemskab indtil man fylder 40 år.

Af vedtægterne for G2 af april 2016 fremgår, at landsforeningens motto er: ”forene, opretholde og fremme”, og herudover fremgår blandt andet, at landsforeningens formål er:

”… 1. At videreføre idealerne fra G3.

  1. At fastholde og udvide medlemmernes kontaktmuligheder og venskaber, såvel nationalt som internationalt. 
  2. At fremme medlemmernes udvikling gennem engagement og fri debat. 

Foreningens formål efterleves ved afholdelse af møder med diskussioner, foredrag og andre aktiviteter…”.

Det fremgår af vedtægterne for G1 Y1-by af 29. april 2005, at foreningen er en eksklusiv forening for selvstændige erhvervsdrivende samt ledere og mellemledere i private og offentlige virksomheder. I vedtægternes § 2 står:

”… Foreningens formål er at fremme medlemmernes faglige og personlige udvikling, forene medlemmerne i fri debat om faglige og kulturelle forhold og opretholde og videreføre erhvervsrelaterede og private samarbejdsrelationer…”.

Af vedtægtens § 3 fremgår blandt andet, at der opkræves kontingent halvårligt, og at kontingentet dækker medlemskab af G2, aktiviteter på møderne, mad og drikkevarer. Herudover fremgår følgende om møderne under § 4:

”… 4.1 Møderne afholdes den første mandag i måneden bortset fra fødselsdagsfesten, generalforsamlingen samt julefrokosten. I juli måned er der ikke officielt møde. Der henstilles til, at der afholdes et uofficielt sommerarrangement.

4.2 Der er mødepligt til klubbens møder.

4.3 Ved forfald har medlemmet pligt til at melde afbud til inspektøren senest 24 timer inden det planlagte fremmøde.

4.4 Udeblivelse fra møderne uanset årsagen hertil straffes med en bøde på kr. 100. Udeblivelse til over 50% af årets møder straffes med eksklusion af klubben, medmindre bestyrelsen dispenserer herfra. 

4.5 Et møde skal indeholde "dagens indlæg" fra. et medlem. "Dagens indlæg" går på skift mellem de medlemmer, der ikke sidder i bestyrelsen. "Dagens indlæg" kan være "3-minutter" eller en aktivitet, som den ansvarlige ønsker gennemført.

4.6 Møderne kan herudover bestå af foredrag, virksomhedsbesøg, egobranche, social sammenkomst eller afslappet samvær med mulighed for udveksling af erhvervserfaringer eller lignende. Medlemmerne skal aktivt bidrage til opfyldelse af klubbens formål, samt så vidt muligt hjælpe bestyrelsen jf. 7.4.

4.7 Møderne indeholder fælles spisning samt efterfølgende fri Fri bar kan af hensyn til klubbens økonomi begrænses, når mødet afholdes udenfor klubbens lokaler.

4.8 Der afholdes hvert år en fødselsdagsfest samt en julefrokost. 

4.9 Det bør tilstræbes, at der hvert år afholdes et fællesmøde med RT 95 Y1-by.

4.10 Kvinder bør ikke deltage i klubbens møder, undtaget herfra er arrangementerne i 4.8 samt ved specielle lejligheder. ·

4.11 Der udarbejdes ikke mødereH1 I/S at fra klubbens ordinære møder, bortset fra specielle arrangementer, hvor bestyrelsen finder dette påkrævet…”.

Landsforeningen G2 holdt formandsmøde den 25. og 26. september 2010, hvor blandt andet NK, stifter af G4 og netværkskoordinator i G5, holdt foredrag om begrebet ’netværk’. Hverken IL eller SL deltog i mødet. Af referatet for mødet fremgår blandt andet, at deltagerne efterfølgende havde gruppediskussioner om foredraget, og der var enighed om, at nogle af NK’s teorier kunne overføres til deres klubliv, men at de bestemt ikke var et decideret erhvervsnetværk.

I G1 Y2-bys årsrapport for perioden 11. november 2011 til 14. november 2012 står der under ledelsesberetningen, at foreningens hovedaktivitet bestod i networking samt pleje af de sociale relationer mellem deltagerne. Under resultatopgørelsen fremgår det, at indtægterne udgjorde 69.000 kr., og at omkostningerne udgjorde 80.155 kr.

H1 I/S har fremlagt en oversigt over plan og mødedatoer for 2012 i G1 Y2-by. Heri fremgår, at foreningen afholdt ét møde hver måned på nær juli måned. Der var programfastsat sommerfest i juni, kanotur i august, kulturtur i september, generalforsamling i november, og julefrokost i december. Ud for de resterende syv mødedatoer fremgår alene ét medlemsnavn uden angivelse af aktivitet.

H1 I/S har fremlagt en række indkaldelser til afholdte møder i G1 Y1-by i 2012.

Bestyrelsen i G1 Y1-by indkaldte til møde den 24. september 2012 hos kunstneren MK, hvor de blandt andet skulle se på værker og skulpturpark, og hvor der efterfølgende blev serveret mad. ”Indslag 2” blev afholdt af OL.

Bestyrelsen i G1 Y1-by indkaldte til årets sportsdyst den 22. oktober 2012 i Y3. ”Indslag 2” blev afholdt af WP.

Af G1 Y1-bys program for 2012/2013 fremgår det, at foreningen holdt julefrokost den 24. november 2012. ”Indslag 2” blev afholdt af LJ.

Bestyrelsen i G1 Y1-by indkaldte til ’arrangement 1’ mandag den 10. december 2012, hvor der var planlagt spisning. ”Indslag 2” blev afholdt af NH.

Af sagsøgers bogføringsbalance for perioden 1. januar til 31. december 2017 fremgår, at SL’s omsætning udgjorde 5.322.177,79 kr., og at IL’s omsætning udgjorde 4.665.529,88 kr.

H1 I/S henvendte sig til SKAT i brev af 5. maj 2014, blandt andet fordi H1 I/S ønskede at få fradrag for udgifterne til G1 Y1-by og G1 Y2-by. I brevet, hvor H1 I/S fremkom med oplysninger til brug for SKATs gennemgang af indkomståret 2012, står der blandt andet følgende:

”… Udgifter til G1 medlemskab er afholdt med henblik på at sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens 6a. I den afgørelse TFS 1995-579, som der henvises til er der tale om en lønmodtager. I nærværende situation er der tale om udgifter, hvor det er indehaveren af virksomheden, som afholder udgifter til at sikre og vedligeholde indkomsten.

Til orientering så er nedenstående klienter en del af medlemsskabet af G1 i Y1-by eller deres nærmeste familie:

Klient nr.

Klient navn

Omsætning

30

G6 A/S

65.000

45

G7 ApS

15.000

74

G8 ApS

34.500

96

G9 A/S

100.225

139

G10 ApS

139.675

226

G11 ApS

6.100

227

G12 ApS

21.500

242

G13 ApS

21.380

265

G14 ApS

17.000

277

H1 I/S lov ApS

225.825

337

G16 ApS

25.000

522

G17 ApS

35.525

524

G18 A/S

55.850

555

G19 A/S

47.680

831

G20

119.900

873

G21 ApS

15.000

2603

G22 A/S

180.450

2605

G23 A/S

40.250

608

G24 ApS

16.000

2609

G25 ApS

21.750

2610

G26 ApS

10.500

Faktureret honorar i 2012 på SL's G1 kunder 1.214.110 

I 2012 havde SL en faktureret omsætning på 4.863.542 Kunder tilknyttet G1 udgør herved   25%

For IL's vedkomne udgør samme opgørelse en omsætning på kr. 607.861 fordelt således:

694

G27

57.000

695

VE og KS

15.000

739

G28

115.300

999

PL

2.500

2020

G29 ApS

77.980

2021

G30

7.500

2420

MH og MJ

12.600

2421

G31 ApS

25.800

2424

G32 ApS

92.500

2425

G33

193.681

2426

G34

8.000 ”.

SKAT traf afgørelse den 2. september 2014. Afgørelsen gik H1 I/S imod, idet H1 I/S  fik afslag på at få fradrag for udgifterne til G1 Y1-by og G1 Y2-by. Afslaget medførte en indkomstforhøjelse med 17.450 kr. for indkomståret 2012.

Den 1. december 2014 klagede H1 I/S  over SKAT’s afslag. Af klagen fremgår blandt andet en liste over medlemmerne i G1 Y1-by:

”… NH (direktør og medejer af G35 A/S mm.).

  • VL (direktør og medejer af G9 A/S ).
  • VK (direktør og medejer af Y1-by Resort A/S ).
  • NS (tidl. koncerndirektør i G36 samt nuværende direktør og medejer af G37 A/S ).
  • Advokat IJ (medejer af G38 A/S).
  • OL (selvstændig terapeut samt kommunalpolitiker).
  • JM (musiker og medarbejdende ægtefælle i  G39 ApS).
  • KT (direktør og medejer af G40 A/S).
  • NN (IT-tekniker).
  • Ingeniør MO (direktør og medejer af G41)
  • NJ (Erhvervschef F1-finans).
  • LT (selvstændig journalist).
  • PJ (assurandør og tidl. landmand).
  • SF (direktør og ejer af G14 ApS).
  • revisor SL (medejer af H1 I/S).
  • VJ (salgschef G42 A/S)
  • WP (strategisk indkøber G43 A/S)…”.

Og at medlemmerne i G1 Y2-by bestod af:

”… KS (overlæge).

  • Statsaut revisor IL (medejer af H1 I/S).
  • KL (salgschef G44)
  • JP (koncerndirektør og ejer af G45 A/S)
  • SM (salgschef G42 A/S).
  • KE (direktør og ejer af G46).
  • MJ (koncerndirektør G33 A/S).
  • PL (direktør G47 GmbH).
  • ON (bestyrelsesformand og ejer af G48, G49 mm)…”.

Den 11. oktober 2017 traf Landsskatteretten sålydende afgørelse:

”… Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedlige indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statskasselovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statskasselovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2014, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, anser det ikke for godtgjort, at aktiviteterne i foreningerne i overvejende graf er erhvervsmæssige, og at udgifterne dermed er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er særligt henset til, at interessentselskab ikke har fremlagt dokumentation for indholdet af de i 2012 afholdte møder, og at der dermed ikke er redegjort for, hvad foreningernes reelle aktiviteter har været i det omhandlede indkomstår. Der er endvidere henset til, at kravene til indholdet af foreningsmøderne er begrænsede og ikke entydigt erhvervsmæssige. Endelig er der henset til, at møderne har en betydelig andel af sociale elementer, idet samtlige møder indeholder fællesspisning med efterfølgende fri bar, samt at der hvert år afholdes fødselsdagsfest og julefrokost.

Aktiviteten vurderes i stedet primært at være af privat karakter, hvorfor de afholdte udgifter ikke er fradragsberettigede.

Et retsmedlem mener, at udgifterne er fradragsberettigede, da retsmedlemmet finder, at udgifterne kan relateres til virksomhedens omsætning.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet. SKAT’s afgørelse stadfæstes…”.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af SL.

SL har forklaret, at han er partner i H1 I/S . Da han blev partner, fik han tildelt kunder fra virksomhedens kundekartotek. I tiden herefter har han selv skulle opbygge sin kundeportefølge, og det er en forudsætning for at forblive partner, at han løbende kan sikre en kundetilgang af ikke ubetydeligt omfang. Det er sædvanligt i revisionsbranchen, at man skafH1 I/S  nye kunder via netværk. Virksomhedsejere vælger en revisor, som de har tillid til og respekt for. Derfor er et medlemskab i et netværk vigtig for virksomheden. De har i virksomheden fravalgt at annoncere for virksomheden i blandt andet dagblade. Det er en bevidst strategi, da det ikke giver nye kunder til virksomheden. De har til gengæld valgt at få virksomhedens navn promoveret ved at give mindre sponsorater til velgørenhed. De har f.eks. støttet spejdere og handicapforeninger.

Han blev – sammen med IL, der er hans kompagnon i H1 I/S  først medlem af G3, der er et større netværk for mænd op til 40 år. Han var medlem i 10 år og han fik derigennem mange kontakter. Når et medlem i G3 fylder 40 år, overgår medlemskabet til et netværk for mænd over 40 år, der hedder G1. Medlemsskabet i G1 forudsætter, at man har været medlem i G3. IL blev medlem af G1 Y2-by. Medlemskabet skaffede kunder til virksomheden. IL anbefalede ham derfor at blive medlem. Han meldte sig først ind i G2, der dog primært bestod af noget ældre medlemmer. Han stiftede derfor G1 Y1-by (herefter netværket) sammen med 4 andre personer. Det var en bevist strategi, at han oprettede netværket. Han boede i Y1-by og kunne dermed etablere kontakt til lokale medlemmer, der potentielt kunne blive virksomhedens kunder. Stort set alle medlemmer er virksomhedsindehavere. De er den øverste beslutningstager i en virksomhed, og de har indflydelse på valget af virksomhedens revisor. Han har bevidst undgået netværk, hvor medlemmerne bestod af mellemledere og sælgere, da de ikke har indflydelse på valget af revisor på deres arbejdsplads. Der er 17 medlemmer i netværket, der i modsætning til G3, er en lille lukket kreds for erhvervsdrivende. De er fortrolige med hinanden, da de har opbygget et tillidsforhold. Det er en livsstil at være medlem, og medlemmerne har et fælles ønske om at knytte tættere relationer til hinanden.

Det medfører, at nogle medlemmer benytter ham som revisor, og at medlemmer anbefaler ham og virksomheden til venner og familie. De er således ambassadører for hans virksomhed. Han var en kort periode landsformand for G2. Formandskabet ledte til nye bekendtskaber rundt omkring i Danmark. Som direkte konsekvens heraf fik virksomheden nye kunder, herunder en tidligere landsformand for G2. Det er en uskreven regel, at medlemmer har tavshedspligt, da de ofte udveksler fortrolige oplysninger. Der er hverken venner eller familiemedlemmer i netværket. Han ser alene medlemmerne i netværks-regi.

Møderne i netværket starter kl. 18.30, og den første time er der et fagligt indlæg. Ét af medlemmerne holder et oplæg, kaldet ’Indslag 2’. Oplægget vedrører en konkret problemstilling for det enkelte medlem. Medlemmet søger typisk om råd, hjælp eller input fra andre medlemmer. De resterende 4 timer taler de mere uformelt sammen og ’netværker’. Møderne har karakter af ledelsesfaglig erfaringsudveksling. Møderne havde tidligere flere faglige indlæg. I takt med at de har opbygget en vis fortrolighed, har de fleste aktiviteter været af social karakter. Selvom flere af arrangementerne er af social karakter, tilfører værdien heraf indirekte kunder til virksomheden. Det gælder f.eks. den årlige rejse. Rejsen gik i 2012 til Y5-by. Turen var udelukkende et socialt og kulturelt arrangement, hvor det primære formål var at knytte tætte bånd til hinanden. Programmet bestod blandt andet af en guidet tur i byen og på det lokale slot. Det er ikke utænkeligt at han har siddet med et andet medlem og hjulpet vedkommende med et regnskab over en gin og tonic. Han har ikke kunnet fakturere vedkommende for hjælpen, men hans arbejdsindsats har via medlemskabet enten skaffet nye kunder, eller plejet de eksisterende kunder. Netværket betaler flybilletten og overnatningen via kontingentet. Resten af fornøjelsen er for egen regning. Den årlige julefrokost er ikke faglig. Netværkets julefrokoster holdes i øvrigt sammen med netværkene i de andre aldersgrupper. Kontingentet går blandt andet til bespisning. Det er en vigtig del af fællesskabet at de spiser sammen. Værdien af maden har ikke i sig selv betydning. Tilstedeværelsen omkring maden har derimod en enorm betydning for den relation, der bliver skabt mellem medlemmerne. Dertil kommer at mødetidspunktet er sammenfaldene med aftensmåltidet.

Han har gennem mange år opbygget en større kundeportefølje, og han gør meget for at vedligeholde kontakten til sine kunder. Han vil ikke melde sig ud alene af den grund, at han vil miste en række kunder. De har i virksomheden bevidst prioriteret medlemskabet til deres netværk, da det øger kundetilgangen i virksomheden. De er udelukkende medlemmer af kommercielle årsager. Han har tidligere været medlem i et andet netværk, der ikke tilførte virksomheden nye kunder. Af den grund meldte han sig ud af det netværk.

Parternes synspunkter

H1 I/S har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Til støtte for den principale påstand skal følgende gøres gældende:

Reglerne om fradrag for driftsomkostninger er reguleret i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I bestemmelsen hedder det:

”Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;” 

I Juridisk Vejledning afsnit C,C.2.2.1.2 anføres bl.a.:

”Krav om driftsmæssig begrundelse
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Udgiftens størrelse eller nødvendighed

Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften.

Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejemål, kan derfor normalt trækkes fra. Dog skal også disse udgifter knytte sig til indkomsterhvervelsen, hvis der skal være fradragsret. Se SKM2013.557.ØLR.

Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Eksempler
En vurderingsudgift kunne trækkes fra, selvom den ikke havde været nødvendig. Se SKM2005.198.HR.”

I Juridisk Vejledning afsnit C.2.2.1.3 om afgrænsning over for private udgifter hedder det:

”Ikke fradrag for private udgifter, SL § 6, sidste del (stk. 2)

De fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for private udgifter. Se SL § 6, sidste del (stk. 2), som fastslår, at indkomsten er skattepligtig, selvom den anvendes til privatforbrug: "udgifter anvendt til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, ... til gaver eller på anden måde".

I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug.

Dette gælder fx udgifter til

  • beklædning og fortæring og
  • privat bolig og husførelse.

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovs-tilfredsstillelse.

Fradrag for visse udgifter

Fradragsret kan dog komme på tale, hvor

  • erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter,
  • eller, hvor der i øvrigt påvises en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Opdeling af udgifter

I praksis opstår der ofte spørgsmål om fordeling af en udgift på

  • fradragsberettigede driftsomkostninger og
  • privatudgifter

Dette gælder fx kørselsudgifter, repræsentationsudgifter, kursus- og rejseudgifter og fagforeningskontingenter.”

I Juridisk Vejledning afsnit C,C.2.2.4 hedder det:

”Udgifter til etablering eller udvidelse
Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer. Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SL § 6, stk. 2.”

I Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.16.3 hedder det bl.a.:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår anvendelsen er erhvervsmæssig i modsætning til en privat anvendelse.

Denne problemstilling opstår fx i forhold til ansattes medlemskab af netværksgrupper, hovedaktionærers/direktørers medlemskab af forskellige ledernetværk eller erhvervs-klubber. Der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk. Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold.”

Ifølge SL § 6, stk. 1, litra a er der som anført fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Det er således en grundlæggende betingelse for fradrags- og afskrivningsret, at der foreligger en kvalificeret forbindelse mellem de afholdte udgifter og indtægtserhvervelsen. Kan udgifterne ikke henføres til indtægterne, er der som udgangspunkt ingen fradragsret. Heri ligger dog ikke et krav om en streng kausal forbindelse mellem indtægten og udgiften, og det er derfor ikke en nødvendig forudsætning for fradragsretten, at udgiften direkte har medført en indtægt, jf. f.eks. TfS 1987.559 Ø om forgæves afholdte projektomkostninger. Udgifterne skal dog have tilstrækkelig sammenhæng med indtægtserhvervelsen, og udgifterne må ikke være driftsfremmede.

I nærværende sag er udgifter til kontingenter til foreningen G1 og rejser i forbindelse med medlemskabet af foreningen udelukkende afholdt af kommercielle hensyn.

I et konkurrencepræget marked, hvor det ikke er usædvanligt, at eksisterende kunder modtager henvendelser fra andre revisorer, må virksomheden som i andre konkurrenceprægede markeder gøre noget aktivt for at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende kunder.

Hvordan en virksomhed bedst kan tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende kunder, beror på almindelige kommercielle overvejelser, herunder hvordan man gør den potentielle kundekreds opmærksom på sin eksistens og på en måde, der tilskynder den potentielle kundekreds til at vælge sagsøger som revisor.

I revisionsbranchen, hvilket i øvrigt også kendes fra advokatbranchen m.fl., er det af central betydning for partnerne i virksomheden, at de hver især skal præstere en omsætning til virksomheden. Omsætning kræver et kundegrundlag, og det er af central betydning, at partnerne er i stand til at tiltrække nye kunder samt fastholde eksisterende kunder.

En revisionsvirksomhed er derfor nødt til at foretage sig noget aktivt med henblik på at promovere sig og derved tiltrække og fastholde kunder. Det er i den forbindelse relevant at forholde sig til, at der konkret er tale om en revisionsvirksomhed, hvor kerneydelsen er revision, udarbejdelse af regnskaber og økonomisk rådgivning. Ydelser som kunderne forventer, at alle revisorer i vid udstrækning er i stand til at udføre.

Som partner i et revisionsfirma, der er et konkurrencepræget marked, er det nødvendigt at forholde sig til på hvilken måde, denne kommercielle udfordring bedst håndteres. Eksempelvis kan annoncering være relevant for visse virksomheder med henblik på at sprede kendskabet og fastholde kendskabet til virksomheden. Efter sagsøgers opfattelse står udgifter til annoncering på ingen måde mål med det afkast, som annoncerne afstedkommer i relation til en revisionsvirksomhed af deres størrelse og art.
Sagsøger har aldrig brugt penge på annoncer, da det efter sagsøgers opfattelse hverken skaber værdi eller tilvejebringer nye kunder.

En anden strategi kunne være at tage kontakt til potentielle virksomheder og give dem tilbud på revisionsydelser mv., hvilket f.eks. kunne ske enten via telefoniske henvendelser til potentielle kunder eller ved at sende skriftligt materiale om sagsøger og eventuelt afgive skriftlige uopfordrede tilbud. Efter sagsøgernes opfattelse står indsatsen og udgifterne ved sådan aktivitet heller ikke mål med tiden og udgifterne hertil, ligesom egentlige tilbud uden kendskab til de potentielle kunder og disses reelle behov udgør en økonomisk risiko.

En tredje måde at komme i kontant med potentielle kunder på er at skabe en personlig relation til ledelsen hos andre virksomheder, f.eks. ved netværksmøder, hvor det netop handler om networking, og hvor det derfor heller ikke er malplaceret at gøre opmærksom på sin eksistens mv. Den personlige relation gør det langt lettere at tiltrække nye kunder og efterfølgende fastholde disse, ligesom relationen kan udvide den assistance, som kunderne ønsker. Samtidig giver erfaringsudvekslingen og sparringen med virksomhedsejere, ledere og mellemledere faglig indsigt, der både kan anvendes i forhold til sagsøgers interne interessenter som sagsøgers eksterne interessenter. Selvom networking er tidskrævende, er det sagsøgers opfattelse, at udbyttet af networkingen langt overstiger udgifterne og tidsforbruget hertil, og at denne aktivitet har været helt afgørende for en væsentlig andel af omsætningen hos sagsøger.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at en lang række virksomhedsindehavere ikke har en særlig præence for et bestemt revisionsfirma, og at nye kunder ofte henvender sig på baggrund af relationer og anbefalinger fra venner, bekendtskaber mv., hvorfor networking også af den grund er relevant for revisorer, dvs. at tilvejebringe en stor omgangskreds af personer, der begår sig i erhvervslivet, med henblik på at skabe og vedligeholde en sådan relation. Relationen kan samtidig virke som et værn mod, at kunderne skifter revisor.

For en lang række små og mellemstore virksomheder er revisor ofte den økonomiske og strategiske rådgiver, idet virksomheder af denne størrelse typisk ikke har en professionel bestyrelse. Da banker i dag kun sjældent yder økonomisk rådgivning til virksomheder, er den økonomiske og strategiske rådgivning i vidt omfang overladt til revisor, hvorfor relationen og tilliden til revisor ofte er afgørende for kundeforholdet, herunder om der etableres et kundeforhold.

For sagsøger er networking derfor den aktivitet, som skaber den relevante markedsføring og relation til potentielle kunder, ligesom den vedvarende networking medvirker til at fastholde de eksisterende kunder. 

Networking er med andre ord af helt afgørende betydning for sagsøger i relation til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Af samme grund deltager SL og IL i flere andre netværk, herunder bl.a. G50 og netværket omkring G51’s erhvervsafdeling med ca. 75-80 sponsorer (virksomheder). Eksempelvis er 31 kunder knyttet til netværket omkring G51, der tegner sig for omkring 10 pct. af SL og IL’s samlede omsætning.

Hensigten med medlemskaberne af G3 og G1 er og har altid været networking, herunder især uformelle erfaringsudvekslinger og sparring for virksomhedsejere, ledere og mellemledere i private virksomheder. Det er et forum, hvor man under tavshedspligt kan dele problemstillinger med andre erhvervsledere, herunder personaleforhold, finansieringsforhold, kunderelationer etc. Foreningen er virksomhedsledernes rådgivnings- og erfaringsmæssige supplement til deres bestyrelse, advisoryboard eller brug af konsulenter. Hertil er der samarbejde mellem den lokale forenings medlemmer og andre medlemmer af G2.

Udgifterne til G1 har afstedkommet nye og fastholdt eksisterende kunder. Udover den række af kunder, der er anført under faktum, er der en række kunder, hvor kundeforholdet er opstået som følge af henvisninger fra G1 medlemmer.

Det bemærkes i øvrigt, at det hverken er familie eller private venner, der er medlemmer af G1, og at det derfor ikke er private hensyn, der ligger bag medlemskabet.

Kontingentet til G1 anvendes delvist til husleje, kontingent til G2, foredragsholdere og rejse til udlandet af 2-3 dages varighed. Resten anvendes til spisning på møderne. Mange møder foregår hos ikke-tilknyttede virksomheder, som ønsker at vise deres virksomhed frem for denne gruppe af erhvervsledere. I 2017 var det f.eks. G53 i Y2-by samt G52/G42 A/S.

For så vidt angår G1 Y1-bys ture til udlandet, f.eks. Y5-by 2012 og Y4-by 2013, dækker klubben via kontingentet kr. 1.000-1.500 af udgifterne til turen, og med-emmerne bliver derudover opkrævet kr. 2.000-3.000. Beløbet dækker flybillet, transport og hotel. Kost er for medlemmernes egen regning.

Omfanget af indtægter, der udløber af medlemskaberne, påviser, at den kommercielle strategi om networking har virket udgifterne og tidsforbruget har i overflod generet omsætning til sagsøger. Den valgte strategi er med andre ord lykkedes. At konceptet i G1 så rummer nogle aspekter med privat islæt, er blot udtryk for det mindre i det mere, og må ud fra en samlet vurdering karakteriseres som uvæsentligt. Der er i den forbindelse henset til størrelsen af udgifterne set i forhold til antallet og størrelsen af den omsætning, som medlemskabet har genereret.
Samtidig bemærkes, at der ikke er afholdt reklameudgifter i form af sædvanlig målrettet annoncering i lokalaviser eller dagblade, hvilket understreger, at networking er afholdt af kommercielle årsager, idet virksomheder i et konkurrencepræget marked ikke kan undlade at gennemføre kommercielle aktiviteter med henblik på at fastholde og udvide kundeporteføljen.

At medlemskaberne af G1 udelukkende er baseret på kommercielle overvejelser understøttes af, at SL og IL er medlem af hver sin forening.

For så vidt angår udgifter til kontingent, så skal dette beløb betales, uanset om medlemmet har mulighed for at deltage i arrangementet. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at udgifter til bespisning kan fratrækkes efter reglerne om repræsentation.

Skatteministeriet har påberåbt sig Landsskatterettens kendelse i TfS 1993,162. Sagen angik en ERFA-Gruppe, der bestod af bagermestre og deres hustruer. ERFA-Gruppen havde til formål at virke for medlemmernes fælles interesser gennem samarbejde og koordinering af produktudvikling, regnskabsanalyse, fællesindkøb, erhvervs- og konkurrencefremmende foranstaltninger samt udveksling af recepter, organisationserfaring og lignende. Landsskatteretten fandt, at kontingentbetalingerne i det foreliggende tilfælde, hvor de overvejende var medgået til betaling af fortæringsudgifter for medlemmerne i forbindelse med nævnte arrangementer, ikke fuldt ud kunne anses for fradragsberettigede driftsudgifter, der var medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6a. 
Det var således i en situation, hvor bagermestrenes hustruer var en del af ERFA-Gruppen, at fortæringsudgifterne ikke kunne anses for erhvervsmæssige. Sagen tager i øvrigt ikke stilling til udgifter, der knytter sig til ”networking” og ses derfor ikke at være relevant ved bedømmelsen af nærværende sag.

Skatteministeriet har endvidere påberåbt sig Højesterets dom i U.2010.2913 (SKM2010.549.HR). Sagen i U.2010.2913 angik en sangerinde, der havde foretaget fradrag for udgifter til scenebeklædning og make-up m.v. med i alt 22.199 kr., hvoraf skattemyndighederne alene havde godkendt et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. Sangerinden påstod, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede. Højesteret fandt, at sangerinden ikke var berettiget til fradrag ud over det skønsmæssige fradrag, idet udgifterne som udgangspunkt ikke var fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sangerinden havde endvidere ikke dokumenteret, at merudgifterne var nødvendige for indkomsterhvervelsen, idet det ikke var godtgjort, at scenetøjet var udsat for større slid end almindeligt tøj. Højesteretssagen angår således udgifter til beklædning, hvilket adskiller sig væsentligt fra nærværende sag, hvor udgifterne til networking har været af afgørende betydning for tilvejebringelse og opretholdelse af en væsentlig del af omsætningen. I Højesteretssagen blev der i øvrigt indrømmet delvist fradragsret.

I relation til Skatteministeriets bemærkninger (duplikken side 3) om, at udgifter til golf- og fodboldklubber heller ikke er fradragsberettigede, uanset de andre deltagere er potentielle kunder eller eksisterede kunder, skal det anføres, at networkingen ved deltagelse i G1 er målrettet foreninger med medlemsdeltagelse af virksomhedsejere og erhvervsledere.

I relation til praksis for netværksmøder kan der henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2012.565.SR. Sagen i SKM2012.565.SR angik en forening, der havde til formål at styrke netværket og udveksling af erfaring og viden mellem erhvervsledere i området. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt deltagerne ville være skattepligtige af medlemskontingenterne på 12.000 kr. årligt for deltagelse i 6 møder. Møderne indeholdt bl.a. en nytårskur med bespisning og musik samt en generalforsamling i udlandet. Såvel Skatteministeriet som Skatterådet fandt, at medlemskab i foreningen for det konkrete indkomstår havde en sådan erhvervsmæssig karakter, at medlemmerne ikke skulle beskattes af værdien heraf.
Afgørelsen understreger, at den skattemæssige stilling tager afsæt i den kommercielle bevæggrund for deltagelse i netværksgruppen, uanset den særskilte praksis for fortæring, beklædning og rejseudgifter.

Sammenfattende gøres det gældende, at de afholdte omkostninger til G1 alene sigter på at tilvejebringe og fastholde sagsøgers kundekreds, hvorved bemærkes, at sagsøger oppebærer en væsentlig omsætning, der knytter sig til medlemskabet af G1. Samtidig er der tale om yderst beskedne udgifter set i lyset af størrelsen af den omsætning, der knytter sig til medlemskabet af G1. I den konkrete situation er udgifterne således afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor der er fradragsret for de i 2012 afholdte udgifter på 17.450 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte for den subsidiære påstand skal følgende gøres gældende:

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at Retten måtte finde, at der alene er fradrag for en del af de afholdte udgifter. Således vil f.eks. udgifter til bespisning med kunder kunne fratrækkes med 25 pct., jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Endvidere indebærer udgifter til fortæring på restauranter og lignende merudgifter for deltagerne, hvilke merudgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Tillige vil en erhvervsmæssig andel af rejseudgifterne være fradragsberettigede…”.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er fradrag for udgifterne til G1, idet udgifterne må anses som private udgifter.

I både G1 Y1-by og G1 Y2-by har aktiviteterne haft et socialt præg, der har været uden relevans for driften af H1 I/S. Dertil kommer, at betalingerne til foreningerne er blevet anvendt på at dække private udgifter såsom bespisning og rejser.

Under disse omstændigheder er kontingentbetalingerne privatforbrug for interessenterne, jf. tilsvarende UfR 2010.2913 H og TfS 1993, 162 LSR. Det private islæt udelukker fradrag, uanset om medlemmerne måtte have mulighed for at networke og drøfte faglige problemstillinger, jf. UfR 1980.548 H. 

Spørgsmålet om fradragsret skal afgøres efter statsskattelovens § 6, der har følgende ordlyd: ”§ 6: Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: 
a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; (…)
Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde: ” (mine understregninger)

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er således fradragsberettigede. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, jf. TfS 1996,250 VLR. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2004.162.HR. Det gælder også kontingenter til en forening.

Hvis kontingentet primært anvendes til dækning af udgifter, der i udgangspunktet har privat karakter, skærpes kravene til bevis for den aktuelle tilknytning til driften, jf. SKM2010.549.HR om en sangerindes udgifter til tøj og makeup mv. Og hvis aktiviteterne i foreningen vedrører f.eks. generelle og samfundsmæssige forhold frem for erhvervsmæssige emner, skærpes bevisbyrden yderligere. For så er heller ikke aktiviteterne erhvervsmæssigt relevante. Og hvis hverken aktiviteterne eller udgifterne er erhvervsmæssigt relevante, er tilknytningen til virksomhedens drift ikke til stede.

Et kontingent til en forening, der ikke er relevant for virksomhedens drift, er ikke fradragsberettiget. I så fald betragtes kontingentet til medlemskab af foreningen som en privat udgift. Det gælder på linje med afholdelse af f.eks. fødselsdage, hvor domstolene har anlagt en klar linje, hvorefter sådanne arrangementer ikke har erhvervsmæssig karakter, da udgiftsafholdelsen har et personligt eller privat islæt, jf. UfR 1980.548 H. Det gælder uanset, om arrangementet primært afholdes for ansatte og forretningsforbindelser.

Det ændrer ikke herpå, at der evt. skabes kunderelationer gennem arrangementet. Det private/personlige islæt udelukker i disse tilfælde fortsat fradrag. Tilsvarende gælder medlemskab af foreninger. Ellers ville kontingenter til f.eks. golf-, cykel- og fodboldklubber også pludselig kunne være fradragsberettigede.

Der er ikke konkrete oplysninger om de generelle aktiviteter i G2. Rettens bedømmelse skal derfor foretages for hver forening for sig, jf. pkt. 3.1 og 3.2, nedenfor. For begge foreninger gælder dog, at der ikke er påvist sammenhæng mellem udgiftsafholdelsen og virksomhedens kundebase, jf. pkt. 3.3, nedenfor.

H1 I/S har oplyst (replikken, side 3, 2. afsnit), at møderne i G1 foregår i et forum, hvor man under tavshedspligt kan dele problemstillinger om diverse forhold med andre erhvervsledere. Det er imidlertid udokumenteret, at der skulle være tavshedspligt, eller at alene erhvervsledere optages som medlemmer.
H1 I/S har trods opfordring (6 og 7) ikke dokumenteret forholdene, og det kan derfor ikke lægges til grund ved sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

3.1  G1 Y1-by (SL)
Af vedtægterne for G1 Y1-by (bilag A) fremgår, at der afholdes 11 årlige møder og et uofficielt sommerarrangement (pkt. 4.1), samt at der afholdes henholdsvis julefrokost og fødselsdagsfest én gang årligt (pkt. 4.8). Til alle møder er der fællesspisning og fri bar. Der må deltage kvinder til julefrokost og fødselsdagsfest, hvilket må forstås sådan, at ledsagere må deltage ved disse arrangementer.

Møderne i G1 Y1-by har haft følgende indhold i 2012 (bilag 6):

 Besøg og rundvisning hos kunstneren MK med spisning i Y7-by (bilag 7) (24. september)

 Sportsdyst i Y3 med spisning i klublokalerne (bilag 8) (22. oktober)

 Julefrokost (24. november)

 ”Arrangement 1” (bilag 9) (10. december)

I 2013 bestod aktiviteterne efter programmet bl.a. i ét virksomhedsbesøg, et møde med en bjergbestiger og en operatur til Y8-by med ledsagere, hvor ”klubben betaler operabilletten til tableren, resten er for egen regning”. Herudover afholdes der ved hvert møde ”Indslag 2”, hvor ét medlem holder et oplæg på tre minutter.

Det stemmer overens med, at det fremgår af vedtægternes pkt. 4.5-4.8, at der til hvert møde skal være et indlæg/en aktivitet fra et medlem, og at møderne herudover kan bestå af f.eks. ”foredrag, virksomhedsbesøg, egobranche, social sammenkomst eller afslappet samvær med mulighed for udveksling af erhvervserfaringer eller lignende”.
De faglige oplæg har ubestridt ikke haft karakter af ajourføring eller vedligeholdelse af interessenternes faglige uddannelse som revisorer.

Programmerne for møderne viser videre, at der heller ikke i øvrigt er nogen sammenhæng med interessenternes faglige virke. Aktiviteterne i foreningen må betragtes som rent private – der er jo tale om helt generelle samfundsmæssige emner.

Herudover er der oplyst om weekendture til udlandet – Y5-by i 2012. For sådanne weekendture gælder en formodning for, at de har privat karakter og ikke nogen konkret og direkte forbindelse med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, jf. UfR 1987.353 H, UfR 1989.1052 H og SKM2010.177.ØLR, der alle angår rejseaktivitet direkte i regi af den erhvervsdrivende virksomhed. Der gælder mindst lige så strenge krav til rejseaktiviteter i regi af foreninger, som virksomhedsejerne personligt deltager i.

Trods opfordring (3) har H1 I/S ikke dokumenteret den nærmere aktivitet på rejserne, og det må derfor lægges til grund, at aktiviteterne har været af privat karakter. Rejseudgifterne er dermed meget langt fra at være fradragsberettigede udgifter til networking/reklame. Udgifter til weekendturene er tværtimod private udgifter, der ikke har nogen forbindelse til H1 I/S s indkomstskabende aktiviteter. Det gælder, uanset om udgifterne afholdes i regi af en forening.

Kontingentet til G1 Y1-by for 2012 udgjorde 4.500 kr. H1 I/S har oplyst, at mellem 1.000 og 1.500 kr. af kontingentbetalingen er blevet anvendt til dækning af udgifter forbundet med rejserne.

Derudover har H1 I/S betalt (bilag B)

 200 kr. for ”afbud/bøder”,

 250 kr. for en julefrokost,

 2.300 kr. yderligere for turen til Y5-by og

 1.200 kr. yderligere for oplevelsesturen til Y6-by.

Samlet har H1 I/S betalt 8.450 kr. til G1 Y1-by i indkomståret 2012. Trods opfordring (1) har H1 I/S ikke dokumenteret, hvordan kontingentbetalingerne er blevet anvendt. Retten må derfor ved prøvelsen lægge til grund, at betalingerne i det hele er blevet anvendt til mad og drikke samt rejser.

En bødekasse – og dermed betalingen på 200 kr. – er desuden kendetegnende for en social forening, hvor bødekassens midler anvendes som tilskud til sociale arrangementer til alkohol eller lignende.

Samlet set har aktiviteterne i G1 Y1-by ikke haft nogen relevans for driften af H1 I/S. Og betalingerne er alene blevet anvendt til dækning af udgifter af privat karakter. Uanset om der derigennem er skabt eller vedligeholdt et kundenetværk, er kontingentet (og øvrige betalinger) ikke fradragsberettiget.

Den blotte mulighed for networking er nemlig ikke tilstrækkelig – under de foreliggende omstændigheder – til undtagelsesvis at anse udgifter af den pågældende karakter for fradragsberettigede.

3.2  G1 Y2-by (IL)
H1 I/S har foretaget følgende betalinger til G1 Y2-by for indkomståret 2012 (bilag B):

 Kontingent, 1. halvår, IL, kr. 3.000,-

 Kontingent, 2. halvår, IL, kr. 3.000,-

 Kulturtur, IL, kr. 3.000,-

Der er ikke oplyst om det nærmere indhold af møderne. Det fremgår blot, at der i løbet af 2012 skal afholdes 11 arrangementer, hvoraf to er kanotur og julefrokost. Herudover blev der arrangeret en kulturtur. Ved hvert af møderne fremgår i øvrigt blot et navn på ét medlem. Da H1 I/S ikke har dokumenteret det præcise indhold af møderne – uanset at være blevet opfordret (2) hertil – må det lægges til grund, at mødernes indhold har været uden erhvervsmæssig relevans, og at møderne i hvert fald ikke har haft karakter af ajourføring.

Der er oplyst om en kultur-tur, hvortil der er betalt 3.000 kr. i egenbetaling, udover den andel, der dækkes af kontingentet. Der er trods opfordring (3) ikke oplyst om det nærmere indhold af rejsen, og det må derfor – som for weekendturene i G1 Y1-by – lægges til grund, at det er en rejse af privat karakter uden relevans for H1 I/S s erhvervsmæssige aktivitet.

Herudover er oplyst om foreningens økonomi ved fremlæggelse af årsrapport for 2012 (bilag 12). Heraf fremgår (bilag 12, side 4), hvordan foreningen alene har oppebåret indtægter gennem egenbetaling for kulturtur og kontingentindbetalinger.

Af resultatopgørelsen (bilag 12, side 4) fremgår det videre, at foreningens absolut største udgiftspost har været en kulturtur, der har kostet henholdsvis kr. 93.000,- i indkomståret 2011 og kr. 65.577,- i 2012. Herudover er der begge år anvendt cirka kr. 8.000,- på julefrokosten og henholdsvis kr. 2.873,- i 2012 og kr. 1.000,- i 2011 på ”værtindeblomster og gaver”. Den sidste udgiftspost er kontingent til G54 på henholdsvis kr. 4.000,- i 2011 og kr. 3.600,- i 2012.

Foreningens regnskab antyder, at der har været ni medlemmer i afdelingen, da kontingentindtægten er ni gange IL’s betaling, og at kun fem heraf har været med på weekendturen, hvor egenbetalingen er fem gange IL’s betaling. Det tydeliggør, at udgifterne er afholdt i interessenternes private interesse, hvor der alene er mulighed for at danne et meget lille netværk. Weekendturen får nærmest karakter af en storbyferie for fem venner, uanset om H1 I/S har oplyst, at medlemmerne i G1 ikke er private venner eller familiemedlemmer. Og weekendturen kostede ifølge regnskabet 65.000 kr. for de formodentlig fem deltagere, mens foreningens samlede indtægter for året var 69.000 kr.

Julefrokost og lejlighedsgaver har ligeledes et betydeligt privat islæt, som forstærkes, hvis gaverne ydes inden for en meget lille kreds (tilsyneladende ni personer).

Regnskabet viser dermed, at kontingentet (og egenbetalingen til kulturtur) helt overvejende anvendes til sociale arrangementer og en årlig rejse, der ikke har nogen erhvervsmæssig relevans. Foreningens udgifter underbygger således, at hovedformålet med foreningen er af social og ikke erhvervsmæssig karakter.
Der er f.eks. ingen udgifter til faglige arrangementer.

Samlet set har aktiviteterne i G1 Y2-by ikke haft nogen relevans for driften af H1 I/S. Og kontingentbetalingerne er alene blevet anvendt til dækning af udgifter af privat karakter. Uanset om der derigennem er skabt eller vedligeholdt et kundenetværk til de otte andre medlemmer, er udgiften ikke fradragsberettiget.

3.3  Der er ikke påvist sammenhæng mellem udgift og drift

Selv hvis retten finder, at det sociale element ikke er så dominerende, at medlemskabet skal anses for en ren privat udgift, gøres det gældende, at der alligevel ikke er fradrag, idet der ikke er bevist en sammenhæng mellem udgifterne og selskabets drift.

Det er udokumenteret, at medlemskabet af foreningen har medvirket til at opretholde interessentskabets omsætning, og dermed at udgiften blev afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

H1 I/S har oplyst, at 15 % af omsætningen for de to interessenter, der var medlem af G1 i 2012, stammede fra kunder, der selv var medlem af foreningen, eller havde familiemedlemmer, der var medlem af foreningen (jf. side 1 af Landsskatterettens afgørelse). Trods opfordring (8) er der imidlertid ikke fremlagt medlemslister, hvoraf det fremgår, at kunderne har været medlem af foreningerne i de relevante indkomstår. Det kan derfor ikke lægges til grund, at 15 % af omsætningen for de to interessenter kan henføres til G1-medlemmer eller slægtninge til medlemmer.

H1 I/S har dermed ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem udgiften og indtægtserhvervelsen, jf. TfS 1996, 250 Ø. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget…”.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst ”bliver at fradrage driftsomkostninger”. Driftsomkostninger er i bestemmelsen defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Derimod er den beregnede skatteindtægt, jf. § 6, stk. 2, skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, herunder om den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed.

Af Den Juridiske Vejledning fra SKAT, under afsnit C,C.2.2.1.2 fremgår det, at driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Der skal således være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Heri ligger, at afholdelsen af udgiften ligger inde for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.

Det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvis et kontingent primært anvendes til dækning af udgifter, der som udgangspunkt har privat karakter, skærpes kravene til bevis for den aktuelle tilknytning til driften. Såfremt aktiviteterne i netværket vedrører f.eks. generelle og samfundsmæssige forhold frem for erhvervsmæssige emner, skærpes bevisbyrden yderligere.

Ud fra en samlet vurdering af de fremkomne oplysninger om G1 Y2-by, finder retten, at H1 I/S ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten lægger vægt på, at det ikke er godtgjort, at indholdet af aktiviteterne i foreningen er af erhvervsmæssig karakter. H1 I/S har ikke fremlagt vedtægter for foreningen, ligesom den fremlagte oversigt over plan og mødedatoer for 2012 ikke nærmere redegør eller uddyber de enkelte aktiviteter i foreningen. Dertil kommer, at der ikke er fremlagt dokumentation for indholdet af foreningens årlige kulturtur.
Henset hertil, og da kontingentet og udgifterne til rejsen, ifølge foreningens årsrapport for 2012, alene har dækket udgifter af privat karakter, finder retten, at der ikke foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og indkomsterhvervelsen.

Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne om G1 Y1-by, findes der ikke at foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og indkomsterhvervelsen. Retten har lagt vægt på, at foreningens vedtægter ikke stiller krav til det erhvervsmæssige indhold, men at det sociale aspekt tværtimod er betonet klart og tydeligt. Aktiviteternes sociale karakter fremgår ligeledes i foreningens program og indkaldelser, hvor der primært er anført aktiviteter, der må betegnes som vedrørende generelle samfundsmæssige forhold, herunder eksempelvis besøg hos en kunstner og sportsdyst. Dette understøttes af SL’s forklaring om, at de fleste arrangementer er af social karakter, og at de som regel benytter 4 af de 5 planlagte timer pr. møde på at tale med hinanden mere uformelt. SL har tillige forklaret, at tilstedeværelsen omkring maden har en central betydning for den relation, der bliver skabt mellem medlemmerne, idet formålet hermed er at knytte tættere relationer i en lille lukket personkreds. Dertil kommer, at 2 ud af 11 af foreningens årlige arrangementer er henholdsvis julefrokost og fødselsdagsfest, hvor ægtefæller ligeledes kan deltage, og at der ifølge foreningens vedtægter er fællesspisning og fri bar ved hvert møde. Den begrænsede erhvervsmæssige relevans kommer ligeledes til udtryk ved, at det faglige indslag til møderne hedder ”Indslag 2”, og at dette indslag i medfør af foreningens vedtægter i stedet kan erstattes af en aktivitet. Indholdet af ”Indslag 2” har efter det oplyste ikke karakter af ajourføring eller vedligeholdelse af deres faglige uddannelse som revisorer. SL har vedrørende udlandsrejsen forklaret, at der udelukkende var tale om et socialt og kulturelt arrangement, hvorfor retten finder, at rejsen har privat karakter, og at der ikke er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Retten har tillige lagt vægt på, at foreningen, jf. foreningens vedtægter sammenholdt med SL’s forklaring, har benyttet kontingentet til at dække udgifter, der har privat karakter.

Medlemskaberne i G1 Y1-by og G1 Y2-by har – udover aktiviteternes og udgifternes private karakter – tillige et klart og tydeligt formål af privat karakter. Retten finder således, at H1 I/S ikke har påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne til henholdsvis G1 Y2-by og G1 Y1-by. Dette gælder, uanset om der tillige måtte være en driftsmæssig fordel knyttet til, at H1 I/S via medlemskaberne i foreningerne – plejer eksisterende kunderelationer og skaber nye kunderelationer.

Henset hertil har H1 I/S ikke fradragsret for udgifterne til kontingent til foreningerne og rejser i forbindelse hermed. Skatteministeriet frifindes for H1 I/S ’s principale påstand.

På baggrund af de fremkomne oplysninger om de afholdte udgifter, finder retten, at de af IL og SL afholdte udgifter til måltider, drikkevarer, underholdning, fornøjelser, rejser og udflugter, alene har dækket deres egne udgifter. Udgifterne er ikke afholdt over for andre personer, og har således ikke karakter af kommerciel gæstfrihed, hvorfor de ikke kan fradrages som repræsentationsudgifter i medfør ligningslovens § 8, stk. 4, jf., stk. 1. Skatteministeriet frifindes for H1 I/S ’s subsidiære påstand.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 22.500 kr. inklusiv moms. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

H1 I/S skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 22.500 kr. inklusiv moms.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.