Dato for udgivelse
16 Jul 2019 14:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Jun 2019 13:54
SKM-nummer
SKM2019.377.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
B-925/18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Udbytte, selskab, uafhængigt, låneaftaler, udlån
Resumé

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed.

Appellantens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til appellantens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af appellantens selskab. Appellanten og ejeren af det uafhængige selskab var venner og gamle kolleger.

Byretten havde lagt til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til hustruen var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til hustruen, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af skatteyderens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra dette selskab. Byretten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet skatteyderens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.

Østre Landsret tiltrådte med nogle yderligere bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at lånekonstruktionen er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Landsretten anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det andet selskab ikke havde en sådan forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 med hverken appellanten eller hans hustru, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 E, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2019-2 C.B.3.5.3.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.395.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 14-2657896


Parter

A

(advokat Peter Clemmen Christensen) mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsretsdommerne

Nikolaj Aarø-Hansen, Lone Kerrn-Jespersen og Dorte Nørby (kst.)

Retten i Roskildes dom af 19. juni 2018 (BS 8A-1058/2017) SKM2018.395.BR er anket af A med påstand om, at aktieindkomsten for 2012 nedsættes med 3.500.000 kr. til det selvangivne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A samt vidneforklaring af SL og WJ.

A har forklaret bl.a., at det var LP, der krævede, at der skulle være et dokument vedrørende lånet på 5 mio. kr. til G2. Han blev rystet, da han fik at vide, at det var et ulovligt lån. De ønskede straks at få det bragt på plads. Henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen fik de i maj 2012. Denne henvendelse angik lånet til ham. Det lån blev indfriet med det samme. På det tidspunkt gik det op for dem, at der også var et problem med lånet på 5 mio. kr. SL havde nogle likvide midler, og de blev brugt til at nedbringe lånet henover sommeren 2012, ligesom der blev overført aktiver – efter ekstern vurdering.

Før mødet i banken den 19. juli 2012 havde de haft et møde med revisor IU, og der var lagt en plan for Lottes virksomhed med virksomhedsomdannelse. Banken var positiv, så de havde ro på. Han talte efterfølgende med WJ, som han vidste havde likviditet. WJ gav i juli 2012 tilsagn om at yde et lån i størrelsesordenen 3 til 3,5 mio. kr. Lånet blev ikke ydet på det tidspunkt, da de stadig arbejdede med værdiansættelsen af aktiverne i Lottes virksomhed. Han tør ikke sige, om det var ham eller SL, der talte med WJ om selve udbetalingen. Han tror egentlig, at det var SL.

Det skete i slutningen af august 2012. I slutningen af august 2012 kom den anden henvendelse fra Erhvervsstyrelsen. På det tidspunkt var lånet nedbragt til omkring 3-3,5 mio. kr.

Det viste sig, at WJ manglede likviditet til at yde lånet. Det skyldtes, at han kort forinden havde været nødt til at indfri et lån i schweizerfranc. De drøftede situationen, og han nævnte, at han selv havde likviditet i G1, som WJ var velkommen til at låne. Det har været i slutningen af august 2012, at de talte om det. Det var fra starten meningen, at SL skulle låne pengene af WJs selskab. WJ var helt tilfreds med 3 % i rente. Adgangen i låneaftalen til debitorskifte skyldtes, at de vidste, at der var en virksomhedsomdannelse på vej, og det vidste WJ også.

SL har forklaret bl.a., at det i starten var A, der havde dialogen med WJ om lånet. Udbetalingen af lånet kom også i stand via A.

WJ har forklaret bl.a., at G4 primært var et investeringsselskab, hvor han havde placeret sine midler. Han investerede i værdipapirer, men fik voldsomme tab i 2008. Han brugte de resterende midler til at købe sig ind i G5. Baggrunden for lånet til SL var, at han gerne ville hjælpe hende, og samtidig ville han kunne investere nogle penge uden den samme risiko som hans tidligere investeringer i aktier. Han har også haft investeret i en fodboldklub, hvilket skyldtes passion. A og han har arbejdet tæt sammen og har også drøftet private ting. Første gang A nævnte spørgsmålet om et lån, var i juli 2012. A fortalte, at SL havde planer om at etablere et anpartsselskab. Han svarede A, at han gerne ville hjælpe, hvis han kunne. De talte ikke om, hvornår mere præcist lånet skulle bruges, men det var i proces. Årsagen til, at han ikke havde likviditet til at yde lånet, var, at han måtte indfri nogle valutalån. Fra at være likvid havde han pludselig ikke likvider af betydning. Af sine papirer kan han se, at han medio august 2012 har indfriet sine schweizerfranclån. I juli 2012 var han ikke klar over, at lånene ville blive kaldt i august 2012. Som han husker det, talte han ikke mere med A om lånet, før låneudbetalingen blev aktuel. På det tidspunkt fortalte han A, at han ikke længere havde likviditet til at yde lånet. Han var ked af, at han ikke kunne leve op til sine forpligtelser. A foreslog så, at han kunne låne et tilsvarende beløb fra G1. Selvom SL måtte gå konkurs, ville han føle sig forpligtet til at indfri lånet til G1.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende anført, at lånet fra G1 til G4 ikke var en planlagt transaktion, der skulle indgå i en større lånekonstruktion mellem de tre parter. Der var tale om to separate beslutninger, der førte til låneaftalerne, hvilket understøtter, at de to lån skal vurderes hver for sig og ikke kan ses som en samlet transaktion.

Hvis A og hans hustru havde haft til hensigt at yde et ulovligt aktionærlån, havde de ikke haft anledning til først at bede banken om et låntilbud. Det var alene en forretningsmæssig begrundelse, der betød, at man afsøgte mulighederne for et privat lån. På tidspunktet for dialogen med G4 var det ikke en del af konstruktionen, at der skulle ske et tilsvarende lån/sikkerhedsstillelse fra G1. Som følge af kategoriseringen af G4’s lån til SL som et anfordringslån kan det ikke tillægges afgørende betydning, at det for dette lån var muligt at foretage et debitorskifte uden samtykke fra kreditor. Kreditor kunne altid blot kræve lånet indfriet på anfordring.

Skatteministeriet har supplerende anført, at WJs forklaring om, at hans investeringsselskab ikke havde likvide midler, yderligere understøtter, at de omhandlede to låneaftaler må vurderes under et, og at As selskab, G1, gennem det etablerede lånearrangement stillede midler til rådighed for sin hustru, SL , således at hun kunne tilbagebetale sit lån til G1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Uanset forklaringerne for landsretten om, at WJ og A allerede i juli 2012 drøftede muligheden for, at G4 kunne låne penge til SL , er det ikke bevist, at der på dette tidspunkt blev indgået en endelig aftale herom, allerede fordi SLs endelige kapitalbehov endnu ikke var kendt. Med henblik på nedbringelse af det ulovlige aktionærlån fra G1 pågik der således på dette tidspunkt en værdiansættelse af aktiverne i hendes personligt drevne virksomhed.

Efter indholdet af låneaftalerne mellem hhv. As selskab, G1 og WJs selskab G4, hhv. G4 og As hustru, SL , lægges det til grund, at begge aftaler blev indgået den 10. september 2012. Efter WJs forklaring for landsretten må det lægges til grund, at det på dette tidspunkt var klart, at G4 ikke selv havde likviditet til at yde lånet til SL .

Med disse bemærkninger tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at den nævnte lånekonstruktion er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet G1 reelt har stillet midler til rådighed for SL . Det kan ikke føre til en anden vurdering, at G4 ubestridt ikke har en sådan forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 med hverken A eller SL, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 80.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 80.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.