Dato for udgivelse
16 Jul 2019 13:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Jul 2019 09:55
SKM-nummer
SKM2019.376.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-33553/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Fri bolig, fri parkering, bevisbyrde, reel, bopæl, selskab
Resumé

Et selskab havde lejet en lejlighed med tilhørende parkeringspladser. Selskabets eneste aktivitet var at fremleje de enkelte værelser i lejligheden og parkeringspladserne.

Skatteyderen var direktør i selskabet, og selskabet var i perioden ejet af hans datter og senere hans kæreste. Skatteyderen gjorde gældende, at det var den faktiske private benyttelse, der skulle beskattes, og at Skatteministeriet ikke havde bevist, at han rent faktisk havde benyttet de værelser, som ikke var udlejet, og parkeringspladserne.

Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderen ikke havde modtaget løn for sit arbejde i selskabet, og at skatteyderen havde ændret forklaring vedrørende parkeringspladserne flere gange. Ligeledes bemærkede landsretten, at et vidne havde forklaret, at det var blevet gjort ham klart ved indflytning, at den ene del af lejligheden tilhørte skatteyderen.

Landsretten tilsidesatte herefter skatteyderens forklaring.

Af de grunde som anført af byretten stadfæstede landsretten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at han ikke havde haft råderet over værelserne og parkeringspladserne, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Reference(r)

Skatsskattelovens § 4

Ligningslovens § 16, stk. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2 C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2 C.A.5.13.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.524.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-0220430


Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsretsdommerne

Steen Mejer, Thomas Lohse og Lars Larsen Lihme (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Retten på Frederiksberg har den 19. juli 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS9535/2017-FRB (BS G-298/2017)) SKM2018.524.BR.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået dommen stadfæstet, subsidiært, at ansættelsen af As indkomst vedrørende værdi af fri bolig og fri parkering i indkomstårene 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten vedrørende udlejning af parkeringspladser fremlagt mailkorrespondance mellem advokat Leo Jantzen og advokat Peter Giersing samt oversigt over indbetalinger, der angiver, at der er modtaget indbetalinger fra blandt andet advokatfirmaet G1. Det fremgår ikke af oversigterne, hvor de hidrører fra, eller hvem der har ”udstedt” dem.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. IS har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret, at forvirringen omkring parkeringspladserne skyldes, at det kniber lidt med hukommelsen, og derfor har der været skiftende forklaringer. Det var muligt for lejere af beboelsesværelser at leje en parkeringsplads, hvis den pågældende lejer havde bil. Det typiske har dog været, at parkeringspladserne var knyttet til erhvervslejedelen af lejligheden.

Der har altid været tre pladser. Den ene plads er ved en garage ved Y1-adr.. Det er således ikke en egentlig garage.

Forevist oversigt over indbetalinger har A forklaret, at det er kvitteringer fra banken. G2 lejede en plads først.

Forevist billede af parkeringspladser beliggende ved Y2-adr. og ved trappen til Y3-adr. har A udpeget de tre parkeringspladser. De to pladser er dem ved siden af træet midt i billedet, og den sidste er placeret ved garagen for enden af gaden.

Forevist skønsrapporten side 3, 2. afsnit, hvoraf det fremgår: ”Derudover oplyste lejeren A at der til lejligheden var lejet en p-plads på Y2-adr. samt p-plads (kaldet garage i temaet) i parkeringskælder ovre på den anden side af Y3-adr. (Det var ej heller muligt at skaffe sig adgang til denne under gennemgangen.”, har A forklaret, at der skulle have stået ”ved parkeringskælder”.

G3 startede lejemålet den 17. januar 2008. G3 var et personligt ejet selskab, som han gerne ville køre videre med. Han skiftede navn i 2016, da han flyttede til Y4-by. Dette selskab havde frem til 12. februar 2016 adresse i Y5-område, men på det tidspunkt hed det ikke G3.

Han kan ikke huske, hvorfor navnet ikke blev ændret i 2008.

IS har forklaret, at han har boet Y3-adr. fra januar 2010 og cirka seks måneder frem.

Forevist plantegning over lejemålet har vidnet forklaret, at han boede i den ende af lejligheden, hvor køkkenet ligger. Hans værelse er ikke med på tegningen. Der boede tre andre lejere. Han mødte ret ofte A i lejligheden.

Det var i køkkenet, at han mødte A. Det var vidnets klare indtryk, at A boede i lejligheden. A boede i den modsatte ende af lejligheden. Han har både mødt A om morgenen og om aftenen. A havde også en hustru/kæreste, som vidnet ofte mødte i køkkenet, når A og hans hustru/kæreste lavede mad.

Han har også mødt A i lejligheden en lørdag. Der var en hund i lejligheden, og han er ret sikker på, at det var As hund eller kærestens hund.

Vidnet har kun to gange været i den anden ende af lejligheden. Da han flyttede ind, blev det gjort klart, at den ene ende var forbeholdt lejerne, og den anden ende var forbeholdt A. Han er ret sikker på, at han skrev under på lejekontrakten i værelse 7.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at vidnet IS's forklaring ikke har nogen betydning for sagens afgørelse.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at IS's forklaring klart underbygger ministeriets opfattelse af sagen, og at det på baggrund heraf endvidere er godtgjort, at A faktisk benyttede værelserne til beboelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har ikke modtaget løn for sit arbejde for selskabet. Der er ingen oplysninger om, at selskabet har forsøgt at udleje de i sagen omhandlede værelser, uanset at formålet med selskabet netop var udlejning af værelser. Af lejekontrakterne med de øvrige lejere er anført, at ”lejer er gjort opmærksom på, at værelset er en del af udlejers bolig…”

IS, der var lejer af et beboelsesværelse i en del af den omhandlede periode, har endvidere forklaret, at han flere gange har mødt A og dennes kæreste i lejlighedens køkken, samt at det ved indflytning blev gjort vidnet klart, at den ene del af lejemålet var forbeholdt A.

Med hensyn til parkeringspladserne bemærker landsretten, at A under sagens forløb er kommet med flere forskellige forklaringer om antallet, benyttelsen og den faktiske placering af disse. De fremlagte bilag vedrørende indbetaling af leje for parkeringspladserne fremstår endvidere ikke som udstedt af en bank.

På den baggrund tilsidesætter landsretten As forklaring, som i øvrigt på afgørende og væsentlige punkter har ændret karakter under sagen.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det er A, der skal godtgøre, at han ikke har haft råderet over de ikke udlejede lokaler og parkeringspladserne.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, er landsretten enig i byrettens resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter