Dato for udgivelse
02 Jul 2019 07:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2019 11:18
SKM-nummer
SKM2019.347.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
BS-29464/2018-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Transport, ansat, mindreårig, barn, passager, familie, privat, personbefordring, frivillige, erhvervsmæssig, interesse, nødvendig, børnepasning, pasningsbehov, ulønnet arbejde
Resumé

Sagen angik, om en skatteyder i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, skulle betale fuld registreringsafgift af et køretøj, som var indregistreret som mandskabsvogn uden afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. SKAT havde truffet afgørelse om efteropkrævning af fuld afgift af køretøjet, da det ved en standsning af køretøjet blev konstateret, at skatteyderens bror og dennes mindreårige datter var passagerer i køretøjet. SKAT fandt, at der var tale om privat personbefordring af broren og niecen, hvorfor køretøjet var blevet anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, hvilket medførte opkrævning af fuld afgift af køretøjet. Byretten fandt, at broren måtte anses for at arbejde ”frivilligt” i skatteyderens virksomhed, jf. principperne i SKATs styresignal SKM2016.158.SKAT, pkt. 4.2, og at brorens datter i afgiftsmæssig henseende måtte ”identificeres” med sin far, hvorfor der hverken var tale om privat personbefordring af broren eller niecen i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen. 

Skatteministeriet ankede dommen til landsretten. Ministeriet gjorde ikke for landsretten gældende, at befordringen af broren skulle anses for privat personbefordring, idet ministeriet ikke for landsretten anfægtede byrettens konkrete bevisvurdering af brorens tilknytning til sagsøgerens virksomhed. Derimod fast- holdt ministeriet, at der var tale om privat personbefordring af niecen. 

Landsretten udtalte, at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Lands- retten bemærkede videre, at det udtrykkeligt anføres, at køretøjet ikke må benyttes til privat personbefordring. 

Landsretten udtalte herefter, at landsretten som ubestridt lagde til grund, at skatteyderen blev standset af politiet under kørsel på offentlig vej i mandskabsvognen fra en arbejdsplads til sin virksomhed, og at skatteyderens bror og dennes 4-årige datter tillige befandt sig i mandskabsvognen. Skatteyderens bror arbejdede i skatteyderens virksomhed, mens brorens 4-årige datter var med sin far grundet mangel på anden pasningsmulighed. Da mandskabsvognen med transporten af det 4-årige barn således blev anvendt til privat personbefordring, var betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere opfyldt, og mandskabsvognen skulle derfor afgiftsberigtiges efter registreringslovens §§ 4-6 b, jf. lovens § 2, stk. 3. (Ændring af SKM2018.431.BR).

Reference(r)

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit I.A.1.3.6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit I.A.1.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.431.BR


Parter

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Mod

A

(v/advokat Christian Laubjerg)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Ulla Staal, Bodil Dalgaard Hammer og Inge Birgitte Møberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse og om, at A til ministeriet skal betale 32.000 kr. med procesrente fra ankestævningens indlevering den 1. august 2018. 

A har påstået dommen stadfæstet og frifindelse over for Skatteministeriets betalingspåstand. 

Skatteministeriets betalingspåstand vedrører de sagsomkostninger, som ministeriet ved byrettens dom blev pålagt at betale til A, og som ministeriet har betalt.

Forklaring
A og IT har afgivet supplerende forklaring. 

A har forklaret bl.a., at hans bror IT har meget stor betydning for hans virksomhed med motocrosscykler. Den pågældende weekend havde IT samvær med JS og ingen pasningsmuligheder til hende, idet IT havde et anstrengt forhold til JS´s mor, og da IT og hans mor på grund af sygdom ikke kunne passe JS, og da deres far var ikke egnet hertil. IT måtte derfor tage JS med til weekendens motocrossløb, hvis han skulle hjælpe ham med hans arbejde i forbindelse med løbet. Der står ”mandskabsvogn” på bilens registreringsattest, som ligger i bilen, og han er klar over betydningen heraf. 

IT har forklaret bl.a., at han og JS´s mor gik fra hinanden, da JS var halvandet år, og at han den pågældende weekend havde samvær med JS. Hans og JS´s mors samarbejde om JS var dengang ikke det bedste, og da hans mor på grund af sygdom ikke kunne passe JS, og da hans far ikke er god til små børn, havde han ingen pasningsmuligheder til hende. Han kunne derfor kun hjælpe A med hans arbejde i forbindelse med motocrossløbet, hvis han tog JS med, hvilket han har gjort hver gang, han har haft samvær med JS i weekender, hvor der har været motocrossløb. JS har således mange gange tidligere været med i mandskabsvognen, herunder i forbindelse med at politiet har bragt den til standsning. 

Anbringender
Parterne har gentaget deres anbringender for byretten, dog har Skatteministeriet frafaldet anbringendet om, at befordringen af IT var i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen.

Retsgrundlaget
Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, har følgende ordlyd: 

§ 2. Fritaget for afgift er:

9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 per- soner og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.),

… 

Stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.” 

Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1213 af 27. december 1996 om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Udvidet brug af mandskabsvogne. Pleje- hjemsbusser, elbiler). Af lovforslagets bemærkninger (Folketingstidende 1996- 97, Tillæg A, s. 1602ff) fremgår bl.a.: 

Almindelige bemærkninger 

Formålet med lovforslaget er at ændre registreringsafgiftsloven og
vægtafgiftsloven på følgende punkter: 

A. 1 Udvidet erhvervsmæssig benyttelsesadgang af mandskabsvogne
   Mandskabsvogne er biler, der er specielt konstrueret og indrettet
til transport af både mandskab og materiel til arbejdspladserne. Bi-
lens varelad eller varerum skal være større end personkabinen, der
skal være indrettet med mindst 4 sæder. Bilerne, der er fritaget for
registreringsafgift, må ikke anvendes til privat persontransport. …

B. Provenumæssige konsekvenser
Mandskabsvogne
   På nuværende tidspunkt betales der ikke registreringsafgift af
mandskabsvogne, som til gengæld er underlagt meget restriktive an-
vendelsesmuligheder. Det foreslås, at virksomhederne får lempet de
restriktive anvendelsesmuligheder. Den nuværende vægtafgift sva-
rende til vægtafgiften på varebiler ændres til gengæld, så der betales
vægtafgift svarende til personbiler.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 

Til § 1

… 

Til nr. 2
   Forslaget medfører, at mandskabsvognene uden begrænsninger
kan anvendes til transportopgaver mellem virksomhederne og ar-
bejdspladserne. Privat personbefordring vil som hidtil ikke være til-
ladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgifts-
fri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. …” 

Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Det anføres udtrykkeligt, at køretøjet ikke må benyttes til privat personbefordring. 

Det lægges som ubestridt til grund, at A den 14. september 2014 blev standset af politiet under kørsel på offentlig vej i mandskabsvognen fra en arbejdsplads til sin virksomhed, og at A´s bror og dennes 4-årige datter tillige befandt sig i mandskabsvognen. A´s bror arbejdede i A´s virksomhed, mens brorens 4-årige datter var med sin far grundet mangel på anden pasningsmulighed. 

Da mandskabsvognen med transporten af det 4-årige barn således blev anvendt til privat personbefordring, er betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere opfyldt, og mandskabsvognen skal derfor afgiftsberigtiges efter registreringslovens §§ 4-6 b, jf. lovens § 2, stk. 3. 

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. 

Som følge heraf skal A til Skatteministeriet betale 32.000 kr., som ministeriet i overensstemmelse med byrettens dom har betalt til A i sagsomkostninger for byretten. Beløbet forrentes med procesrente fra den august 2018. 

A skal i sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet betale 64.000 kr., hvoraf 4.000 kr. er til dækning af retsafgift, mens det resterende beløb er til dækning af udgift til advokatbistand inkl. moms, hvorved er henset til sagens værdi, forløb og udfald. 

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet frifindes. 

A skal til Skatteministeriet betale 32.000 kr. med procesrente fra den 1. august 2018. 

I sagsomkostninger for begge retter skal A betale 64.000 kr. til Skatteministeriet. 

Det idømte skal betales inden 14 dage fra denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter