Dato for udgivelse
24 Jun 2019 09:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Jun 2019 09:28
SKM-nummer
SKM2019.331.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-40504/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Anmodning, for sent, løfte, bevisbyrden
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder kunne få genoptaget en afgørelse fra Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 35 g.

Skatteyderen, der først havde anmodet om genoptagelse syv måneder efter Landsskatterettens afgørelse, gjorde gældende, at han ikke havde modtaget Landsskatterettens afgørelse samme dag, som den blev afsagt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, skulle derfor ifølge skatteyderen først regnes fra det senere tidspunkt, hvor han blev bekendt med afgørelsen.

Landsretten fandt under henvisning til bl.a. en korrespondance mellem Skatteankestyrelsen og e-Boks, Afsendersupport, at Landsskatterettens afgørelse måtte anses for at være kommet frem til skatteyderens e-Boks samme dag, som afgørelsen blev afsagt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2, var derfor ikke overholdt, da skatteyderen anmodede om genoptagelse.

Landsretten fandt ikke i øvrigt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der gav grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2.

Landsretten stadfæstede med disse bemærkninger byrettens dom, for så vidt den var anket.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 35 G

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, A.A.10.2.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.433.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-0095177


Parter

A

(v/adv. Søren Aagaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Joachim Kromann, Anne Thalbitzer og Martin Nyvang (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byret har den 29. juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS9814/2017-KBH, SKM2018.433.BR).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at behandlingen af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 skal genoptages.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

A har for landsretten ikke gentaget den for byretten nedlagte principale påstand, og sagen angår for landsretten således alene spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g for genoptagelse er opfyldt.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteministeriet har under sagen fremlagt en forsendelseslog, hvoraf fremgår, at der den 19. maj 2016 via digital post er sendt afgørelser til henholdsvis R2 som modtager og A som kopimodtager. I samme log er der under ”status” for begge forsendelser anført ”Bekræftet Afsendt”.

Under ankesagen har Skatteministeriet endvidere fremlagt en mailkorrespondance mellem Skatteankestyrelsen og e-Boks, Afsendersupport. I en mail af 27. marts 2019 har Skatteankestyrelsen således fremsendt følgende forespørgsel til e-Boks:

”I forbindelse med en retssag er der opstået det problem, at der trods en forsendelseslog – er påstand om, at et brev fra vores styrelse aldrig er havnet i modtagerens e-boks”.

Af e-Boks’ besvarelse af 28. marts 2019 fremgår blandt andet:

”Jeg kan bekræfte, at Skatteankestyrelsen har fremsendt et dokument til pågældende borger d. 19-05-2016 og det er slettet 08-02-2018”

Forklaringer

A har supplerende forklaret blandt andet, at beløbet på 37.481 kr. rettelig udgør det beløb, han har indbetalt i indkomstskat i Tjekkiet for indkomståret 2007.

Han blev først bekendt med Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016, da han modtog SKATs brev af 2. november 2016 om ophævelse af henstand med betaling. Han bad SKAT om at sende afgørelsen til ham, og han modtog herefter afgørelsen med almindelig post, der var sendt til hans adresse i Tjekkiet.

Landsskatterettens efterfølgende afgørelse af 7. april 2017 modtog han også med almindelig post til hans adresse i Tjekkiet. Han er fortsat ikke tilmeldt e-Boks.

Han ejede i sin tid halvdelen af G14, der sammen med otte andre erhvervede selskabet G4. Dette selskab blev den 1. april 2007 solgt til en person, der var indehaver af G16. Han afdrager fortsat i overensstemmelse med forligsaftalen af 23. april 2015.

Han har under denne sag flere gange været i kontakt med e-Boks, hvorfra han har fået oplyst, at alle borgere automatisk får en e-Bokspostkasse, og at den enkelte herefter selv skal aktivere sin postkasse for at kunne modtage meddelelser. Han har ligeledes fået at vide, at man vist nok forud for 2016 ikke var i stand til at registrere, hvorvidt en e-Bokspostkasse var aktiveret eller ej. Det er ikke ham, der den 8. februar 2018 har slettet brevet fra Landsskatteretten.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten for så vidt angår de spørgsmål, der er omfattet af anken.

A har vedrørende fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 35 g nærmere anført, at fristen i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, ikke var udløbet, da han søgte om genoptagelse, idet han tidligst den 3. november 2016 fik kendskab til Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 og til klagemulighederne.

Skatteministeriet har heroverfor nærmere anført navnlig, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at A har modtaget Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 via sin e-Boks, og at fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2, var udløbet, da han ved klageskrivelsen af 19. december 2016 og e-mail af 24. april 2017 fremkom med de oplysninger, som efter hans opfattelse kunne begrunde genoptagelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår, at A i genoptagelsesanmodningen af 19. december 2016 til Skatteankestyrelsen anførte, at ”[u]ndertegnede har ikke … konstant været i kontakt med internet, specielt ved ophold i Kaukasus hvorfor E boks ikke altid kan benyttes af undertegnede.”

På denne baggrund, og således om sagen i øvrigt foreligger belyst, lægger landsretten til grund, at A på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse var tilsluttet Digital Post.

Efter det samlede indhold af korrespondancen mellem Skatteankestyrelsen og e-Boks, Afsendersupport, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder landsretten endvidere, at Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 må anses for at være kommet frem til blandt andet A’s e-Boks som digital post samme dato.

Da A først ved brev af 19. december 2016 og e-mail af 24. april 2017 har fremsendt de oplysninger, som ifølge ham kunne begrunde en genoptagelse, er fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2, herefter ikke overholdt.

Allerede under hensyn til, at de oplysninger, som ifølge A kan begrunde genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016, forelå forud for Landsskatterettens afgørelse, finder landsretten endvidere ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten byrettens dom, for så vidt den er anket.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 110.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb og hovedforhandlingens varighed.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes, for så vidt den er anket.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 110.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.