Dato for udgivelse
12 Jun 2019 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 May 2019 08:51
SKM-nummer
SKM2019.308.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1826318
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Moms, fast ejendom, udelysanlæg
Resumé

Overdragelsessummen af et udelysanlæg skal ikke tillægges moms. Udelysanlægget anses som et bygningsværk og skal derfor behandles efter reglerne om fast ejendom. Da udelysanlægget er ældre end 5 år, vil salget være momsfritaget.

Hjemmel

Momsloven (LBK nr. 760 af 21/06/2016 med senere ændringer)

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra a)
Momsforordningens artikel 13b, litra b)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, Afsnit D.A.5.9.2.2.2. ’Enhver bygning eller ethvert bygningsværk mv.’


Spørgsmål

  1. Skal H A/S tillægge overdragelsessummen på det til Kommunen overdragne udelysanlæg moms?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

H-koncernen købte for over 20 år siden en række udelysanlæg af de kommuner, der i dag udgør ’Kommunen’.

I dag ejer H A/S udelysanlæggene, og har fuld råderet herover. H A/S er efter en omstrukturering indtrådt i en opdateret aftale fra 2009, om drift, reparation og vedligehold af udelysanlæg med Kommunen.

Ifølge aftalen var H A/S forpligtet til mod et årligt abonnement at levere produktet ’udelys’ i Kommunen, og selskabet var forpligtet til altid at holde det samlede anlæg i forsvarlig og lovlig stand. Aftalen omfattede en række anlæg til almen belysning af gader, veje, stier, torve, parkeringspladser, tunneller, trafiksignaler og lignende; i alt xxx installationsadresser. Endvidere omfattede aftalen luftledningsanlæg med elforsyning omfattende tændskab, lamper og evt. arm monteret på fremmed mast samt luftledningsanlæg uden elforsyning omfattende stikledning, tændskab, master, armaturer og eget ledningsnet mv. I alt var x.xxx enheder omfattet af aftalen. I dag består udelysanlægget af ca. xx.xxx enheder (master og armaturer), x stk. trafiksignalanlæg og ca. xxx installationer/tændskabe.

Samlet set er anlægget ældre end 5 år.

Kommunen betalte for denne service. H A/S og dennes forløber, opkrævede moms af vederlaget, og begge selskaber har løbende fradraget moms af udgifter relateret til driften.

Aftalen er opsagt ved udgangen af 2017, og Kommunen vil gøre brug af sin ret til at tilbagekøbe udelysanlægget fra H A/S.

Momslovens regler

I medfør af momslovens § 8, stk. 1, er salg af virksomhedens aktiver momspligtigt, når der er adgang til for virksomheden at foretage helt eller delvist momsfradrag ved indkøb af de pågældende aktiver.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 er salg af fast ejendom fritaget for moms, medmindre der er tale om en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

Skal udelysanlægget således anses for løsøre, skal H A/S tillægge overdragelsessummen moms, og der udløses ikke nogen reguleringsforpligtelse efter momslovens § 43. Skal udelysanlægget derimod anses for fast ejendom, skal overdragelsessummen ikke tillægges moms, og der udløses en momsreguleringsforpligtelse efter momslovens § 43.

Det afgørende for, om overdragelsessummen skal tillægges moms, er således, om udelysanlægget skal anses for løsøre eller fast ejendom. Det bemærkes, at overdragelsen ikke opfylder betingelserne for at være en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., da Kommunen ikke skal drive økonomisk virksomhed med udelysanlægget.

Relevant praksis og betydning for sagen

Det synes ikke afklaret i praksis, om et udelysanlæg skal anses for løsøre eller fast ejendom. Der findes dog en række relevante vejledninger, retningslinjer samt praksis, som kan bidrage til fortolkningen.

Momsloven definerer som bekendt ikke fast ejendom, men i Rådets forordning 1042/2013 er fast ejendom defineret som:

  1. Enhver specifik del af jorden, på eller under jordoverfladen, som kan ejes eller besiddes.

  2. Enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes.

EU Kommissionen nævner i sine Explanatory Notes til forordningen en række eksempler på bygningsværk/constructions:

”civil engineering work, such as roads, bridges, airfields, harbours, dikes, gas pipelines, water and sewerage systems as well as industrial installations such as power generation plants, wind turbines, refineries etc.”

Videre lægger Kommissionen vægt på, at strukturen er fixed to or in the ground.

Forordningen og Explanatory Notes er gengivet i Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.9.2.2.2, hvor følgende nævnes som eksempler på bygningsværker:

”veje, broer, lufthavne, havne, diger, gasledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom elværker, vindmøller og raffinaderier.”

Videre nævnes det i DJV, at bygningsværker, som kræver, at der etableres en større infrastruktur for at forankre dem til jorden, opfylder kriteriet om ikke let at kunne demonteres eller flyttes.

Videre er følgende nævnt i DJV vedrørende det forhold, at et bygningsværk ikke let kan demonteres eller flyttes:

”Det, at en genstand kun skal anvendes på ét sted, kan indikere, at den er stationær, dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt, for at afgøre om genstanden skal anses som en fast ejendom. Det er ved afgørelsen heraf også nødvendigt at vurdere om genstanden let kan demonteres eller flyttes. Der kan i den forbindelse tages hensyn til følgende objektive kriterier:

  • Behovet for faglige kompetencer – dvs. værktøj, udstyr og knowhow mv., som kræves for faktisk at demontere eller flytte bygningen eller bygningsværket, herunder de midler, der er nødvendige for at demonterer eller flytte den/det (anvendelse af en kran, anhænger, lastbil osv.)
  • Omkostningerne ved at demontere eller fjerne bygningen eller bygningsværket, sammenlignet med værdien af det, der faktisk demonteres eller flyttes
  • Den tid, det tager at demontere eller flytte bygningen eller bygningsværket
  • Den omstændighed, at bygningen eller bygningsværket ødelægges eller bliver væsentligt mindre værd, fordi den/det flyttes eller demonteres

Disse kriterier er ikke udtømmende, og alt efter situationen, kan et af kriterierne være mere præcist end de øvrige, eller det kan være nødvendigt at opfylde flere kriterier på samme tid.”

For så vidt angår kriteriet om den tid, det tager at demontere eller flytte bygningsværket kan fortolkningsbidrag findes i to domme fra EU-domstolen.

I sag C-532/11, Susanne Leichenich, blev en husbåd anset for fast ejendom. EU-domstolen lagde bl.a. vægt på, at husbåden ikke let kunne demonteres. Det var oplyst, at husbåden, selv om det ville indebære en vis forberedelse og bistand fra fagfolk, kunne flyttes på få timer.

I sag C-315/00, Rudolf Maierhofer, blev bygninger opført af præfabrikerede elementer, der skulle fjernes og genanvendes på en anden ejendom, anset for fast ejendom. Også her lagde EU-domstolen vægt på, at den præfabrikerede bygning var grundfæstet således, at den hverken let kunne demonteres eller let kunne flyttes. Det var oplyst, at byggesystemet tillod, at bygningerne kunne demonteres af otte personer i løbet af ti dage og genanvendes.

Der findes endvidere et par danske afgørelser, som er relevante for nærværende sag:

I SKM2010.365.SR fandt Skatterådet, at en olietank måtte anses for en fast ejendom. Skatterådet udtalte, at flytning af olietankene ville kræve lige så meget, som at rive et hus ned, hvorfor olietankene utvivlsomt var fast grundfæstet på grunden og ikke let kunne fjernes.

SKM2005.394.HR kan ligeledes tyde på, at et udelysanlæg skal anses for fast ejendom. Herning Kommune overdrog et udelysanlæg (10.995 armaturer med tilhørende master og ledningsanlæg) til EnergiGruppen Jylland. Der var tale om en afgiftssag, og den momsmæssige behandling af selve overdragelsen var ikke genstand for selvstændig prøvelse. Sagens faktum kan imidlertid bruges som fortolkningsbidrag.

Det fremgik således af overdragelsesaftalen, at prisen for vejbelysningsanlægget var ansat til 30.665.360 kr. Der var ikke angivet noget om moms, hvilket indikerer, at overdragelsen skete uden tillæg af moms – dvs. som momsfrit salg af fast ejendom.

Endvidere er følgende bemærket i landsretsdommens referat, hvor selskabet også overtog den med aktiverne forbundne momsreguleringsforpligtelse.

I Højesterets dommen er det endvidere nævnt, at KPMG anmodede told*skat om ”At der ved overdragelsen af investeringsgoder fra Herning Kommunale Værker til EnergiGruppen Jylland ikke opgøres momsreguleringsforpligtelse for goderne.”

Eftersom en momsreguleringsforpligtelse kun opstår, hvis salget skulle ske uden moms, fordi udelysanlægget skulle kvalificeres som fast ejendom, tyder sagen på, at udelysanlægget blev anset for fast ejendom.

Hvis ikke anlægget var blevet kvalificeret som fast ejendom, ville salget have været momspligtigt, og der ville ikke være opstået en momsreguleringsforpligtelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

-

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker svar på, om H A/S skal tillægge overdragelsessummen på det til Kommunen overdragne udelysanlæg moms.

Begrundelse

H A/S, Spørger, ejer, og har fuld råderet over udelysanlæggene i Kommunen. Spørger har ifølge aftale været forpligtet til mod et årligt abonnement at levere ’udelys’ i Kommunen. Videre var Spørger forpligtet til at holde det samlede anlæg i forsvarlig og lovlig stand.

Spørger har opkrævet moms af vederlaget, og det er oplyst, at Spørger løbende har fradraget moms af udgifter relateret til driften.

Det samlede anlæg består af anlæg til belysning af gader, veje, stier, torve, parkeringspladser, tunneller, trafiksignaler og lignende. Videre omfatter anlægget luftledningsanlæg med elforsyning omfattende tændskab, lamper og evt. arm monteret på fremmed mast samt luftledningsanlæg uden elforsyning omfattende stikledning, tændskab, master, armaturer og eget ledningsnet mv. I alt består udelysanlægget af ca. xx.xxx enheder (master og armaturer), x stk. trafiksignalanlæg og ca. xxx installationer/tændskabe.

H-koncernen opkøbte anlæggene for over 20 år siden, og samlet set er anlægget ældre end 5 år.

Aftalen mellem Kommunen og Spørger er opsagt ved udgangen af 2017, og Kommunen vil gøre brug af sin ret til at tilbagekøbe udelysanlægget.

Det er videre oplyst, at Kommunen ikke skal drive økonomisk virksomhed med anlægget.

I den forbindelse skal der tages stilling til, om overdragelsessummen for anlægget skal tillægges moms.

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er bl.a. levering af fast ejendom, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, dog med forbehold for levering af nye bygninger, nye bygninger med tilhørende jord samt byggegrunde, der siden 1. januar 2011 har været omfattet af momspligt.

En bygning anses som ny, inden første indflytning, og en bygning er også ny hvis leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse, bekendtgørelsens § 54, stk. 2.

Efter momslovens § 8, stk. 1, er salg af en virksomheds aktiver momspligtigt, når der har været fuld eller delvis fradragsret ved indkøb af de pågældende aktiver.

Investeringsgoder omfatter bl.a. driftsmidler, hvis anskaffelsespris overstiger 100.000 kr. ekskl. moms, og som er undergivet værdiforringelse, fast ejendom, herunder til- og ombygning samt reparation og vedligeholdelse af fast ejendom, hvis beløbet overstiger 100.000 kr. årligt. Se momslovens § 43, stk. 2, nr. 1, 2 og 3.

Hvis der sker ændring af en virksomheds anvendelse af et investeringsgode, skal fradraget reguleres i forhold til det beløb, der oprindeligt blev fradraget. Reguleringsperioden er 10 år for fast ejendom, herunder til- og ombygning, og 5 år for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom. Se momslovens § 44, stk. 1.

Ved salg af investeringsgoder skal der foretages regulering for den resterende del af reguleringsperioden. Se momslovens § 44, stk. 2.

Da udelysanlægget består af ca. xx.xxx enheder, x stk. trafiksignalanlæg og ca. xxx installationer/tændskabe, lægges det til grund, at anskaffelsesprisen i sin tid oversteg 100.000 kr. ekskl. moms, også taget i betragtning, at anlægget blev opkøbt af flere omgange for over 20 år siden.

Udelysanlægget kan derfor ikke betragtes som løsøre, jf. momsloven § 8, stk. 1, men vil være omfattet af reglerne om investeringsgoder, jf. momslovens § 43.

Det skal herefter vurderes, om udelysanlægget skal anses som et investeringsgode i form af driftsmiddel, hvor reguleringsperioden er 5 år, eller et investeringsgode i form af fast ejendom, hvor reguleringsperioden er 10 år, jf. momslovens § 43 og § 44.

Definition af fast ejendom

Med virkning fra 2017 har EU indført en fælles definition af fast ejendom ved momsforordningens artikel 13b. Se gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013.

Af artikel 13b, litra b) fremgår, at enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes, anses som fast ejendom. Se Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.5.9.2.2.2.

Ifølge DJV, afsnit D.A.5.9.2.2.2, er der:

”[…] tale om "fast ejendom" i henhold til artikel 13b, litra b), hvis to betingelser er opfyldt, nemlig at der er tale om

  1. en bygning eller et bygningsværk, også eventuelt ufuldstændigt, der er
  2. fastgjort til eller i jorden, og som ikke let kan demonteres eller flyttes

1) Bygning eller bygningsværk, også eventuelt ufuldstændigt

En bygning kan defineres som en konstruktion med tag og vægge såsom et hus eller en fabrik.

Et "bygningsværk" har en bredere betydning og omfatter andre konstruktioner, der ofte ikke betragtes som en bygning. Bygningsværker kan f.eks. være anlæg i form af veje, broer, lufthavne, havne, diger, gasledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom elværker, vindmøller og raffinaderier.

Alle bestanddele af bygninger eller bygningsværker anses for at være fast ejendom. Begrebet "bestanddel" omfatter ikke kun bygningens eller bygningsværkets bærende konstruktion, men også alle elementer, som installeres og udgør en integrerende del af bygningen eller bygningsværket eller installeres permanent heri, og som indgår i en helhed i den forstand, at bygningen eller bygningsværket ville være ufuldstændig(t) eller ændre karakter, hvis disse elementer ikke var til stede.

[…]

Eksempler på bygninger og bygningsværker

  • Huse, etageejendomme, fabrikker, lagerbygninger, kontorejendomme, staldbygninger
  • Dele af bygninger, eksempelvis ejerlejligheder
  • Veje, broer, tunneller, diger
  • Havne, lufthavne
  • Gasledninger, vandforsyningsnet, kloaknet, elnet
  • Elværker, vindmøller, raffinaderier
  • Boreplatforme

2) Fastgjort til jorden, og som ikke let kan demonteres eller flyttes

En bygning eller et bygningsværk skal være fastgjort til jorden, over eller under havoverfladen og må ikke let kunne demonteres eller flyttes.

Det er klart, at bygninger eller bygningsværker, som kræver, at der etableres en større infrastruktur for at forankre dem til jorden, opfylder disse kriterier, men mindre klart, når der hersker tvivl om bygningens eller bygningsværkets karakter eller den måde, hvorpå den/det fastgøres til jorden. Dette ses bl.a. af EU-domstolens sag C-532/11, Susanne Leichenich, som vedrørte en husbåd, der blev anvendt som restaurant og diskotek, og af sag C-315/00, Rudolf Maierhofer, som vedrørte bygninger opført af præfabrikerede elementer, der skulle fjernes og genanvendes på en anden ejendom.

En bygning eller et bygningsværk kan fastgøres til eller i jorden på forskellige måder, bl.a. ved hjælp af et bindemiddel såsom cement eller en forankring såsom reb, kæder, bolte eller ankre.

Vurderingen af, om en bygning eller et bygningsværk skal anses for at være fast ejendom, skal imidlertid først og fremmest baseres på, om den/det let kan demonteres eller flyttes.

Det er ikke nødvendigt, at en bygning eller et bygningsværk er uløseligt forbundet med jorden, for at den/det kan anses for at være fast ejendom. Det er i stedet nødvendigt at kontrollere, om de anordninger, der skal fiksere konstruktionen, kan fjernes uden "en betydelig indsats" og "betydelige omkostninger", som det beskrives i EU-domstolens sag C-532/11, Susanne Leichenich.

[…]

Eksempler på genstande, der kan anses som fast ejendom

  • Husbåde (C-532/11, Leichenich)
  • Præfabrikerede huse, der skulle fjernes og genanvendes (C-315/00, Rudolf Maierhofer)
  • Olietanke, fast knyttet til en bestemt del af jordens overflade (SKM2016.249.SR)
  • Containere, indrettet til depotrum (SKM2013.603.SR)”

Skattestyrelsen finder, at det samlede udelysanlæg, der spørges til, må anses for omfattet af momsforordningens artikel 13b, litra b).

For det første fordi der er tale om et bygningsværk, idet det som eksempel i DJV, afsnit D.A.5.9.2.2.2, er nævnt, at anlæg, herunder gasledninger, vandforsynings- og kloaknet, samt elnet udgør bygningsværk.

For det andet fordi bygningsværker, som kræver, at der etableres en større infrastruktur for at forankre dem i jorden anses for opfylde kriteriet om at bygningsværket skal være fastgjort til jorden og som ikke let kan demonteres eller flyttes. En kommunes samlede udelysnet, et anlæg, bestående af over xx.xxx master og armaturer, trafiksignalanlæg og andre installationer/tændskabe mv., anses for at opfylde dette kriterie.

Herefter anses de to kriterier, der kræves for at være omfattet af momsforordningens artikel 13b, litra b) for opfyldt. Udelysanlægget kan herefter karakteriseres som værende fast ejendom.

Alle bestanddele af udelysanlægget anses derfor også for at være fast ejendom. Ikke kun udelysanlæggets bærende konstruktioner, men også alle elementer, som er installeret og udgør en integrerende del af udelysanlægget eller installeres permanent heri, og som indgår i en helhed i den forstand, at udelysanlægget ville være ufuldstændigt, hvis disse elementer ikke var til stede.

Da udelysanlægget anses som fast ejendom, og da det er oplyst, at udelysanlægget samlet set er ældre end 5 år, vil anlægget ved et salg ikke være at anse som en ny bygning og dermed ikke være momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a), og bekendtgørelsens § 54, stk. 2.

Skattestyrelsen bemærker, at Spørgers salg af udelysanlægget sidestilles med overgang til ikke fradrags-berettiget anvendelse, og der skal reguleres, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 4 og § 44, stk. 2. Da det er oplyst, at Kommunen ikke skal drive økonomisk virksomhed med anlægget, kan reguleringsforpligtelsen ikke overdrages til køberen.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at Spørger ikke skal tillægge overdragelsessummen på det til Kommunen overdragne udelysanlæg moms.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”nej”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens (LBK nr. 106 af 23/01/2013 med senere ændringer) § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 8

Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver er eller bliver registreret efter §§47, 49, 51 eller 51 a. […]

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

  1. Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
  2. Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

Momslovens § 43

For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

Stk. 2. Som investeringsgode efter stk. 1 betragtes

  1. Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse,
  2. Fast ejendom, herunder til- og ombygning,
  3. Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end 100.000 kr. årligt […]

Stk. 3. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal foretage regulering i følgende tilfælde:

[…]

4. Ved levering af fast ejendom, som er fritaget for afgift efter § 13, stk.1, nr. 9. Leveringen sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades, i det omfang køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

Momslovens § 44

For driftsmidler og ydelser foretages der regulering for ændringer, som indtræder inden for de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori driftsmidlet eller ydelsen er anskaffet. For fast ejendom foretages der regulering for de første 10 regnskabsår, for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom dog kun de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen eller ibrugtagningen inkl. det regnskabsår, i hvilket den faste ejendom er anskaffet eller taget i brug.

Stk. 2. […] Ved regulering i tilfælde af afmeldelse fra registrering eller ved salg eller overdragelse foretages regulering dog for den resterende del af reguleringsperioden.

Bekendtgørelsen til momsloven (BEK nr. 808 af 30/06/2015 med senere ændringer) § 54, stk. 1

Ved begrebet bygning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning.

Stk. 2. En bygning, jf. stk. 1, er ny, inden første indflytning. En bygning er også ny på dagen for første levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse. Ved anden og efterfølgende leveringer, der sker inden for 5 år fra bygningens færdiggørelse, er bygningen også ny, hvis leveringen sker inden bygningen har været i brug ved indflytning i en periode på 2 år, og første levering er omfattet af momslovens § 29.

Momsforordningen, artikel 13b, indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013

I forbindelse med anvendelsen af direktiv 2006/112/EF anses følgende »fast ejendom«:

  1. enhver specifik del af jorden, på eller under jordoverfladen, som kan ejes eller besiddes
  2. enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes
  3. ethvert element, der er installeret og som udgør en integrerende del af en bygning eller et bygningsværk, uden hvilket den pågældende bygning eller det pågældende bygningsværk er ufuldstændig(t), f.eks. døre, vinduer, tage, trapper og elevatorer
  4. ethvert element, udstyr eller maskine, der permanent er installeret i en bygning eller et bygningsværk, og som ikke kan flyttes uden at bygningen eller bygningsværket ødelægges eller ændres.

Praksis

EU-domstolens dom, sag C-532/11, Susanne Leichenich

Dommen vedrører udlejning af en husbåd, der anvendes til restaurant og diskotek.

Begrebet udlejning og bortforpagtning af fast ejendom omfatter udlejning af en husbåd, med dertil hørende afgrænset og identificerbart fortøjningsareal og anløbsbro, og som er gjort stationær ved hjælp af fortøjningsanordninger, der ikke let kan demonteres og er fast gjort til en flods bred og bund. Den omhandlede husbåd med tilhørende fortøjningsareal og anløbsbro var i henhold til lejeaftalen som omhandlet i hovedsagen, udelukkende beregnet til varig drift af restaurant og diskotek på den omhandlede fortøjningsplads. Jf. momsdirektivers artikel 135, stk. 1, litra l).

EU-domstolens dom, sag C-315/00, Rudolf Maierhofer

Udlejning af en bygning, som er fremstillet af præfabrikerede dele, og som er grundfæstet således, at den hverken let kan demonteres eller flyttes, er ʺudlejning af fast ejendomʺ, også selv om bygningen skal fjernes ved lejekontraktens udløb og genanvendes på anden ejendom. EU-domstolen fastslår endvidere i tilknytning hertil, at det er uden betydning for kvalifikationen af en transaktion som ʺudlejning af fast ejendomʺ, hvorvidt udlejeren stiller ejendom og bygning, eller blot den bygning, som udlejer har opført på lejerens ejendom, til rådighed for lejeren.

Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.5.9.2.2.2, ’Enhver bygning eller ethvert bygningsværk mv.’