Dato for udgivelse
24 Jun 2019 13:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 May 2019 12:57
SKM-nummer
SKM2019.336.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Helsingør, BS-26040/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Renter, udbytte, skøn, sammenblandet, aktiver, øvrige, rådighed, ejendom, hovedaktionær,
Resumé

Sagen angik for det første beskatning af sagsøgeren for 2003-2009 af indtægter (renter og udbytte) i en liechtensteinsk ”fond”, som ubestridt ikke opfyldt kravene efter dansk ret for at blive anerkendt som et selvstændigt retssubjekt. I mangel af regnskaber havde SKAT udøvet et skøn over indkomsten, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde fremlagt oplysninger, som gav grundlag for at tilsidesætte de principper, der var anvendt ved skønsudøvelsen.

Retten fandt desuden, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, fordi det måtte tilregnes sagsøgeren som i hvert fald groft uagtsomt, at han ikke selvangav indtægterne fra fonden. Retten lagde i denne forbindelse bl.a. vægt på, at han havde sammenblandet aktiverne i ”fonden” med sine øvrige aktiver.

For det andet angik sagen beskatning af fri bolig, fordi sagsøgeren havde rådighed over en ejendom, som var indehavet af et britisk selskab. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at selskabet var uden selvstændig retssubjektivitet, og at han derfor ejede ejendommen personligt. Med henvisning til bl.a., at selskabet var stiftet og administreret efter de britiske regler, og at selskabet var registreret som ejer af ejendommen, fandt retten, at selskabet havde selvstændig retssubjektivitet, og at sagsøgeren var hovedaktionær i selskabet. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at beskatningen efter de skematiske regler, som var sket på grundlag af en offentlig ejendomsvurdering på ca. 35 mio. kr., skulle nedsættes med nogle yderligere betalinger fra ham til selskabet. SKAT havde på grundlag af kontoudtog og bilag fra administrator nedsat beskatningen med faktiske betalinger, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var sket betalinger, som kunne berettige til yderligere nedsættelser.

Skatteministeret blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A

Skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, A.A.8.2.2.1.2.5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.A.5.13.1.2

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Afsagt af Byretsdommer

Morten Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

A har den 18. juli 2018 indbragt tre afgørelser fra Landsskatteretten af 25. april 2018 for retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Ved afgørelserne blev SKATs afgørelser af 1. maj 2014, 16. juni 2014 og 24. februar 2015 stadfæstet.

SKATs afgørelser

A stiftede i december 1994 G1-fond, Liechtenstein, og overførte i de følgende år forskellige aktiver til fonden. SKAT traf den 6. november 2013 afgørelse om, at G1-fond ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og at afkast og indtægter af aktiverne i fonden skal beskattes hos A personligt. SKAT lagde navnlig vægt på, at han var førstebegunstiget og havde fri rådighed over midlerne i fonden. Denne afgørelse blev også stadfæstet af Landsskatteretten den 25. april 2018. Landsskatterettens afgørelse herom er ikke indbragt, og der er for retten enighed mellem parterne om, at G1-fond ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

Ved afgørelsen af 1. maj 2014 ændrede SKAT grundlaget for A’s skat for årene 2003 – 2010, idet SKAT foretog skønsmæssig ansættelse af hans indtægter fra aktiverne, der var oplyst at tilhøre fonden. SKAT lagde ved skønsudøvelsen vægt på, at der ikke fandtes at være givet fyldestgørende oplysninger om aktiverne, og at der derfor måtte tages udgangspunkt i de oplysninger, der kunne lægges til grund.

Ved afgørelsen af 16. juni 2014 foretog SKAT yderligere ændring af A’s skat for 2009 og 2010, idet hans indkomst blev forhøjet med værdi af bolig på ejendommen Y1-adresse i Y2-by. SKAT lagde navnlig vægt på, at ejendommen var ejet af selskabet G2 ltd., at selskabet efter det oplyste var opført som ejet af G1-fond, og at A boede til leje på ejendommen med uindskrænket ret til at benytte alle ejendommens faciliteter.

Ved afgørelsen af 24. februar 2015 foretog SKAT ændring af A’s skat for 2011 og 2012, således bl.a., at hans indkomst også for disse år blev forhøjet med værdi af bolig på Y1-adresse.

Sagens problemstillinger

Sagen angår:

For det første om der er grundlag for det skøn, som SKAT har udøvet over indtægterne fra midlerne i G1-fond. A har gjort gældende, at skønnet skal tilsidesættes, idet det hviler på løse gisninger.

For det andet om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær behandling af A’s skat for indkomstårene 2003– 2009 er opfyldt. A har gjort gældende, at han ikke har handlet groft uagtsomt, da han har anset G1 for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, og idet han har holdt sine egne midler adskilt fra midlerne i fonden.

For det tredje om G2 ltd. skal anerkendes som et selvstændigt retssubjekt. A har gjort gældende, at G2 ltd. ikke er et selvstændigt retssubjekt, og at der derfor ikke er grundlag for at beskatning af værdien af fri bolig. Såfremt G2 ltd. anses som et selvstændigt retssubjekt, har han gjort gældende, at der ikke er taget hensyn til alle udgifter vedrørende ejendommen, som han har afholdt for selskabet, og som derfor skal fratrækkes ved beregningen af værdien af fri bolig.

Påstande

Sagsøgeren

A har nedlagt principal påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret

2003              nedsættes med kr. 704.756

2004              nedsættes med kr. 405.403

2005              nedsættes med kr. 457.432

2006              nedsættes med kr. 473.506

2007              nedsættes med kr. 399.126

2008              nedsættes med kr. 360.981

2009              nedsættes med kr. 1.988.954

2010              nedsættes med kr. 1.978.556

2011              nedsættes med kr. 1.943.602

2012              nedsættes med kr. 1.738.038

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2012 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgte

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen påbegyndtes ved SKATs brev af 19. august 2011 til A. I brevet blev han anmodet om at sende oplysninger til SKAT om en række forhold vedrørende sine indtægts- og formueforhold, herunder om overførsler fra udlandet til Danmark og fra Danmark til udlandet. Det fremgik af brevet, at baggrunden for anmodningen var, at A’s sag var udtaget til behandling i projektet Money Transfer.

Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2018, jr.nr. 14-3159125, vedrørende SKATs afgørelse af 14. maj 2014

SKAT ændrede grundlaget for A’s skat for årene 2003 til 2010. For hvert af årene blev der medtaget beløb vedrørende henholdsvis renteindtægter m.v. fra udlandet, dansk udbytte og udenlandsk udbytte. Summen af beløbene for de enkelte år svarer til A’s påstand for årene 2003-2008 og indgår i påstanden for 2009. Påstanden vedrørende 2010 angår alene værdien af bolig på Y1-adresse.

I begrundelsen for afgørelsen henviste SKAT indledningsvis til den tidligere afgørelse af 6. november 2013. Det blev således anført, at kapitalen i fonden skattemæssigt skulle behandles som ejet af A, således at kapitalen skulle henregnes til hans formue, og at afkastet skulle medregnes til hans skattepligtige indkomst. Det hed herefter i SKATs afgørelse af 1. maj 2014 bl.a.:

”….

Som konsekvens af denne afgørelse har SKAT i mangel af oplysninger om hvilke aktiver, der er i G1-fond og afkastet heraf for årene 2003-2009 foretaget en skønsmæssig opgørelse af indkomsten og formuen i fonden, som er meddelt dig i forslag af 20. december 2013.

Din advokat har i skrivelse af 4. marts 2014 påklaget dette forslag, idet han har oplyst, at den fondsformue, som SKATs forslag af 20. december 2013 tager udgangspunkt i er baseret på en misforståelse, da det beløb, der i selvangivelsen for 1994 fremgår som provenu ved salget af lystyachten Båd 1, er et beløb, der blev hjemtaget til Danmark blandt til dækning af forskellige gældsposter. En anden og mindre del blev indskudt i fonden.

Din advokat oplyser videre, at fondens likviditet foruden det indskudte beløb har været baseret på et udlån til fonden på 5.998.300 kr., der hidrører fra et overskud i forbindelse med udstykning af ejendommen Y1-adresse.

Som dokumentation for, at formuen i fonden ikke har en størrelse som angivet af SKAT i forslag af 20. december 2013 indsender din advokat ved brev af 4. marts 2014 depotoversigter udfærdiget af F1-bank pr. 31. december 2010, 31. december 2011, 31. december 2012 og 31. december 2013. Din advokat oplyser, at du alene har været i stand til at få oplysninger fra F1-bank, som har været anvendt af G1-fond i årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Forud for disse år anvendte G1-fond F2-bank og F3-bank. Årsagen til, at det ikke har været muligt at skaffe oplysninger fra fx F2-bank skyldes, at den er lukket.

.…”

Det hed endvidere bl.a.:

”….

På beholdningsoversigten for 2003 oplyser du, at der den 14. januar 2004 er købt aktier i G3, G4, G5, G6, G7 og G8. Det fremgår ikke af denne opgørelse, hvor mange aktier, der er købt i de enkelte selskaber, men af beholdningsoversigten for 2005 fremgår, at fonden i 2005 har 60 stk. aktier i G3, 1.000 stk. aktier i G4, 2.000 stk. aktier i G5, 2.000 stk. aktier i G6, 1.000 stk. aktier i G7 og 1.000 stk. aktier i G8. SKAT har forudsat, at fonden den 14. januar 2004 har købt et tilsvarende antal aktier. På vedlagte bilag har SKAT beregnet købesummen for disse aktier til 4.826.020 kr. Købesummen er beregnet på grundlag af selskabernes børskurs denne dag fundet på månedsoversigt fra Københavns Fondsbørs.

Det fremgår af de modtagne bilag udarbejdet af F1-bank, at G1-fond pr. 31. december 2010 har obligationer i 5% G9 og 7% F4-finans.

I mangel af oplysningen om hvorledes købesummen for aktierne på 4.826.020 kr. var anbragt i 2003 anses SKAT beløbet for at have været anbragt i obligationer, der har givet et afkast på 6%, hvilket svarer til den gennemsnitlige forrentning af fondens øvrige obligationsporteføljer.

Renterne, der er beregnet på vedlagte regneark til 6% af 4.826.020 kr. eller 289.561 kr. er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. l, litra e.

Renteindtægt af obligationsbeholdning

Det fremgår af den indsendte formueopgørelse udarbejdet af F1-bank pr. 31. december 2010, at G1-fond har deponeret 1.320.00,0 stk. 5,00% G9 og 484.743 stk. 7,00% F4-finans hos dem.

I mangel af modtaget dokumentation for hvornår denne obligationsportefølje er anskaffet, anses den for anskaffet før 2003, hvorfor den således også anses for at have været ejet af G1-fond i årene 2003-2009.

Renterne af obligationerne er for hvert af årene 2003-2010 opgjort til 99.880 kr. jf. vedlagte bilag. Renterne er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. l, litra e.

For god orden skyld bemærkes, at afkastet af obligationerne har været større end 99.880 kr., da der ifølge vedlagte kontoudtog fra F1-bank modtaget fra myndighederne i Y3-land har været udtrukket obligationer i 2010, men SKAT foretager sig ikke videre i den forbindelse.

Renteindtægt af beløb hjemtaget fra en konto i Y3-land tilhørende G1-fond

Din revisor har i brev af 31. oktober 2011 redegjort for, at du i perioden l. januar 2006 til 31. december 2009 successivt har hjemtaget beløb fra en konto i Y3-land tilhørende G1-fond.

SKAT har endvidere indhentet kontoudtog fra F5-bank vedrørende konto nr. X1 for perioden 2003 til 2013, hvoraf fremgår, at du også i årene 2004 og 2010 har fået overført beløb fra udlandet til din konto i F5-bank. Kopi af kontoudtog, hvor posteringerne i 2004 og 2010 fremgår samt 2 notaer fra F5-bank vedrørende de i 2010 overførte beløb, er tidligere fremsendt.

SKAT har på vedlagte bilag foretaget en opgørelse over beløb overført fra udlandet i årene

2003-2010. Beløbene anses for at være hjemtaget fra kontoen i Y3-land tilhørende G1-fond, Vaduz, Liechtenstein.

….”

I Landsskatterettens afgørelse og begrundelse hed det:

”….

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i sagen 14-0431046 stadfæstet SKATs afgørelse af 6. november 2013 om, at fonden G1-fond ikke kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet i forhold til dansk beskatning. Som følge heraf anses klageren skattepligtig af afkastet af fondens aktiver, jf. globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens§ 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af sagen, at SKATs agterskrivelse er udsendt den 28. marts 2014 på baggrund af oplysninger modtaget den 4. marts 2014, efterfulgt af afgørelsen af 1. maj 2014. For så vidt angår indkomståret 2010 er det omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om ordinær ansættelse.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at anse klageren for omfattet af den korte ligningsfrist i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet Landsskatteretten ved afgørelse af d.d. i sammenholdt sag, 14-3988512, har anset klageren som hovedaktionær i G2 ltd, jf. bekendtgørelsens§ 1, jf. § 2, nr. 1, nr. 3.

For så vidt angår ansættelsen for indkomstårene 2003-2009 er det en forudsætning for SKATs ansættelse, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan ændre en ansættelse af indkomstskat udenfor fristerne i skatteforvaltningslovens§ 26, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som skattepligtig indkomst betragtes i henhold til statsskattelovens § 4 den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Når henses til, at klageren, jf. præmisserne i Landsskatterettens samtidige afgørelse i sagen 14-0431046, er anset fortsat at have rådighed over fondens kapital og at klageren faktisk har disponeret over fondens midler, findes klageren ved ikke at have selvangivet afkastet af fondens midler mindst ved grov uagtsomhed at have bevirket, at skatteansættelserne blev foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Forholdet er derfor omfattet af hjemlen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 til ekstraordinær ansættelse. Det forhold, at SKAT har vurderet, at der ikke er grundlag for at gøre strafansvar gældende, kan ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at imødekomme klagerens påstand om afgørelsens ugyldighed.

I henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, jf. skattekontrollovens § 1.

Der foreligger ikke regnskaber for fonden i de omhandlede indkomstår, og SKATs skønsmæssige ansættelse er foretaget på baggrund af sagens oplysninger, herunder oplysninger fra klageren og udenlandske pengeinstitutter. Der er ikke for Landsskatteretten fremlagt dokumentation, der kan medføre en tilsidesættelse af det af SKAT foretagne skøn.

…”

Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2018, jr.nr. 14-3988512, vedrørende SKATs afgørelse af 16. juni 2014

SKAT ændrede grundlaget for A’s skat for årene 2009 og 2010. For hvert af årene blev der medregnet værdien af den bolig, som han havde fået stillet til rådighed af G2 ltd. For 2009 indgår beløbet i påstanden sammen med beløbene vedrørende indtægter af formuen som opgjort i SKATs afgørelse af 1. maj 2014. For 2010 svarer forhøjelsen til påstanden.

SKAT opgjorde værdien af bolig til 2.236.200 kr. for 2009 og 2.286.200 kr. for 2010.

Det hed herefter bl.a. i SKATs afgørelse af 16. juni 2014:

”….

I den beregnede værdi af rådigheden over boligen skal fratrækkes de udgifter, som du har afholdt på selskabets vegne, dog ikke udgifter, som normalt afholdes af lejeren som fx ejendomsskatter, vand, renovation mv. jf. ligningslovens § 16, stk. 9 og ligningslovens § 16 A, stk. 5.

SKAT har fra R1 modtaget opgørelser for årene 2010, 2011 og 2012 over de udgifter, som du har afholdt på G2’s vegne samt de indbetalinger, som du har foretaget til G2 ltd for betaling af rådigheden over ejendommen.

I de opgjorte udgifter for 2010 og 2011 indgår udgifter, som du ifølge selskabets revisor har afholdt i 2008, men som først er præsenteret for den engelske revisor i efterfølgende år.

SKAT er af den opfattelse, at udgifterne skal fragå værdien af rådigheden over boligen i de år, hvor de er afholdt. De af dig afholdte udgifter i 2008 skal derfor henføres til 2008.

SKAT har ikke modtaget alle bilag fra R1 vedrørende de af dig afholdte udgifter på selskabets vegne i 2009, og har derfor også opgjort udgifterne på baggrund af modtagne kontoudtog fra F5-bank.

SKAT har på det tidligere fremsendte bilag til forslaget opgjort de af dig afholdte udgifter på selskabets vegne og indbetalinger til selskabet til følgende beløb:

2009

2010

Udgifter iflg. tidligere fremsendt bilag

586.605

307.644

Den skattepligtige værdi af rådigheden over ejendommen Y1-adresse kan herefter opgøres til følgende beløb:

2009

Værdi af rådigheden over Y1-adresse opgjort ovenfor til                                2.236.200 kr.

Reduceret med egen betaling jf. ovenfor                                                             586.605 kr.

Værdi af rådigheden over selskabets ejendom                                                  1.649.595 kr.

2010

Værdi af rådigheden over Y1-adresse opgjort ovenfor til                                2.286.200 kr.

Reduceret med egen betaling jf. ovenfor                                                             307.644 kr.

Værdi af rådigheden over selskabets ejendom                                                  1.978.556 kr.

SKAT har således fastholdt den beløbsmæssige opgørelse af værdi af bolig til rådighed, da du ikke har redegjort for hvorfor, du er uenig i den beløbsmæssige opgørelse.

….”

De udgifter, der var fratrukket, vedrørte navnlig realkreditydelser.

I Landsskatterettens afgørelse og begrundelse hed det bl.a.:

”….

Ejendommen Y1-adresse er i de omhandlede indkomstår 2009 og 2010 i henhold til skøde af 8. juni 1999 ejet af G2 ltd. Klageren har efter det oplyste beboet ejendommen i en længere årrække, senest i henhold til lejekontrakt af 19. september 2009, hvoraf det blandt andet fremgår, at lejemålet omfatter hele ejendommen Y1-adresse og at den årlige leje er aftalt til 700.000 kr.

Ifølge regnskaber for G2 ltd ejer G1-fond, Vaduz, Liechtenstein, 100 pct. af den udstedte aktiekapital, jf. også "Stock transfer form" af 31. juli 2004, hvor aktiekapitalen i G2 ltd overdrages fra IT til G1-fond.

Det fremgår af stiftelsesdokument, at G2 ltd er stiftet den 8. april 1999. Selskabet er registreret i England som et private limited company under the Companies A et 1985, ligesom der er udarbejdet vedtægter. Selskabets kapitalandele har været overdraget, ligesom selskabet har aflagt regnskab. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte G2 ltd som selvstændigt retssubjekt.

Som følge af, at klageren som ovenfor nævnt er anset som ejer af G1-fonds aktiver, herunder selskabskapitalen i G2 ltd, anses klageren som hovedaktionær i G2 ltd.

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5. Det fremgår af bestemmelsen endvidere, at værdien af fri helårsbolig ansættes efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 9.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9 fastsættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i indkomståret. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af selskabet, til den skattepligtige indkomst.

Den opgjorte skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret for råderetten.

Det fremgår af lejekontrakten af 19. september 2009, at den årlige leje er aftalt til 700.000 kr. Da der ikke foreligger dokumentation for betalinger, udover de beløb, som SKAT har anerkendt som udgifter betalt af klageren, finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte de af SKAT foretagne talmæssige opgørelser.

….”

Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2018, jr.nr. 15-1797758, vedrørende SKATs afgørelse af 24. februar 2015

SKAT ændrede grundlaget for A’s skat for årene 2011 og 2012 bl.a. således, at der for hvert af årene blev medregnet værdi af bolig på Y1-adresse. Beløbene i SKATs afgørelse vedrørende værdi af bolig svarer til påstanden for disse år. SKAT opgjorde i afgørelsen af 25. februar 2015 værdien af rådigheden over boligen til 2.286.200 kr. for hvert af årene. Der blev anerkendt udgifter på henholdsvis 342.598 kr. og 548.162 kr. De anerkendte udgifter, der fragik i værdien af boligen, var nærmere opgjort i to bilag til afgørelsen og angik navnlig realkreditydelser. Udgifterne var opgjort på grundlag af kontoudskrifter fra F5-bank og oplysninger fra den engelske administrator. Landsskatteretten begrundede sin stadfæstelse i det væsentlige på samme måde som afgørelsen vedrørende SKATs afgørelse af 16. juni 2014.

Forklaringer

A har forklaret, at han oprindelig var rådgivende ingeniør. Han stiftede herefter G10 A/S sammen med NB. Efter NB’s konkurs overtog han NB’s andel af selskabet, men måtte herfor sende 300 mio. kr. ind i konkursboet, der endte med et overskud på 85 mio. kr. efter 10 år. Han fortsatte entreprenørfirmaet under navnet G11 A/S. I forbindelse med den første golfkrig mistede firmaet store værdier. Han kom til at skylde F6-bankbank, den nuværende F7-bank, et par hundrede mio.kr. Han tilskødede selskabets ejendomme til banken. Banken fik ejendommene til en alt for lav pris. Ejendommene har siden 1994 givet et overskud på 1,4 mia. kr. Han modtog et brev fra banken i 2017 med opfordring til at udligne sit mellemværende med banken. Han svarede banken, at han havde et tilgodehavende hos banken på 800 mio. kr., når man tog renterne af den oprindelige gæld og overskuddet af ejendommene i betragtning.

Han stiftede G1-fond i 1994. Formålet var at sikre sig imod, at banken foretog yderligere forfølgning af krav mod ham. G12 har afgivet en skriftlig erklæring om, at fonden er lovligt og gyldigt stiftet. Han er blevet frikendt af SKAT for at have handlet groft uagtsomt. Han fik ikke egentlig rådgivning om oprettelse af fonden, men han havde et møde med MG. Han har hele tiden haft den opfattelse, at fonden var et selvstændigt retssubjekt. Han har fået oplyst af sin advokat, at dette ikke er tilfældet, og at fondens midler er hans egene penge. Han har dog hele tiden holdt sine private forhold adskilt fra fonden. Han har den dag i dag et tilgodehavende hos fonden. Han har optrådt som beneficiant owner. Pengene fra salget af hans yacht, Båd 1, indgik i fonden. Han har altid været lidt skeptisk over for investering i aktier og obligationer. Pengene stod derfor de første år på en bankkonto. Der er ikke grundlag for at tro, at man kan få et afkast på 6% af et bankindestående. Der blev senere købt aktier. Han har afleveret oversigt over købene til Skat. I 2004 havde han købt obligationer. Også i den relation er SKATs skøn om et afkast på 6% langt over, hvad man kunne forestille sig. Posteringerne på de fremlagte bankkonti er ikke af privat karakter. Han har hele tiden haft et tilgodehavende i fonden, som han har hjemtaget hen over perioden. Betalingerne til G13 vedrører en sejltur med JK på Middelhavet. Der skulle i henhold til de lokale regler laves en chartringskontrakt. Det skete gennem G13. Det beløb, han betalte til G13, fik han senere retur fra JK. Han har betalt for rejser og hotelophold til personer fra Y4-land og Y5-land. Udgifterne havde forbindelse til hans status som konsul for de to lande. Ved betalingerne hjemtog han beløb at sit tilgodehavende hos fonden. Han har ført et omhyggeligt regnskab over sit mellemværende med fonden. Han har stadig et betydeligt tilgodehavende i fonden.

IT stiftede G2 ltd. Selskabet ejer ejendommen Y1-adresse. Han bor til leje. Det var umuligt for ham selv at komme til at eje ejendommen. Selskabet er en tom skal, der har det ene formål, at holde på ejendommen. Det var et onde, han måtte leve videre med. Det er ham, der betaler ejendomsskat. Det er usædvanligt, at det er lejeren, der betaler denne udgift. SKAT har nægtet at indrømme fradrag for denne udgift.

Inden stiftelsen af fonden talte han med en dansk ven, som selv havde en fond. Der blev oprettet et stiftelsesdokument. Han ved ikke, hvor det er. Man kan bare ringe efter det. Det er rigtigt, at han ved en vedtægtsændring i 2011 udgik han som begunstiget. Hans børn blev samtidig indsat som begunstigede. Det var ikke så heldigt, at han stod som beneficiant owner, idet fondens formål var kreditorbeskyttelse. Han vil ikke afvise, at ændringerne i vedtægterne også hang sammen med SKATs anmodning i brevet af 19. august 2011 om oplysninger om hans økonomiske forhold. Han har overført omkring 6 mio. kr. til fonden.

Han har trukket på sit tilgodehavende så det på et tidspunkt kom ned på ca. 2 mio. kr. Pengene, som han har trukket, kan være overført til F5-bank. Der er ingen mellemregningskonto. Fra 2012 skyldte fonden ham 8,3 mio. kr. Beløbet på 1,5 mio. kr. udgør summen af hans hjemtagelser i løbet af 2012. WH, som han har overført penge til, er den dansk konsul i Y4-land. Denne overførsel skulle nok have været taget med i hjemtagelsen af hans tilgodehavende. Det samme gælder overførsel til de udenlandske personer.

Han finder det vanvittigt, at værdien af fri bolig er sat til 190.000 kr. pr. måned.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER

Som nævnt indledningsvist vedrører sagen tre overordnede problemstillinger, som vil blive behandlet i det følgende.

For det første, hvorvidt der er grundlag for det af SKAT udøvede skøn over udokumenteret afkast af A’s midler i F1-bank.

For det andet, hvorvidt det engelske selskab G2 ltd. skal anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt.

Såfremt G2 ltd. anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, opstår spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har taget behørigt hensyn til de udgifter, som A har afholdt på vegne af selskabet, og som dermed skal fratrækkes ved beregningen af fri bolig, herunder den løbende mellemregning med selskabet.

For det tredje, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt for så vidt angår indkomstårene 2003-2009.

VEDRØRENDE BESKATNING AF LØBENDE AFKAST I FONDEN

Som ovenfor nævnt har SKAT foretaget en række skønsmæssige vurderinger i forbindelse med forhøjelsen vedrørende afkast i fonden.

Det gøres overordnet gældende, at de af SKAT foretagne skøn i det hele er ubegrundede, og at SKAT ikke har godtgjort, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig forhøjelse er opfyldt. Såfremt SKAT anses for berettiget til at skønne, gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn konkret er baseret på forkerte forudsætninger og derfor skal tilsidesættes.

RETSGRUNDLAGET

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår følgende:

”Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt”.

Bestemmelsen formaliserer skattemyndighedernes adgang til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet behørigt, eller såfremt der konkret er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne.

Det er ubestridt, at A ikke har selvangivet afkast af fondens midler for de omtvistede indkomstår, idet han til stadighed har lagt til grund, at fonden udgjorde et selvstændigt rets- og skattesubjekt, jf. nærmere nedenfor.

SKAT er således ubestridt berettiget til at foretage et skøn over afkastet, i det omfang SKAT kan udøve skønnet på et retvisende grundlag.

I nærværende sag har SKAT fra A modtaget kopi af samtlige tilgængelige oplysninger vedrørende depotet mv. På den baggrund har SKAT opgjort et dokumenterbart afkast.

SKAT har imidlertid også opgjort et skønnet afkast, jf. ovenfor i sagsfremstillingen.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at betingelserne for at opgøre et skønsmæssigt afkast er opfyldt.

Der er således ikke i det fremlagte materiale til SKAT noget grundlag for at antage, at der skulle være opnået et skønsmæssigt afkast af værdipapirerne i depotet.

Selv såfremt SKAT var berettiget til at skønne, er SKAT forpligtet til at udøve skønnet på et fyldestgørende grundlag, eksempelvis ved beregning af privatforbrug og dokumentation af indsætninger på bankkonti mv.

Såfremt SKATs skøn ikke hviler på et fyldestgørende grundlag, eksempelvis fordi SKAT har fastsat en række urigtige forudsætninger, eller skønnet konkret er urimeligt, er domstolene ikke tilbageholdende med at tilsidesætte skønnet og hjemvise sagen til fornyet behandling, jf. eksempelvis SKM2011.263.ØLR.

Konkret er følgende skønsmæssige forhøjelser omtvistede:

INDKOMSTÅRET 2004

SKAT har for indkomståret 2004 skønnet, at et beløb på kr. 4.826.020 har henstået hele indkomståret med en forrentning på 6 pct. Beløbet blev benyttet til erhvervelse af en række aktier ultimo indkomståret.

Det bemærkes hertil, at det har formodningen imod sig, at der har været et større kontantbeløb henstående i fonden på noget tidspunkt. Formålet med fondens midler har således til stadighed været at foretage investeringer af midlerne med henblik på afkast.

Midlerne til brug for erhvervelsen af aktierne er således formentlig et restbeløb af det indskud, som A foretog i forbindelse med profit share-aftalen i 1999. Det bemærkes i den forbindelse, at provenuet fra aftalen først kom til udbetaling væsentligt senere end 1999, idet aftalen først skulle effektueres via udmatrikulering mv.

Det gøres gældende, at det af SKAT udøvede skøn over det påståede afkast er forbundet med en sådan usikkerhed, at det skal tilsidesættes. Der er således ikke hverken direkte eller indirekte fremlagt dokumentation for det af SKAT beregnede afkast, hvorfor Retten bør tilsidesætte SKATs afgørelse på dette punkt.

INDKOMSTÅRENE 2003-2010

SKAT har for indkomstårene 2003-2010 skønnet årlige renteindtægter på kr. 99.880, ud fra forudsætningen om at obligationerne har været ejet i samtlige indkomstår.

Det er ikke dokumenteret, at fonden har ejet de pågældende obligationer i den af SKAT skønnede ejerperiode. Allerede derfor har SKAT ikke godtgjort, at der er grundlag for beskatning af det skønnede afkast af obligationerne. Det bemærkes, at der ikke i skattelovgivningen er hjemmel til beskatning af en hypotetisk indtægt. SKAT må således i det mindste kunne dokumentere tilstedeværelsen af obligationsbeholdningen i de omtvistede indkomstår, hvilket på trods af loyal medvirken fra A ikke har været muligt.

RENTEINDTÆGT VEDRØRENDE PROVENU FRA SALG AF Y1-ADRESSE

SKAT har beskattet A af en årlig renteindtægt på hans tilgodehavende i fonden fra udstykning og salg af Y1-adresse, idet SKAT har lagt til grund, at beløbet har henstået likvidt i fonden i perioden fra 2003 og fremefter. SKAT har skønnet et løbende afkast på 6 pct.

Som ovenfor nævnt har indskuddet fra udstykningen været investeret løbende i fonden. Det er således alene i forbindelse med tilbagebetalingerne af A’s tilgodehavende i fonden, at der er blevet solgt værdipapirer mv. til brug herfor. Dette, da renteniveauet for indskud var relativt lavt, hvorfor der var et incitament for investering i værdipapirer mv. i stedet.

Af samme årsag er det heller ikke korrekt, når SKAT udokumenteret antager, at der løbende har været et renteafkast af beløbet. Tværtimod vil dette medføre en uberettiget dobbeltbeskatning, idet SKAT allerede har forhøjet A med det øvrige afkast af fondens midler, som beløbet har været investeret i.

FRI BOLIG

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af fri bolig, idet selskabet G2 ltd. udgør en skattemæssig nullitet. Ejendommen har således reelt siden 2004 været ejet af A personligt, idet SKAT i forbindelse med de omtvistede afgørelser har tilsidesat G1-fond i skattemæssig henseende.

Såfremt Retten måtte finde, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte selskabet G2 ltd.’s retsevne, gøres det i anden række gældende, at den beløbsmæssige opgørelse af fri bolig er ukorrekt, idet SKAT ikke har taget højde for samtlige huslejebetalinger/afholdelse af udgifter, som A har foretaget.

RETSGRUNDLAGET

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, at direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning beskattes af rådighed over fri bolig efter en nærmere bestemt procent af ejendommens offentlige ejendomsvurdering.

Såfremt der er tale om en hovedaktionær, som ikke er ansat i selskabet, fremgår det af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at rådigheden tillige beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

I nærværende sag har ejendommen ubestridt været stillet til rådighed for A, der i hele perioden har haft sin bopæl her.

Herudover er selve beregningen af procentsatsen af den offentlige ejendomsvurdering ligeledes ubestridt.

En forudsætning for beskatning er imidlertid, at selskabet G2 ltd. udgør et reelt retssubjekt i skattemæssig henseende, og at A ejer anparterne heri.

NÆRMERE OM SELSKABET G2 LTD. OG DETS RETSSUBJEKTIVITET

Vurderingen af, om selskabet G2 ltd. udgør et selvstændigt skattesubjekt, skal foretages efter dansk ret. I den forbindelse kan det indgå i vurderingen, hvorvidt selskabet i udlandet er anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt.

Det er i den skatteretlige teori fast antaget, at de kriterier, der i henhold til den danske skatteret tillægges betydning, jf. selskabsskattelovens regler, tillige har relevans, ved vurderingen af om et udenlandsk selskab har selvstændig (skatte)retsevne. Af lærebogen International Skatteret, 3. udgave, fremgår følgende på side 186:

”Der er ikke tvivl om, at afgørelsen af, hvorvidt et udenlandsk selskab har skatteretsevne, må ske efter danske regler. Da denne afgørelse ofte beror på en samlet bedømmelse af hele selskabets karakter, vil det herved også være naturligt at medtage det fremmede lands måde at kvalificere selskabet på som ét moment blandt andre, jf. nærmere Thøger Nielsen II p. 102 ff.”

Af selskabsskattelovens § 1 fremgår, hvilke selskaber og øvrige skattesubjekter der er skattepligtige til Danmark.

Det må herefter afgøres på baggrund af en konkret vurdering af de opregnede selskabstyper og principper i selskabsskattelovens § 1, hvorvidt det udenlandske selskab anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.

Af International Skatteret, 3. udgave, fremgår videre på side 186 følgende:

”Er der tale om et selskab, hvor etableringen og administrationen af det er præget af pro forma, vil det hverken selskabsretligt eller skatteretligt blive anerkendt som et selvstændigt retssubjekt henholdsvis skattesubjekt i Danmark, jf. f.eks. U 1977.418.H og TfS 1988. nr. 579 ØLD.”

Praksis har i flere tilfælde taget stilling til, hvorvidt et udenlandsk selskab kunne tilkendes (skatte)retsevne efter dansk ret.

Den ovenfor omtalte Østre Landsretsdom fra 1988 offentliggjort i TfS 1988.579 vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der kunne foretages udlæg i en bankkonto tilhørende et selskab indregistreret i Liechtenstein. Spørgsmålet var således, om selskabet kunne anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt.

Der var i sagen tale om et kapitalselskab, der var lovligt stiftet efter liechtensteinsk ret i 1982. Selskabet havde efter det oplyste udarbejdet regnskaber for 1982 og 1983, hvilke dog ikke blev fremlagt under sagen. Herudover blev der afholdt generalforsamling i henholdsvis 1984 og 1985 i selskabet. Den for sagen relevante bankkonto blev oprettet i 1981 og taget i brug efter selskabets stiftelse i 1982.

Under sagen blev der fremlagt erklæring fra en amerikansk statsborger, der bl.a. erklærede, at han sammen med en dansk statsborger, C, ejede aktiekapitalen i det pågældende selskab. Af Østre Landsrets præmisser fremgår følgende:

”Landsretten lægger vægt på det oplyste om O.C.M.C. AG’s karakter og forretningsmæssigt uvæsentlige funktioner samt uoverensstemmelsen mellem vedtægternes bestemmelse om regnskab og det faktisk foreliggende mangelfulde regnskabsmateriale, hvorved bemærkes, at landsretten ikke har haft adgang til de i Liechtenstein udarbejdede regnskaber for 1982 og 1983 som følge af, at indstævnte 2 ikke har efterkommet rettens pålæg af 14/8 1897. Herefter og efter det oplyste om indstævnte 1’s rådighed over og udbytte af den omstridte konto og de af Niel Frerichs til de amerikanske skattemyndigheder ifølge erklæringen af 10/1 1997 givne oplysninger findes der – hvilket må have stået de indstævnte klart – ikke at have foreligget en sådan reel økonomisk adskillelse mellem de indstævnte, at indstævnte 1’s kreditorer skulle være afskåret fra at gøre udlæg i kontoen for hans gæld, uanset at kontoen stod i indstævnte 2’s navn.”

Landsretten lagde således på baggrund af selskabets proforma-karakter til grund, at der var identitet mellem skatteyder og selskabet, og dermed også at selskabet ikke skulle anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt.

Der findes dog også praksis, der anerkender eksistensen af udenlandske selskaber i skattelylande.

Et eksempel herpå er Højesterets dom offentliggjort i TfS 1997.506.H.

Dommen vedrørte en skatteyder, der i årene 1980-1992 var bosiddende i Belgien og alene var skattepligtig i Danmark af erhvervsindtægter og erhvervsformue. I 1985 foretog skatteyder fradrag for renter af lån i sin skattepligtige indkomst og for 1986 fradrag for gæld i sin skattepligtige formue som følge af et lån på kr. 4.000.000 ydet af et af ham stiftet selskab på Jersey til hans personligt drevne virksomhed i Danmark. Skatteyder havde solgt en post pantebreve til det udenlandske selskab.

Fra selskabet havde skatteyder modtaget uigenkaldelig fuldmagt til at foretage alle dispositioner vedrørende selskabets værdipapirer, og det omhandlede lånedokument var underskrevet af skatteyderen for långiveren ifølge fuldmagt og af skatteyderen som låntager for virksomheden. Af landsrettens præmisser fremgår følgende:

”Efter oplysningerne om oprettelsen og driften af G14 Ltd. og ved sagsøgerens og vidnets forklaring om årsagen til overdragelsen af pantebrevsbeholdningen til selskabet findes det godtgjort, at hovedformålet med selskabets eksistens og overdragelsen af pantebrevene har været at opnå skattemæssige fordele.

Det findes endvidere ved de foreliggende oplysninger samt sagsøgers og vidnets forklaringer godtgjort, at sagsøger i den relevante periode har været enerådende i G14 Ltd., som havde sit udspring i Danmark, hvorfra selskabet også blev drevet. Sagsøger har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort nogen forretningsmæssig begrundelse for driften og eksistensen af G14 Ltd. eller for det lån, som dette selskab ydede til sagsøgers i Danmark personligt drevne virksomhed, Ejendomscentret G15. Under disse omstændigheder findes sagsøgers låneoptagelse af 10/9 1985 på 4 mio. kr. hos G14 Ltd. at burde frakendes skattemæssig betydning, hvorfor sagsøgtes påstand tages til følge som nedenfor bestemt.”

For Højesteret drejede sagen sig alene om, hvorvidt det lån, som skatteyderen optog i selskabet på Jersey, var ydet på almindelige markedsvilkår. Højesteret fandt, at lånoptagelsen havde karakter af en sædvanlig forretningsmæssig disposition til finansiering af virksomhedens drift.

Der var derfor ikke grundlag for at frakende lånet skattemæssig betydning.

I modsætning til Østre Landsret fandt Højesteret således, at det lovligt stiftede selskab på Jersey måtte anerkendes i skattemæssig henseende, med den virkning at skatteyder kunne fradrage renter af de lånte beløb.

Dommen illustrerer, at det forhold, at der er tale om et skattelyselskab, ikke i sig selv kan medføre, at selskabet ikke tilkendes skattemæssig retsevne. Det er således kun, såfremt det konkret kan påvises, at selskabet reelt ikke har haft nogen aktivitet, og at det alene er stiftet af skattemæssige årsager, at selskabet ikke tilkendes skatteretsevne og dermed anses for at være skattemæssigt transparent.

Det samme resultat fremgår af Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 1999.411.LR.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et Bahamas-selskab kunne anses for transparent, således at investorerne i skattemæssig henseende ansås for direkte ejere af selskabets aktiver. Spørger var selv af den opfattelse, at selskabet var transparent. Formålet med selskabet var at drive skibsdrift med et i Bahamas indregistreret skib.

Ligningsrådet besvarede spørgsmålet benægtende.

Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

”Ifølge ”The International Business Companies Act” er G16 ltd. en selvstændig juridisk person, der opnår retsevne ved registreringen.

Ved vurderingen af, om selskabet efter intern dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, tager Told-og Skattestyrelsen udgangspunkt i de kriterier, der ligger til grund for selskabsskattelovens § 1.

G16 ltd. er registreret på Bahamas som en enhed, dvs. selvstændig juridisk person, med begrænset ansvar. De formelle registreringsregler er iagttaget, ligesom det over for omverdenen er tilkendegivet, at det kun er selskabet, der hæfter, hvilket i øvrigt også fremgår af navnet G16 ltd. Der vil foreligge en klar adskillelse mellem deltagernes formue og selskabets formue, og der vil blive aflagt sædvanlige årsregnskaber.

Ud fra de foreliggende oplysninger kan de sammensluttende konkluderes, at G16 ltd. på en række områder afviger fra et dansk aktie- eller anpartsselskab, f.eks. kan et selskab på Bahamas stiftes med en langt mindre kapital end efter de danske regler, bestyrelsen har meget vidtgående beføjelser etc.

[…] Da G16 ltd. efter Styrelsens opfattelse ikke på afgørende punkter afviger fra et aktie- eller anpartsselskabslignende selskab, kan de nævnte afgivelser ikke i sig selv bevirke, at selskabet anses for transparent. ”

Herefter konkluderede Ligningsrådet følgende:

”Henset hertil og til samtlige de i sagen foreliggende oplysninger, herunder også oplysning om selskabets struktur, deltagernes indflydelse og deltagernes stemmeret, selskabsorganer og beslutningsprocesser, og til at revisor har oplyst, at G16 ltd’s deltagere modtager overskud såvel løbende som ved opløsning i forhold til den af dem indbetalte kapital, finder Told- og Skattestyrelsen ud fra en samlet konkret vurdering, at der er dannet et selvstændigt skattesubjekt, et selskab med begrænset ansvar, der ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, såfremt selskabet var skattepligtigt i Danmark.”

Det kan ud fra Ligningsrådets afgørelse konkluderes, at vurderingen af, om et udenlandsk selskab tilkendes skattesubjektivitet i dansk ret, beror på en indgående konkret vurdering af samtlige af selskabets forhold, herunder en vurdering af selskabets organisation, organer, vedtægter, deltagere, revision og regnskabspligt mv.

I den konkrete sag drev selskabet således reelt virksomhed i form af skibsdrift og udlejning, ligesom selve selskabets organisation mv. tillige var reel og mindede om et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Det gøres overordnet gældende, at G2 ltd. skal tilsidesættes som et selvstændigt skattesubjekt. Ejendommen skal i stedet i skattemæssig henseende anses for værende ejet af A personligt, fra det tidspunkt hvor G1-fond erhvervede det engelske selskab fra IT.

Til støtte herfor skal der navnlig henses til det forhold, at selskabet i en længere årrække har været underskudsgivende. Den husleje, som A har betalt til selskabet, har således ikke været tilstrækkelig til at dække de løbende omkostninger forbundet med driften af ejendommen.

Dette forhold er dokumenteret i selskabets årsrapport for regnskabsåret 2010/2011, hvoraf det bl.a. fremgår, at der er realiseret et samlet tab på mere end kr. 3.300.000 akkumuleret over den løbende drift.

Det er således evident, at den eneste måde, hvorpå selskabet kunne undgå at gå konkurs, var, at A personligt afholdt udgifterne på selskabets vegne, således at der ikke reelt har været en likviditetsmæssig belastning for selskabet.

I et reelt lejeforhold mellem uafhængige parter ville lejer nok næppe acceptere en tilsvarende model, hvorfor det har formodningen for sig, at selskabet for længst ville være erklæret konkurs, og ejendommen solgt på tvangsauktion, såfremt der var tale om et reelt ejerforhold.

At selskabet reelt blot har udgjort en ”skal”, er tillige understøttet af det forhold, at det er oprettet via A1 Companies, som bl.a. på hjemmesiden reklamerer med en række services med henblik på stiftelse af postkortselskaber, herunder muligheden for at benytte sig af en engelsk direktør.

Det bemærkes, at selskabet netop i forbindelse med overdragelsen til A fik indsat en sådan engelsk direktør, som efterfølgende formelt har varetaget dette hverv. Virkeligheden er imidlertid, at A har truffet alle beslutningerne omkring selskabet og til stadighed har rådet uindskrænket over selskabets eneste aktiv, ejendommen Y1-adresse.

Den tilmeldte direktør har således alene været en stråmand, som reelt ikke har haft nogen bestemmelse, og som alene har ageret ud fra A’s instruktioner.

Dertil kommer som ovenfor nævnt, at samtlige udgifter vedrørende ejendommen tillige er blevet løbende afholdt af A personligt. Han har således – som det også fremgår af SKATs bilag – løbende betalt afdrag på realkreditlånene, ejendomsskatter, løbende forbrug, reparationer og løbende vedligeholdelse af ejendommen.

Overdragelsessummen for selskabet på GBP 12 svarende til ca. kr. 100 illustrerer således også tydeligt, at selskabet reelt blot var en indholdsløs skal.

Under disse omstændigheder kan det ikke tillægges afgørende betydning, at der er udarbejdet årsrapporter for selskabet. Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at selskabet på intet tidspunkt har haft noget egentligt erhvervsmæssigt formål andet end driften vedrørende ejerskabet af Y1-adresse.

Når henses til formålet med stiftelsen af G1-fond og A’s dispositioner i forhold til fonden, er det tillige evident, at han ikke har haft noget særskilt behov for at opretholde endnu en juridisk enhed vedrørende ejerskabet til Y1-adresse.

Der er ikke – og har aldrig været – nogen forretningsmæssig begrundelse for opretholdelse af selskabet, hvorfor selskabet ikke har nogen selvstændig retsevne og derfor ikke skal anerkendes som et selvstændigt retssubjekt.

NÆRMERE OM DEN BELØBSMÆSSIGE OPGØRELSE AF FRI BOLIG

Såfremt Retten måtte finde, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte selskabets skatteretlige retsevne, gøres det gældende, at den af SKAT beregnede værdi af fri bolig skal korrigeres, med de beløb som A har betalt til selskabet.

Bilag 42 er en opgørelse over differencen mellem de beløb som Landsskatteretten har godkendt vedrørende nedsættelsen af den beregnede beskatning af fri bolig, og det beløb, der efter A’s opfattelse skal fradrages ved beregningen, jf. de fremlagte bilag over mellemregningen mellem selskabet og ham.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det via selskabets regnskaber og den fremlagte lejekontrakt er godtgjort, at A har betalt en samlet årlig husleje på kr. 700.000, ligesom der ved beregningen skal tages højde for primo-saldoen samt de øvrige omkostninger, som A har betalt, og som fremgår af opgørelsen.

SAGENS FORMELLE PROBLEMSTILLING

Det gøres overordnet gældende, at SKATs forhøjelser vedrørende beskatning af afkast for fonden i indkomstårene 2003-2009 er ugyldige, idet A ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende agterskrivelse inden den 1. maj i år 4 efter indkomstårets udløb. For så vidt angår indkomstårene 2003-2009 har SKAT ubestridt afsendt agterskrivelsen efter udløbet af denne frist.

Indkomstårene er således forældede efter den ordinære frist.

Spørgsmålet er derfor, hvorvidt SKAT kan foretage ekstraordinær genoptagelse af disse indkomstår.

I skatteforvaltningslovens § 27 er opregnet en række forskellige muligheder, hvorefter SKAT henholdsvis skatteyder kan søge skatteansættelsen for et indkomstår genoptaget uden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26.

Det skal bemærkes, at skatteforvaltningslovens § 27 i det hele udgør en undtagelse til hovedreglen i § 26, hvorfor bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende – i overensstemmelse med normale fortolkningsprincipper.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Det beror på en konkret vurdering, om den udviste tilregnelse har karakter af simpel eller grov uagtsomhed, og at vurderingen blandt andet skal foretages med afsæt i skatteyders forhold og karakteren af den relevante retsregel.

Ved vurderingen af hvilken tilregnelsesgrad der har været tale om, vil skatteyderens egne forudsætninger blive tillagt betydning, jf. TfS 2006.305.H (SKM2006.190.HR).

I nærværende sag er årsagen til, at A ikke har selvangivet afkaste mv. fra fonden i de omtvistede indkomstår, at han til stadighed har anset fonden som et selvstændigt retssubjekt. Spørgsmålet er, om A burde have vidst, at fonden i skattemæssig henseende (i hvert fald efter nyere praksis) ikke udgjorde et selvstændigt retssubjekt.

Bevisbyrden herfor påhviler SKAT.

I nærværende sag er spørgsmålet derfor, om SKAT har godtgjort, at A i 1994 burde have indset, at fonden kunne blive tilsidesat (mere end 20 år efter stiftelsen), således at ejerskabet til fondens aktiver i stedet påhvilede A personligt.

Der er i sagen en række faktiske forhold, som understøtter det forhold, at A til stadighed har opfattet fonden som et selvstændigt retssubjekt og har handlet i overensstemmelse hermed.

For det første selve årsagen til stiftelsen af fonden i 1994. Som ovenfor nævnt var A og hans selskaber hårdt ramt af den økonomiske krise i forbindelse med Golfkrigen i 1991. Han stod derfor tilbage med en omfattende personlig gæld til Nordea.

Med henblik på at forsøge at sikre A’s resterende formue blev fonden stiftet, og der blev indskudt midler i forbindelse med salg af A’s yacht. Det er i den forbindelse helt evident, at formålet med stiftelsen var forspildt, såfremt A havde grund til at tro, at fonden senere ville blive tilsidesat.

I det tilfælde ville fonden netop ikke bidrage med den kreditorbeskyttelse, som A forudsatte ved stiftelsen.

Det bemærkes ligeledes, at A i forbindelse med stiftelsen benyttede sig af rådgivere og på intet tidspunkt blev informeret om, at der skulle være en risiko for, at fonden kunne blive tilsidesat af myndighederne.

Foruden formålet med stiftelsen er det ligeledes evident som følge af A’s løbende dispositioner, at han til stadighed har handlet ud fra en forudsætning om, at fondens midler var reelt udskilt fra hans personlige midler.

Dette forhold er bl.a. dokumenteret ved tre konkrete forhold.

For det første ved A’s indskud/lån af midler til fonden i forbindelse med udstykningen af Y1-adresse i 1999. Det bemærkes, at A selvangav indkomsten personligt, ligesom det bemærkes, at han løbende holdt regnskab med overførsler fra fonden, der blev modregnet i hans tilgodehavende. Dette er bl.a. dokumenteret af de af revisor fremlagte kapitalforklaringer samt de fremlagte opgørelser til revisor.

Såfremt A havde opfattet fonden som en gennemsigtig enhed, var der naturligvis ingen grund til at bruge tid og energi på at opretholde en mellemregning og registrere tilbagebetalinger mv.

For det andet er A’s hensigt illustreret ved salget af kunstsamlingen til fonden i 2008.

Transaktionen understreger på samme måde som vedrørende provenuet fra udstykningen, at A til stadighed har anset fonden for at udgøre et selvstændigt retssubjekt såvel skattemæssigt som civilretligt.

For det tredje – og helt centralt – er A’s opfattelse dokumenteret, derved at han på intet tidspunkt har udtaget midler fra fonden. Han har således ved sine handlinger igennem mere end 20 år illustreret, at han reelt har opfattet fonden som et selvstændigt retssubjekt.

Såfremt A måtte have ment, at fonden blot var en forlængelse af hans egen private formue, er det evident, at han blot ville have hjemtaget midler uden at bruge tid eller energi på at udarbejde aftaler med fonden eller på anden vis holde sine private midler adskilt fra fondens midler.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstårene, hvorfor forhøjelserne vedrørende disse indkomstår er ugyldige.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER

4.1  Beskatning af indkomst i G1-fond (2003-2009)

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at skattemyndighederne har haft grundlag for at udøve et skøn over indkomsten i G1-fond for indkomstårene 2003-2009, og at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Det er åbenbart, at G1-fond ikke opfylder betingelserne for at blive anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Det følger af fast og langvarig praksis i dansk skatteret, at det er en forudsætning for, at en fond eller lignende tillægges selvstændig skattesubjektivitet, at fondskapitalen er effektivt og uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue, jf. blandt mange eksempler SKM2005.67.ØLR, UfR 2018.3119 H og TFA 2018.294 Ø.

De nærmere kriterier for, hvornår der er sket en tilstrækkelig udskillelse, udspringer af mangeårig praksis. Praksis omtales helt tilbage i betænkning nr. 970/1982 om fonde, side 27-28:

”4. Der findes ingen lovregler, der fastlægger de krav, som må stilles for at anerkende fonden som et selvstændigt retssubjekt.

Efter almindelige retsgrundsætninger må det antages, at oprettelsen af en fond kræver, at en formue er henlagt (udskilt) under en selvstændig ledelse til varetagelse af bestemte formål. Fundamentalt er kravet om en effektiv uigenkaldelig udskillelse af fondens kapital fra stifterens formue.

(…)

Spørgsmålet kan foreligge for skattemyndighederne i forbindelse med anerkendelse af fonde som selvstændige skattesubjekter. I praksis har skattemyndighederne stillet krav om en effektiv udskillelse af fondens formue, og at der i fondens bestyrelse sidder mindst et medlem, som er uafhængigt af stifteren.”

Betænkningen var grundlaget for lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger.

Det ligger fast, at lovgivningen i Liechtenstein ikke indeholder bestemmelser, som sikrer en uigenkaldelig og effektiv udskillelse, jf. herved SKM2005.67.ØLR. Dette skyldes bl.a., at der ikke er noget i liechtensteinsk ret, som forhindrer, at stifteren kan råde over midlerne, herunder overføre dem til sig selv.

Det er ifølge liechtensteinsk lovgivning endda muligt for stifteren at tage et forbehold i stiftelsesdokumentet for tilbagekaldelse af en foundation. Som anført i afsnit 3.1 har sagsøgeren ikke dokumenteret, at han ikke tog et sådant forbehold, og det må derfor – og i lyset af sagens øvrige omstændigheder – lægges til grund, at der blev taget et sådant forbehold. Dette fører i sig selv til, at G1-fond ikke var således uigenkaldeligt og effektivt udskilt fra hans formue, at G1-fond var et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.

Det er indlysende, at vedtægterne i G1-fond heller ikke indebar en uigenkaldelig og effektiv udskillelse af formuen fra sagsøgerens formue. Sagsøgeren blev allerede i forbindelse med stiftelsen indsat som begunstiget, og han kunne herved råde over midlerne og formuen efter sit forgodtbefindende. Desuden kunne G1-fond når som helst opløses, hvorved midlerne kunne overføres til sagsøgeren.

Hertil kommer, at myndighederne i Y3-land – som besvarelse af SKATs anmodning om at tilvejebringe oplysninger – sendte dokumentation for, at sagsøgeren havde fuldmagt til G1-fonds konti i F1-bank, og at han var udpeget som ”beneficial owner” (retmæssig ejer) af G1-fonds aktiver i F1-bank. Herefter opgav sagsøgeren anbringendet om, at G1-fond var et selvstændigt skattesubjekt.

Som beskrevet ovenfor afsnit 3.1 har sagsøgeren rent faktisk overført penge fra G1-fond til sin private konto i F5-bank. Der var således hverken formelt eller reelt den fornødne adskillelse mellem sagsøgerens personlige økonomi og G1-fonds formue.

Det er som nævnt ubestridt, at der i de omhandlede år 2003-2009 har været en formue og indtjening i G1-fond. Det præcise omfang er imidlertid udokumenteret, fordi sagsøgeren ikke har fremlagt regnskaber, bogføring, bankkonti m.v.

SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. ovenfor afsnit 3.2 og SKATs afgørelse (bilag F). Skønnet er bl.a. baseret på oplysninger fra F1-bank, oplysninger fra sagsøgeren om køb af aktier i 2003 og fremefter, samt sagsøgerens kontoudtog fra F5-bank for 2004-2010. SKAT har altså baseret skønnet på de objektive oplysninger, som er fremkommet fra sagsøgeren og tredjemand.

Der foreligger en særdeles righoldig domstolspraksis om prøvelse af skattemyndighedernes skøn, og det er kendetegnende for denne praksis, at der skal meget til for at føre det fornødne bevis for, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H (SKM2005.368.HR), UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) og SKM2013.125.VLR.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet. Han har heller ikke dokumenteret, at den samme indkomst er beskattet flere gange hos ham.

Sagsøgeren har som nævnt kun fremlagt ganske sparsomme oplysninger om G1-fonds økonomiske forhold. Det var sagsøgeren, som stiftede G1-fond og som siden da har kontrolleret den, og det påhviler i sagens natur ham at dokumentere den økonomiske aktivitet. Det er ham, der råder over faktum.

For Landsskatteretten fremkom sagsøgeren med nogle overordnede – men i det hele udokumenterede – indsigelser mod SKATs skønsmæssige ansættelse. Landsskatteretten tiltrådte også på dette punkt SKATs afgørelser.

Stævningen indeholder ikke nye anbringender, endsige den dokumentation, som er nødvendig for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse forudsætter hverken, at der udarbejdes privatfor-brugsberegninger, eller at indkomsten påvises ved indsætninger på bankkonti, jf. i modsat retning stævningen, side 17, midt for.

4.2  SKAT har iagttaget fristreglerne i skatteforvaltningsloven

SKAT sendte den 28. marts 2014 forslag om forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2003-2010 med afkast i form af renter og udbytter i G1-fond. For så vidt angår indkomståret 2010 er forslaget sendt inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Sagsøgeren har udenretligt oplyst, at anbringenderne om den korte ligningsfrist er frafaldet.

For indkomstårene 2003-2009 er der sket genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter skatteforvaltningen uanset fristerne i § 26 kan foretage eller ændre en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det påhviler ifølge skattekontrollovens § 1 enhver skattepligtig at selvangive sin indkomst. Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Der foreligger en lang række domme, hvor domstolene har tiltrådt genoptagelse ifølge § 27, stk. 1, nr. 5, jf. f.eks. SKM2019.61.BR, UfR 2018.3845 H (SKM2018.520.HR), SKM2018.230.ØLR (jf. SKM2016.519.BR), SKM2016.288.ØLR (jf. SKM2015.122.BR) og SKM2010.400.BR.

En række sager om genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, angår også skjulte formuer i eller indkomst fra udlandet, jf. f.eks. SKM2005.67.ØLR (om en fond i Liechtenstein), UfR 2012.786 V (indkomst i Norge) og UfR 2018.3603 H (overførsler fra Cayman Islands).

I den foreliggende sag er det som nævnt åbenlyst, at G1-fond på intet tidspunkt har opfyldt betingelserne for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Det er mindst groft uagtsomt, at sagsøgeren ikke selvangav – den meget betydelige – indkomst i G1-fond for indkomstårene 2003-2009. Der foreligger i øvrigt ingen dokumentation for, at der blev betalt skat i Liechtenstein.

Hans tilregnelse skal bedømmes for de år, hvor han forsømte at selvangive. Sagsøgeren har altså ikke ret i, at bedømmelsen skal foretages på det tidspunkt, hvor G1-fond blev stiftet.

Under de foreliggende omstændigheder var sagsøgeren imidlertid heller ikke i god tro om G1-fonds skattesubjektivitet ved stiftelsen. Det må i mangel af sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring til ham om at dokumentere indholdet af den rådgivning, han modtog ved stiftelsen af fonden, jf. ovenfor afsnit 3.1, lægges til grund, at han allerede ved stiftelsen blev gjort opmærksom på, at der var en risiko for, at G1-fond ikke ville blive anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.

Han oplyste end ikke skattemyndighederne om eksistensen af G1-fond. Det var først i forbindelse med SKATs projekt Money Transfer, at SKAT i 2013 fik kendskab til G1-fond. G1-fond var indtil da skjult for skattemyndighederne og for sagsøgerens øvrige kreditorer. Sagsøgeren har oplyst, at midlerne blev indskudt i G1-fond for at opnå kreditorbeskyttelse. Der må under disse omstændigheder stilles skærpede krav til sagsøgerens agtpågivenhed.

Der er ikke noget, der tyder på, at sagsøgeren havde til hensigt at opgive den fulde rådighed over midlerne i G1-fond – tværtimod.

Sagsøgeren var fuldt ud bekendt med de faktiske omstændigheder, herunder at han ifølge vedtægterne og tillægsvedtægterne kunne råde frit over midlerne i G1-fond, at der var en betydelig formue i G1-fond, som var investeret i værdipapirer, og at der rent faktisk blev ført penge fra G1-fonds konti til sagsøgerens konto i F5-bank.

Der er rent faktisk sket en sammenblanding af formuen i G1-fond og sagsøgerens øvrige formue, og sagsøgeren har – i modsætning til hvad han anfører gentagne gange i stævningen, jf. f.eks., side 31, midt for – ikke dokumenteret, at han ”holdt regnskab med overførsler fra fonden”, det være sig ved registreringer på en egentlig mellemregningskonto eller på anden vis. Sagsøgerens personlige forhold taler heller ikke for nogen særlig lempelig uagtsomhedsbedømmelse. Tværtimod er sagsøgeren en erfaren forretningsmand.

Det må samlet set tilregnes sagsøgeren som – mindst – groft uagtsomt, at han ikke selvangav afkastet eller på anden vis oplyste SKAT herom, således at der kunne foretages en korrekt skatteansættelse.

4.3  Beskatning af fri bolig (2009-2012)

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren skal beskattes af fri bolig, fordi han fik ejendommen Y1-adresse stillet til rådighed af G2 ltd., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, og at sagsøgeren ikke har bevist, at der ved opgørelsen skal fradrages betalinger til G2 ltd., udover dem som skattemyndighederne allerede har anerkendt.

Det afgørende er, om ejendommen var stillet til rådighed for sagsøgeren – hvilket den ubestridt var – og hans alder fritager ham ikke fra beskatning heraf som opgjort efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne omstændigheder, at G2 ltd. ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

Sagsøgeren bestrider ikke, at selskabet er et retssubjekt i civilretlig og selskabsretlig forstand.

Selskabet blev stiftet af tredjemand i 1999 som et kapitalselskab i overensstemmelse med de britiske regler herom, og selskabet har siden da – dvs. i snart 20 år – været administreret som sådan, hvorved det så vidt vides har efterlevet alle regler om regnskabsførelse, bogføring osv. Selskabet har herunder haft en registreret ledelse og revision. Sagsøgeren har ikke været registreret som direktør i selskabet.

Selskabet er ifølge skødet og tingbogen ejer af Y1-adresse, og selskabet er debitor på pantebrevene til F4-finans. Selskabet har desuden indgået aftaler med sagsøgeren om hans leje af Y1-adresse, senest ved aftale af den 13. september 2016 (bilag S). Sagsøgeren afholdt udgifter vedrørende ejendommen, men disse blev fratrukket i hans lejebetalinger til G2 ltd.

Under disse omstændigheder er der intet grundlag for at frakende selskabet retssubjektivitet i skattemæssig henseende, således at ejendommen anses for at være ejet direkte af sagsøgeren. Sagsøgerens indsigelser fører heller ikke til en sådan konklusion.

Han henviser ”navnlig (…) til det forhold, at selskabet på intet tidspunkt i dets levetid har været i stand til at realisere et overskud på driften”, jf. stævningen, side 25, sidste afsnit. Den omstændighed, at et selskab giver kronisk underskud, fører ikke til, at det kan frakendes status som et selvstændigt skattesubjekt. I øvrigt er indsigelsen baseret på et urigtigt faktum. Ved udgangen af regnskabsåret 2016 udgjorde egenkapitalen 25.445.969 DKK, og den akkumulerede indtjening var positiv med 124.075 DKK. Det er således som nævnt ukorrekt, når sagsøgeren anfører, at selskabet ”på intet tidspunkt i dets levetid har været i stand til at realisere et overskud på driften”. Dette argument – som efter sagsøgerens opfattelse er det centrale – er dermed ikke holdbart. Desuden bemærkes, at G2 ltd. har en betydelig formue.

Sagsøgeren henviser desuden til, at selskabet blot har udgjort en ”skal”, og at han har truffet alle beslutninger omkring selskabet, jf. stævningen, side 26, midt for. Men den omstændighed, at sagsøgeren – som ejer af G2 ltd. via G1-fond – har haft bestemmende indflydelse over G2 ltd., fører ikke til, at selskabet skal diskvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Sådan forholder det sig i ethvert kapitalselskab med én ejer.

Sagsøgeren anfører videre, at overdragelsessummen for selskabet udgjorde £ 12, da selskabet i 2004 blev overdraget til G1-fond – og dermed til sagsøgeren. Dette fører heller ikke til den konklusion, ”at selskabet reelt blot var en indholdsløs skal”, jf. modsat stævningen, side 26, nederst. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for selskabets økonomiske situation på dette tidspunkt, herunder for selskabets gældsforhold og egenkapital, som er nødvendig for at kunne bedømme, om overdragelsessummen er urealistisk.

For så vidt angår sagsøgerens subsidiære standpunkt om, at beskatningen skal være mindre, har sagsøgeren ikke ført bevis for, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs detaljerede opgørelser over, hvilke beløb sagsøgeren har betalt til G2 ltd. for hvert af årene 2009-2012, jf. bilag 3336, og nærmere ovenfor afsnit 3.3, in fine.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Skøn over skattepligtige indtægter i 2003 – 2009 af formuen i G1-fond

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede indtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Den skattepligtige skal hvert år indgive selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1 (Lbk. Af 27. juni 2011, nr. 819). Foreligger selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Der er enighed mellem parterne om, at G1-fond ikke er et selvstændigt retssubjekt. A er derfor skattepligtig af afkastet af fondens aktiver. Det lægges til grund, at der har været aktiver i fonden, og at disse aktiver har givet en indtjening. Der er ikke indgivet selvangivelse for de omhandlede år, og SKAT har derfor været berettiget til at udøve et skøn over den skattepligtige indkomst.

Udgangspunktet for skønsudøvelsen har været, at A ikke har fremlagt regnskaber for G1-fond og heller ikke på anden måde har fremlagt dokumentation for formuen og indtjeningen i 2003 – 2009.

SKAT har herefter særligt for 2003 lagt vægt på, at A i begyndelsen af 2014 købte aktier for et beløb, der er ansat til 4.826.020 kr. SKAT har herefter lagt til grund, at dette beløb i 2003 var anbragt i obligationer og har på baggrund af oplysninger for 2010 om obligationsbeholdninger med forrentninger på henholdsvis 5% og 7% lagt til grund, at et beløb svarende til købesummen i 2003 har givet et renteafkast på 6%.

For 2003 og frem har SKAT lagt vægt på, at det af en formueopgørelse pr. 31. december 2010 fra F1-bank, Y3-land, fremgår, at G1-fond havde deponeret nærmere specificerede obligationsbeholdninger med forrentninger på henholdsvis 5% og 7%. I mangel af andre oplysninger herom fra A har SKAT skønnet, at obligationsbehandlingerne var anskaffet før 2003, og har på dette grundlag opgjort en renteindtægt for hvert af årene.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af en gennemgang af A’s konto i F5-bank, at der i årene 2004 – 2010 blev overført en række beløb fra fonden. Der foreligger som nævnt ikke oplysninger om, hvordan midlerne var anbragt før overførslerne, og SKAT har derfor lagt til grund, at de var anbragt i obligationer med en gennemsnitlig forrentning på 6% svarende til forrentningen af den kendte obligationsbeholdning.

Efter det anførte finder retten ikke, at der er fremlagt oplysninger, som giver grundlag for at tilsidesætte de principper, der er anvendt ved udøvelsen af skønnet i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3. Den omstændighed, at A nu har forklaret, at der var tale om bankindeståender, kan ikke føre til andet resultat. Der er ikke fremsat indsigelser mod de talmæssige opgørelser. Herefter, og idet det bemærkes, at A’s påstande for årene 2003-2009 forudsætter, at der i disse år ikke har været afkast af aktiverne i fonden overhovedet, tiltræder retten, at Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse af 1. maj 2014.

Ekstraordinær behandling af A’s skat for årene 2003-2009.

SKAT kan ikke sende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Uanset denne frist kan der foretages ændring i indkomstansættelsen, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Det lægges til grund, at A ikke indgivet selvangivelser for årene 2003-2009 om indtægterne fra fondens aktiver. Det lægges endvidere til grund, at han har haft fuld rådighed over disse aktiver, som han har sammenblandet med sine øvrige aktiver.

Retten finder derfor, at det må tilregnes A som i hvert fald groft uagtsomt, at han ikke selvangav indtægterne fra fonden, hvilket bevirkede, at skattemyndighederne foretog ansættelse på et urigtigt grundlag. Retten tiltræder således Landsskatterettens afgørelsen om, at SKATs afgørelse ikke er ugyldig.

Værdi af bolig på Y1-adresse

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtaget udbytte i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af dette gode, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (6). Værdien fastsættes bl.a. på grundlag af ejendomsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Den skattepligtige værdi i rådigheden over ejendommen som bolig kan nedsættes med den skattepligtiges betalinger i indkomståret.

Det lægges til grund, at G2 ltd.er stiftet af tredjemand den 8. april 1999 og registreret i England som et private limited company, samt at det siden har været administreret i overensstemmelse med reglerne i Companies Act 1985. SKAT anmodede i et brev af 18. oktober 2013 A om at sende en række oplysninger om selskabets regnskabsførelse, bogføring, bankkonti m.v. Han svarede den 21. november 2013, at han kun administrerede selskabets danske relationer og pasningen af ejendommen, og at der var tale om et meget omfattende materiale, hvoraf intet befandt sig på Y1-adresse. Han henviste til selskabets engelske administrator og revisor, der efter henvendelse fra SKAT sendte en pakke med dokumentation til SKAT.

Ejendommen Y1-adresse blev erhvervet af G2 ltd. ved skøde af 8. juni 1999. G2 ltd. er i tingbogen registreret som ejer af ejendommen og som debitor på pantebrevene i ejendommen. G2 Ltd. har indgået aftale med A om hans brug af ejendommen. Det kan endvidere lægges til grund, at G2 ltd. er ejet af G1-fond.

Retten finder på denne baggrund, at G2 ltd. har selvstændig retssubjektivitet, og at A er hovedaktionær i G2 ltd.

SKAT har nedsat af værdien af boligen med betalinger vedrørende ejendommen, der er foretaget af A. Udgifterne er opgjort på baggrund af kontoudtog fra F5-bank og bilag modtaget fra den engelske administrator.

A har gjort gældende, at der skal ske yderligere nedsættelser af værdien af rådigheden over ejendommen, men har ikke godtgjort, heller ikke for så vidt angår en påberåbt årlig lejebetaling på 700.000 kr., at han har foretaget betalinger, der kan berettige yderligere nedsættelser.

Herefter tiltræder retten Landsskatterettens afgørelser om værdien af bolig på Y1-adresse i årene 2009 – 2012.

Konklusion

Efter det anførte tages Skatteministeriets frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne skal fastsættes til et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

Sagens værdi er opgjort til 5.000.000 kr.

På denne baggrund og efter sagens omfang og karakter fastsætter retten sagsomkostningerne til 250.000 kr. Der er tillagt moms til beløbet.

T H I K E N D E SF O RR E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 250.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.