Dato for udgivelse
11 Jun 2019 13:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 May 2019 12:20
SKM-nummer
SKM2019.304.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-34140/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgiverens særlige pligter
Emneord
Nægtes, godskrivning, løn, feriepenge, aktieselskab, kontrolleret, afvikling, økonomisk, vanskeligheder, konkurs, afviklingsaftale, holdingselskab, eneejer, enerådende, hovedleverandør
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nulstillet A-skat og AM-bidrag over for en skatteyder, der var direktør i og ultimativ ejer af et selskab. Selskabet havde udbetalt løn og feriepenge til skatteyderen på et tidspunkt, hvor selskabet var under afvikling grundet store økonomiske vanskeligheder.

Selskabet gik efterfølgende konkurs.

Landsretten fandt det godtgjort, skatteyderen vidste eller burde have vidst, at der ved udbetalingen af løn og feriepenge var en væsentlig risiko for, at den indeholdte A-skat og AM-bidrag ikke ville kunne betales af selskabet til forfaldstid. Det var derfor med rette, at skattemyndighederne havde nulstillet A-skat og AM-bidrag over for skatteyderen.

På denne baggrund blev byrettens dom (SKM2018.489.BR) stadfæstet.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 60

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1 G.A.3.3.8

Den Juridiske Vejledning 2019-2 A.D.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.489.BR

Tidligere instans: Landskatterettens dom, jr.nr. 16-0953143


Parter

A

(v/adv. Bo Tverskov)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen v/adv. Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Morten Christensen og Peter Mørk Thomsen

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Odense har den 30. august 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS5068/2017-ODE, SKM2018.489.BR).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den af skattemyndighederne foretagne nulstilling af A-skat og AM-bidrag med i alt 62.363 kr. for maj 2013 er uberettiget.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har for landsretten afgivet supplerende partsforklaring og IJ har afgivet vidneforklaring.

A har forklaret blandt andet, at baggrunden for bestyrelsesmødet den 8. marts 2013 var, at salgstallene for januar og februar ikke var tilfredsstillende i forhold til fortsat drift. Bestyrelsen besluttede derfor at undersøge mulighederne for at sælge brandet ”G4 ltd”, hvilket ud fra deres tidligere erfaringer ville være forholdsvis nemt.

Posten ”Lønninger” på 1.264.500 kr. i budgettet for den kontrollerede lukning pr. 1. juni 2013, der er gengivet i ”ANALYSE” pr. april 2013, omfattede bruttolønningerne i G1 A/S. G4 ltd’s forslag som omtalt i samme dokument fremkom i den dialog, han løbende havde med firmaet. G4 ltd’s forslag ville indebære et underskud, og G4 ltd var indstillet på at finde en løsning herpå. G4 ltd imødekom ligeledes G1 A/S ved at forlænge betalingsfristerne med en måned med virkning fra marts måned, hvorved G1 A/S opnåede i alt to måneders kredit. Den aftale, han under sin forklaring for byretten nævnte i forbindelse med omtalen af avancen på 75 80 %, sigtede til aftalen med G4 ltd om en månedlig betaling. G4 ltd ville ved at overtage salget i Danmark opnå et meget betydeligt dækningsbidrag på flere hundredetusinde kroner om måneden. Budgettet blev gennemgået på mødet i F1-bank. Han kan ikke huske, om der blev udarbejdet et mødereferat. Han rettede henvendelse til G4 ltd for at få en skriftlig bekræftelse på parternes aftale, hvilket F1-bank havde efterspurgt. G4 ltd ønskede, at tilbagebetalingen til F1-bank skulle foregå over 36 måneder, men det kunne F1-bank som udgangspunkt ikke acceptere. Aftalen med G4 ltd var som angivet i G4 ltd’s bekræftelse af 15. maj 2013. Han havde ikke fået nogen skriftlig aftale fra G4 ltd om sin fremtidige tilknytning til dette firma.

Han var ikke involveret i den praktiske opgørelse og overførsel af G1 A/S’s varelager til G4 ltd, idet G4 ltd’s salgsdirektør mest talte med MS herom. Han modtog ikke nogen regning fra G4 ltd i anledning af, at lageret blev overført.

Lønningerne for maj 2013 blev lagt til betaling den 27. maj 2013. Han meddelte bogholderen, at han stoppede i G1 A/S, og bogholderen havde derfor indberettet feriepenge.

G4 ltd’s brev af 4. juni 2013 kom fuldstændig bag på ham.

F1-banks tilbageførsel den 10. juni 2013 på 120.428 kr. vedrørende lønudbetaling blev han aldrig orienteret om. Han havde ikke tidligere oplevet, at betalinger blev tilbageført af F1-bank, uden at han blev informeret herom. Det aftalte kreditmaksimum på 2,5 mio. kr. kunne overskrides i henhold til aftale med F1-bank. Der ligger ikke noget på skrift herom, men F1-bank accepterede ekstra overtræk, da han også havde stillet yderligere sikkerhed. Det lå vist inden for deres fælles forståelse, at selskabet på kontoen kunne trække yderligere omkring 250.000-300.000 kr. udover kreditmaksimum på 2,5 mio. kr.

IJ har forklaret blandt andet, at han tidligere har været ansat som senior relation manager i F1-bank. Han er i dag ansat i F2-bank. Han var bankrådgiver for A og G1 A/S fra omkring 1998 indtil 2013.

Da G1 A/S kom i økonomiske problemer i 2011-2012, tog banken kontakt til selskabet, da situationen var uholdbar. Der skulle gennemføres tiltag med henblik på at afhjælpe dette. Der blev indgået en aftale med G4 ltd om, at G1 A/S fik varer i kommission.

I forlængelse af bestyrelsesmødet den 8. marts 2013 var der et ønske fra virksomhedens side om at fortsætte driften, men banken var bekymret herved. Banken opstillede et maksimum for G1 A/S’s afvigelse fra budget. Han mindes ikke at have set bestyrelsesmødereferatet fra mødet. Han husker, at medarbejderne blev opsagt, men ikke hvornår dette skete.

Det kan godt passe, at han i april 2013 modtog debitorliste, kreditorliste og lukningsbudget, og at budgettet var den ”ANALYSE” pr. april 2013, der indgår i sagen. Budgettet udviste et positivt resultat ved en kontrolleret nedlukning af G1 A/S.

Der blev – vistnok i foråret 2013 – afholdt et møde i F1-bank under deltagelse af G4 ltd og G1 A/S. Det kan godt passe, at, han i forbindelse med mødet blev præsenteret for ”ANALYSE” pr. april 2013. G4 ltd’s forslag, der er gengivet i dokumentet, indebar, at betaling for brandet blev erstattet af en mindre betaling for kundelisten, hvorefter G1 A/S’s gæld til F1-bank skulle afvikles ved G4 ltd’s løbende betalinger ud af et dækningsbidrag. G4 ltd’s forslag ville således indebære en løbende afvikling af gælden. De ønskede en afviklingsprofil på mellem 2 og 3 år. Banken samtykkede til en afviklingsperiode for gælden på 24 måneder. G1 A/S ville fortsat skulle eksistere i denne periode.

Han kan ikke huske det specifikke forløb omkring G1 A/S’s overskridelser af kassekredittens maksimum på 2,5 mio. kr. F1-bank havde ikke indgået en aftale med G1 A/S om, at selskabet måtte overskride maksimum med et nærmere bestemt beløb. Der kan være konkrete grunde til, at en bank accepterer at gennemføre betalinger, selvom kreditmaksimum derved overskrides.

G4 ltd’s repræsentant havde afgivet et ”letter og intent”, og F1-bank var rimeligt tryg ved tilkendegivelsen fra selskabet. Han mener ikke, at der forelå en endelig kontrakt. Forudsætningerne for aftalen med G4 ltd ændrede sig, da det kom frem, at en ansat i G1 A/S havde fået tilknytning til G4 ltd.

Han kan ikke redegøre for F1-banks tilbageførsel den 10. juni 2013 på 120.428 kr. En bank kan tilbageføre et beløb på grund af manglende dækning eller efter anmodning fra kunden. Kunden kan ikke selv foretage tilbageførsler. Som han husker det, blev F1-banks aftaler med G1 A/S overholdt.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der ikke var indgået en endelig aftale mellem G1 A/S og G4 ltd. G4 ltd havde som også forklaret af IJ således alene afgivet en skriftlig hensigtserklæring om indgåelse af en aftale, som – under forudsætning af blandt andet G1 A/S’s betaling af udestående gæld til det engelske firma – ville give G1 A/S ret til en betaling på 500.000 kr. samt løbende betalinger under den forudsætning, at G4 ltd efter aftaleindgåelsen kunne realisere en tilstrækkelig omsætning i Danmark. Hensigtserklæringen omfattede efter sit indhold ikke et tilsagn om, at A ville blive tilknyttet G4 ltd i en lønnet stilling som agent, hvilket heller ikke er tilkendegivet af G4 ltd i den under sagen fremlagte skriftlige korrespondance mellem parterne.

På baggrund af IJ’s forklaring om G4 ltd’s forslag lægger landsretten endvidere til grund, at det ville være en forudsætning herfor, at G1 A/S fortsatte som selskab i 24 måneder efter aftaleindgåelsen, og at der således også fremadrettet skulle være en ledelse i selskabet. Det bemærkes, at A også efter den 1. juni 2013 som direktør foretog dispositioner på vegne af selskabet. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at det var forudsat, at hans fortsatte virke som direktør i selskabet skulle være ulønnet. Selskabets udbetaling ultimo maj 2013 af optjente feriepenge, som ifølge A forklaring fandt sted, fordi han fratrådte stillingen som direktør med udgangen af måneden, fremstår herefter usædvanlig.

Under de anførte omstændigheder og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, finder landsretten, at det er godtgjort, at A, da han som ultimativ ejer af og tegningsberettiget direktør i selskabet den 27. maj 2013 foranledigede, at han fik udbetalt løn og feriepenge, vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at den i forbindelse hermed indeholdte A-skat og AM-bidrag ikke ville kunne betales af selskabet til forfaldstid den 10. juni 2013.

På denne baggrund og da det af A anførte om anvendelse af lighedsgrundsætninger ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.