Dato for udgivelse
07 Jun 2019 12:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 May 2019 10:52
SKM-nummer
SKM2019.298.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0042421
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Momspligt
Emneord
cafe, genbrug, moms, social forsorg
Resumé

Skatterådet bekræftede, at salget af genbrugsvarer og cafesalg i et aktivitetshus kunne anses for momsfri levering af varer og ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand. Formålet med det konkrete projekt var at tilbyde meningsfulde arbejdsfællesskaber til udsatte borgere fra spørgers målgruppe, dvs. socialt udsatte, der har intet eller begrænset socialt netværk, og som er udfordret af manglende sociale og faglige kompetencer. Der var bl.a. lagt vægt på, at der var tale om frivilligt arbejde, og at de frivilliges deltagelse i et arbejdsfællesskab måtte anses for et grundlæggende element i arbejdet med forbedringen af målgruppens arbejdskompetencer og arbejdet med at bryde deres sociale isolation. Salget af varer og ydelser var i det konkrete tilfælde uomgængeligt nødvendigt for at kunne yde social forsorg og bistand til de frivillige fra målgruppen. Det forhold, at op til halvdelen af de frivillige kunne være borgere uden for målgruppen, kunne efter en konkret vurdering ikke medføre et andet resultat. Der var yderligere lagt vægt på, at formålet med salget af genbrugsvarer og cafesalg ikke var at opnå yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.

Hjemmel

Lbk.nr. 760 af 21. juni 2016

Reference(r)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1; D.A.5.2.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1; D.A.5.2.2.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1; D.A.5.21.2


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at spørgers levering af varer og ydelser i Y1 sker i nær tilknytning til social forsorg og bistand og hermed omfattes af momslovens momsfritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares med ”nej”, kan det så bekræftes, at spørgers leverancer i Y1 dermed omfattes af momslovens momsfritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 21?

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 20xx blev spørger etableret som en fond, der arbejder for inklusion og integration af udsatte borgere i lokalsamfundet.

Spørgers indtægter består primært af driftsstøtte fra Kommune Y3 i forbindelse med spørgers sociale og beskæftigelsesfremmende arbejde, offentlige bevillinger samt bevillinger fra private fonde.

Spørgers aktiviteter udøves ikke med gevinst for øje. Såfremt nogle aktiviteter realiserer et overskud, skal overskuddet fuldt ud reinvesteres i almennyttige og velgørende sociale og kulturelle aktiviteter i Y2 i henhold til spørgers formålsparagraffer.

Spørgers vision og formål er at forbedre levevilkårene herunder folkesundheden for udsatte borgere. Spørger forsøger at indfri sin vision ved at identificere relevante arbejdsmarkedskompetencer for de borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet samt skabe konstruktive aktiveringstilbud, der medvirker til, at borgeren engageres og bidrager positivt til lokalsamfundet.

Spørgers målgruppe favner bredt og omfatter alle socialt udsatte, udstødte og marginaliserede borgere uanset individets baggrund, herunder etnicitet, køn, religion, misbrugshistorik, kriminalhistorie mv. i lokalområdet. Målgruppen beskrives, som personer, der ofte lever i destruktive miljøer (fx misbrugsmiljøer) med intet eller begrænset socialt netværk. Personerne er ofte modtagere af offentlige ydelser og er meget udfordret af manglende sociale og faglige kompetencer.

Nærmere om projektet ”Y1”

Udover offentlige midler har spørger modtaget bevillinger fra fonde til realisering af arbejdet.

Realiseringen af visionerne for Y1 sker gennem rekruttering af frivillige, hvoraf minimum 50 % af de frivillige udgør udsatte borgere fra spørgers målgruppe. Målsætningen er at udvikle en samarbejdskultur mellem borgerne, hvor de sammen etablerer aktivitetshuset og driver huset med målsætningen om x ugentlige åbningsdage samt minimum 12-15 arrangementer i kvartalet. Hver tredje måned evalueres projektet i samarbejde med G1. Åbningstiderne i H2 vil dog blive tilrettelagt under hensyn til forsorgsarbejdet med de udsatte borgere, ikke under hensyn til potentielle kunder i H2.

Som metodisk ramme for projektet anvendes den såkaldte ”forbedringsmodel”. Forbedringsmodellen er udviklet af Institute for Healthcare Improvement, og er gennem 20 år blevet anvendt bredt i dansk kontekst med gode resultater. Modellen består af to primære elementer: refleksions- og forandringselementet.

Refleksionselementet består i at identificere den enkelte borgers målsætning samt hvilke indikatorer, der er relevante for at opnå de identificerede mål. Forandrings-elementet handler om at omsætte refleksionerne til praksis og gennemføres via Plan-Do-Study-Act-cyklussen. (PDSA-cyklus: P: Planlæg (plan), D: Udførelse (Do), S: Evaluering (Study), A: tilpasning (Act).

Udsatte borgere har ofte svært ved at indgå i allerede eksisterende og veletablerede fællesskaber i lokalsamfundet, da indgåelsen ofte stiller specifikke krav til borgerens faglige kvalifikationer, personlig struktur og lignende, hvorfor der er stor risiko for, at borgeren fejler og oplever et nederlag. Formålet med Y1 er derfor at tilbyde meningsfyldte arbejdsfællesskaber, hvor borgerne kan vise og udvikle arbejdsevner og –kompetencer, da arbejdsfællesskaber er en afgørende forandringsnøgle for udsatte borgeres integration i lokalsamfundet.

I Y1 er der to overordnede aktivitetsspor kaldet hhv. ”H1” og ”H2”.

I H1 kan udsatte borgere, som ofte har oplevet at være uden evner, træde ind i rollen som kyndige og bidragende til lokalsamfundet. Borgerne arbejder med re-design og salg af genbrugsvarer. Endvidere kan borgerne få mulighed for at udstille og sælge egne produktioner og kunstværker. H1 vil også yde akut hjælp til fx unge mødre, som er boligsocialt henvist, men står uden egne genstande og ressourcer til at kunne etablere et hjem. Her kan H1 hjælpe med at donere og bygge de fornødne møbler.

I H2 kan borgerne deltage i udviklingen og driften af en anderledes café. I H2 kan kunderne både købe en kop kaffe mv. samt genbrugsvarer. Alt sammen genstande, der enten er produceret i H1 eller indsamlet. Det er også i H2, at lokalsamfundet får information om de kommende kulturelle arrangementer, mulighed for at melde sig som frivillig mv.

Formålet med H1 og H2 er ikke at etablere erhvervsmæssige virksomheder i konkurrence med det lokale erhvervsliv, men primært at spørger og spørgers målgruppe skal blive en større og mere integreret del af det lokale miljø.

Spørger har derfor indledt en dialog med det lokale erhvervsliv og forklaret, at alle varer og ydelser (fx en kop kaffe, kage eller lignende) prisfastsættes tilsvarende det normale prisniveau i lokalområdet, således at spørger ikke forestår en ublu konkurrenceforvridning i forhold til de lokale erhvervsdrivende grundet prisen.

Derudover vil spørgers H2 give kunderne en helt anden oplevelse end en ”almindelig” cafe, nemlig en oplevelse, hvor man som borger kan være med til at gøre en forskel for udsatte borgere ved at give dem en chance for at blive en del af lokalsamfundet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

 Lovgrundlag:

Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 om merværdiafgift)

Momslovens 3, stk. 1 lyder som følger:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4 fremgår følgende:

”Der betales afgifter af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. […]”

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 følger det:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

  1. Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdoms-institutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne om frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.”

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 følger det:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

  1. Varer og ydelser, der leveres af almengørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.”

EU-Domstolens praksis

Sag C-699/15 (Brokenhurst College)

EU-Domstolen fastslog i denne afgørelse, at en videregående uddannelsesinstitutions elevers levering af restaurations- og underholdningsydelser kunne kvalificeres som ydelser med nær tilknytning til uddannelsesydelsen og dermed være momsfritaget, såfremt ydelserne er omgængelig nødvendige for elevernes uddannelse, og når de ikke tager sigte på at give institutionen yderligere indtægter i direkte konkurrence med momspligtige virksomheder. I vurderingen af om ydelserne leveres direkte i konkurrence med erhvervslivet, tillægger EU-Domstolen helheden og forholdene omkring præstationen af leverancerne stor betydning.

Administrativ praksis:

SKM2018.536.SKTST

Med baggrund i EU-Domstolens afgørelse, C-699/15 Brokenhurst College, Skatte-styrelsen praksis for momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 af varer og ydelser i nær tilknytning til undervisning. Praksisændringen består i, at salg af elevproducerede varer og ydelser på visse betingelser kan anses for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning og dermed tillige omfattes af momsfritagelsen.

SKM2007.432.SKAT

SKAT præciserer reglerne for momsfritagelse for velgørende arrangementer, herunder at opgørelsen af overskuddet foretages efter de almindelige og sædvanlige principper herfor. Herved er overskuddets indtægter fratrukket udgifter med en naturlig og direkte tilknytning til afholdelse af arrangementet.

SKM2007.212.SR

Skatterådet fastslog i denne afgørelse, at et forsorgshjems aktivitet med produktion samt salg af drikkevarer fra automater og møntvaskeri måtte anses at være i nær tilknytning til hjemmets sociale forsorgsydelse og dermed momsfritaget som social forsorg og bistand samt levering af varer og ydelser i nær tilknytning hertil. Skatterådet lagde særligt vægt på, at produktionsaktiviteterne anses som grundlæggende for forsorgshjemmets metode til rehabilitering af hjemmets beboere og dermed uomgængeligt nødvendigt for at opnå formålet med den sociale forsorgs-aktivitet, som hjemmet udøver.

SKM2007.192.LSR

Skatterådet fandt i denne afgørelse, at ”organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter” ikke betinges af, at de leverede ydelser er reguleret i lov om social service. Landsskatteretten bemærkede særligt, at i det omfang bistanden er bevilliget af en offentlig myndighed, må der være tale om ydelser leveret af et organ anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter, uanset at ydelserne ikke er direkte reguleret af lov om social service.

SKM2005.514.LSR

Landsskatteretten fandt, at under hensyn til en golfklubs kantines geografiske placering medførte salg fra kantinen ikke konkurrenceforvridning. Desuden var der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter, fordi åbningstiderne var fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, ligesom det ud fra en konkret vurdering blev lagt til grund, at salget fortrinsvis skete til klubbens medlemmer. Landsskatteretten fandt herved, at salg til gæstespillere, herunder salg i forbindelse med firmaarrangementer, må sidestilles med salg til medlemmer m.fl., og at kun det salg, som sker uden forbindelse til udøvelsen af golfspillet, skal indgå ved vurderingen af, om salg fortrinsvis sker til andre end medlemmer.

SKM2005.424.LSR

Landsskatteretten fandt i denne afgørelse, at en institutions ydelser i form af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren karakteriseres som social forsorg og bistand. Landsskatteretten lagde særligt vægt på karakteren af ydelserne, som i overvejende grad sigter på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a. gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af risikosituationer mv., psykisk, social og fysisk genoptræning og personlig pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse som mulig.

SKM2004.403.LSR

I denne sag fastslog Landsskatteretten, at et behandlingshjem for narkotikamisbrugere anses for at levere ydelser i form af social forsorg og bistand. Behandlingen tog udgangspunkt i minnesotakuren, som består af anonyme fællesskabers hjælp til selvhjælp i samarbejde med læger, psykologer, psykiatere og terapeuter, samt præster og andre sjælesørgere.

Begrundelse

Spørgers begrundelse for besvarelse af spørgsmål 1

Spørger ønsker at få bekræftet, at spørgers aktiviteter i Y1 anses for levering af varer og ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand og dermed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ”ja”.

Det er spørgers opfattelse, at spørger er omfattet af momslovens fritagelse for moms på social forsorg og bistand i § 13, stk. 1, nr. 2 og derved også er momsfritaget den levering af varer og ydelser, som sker i nær tilknytning til udøvelsen af den sociale forsorg og bistand.

Af gældende praksis fremgår det, at for at en ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand betinges det:

  1. At ydelsen leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter
  2. At selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller med nær tilknytning hertil.

Ad 1)

I henhold til EU-Domstolens praksis skal organer, der er er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, ikke fortolkes særligt snævert. I sin udmeldte praksis i D.A.5.2.2.2 henviser Skattestyrelsen til, at Landsskatteretten har behandlet en række sager om behandlingshjem/behandlingsinstitutioner, der har været drevet som juridiske personer, herunder selvejende institutioner. Landsskatteretten udtalte, at hjemmene måtte anses for offentlige organer, idet behandlingshjemmenes ydelser måtte kategoriseres som social forsorg og bistand.

Hertil fastslår Landsskatteretten i sin afgørelse SKM2007.192.LSR, at i det omfang bistand er bevilliget af en offentlig myndighed, må der være tale om ydelser leveret af et organ anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter.

I henhold til spørgers formålsparagraffer og modtagelse af offentlige bevillinger fra Kommune Y3 til at gennemføre social og beskæftigelsesfremmende arbejde, er det spørgers opfattelse, at spørger anerkendes som et foretagende af almennyttig karakter i overensstemmelse med første betingelse til momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ad 2)

Momsfritagelsen for social forsorg og bistand skal som for de andre fritagelser fortolkes strengt, fordi der er tale om en undtagelse til hovedreglen om momspligt. En streng fortolkning må dog ikke medføre, at selve fritagelsen fratages dennes virkning, jf. Brokenhurst College præmis 23.

Blandt eksempler på ydelser, der under visse forudsætninger, kan udgøre social forsorg og bistand nævner SKAT:

  • Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer
  • Ydelser leveret af socialpædagogiske opholdssteder
  • Ydelser leveret af behandlingshjem for misbrugere
  • Arbejdsløshedskasser, herberger mv.
  • Beskyttet beskæftigelse.

Det er spørgers opfattelse, at spørgers ydelser til udsatte borgere i forbindelse med projektet ”Y1” karakteriseres som social forsorg og bistand. Spørgers ydelser sigter på at yde social støtte til de udsatte borgere i Y2 med henblik på at styrke borgernes mulighed for at danne varige relationer og skabe en bedre tilværelse for borgeren, som ellers ofte præges af ensomhed og misbrugsadfærd.

Ydelserne udøves gennem den såkaldte ”forbedringsmodel” og sigter bl.a. på at styrke borgernes faglige og sociale kompetencer gennem aktiveringstilbud og sociale fællesskaber, hvor den enkelte borgers selvværd og værdighed opbygges med henblik på, at borgeren bedre kan socialt integreres i lokalsamfundet. Ydelser tilsvarende spørgers er flere gange blevet bekræftet til at være karakteriseret som momsfritaget social forsorg og bistand, jf. SKM2005.424.LSR og SKM2004.403.LSR.

Ydelser og varer leveret af de udsatte borgere i Y1 til tredjeparter vil dog som udgangspunkt være momspligtige leverancer, eftersom disse leverancer i sig selv ikke udgør social forsorg og bistand. Det er dog spørgers opfattelse, at leverancerne vil være i nær tilknytning til spørgers udøvelse af social forsorg og bistand og dermed ligeledes være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning, D.A.5.2.2.4, fremgår det, at begrebet "i nær tilknytning til" ikke skal fortolkes særligt indskrænkende, da momsfritagelsen af tjenesteydelser med nær tilknytning til social forsorg og bistand skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få adgang til social forsorg og bistand på grund af fordyrelsen ved, at selve den sociale forsorg og bistand eller tjenesteydelser og goder med nær tilknytning hertil pålægges moms. I henhold til C-699/15 (Brokenhurst College) præmis 24-26, kan levering af ydelser anses for at være i nær tilknytning til social forsorg og bistand, når ydelserne er sekundære til hovedydelsen, social forsorg og bistand. Da leverancerne foretaget i Y1 ikke i selv udgør et mål, men blot et middel til bedst muligt at udnytte den sociale forsorgs- og bistandsydelse, er det spørgers opfattelse, at leverancerne sker i nær tilknytning til spørgers udøvelse af social forsorg og bistand.

Som eksempler på varer og ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand nævnes bl.a. behandlingshjem med produktion på værelserne, møntvaskeri mv.

Det er spørgers opfattelse, at den produktion, som foregår i Y1 har en så nær og nødvendig tilknytning til spørgers sociale forsorgsformål, at leverancerne må anses for uomgængeligt nødvendige for at opnå formålet med spørgers sociale forsorgsaktiviteter. Aktiviteterne er spørgers metode for at anvende forbedringsmetoden til rehabilitering og integrering af de socialt udsatte borgere.

Forbedringsmetoden omfatter bl.a., at borgerne indvilger i etableringen og driften af Y1, hvilket danner en meningsfuld ramme for borgernes udvikling. Aktiviteterne i Y1 består som nævnt fx salg af genbrugsvarer fra H1 og salg af restaurations-ydelser og genbrugsvarer i caféen. At aktiviteterne leveres i nær tilknytning til social forsorg og bistand begrundes i at de højner kvaliteten af den sociale forsorgsydelse over for borgerne, som ikke ses at kunne opnås på anden eller bedre måde. Det er også bekræftet i dansk praksis, at sådanne typer af produktionsaktiviteter for socialt udsatte borgere medvirker til at styrke kvaliteten af de leverede forsorgsydelser, jf. SKM2007.212.SR.

At egenproduktion og salg af genbrugsvarer i Y1 anses som uomgængeligt nødvendigt for opnå formålet med spørgers sociale ydelser, understøttes af Skattestyrelsens styresignal SKM2018.536.SKST vedrørende momsfritagelse af levering af elevproducerede varer og ydelser som i nær tilknytning til undervisning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. I styresignalet angiver Skattestyrelsen, at når elevproducerede leverancer er af sådanne art og kvalitet, at hvis man ikke uden at levere disse kan være sikker på, at eleverne opnår en tilsvarende værdi af den momsfri-tagne undervisning, skal leverancerne anses for at være uomgængelige nødvendige. Uden at foretage egenproduktion og salg af genbrugsvarer i Y1 er det ikke sikkert, at forsorgsydelserne, som tager sigte på at skabe bedre social integration, vil have tilsvarende værdi for borgerne, hvormed disse leverancer må anses som momsfritaget i nær tilknytning til social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det er spørgers opfattelse, at en momsfritagelse af aktiviteterne i Y1 ikke vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til det almindelige erhvervsliv i lokalområdet.

Eventuelle indtægter, som spørger opnår fra aktiviteterne er ikke formålet med udøvelsen heraf. Spørger har derfor indledt en dialog med det lokale erhvervsliv om prisfastsættelsen af leverancerne, således at priserne vil generelt være tilsvarende de almindelige normalpriser i lokalområdet. Momsfritagelsen medfører derfor ikke en prismæssig konkurrenceforvridning.

EU-Domstolen udtaler i sin afgørelse C-699/15 (Brokenhurst College) i præmis 38-39, at i vurderingen af hvorvidt de udøvede momsfritagne aktiviteter er i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheders leverancer, er det relevant at vurdere, om leverancerne præsteres under de konkurrencebetonede betingelser, som gør sig gældende på de enkelte markeder.

I denne vurdering er graden af de professionelle rammer et relevant vurderingsparameter. I spørgers tilfælde vil de pågældende varer og ydelser leveres af frivillige og udsatte borgere, som ofte ingen uddannelse har og ofte er udfordret i deres sociale og arbejdsmæssige kompetencer. Det må derfor forventes, at H2 ikke vil blive drevet som ”almindelig” café med forventelige daglige åbningstider og servicetilbud, da driften afhænger af de socialt udsatte borgeres overskud og evner til at varetage denne. Dette adskiller sig grundlæggende fra de forhold, som almindeligt erhvervsdrivende sædvanligvis tilbyder sammenlignelige leverancer under. Det er dog intentionen, at H2 skal være åben i det størst mulige omfang, det kan lade sig gøre, eftersom der er direkte sammenhæng mellem den erfaring og det udbytte, udsatte borgere opnår af arbejdet, og den tid, hvori de interagerer med kunder og lokalsamfund i caféen.

Hertil må det også bemærkes, at spørgers primære leverancer er rettet mod et særskilt publikum adskilt fra det almindelige erhvervslivs, hvormed leverancerne ikke opfylder det samme behov hos forbrugerne. Henset til ovenstående fremstår spørgers leverancer ikke direkte sammenlignelige med de leverancer, som normalt tilbydes af erhvervsmæssigt drevne værksteder og caféer.

På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at spørgers levering af varer og ydelser i Y1 er momsfritagne, da disse sker i nær tilknytning til spørgers udøvelse af social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørgers begrundelse for besvarelse af spørgsmål 2

Spørger ønsker at få bekræftet, at spørgers aktiviteter anses for almengørende og almennyttigt, hvormed spørgers leveringer i forbindelse med udøvelsen af disse aktiviteter er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ”ja”.

Det er spørgers opfattelse, at spørger er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 og derved generelt er momsfritaget for de ydelser, som spørger udøver i forbindelse med sin almennyttige og velgørende aktiviteter.

Efter gældende praksis forudsætter momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 21, at følgende fire betingelser opfyldes:

  1. Salget skal ske i forbindelse med aktiviteter, som er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6
  2. Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter
  3. Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningen velgørende mv. formål
  4. Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrenceforvridning.

Ad 1 og 2)

Det er spørgers opfattelse, at første og anden betingelse vedrørende kravene til spørgers aktiviteter, samt at salgene sker i forbindelse med spørgers velgørende aktiviteter, er opfyldt.

Spørgers udøvede aktiviteter udgør social forsorg og bistand, som er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Se begrundelse herfor under ”spørgers begrundelse for besvarelse af spørgsmål 1, Ad 1)”

Ad 3)

Det er spørgers opfattelse, at tredje betingelse, om at overskuddet fra aktiviteterne i Y1 udelukkende anvendes til foreningens velgørende formål mv., er opfyldt.

I henhold til gældende praksis, omfatter overskud i bestemmelsens forstand overskud efter afholdelse af udgifter, jf. SKM2007.434.SKAT. Hertil skal det bemærkes, at spørger er en almengørende og almennyttig fond, som generelt ikke arbejder med gevinst for øje. Det er derfor ikke forventeligt, at leverancerne vil generere overskud efter afholdelse af udgifter.

Et eventuelt overskud genereret fra udøvelse af aktiviteterne i Y1 vil blive anvendt i henhold til fondens formålsbestemmelser, herunder fuldt ud reinvesteres i almennyttige og velgørende sociale og kulturelle aktiviteter i Y2 i henhold til spørgers formålsparagraffer, hvilket også fremgår af spørgers vedtægter.

Ad 4)

Det er spørgers opfattelse, at en momsfritagelse af aktiviteterne i Y1 ikke vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til det almindelige erhvervsliv i lokalområdet, henset til at disse leveres til markedspris, samt at spørgers leverancer ikke er sammenlignelige med de leverancer, som normalt tilbydes af erhvervsmæssigt drevne værksteder og caféer.

Se begrundelse herfor under ”spørgers begrundelse for besvarelse af spørgsmål 1, Ad 2)”

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at åbningstiderne i H2 tilrettelægges under hensyn til forsorgsarbejdet med de udsatte borgere frem for hensynet til potentielle kunder i H2. Eventuelle kunder er således kun et instrument til at højne kvaliteten af den sociale forsorg og borgerens udvikling. Eventuelt overskud genereret fra spørgers aktiviteter skal udelukkende anvendes til brug for spørgers formål inden for social forsorg og bistand, hvorfor spørgers drift af Y1 samlet set ikke kan anses for at ske med gevinst for øje. Ud fra disse observationer må det konstateres, at salgene i H2 ikke er salg af forretningsmæssig karakter og dermed ikke medfører konkurrenceforvridning, hvilket også er i overensstemmelse med gældende administrativ praksis, jf. SKM2005.514.LSR.

På baggrund af ovenstående, er det spørgers opfattelse, at spørgers leverancer i forbindelse med projektet Y1 er momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, da leverancerne sker i forbindelse med udøvelsen af spørgers velgørende og almennyttige aktiviteter.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers levering af varer og ydelser i Y1 sker i nær tilknytning til social forsorg og bistand og hermed omfattes af momslovens moms-fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er der momsfritagelse for social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.

Bestemmelsen har hjemmel i artikel 132, stk. 1, litra g), og artikel 134 i Direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet). Efter artikel 132, stk. 1, litra g), er der momsfritagelse for levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter. Efter artikel 134 er der dog ikke momsfritagelse, hvis transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift, eller hvis transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.

For at en ydelse er omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter
  • Selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller med nær tilknytning hertil.

Spørger blev i 20xx omdannet til en fond, der arbejder for inklusion og integration af udsatte borgere i lokalsamfundet.

Det er yderligere oplyst, at spørgers indtægter primært består af driftsstøtte fra Kommune Y2 i forbindelse med spørgers sociale og beskæftigelsesfremmende arbejde, offentlige bevillinger samt bevillinger fra private fonde. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at spørger kan anses for omfattet af begrebet ”offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter” i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g).

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at spørgers vision og formål er at forbedre levevilkårene herunder folkesundheden for udsatte borgere. Spørgers målgruppe omfatter alle socialt udsatte, udstødte og marginaliserede borgere, uanset individets baggrund, herunder etnicitet, køn, religion, misbrugshistorik, kriminalhistorie mv. i lokalområdet. Der er tale om personer, der ofte lever i destruktive miljøer (fx misbrugsmiljøer) med intet eller begrænset socialt netværk. Personerne er ofte modtagere af offentlige ydelser og er meget udfordret af manglende sociale og faglige kompetencer.

Der er yderligere lagt vægt på, at spørger forsøger at indfri sin vision ved at identificere relevante arbejdsmarkedskompetencer for borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, samt ved at skabe konstruktive aktiveringstilbud, der medvirker til, at borgeren engageres og bidrager positivt til lokalsamfundet. Skattestyrelsen finder derfor, at spørgers sociale og beskæftigelsesfremmende arbejde kan anses for social bistand og social sikring i den forstand, som udtrykket anvendes i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g). Situationen er efter styrelsens opfattelse ikke sammenlignelig med situationen i SKM2007.407.SR, hvor der efter Skatterådets opfattelse var tale om momspligtige rådgivnings- og konsulentydelser med henblik på, at de arbejdssøgende kunne opnå ordinær beskæftigelse. I denne sag er der tale om borgere med betydelig funktionsnedsættelse, ligesom i SKM2007.335.SR, hvor Skatterådet fandt, at et tilbud om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse måtte anses som momsfritaget social forsorg og bistand.

Formålet med det konkrete projekt Y1 er at tilbyde meningsfulde arbejdsfællesskaber til udsatte borgere fra spørgers målgruppe, dvs. socialt udsatte, der har intet eller begrænset socialt netværk, og som er udfordret af manglende sociale og faglige kompetencer. De pågældende kan gennem deres deltagelse i projektet dels udvikle arbejdsevner- og kompetencer dels få mulighed til at dokumentere disse kompetencer. Mindst halvdelen af de frivillige i projektet skal rekrutteres fra målgruppen.

De frivillige i projektet skal sammen etablere et aktivitetshus og derefter drive huset. Målsætningen er, at huset efter etableringen skal have x ugentlige åbningsdage samt minimum 12-15 arrangementer. Åbningstiderne i H2 vil efter det oplyste blive tilrettelagt under hensyn til forsorgsarbejdet med de udsatte borgere, ikke under hensyn til potentielle kunder i caféen.

I projektet vil de frivillige arbejde i to spor:

  • Dels arbejde med ”re-design” og salg af genbrugsvarer.
  • Dels udvikling og drift af H2. Caféen vil adskille sig fra andre caféer ved, at kunderne udover sædvanligt sortiment kan købe indsamlede varer og genbrugsvarer i H2.

Skattestyrelsen finder, at salg af genbrugsvarer og sædvanligt cafesalg i H2 i det konkrete tilfælde kan anses for levering af varer og ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at de frivilliges deltagelse i arbejdsfællesskabet omkring ”re-design” og salg af genbrugsvarer samt i arbejdsfællesskabet omkring selve cafédriften må anses for et grundlæggende element i arbejdet med forbedringen af målgruppens arbejdskompetencer og arbejdet med at bryde den sociale isolation. Der henvises i denne forbindelse til SKM2007.212.SR, hvor Skatterådet fandt, at et forsorgshjems produktion på beboernes værelser måtte anses for momsfritaget, idet produktionen som følge af hjemmets metode for rehabilitering af beboerne måtte anses for uomgængelig nødvendig for hjemmets sociale forsorgsarbejde. Det konkrete projekt er derimod ikke sammenligneligt med forholdene i SKM2010.639.SR, hvor Skatterådet fandt, at salg fra en plejecafé til dagcentergæster, daghøjskolegæster og personale m.fl. var momspligtigt.

Ligesom leveringen af restaurations- og underholdningsydelser i sag C-699/15, Brockenhurst College, var uomgængeligt nødvendigt for at sikre kvaliteten af hovedydelsen i sagen (undervisning), er salget af varer og ydelser i forbindelse med ”re-design” af genbrugsvarer og selve cafédriften i det konkrete projekt uomgængeligt nødvendigt for at kunne yde social forsorg og bistand (hovedydelsen).

Det forhold, at op til halvdelen af de frivillige kan være borgere uden for målgruppen kan efter styrelsens opfattelse efter en konkret vurdering ikke medføre et andet resultat. Der er her lagt vægt på, at det forhold, at der deltager frivillige uden for målgruppen i arbejdsfællesskabet, bidrager til, at de frivillige inden for målgruppen får brudt deres sociale isolation og indgå i et samarbejde med mere ressourcestærke medborgere.

Der er yderligere lagt vægt på, at formålet med salget af genbrugsvarer og sædvanligt cafésalg ikke er at opnå yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder. Dels er salget som følge af den valgte arbejdsmetodes i projektet uomgængeligt nødvendigt for at opnå formålet med projektet, der som nævnt er at tilbyde meningsfulde arbejdsfællesskaber til udsatte borgere fra spørgers målgruppe. Dels bliver åbningstiderne som nævnt tilrettelagt ikke efter kundernes behov, men under hensyntagen til forsorgsarbejdet i øvrigt og under hensyn til de frivilliges overskud og arbejdsevne. Ligesom der er lagt vægt på, at produktionen og salget i overvejende grad vil blive udført af medborgere, der er udfordret af manglende sociale og faglige kompetencer. Dette betyder dog samtidig, at kunderne får en oplevelse af, at de som borgere kan være med til at gøre en forskel for de frivillige i målgruppen ved at give dem en chance for at blive en del af lokalsamfundet. Caféen vil derfor ikke over for offentligheden/kunderne fremstå på samme måde som en erhvervsdrivende, der i professionelt øjemed udbyder tilsvarende varer og ydelser. Endeligt er der lagt vægt på, at spørger vil fastsætte priserne på sådan måde, at spørger ikke får en konkurrencemæssig fordel som følge af momsfritagelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 1 besvares med ”nej”, kan spørgers leverancer i Y1 dermed omfattes af momslovens momsfritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 21.

Begrundelse

Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”. Spørgsmål 2 er stillet under den forudsætning, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”. Skattestyrelsen finder derfor, at besvarelsen af spørgsmål 2 bør bortfalde.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd:

”§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) (…)

2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdoms-institutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.

3) (…)”

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g), og artikel 134 har følgende ordlyd:

”Artikel 132

  1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
  2. a) (...)
  3. g) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter
  4. h) (…)

Artikel 134

Levering af varer og ydelser omfattes ikke af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), fastsatte fritagelser i følgende tilfælde:

  1. a) såfremt transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift
  2. b) såfremt transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.”

Praksis

C-699/15, Brockenhurst College

Brockenhurst College tilbyder uddannelse inden for catering- og hotel virksomhed samt udøvende kunst. For at give eleverne mulighed for at tilegne sig kompetencer i en praktisk sammenhæng driver College - via eleverne og under vejledning af skolens lærere - en restaurant og arrangerer teaterforestillinger for et eksternt publikum. EU-Domstolen blev spurgt, om disse ydelser kan kvalificeres som ydelser "med nær tilknytning" til uddannelsesydelsen, jf. art. 132, stk. 1, litra i), og dermed være momsfritagne.

EU-Domstolen udtalte, at

  1. Det er ubestridt, at College er en offentligretlig institution med et uddannelsesformål, som er berettiget til momsfritagelse, jf. art. 132, stk. 1, litra i.
  2. De omhandlede restaurations- og underholdningsydelser skal efter omstændighederne anses for uomgængeligt nødvendige for at sikre kvaliteten af Colleges undervisning.
  3. De ydelser, som College udbyder til et begrænset antal tredjemænd, fremstår efter omstændighederne ikke som sammenlignelige med de ydelser, som tilbydes af erhvervsmæssigt drevne restauranter og teatre. Momsfritagelse på Colleges ydelser medfører derfor ikke en forskel i den skattemæssige behandling.

SKM2004.403.LSR

Et behandlingshjem for narkotikamisbrugere blev af Landsskatteretten anset for at levere ydelser i form af social forsorg og bistand. Retten bemærkede endvidere, at de i forbindelse med afvænningen leverede ydelser af autoriserede sundhedspersoner, såsom sårbehandling, nedtrapningsbehandling og lignende, måtte anses for sekundære ydelser til den sociale forsorg og bistand.

Behandlingen tog udgangspunkt i den såkaldte "Minnesota-behandling", som består i anonyme fællesskabers hjælp til selvhjælp i samarbejde med læger, psykologer, psykiatere og terapeuter, samt præster og andre sjælesørgere. Behandlingshjemmet havde ansat terapeuter med teoretiske uddannelser som sorg-/kriseterapeut, NLP-terapeut, gestaltterapeut, alkoholterapeut eller lignende, samt to socialformidlere. Endvidere havde institutionen ansat en læge på deltid og en sygeplejerske på fuld tid. Institutionen fakturerede de kommuner/amter, hvorfra patienterne blev henvist. Endvidere modtog behandlingshjemmet et årligt tilskud fra Socialministeriet til afvænningsbehandling af narkomaner, der ikke er henvist til behandling af en kommune.

SKM2005.424.LSR

En institutions ydelser i form af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren blev anset som social forsorg og bistand. I sagen blev der henset til karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning, som i overvejende grad sigtede på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a. gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af risikosituationer m.v., psykisk, social og fysisk genoptræning, og personlig pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse som før. Retten tillagde det ved vurderingen ikke vægt, at behandling af alkoholmisbrug er reguleret i lov om sygehusvæsenet og ikke i lov om social service.

SKM2007.192.LSR

Landsskatteretten fandt, at tolkeydelser præsteret for døve og hørehæmmede må karakteriseres som social forsorg og bistand. Da det offentlige må anses at have en forpligtelse til at yde en sådan form for bistand og da bistanden så godt som altid bevilges af offentlige myndigheder, finder retten endvidere, at der i det omfang bistanden er bevilliget af en offentlig myndighed, må være tale om ydelser leveret af et organ anerkendt som foretagende af almennyttig karakter, uanset at ydelserne ikke direkte er reguleret af lov om social service. Det er således Landsskatterettens indstilling, at disse tolkeydelser til døve og hørehæmmede er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKM2007.212.SR

Et forsorgshjems aktivitet med produktion på værelserne, samt salg af drikkevarer fra automater og møntvaskeri, måtte anses som omfattet af hjemmets sociale forsorgsydelse, og dermed momsfritaget som social forsorg og bistand, samt levering af varer og ydelser i nær tilknytning hertil.

Skatterådets besvarelse blev konkret begrundet med, at den produktion, der måtte foregå på værelserne, som primært var til boligformål, måtte anses for at have en snæver tilknytning til den sociale forsorgsydelse. Aktiviteten på værelserne blev ud fra det oplyste om metoden til rehabilitering af meget syge beboere gennem aktivering på deres værelser, anset for grundlæggende for hjemmets sociale forsorgsarbejde, og dermed uomgængeligt nødvendig for at nå målet med hjemmets sociale forsorgsaktivitet. Denne pædagogik og rehabiliteringsmetode ansås ikke for at kunne gennemføres på anden måde.

Der henvistes nærmere til, at det var oplyst, at rehabiliteringsmetoden omfattede, at beboerne med deres arbejdskraft skulle indvilge i at bidrage til driften af hjemmet, hvilket måtte antages at danne en meningsfuld ramme for de pågældendes ophold på stedet. At det var valgt at have produktionsaktivitet på værelserne var endvidere efter det oplyste begrundet i en højnelse af kvaliteten af den sociale forsorgsydelse overfor beboerne, som ikke kunne opnås på anden måde.

Endelig henvistes til, at beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er et lovpligtigt socialt tilbud fra det offentlige, hjemlet direkte i den sociale servicelovs kapitel 19.

SKM2007.335.SR

En institutions ydelser til kommunen i form af tilbud efter den sociale servicelov om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv. måtte anses som momsfritaget social forsorg og bistand.

SKM2007.407.SR

En selvejende institutions ydelser overfor ledige, udført for staten og kommuner i form af visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, var ikke omfattet af momsfritagelsen vedrørende social forsorg og bistand. Leverancerne måtte anses som momspligtige rådgivnings- og konsulentydelser med det formål, at de arbejdssøgende m.fl. kunne opnå ordinær beskæftigelse.

SKM2010.639.SR

Skatterådet bekræftede, at salg af mad og drikkevarer fra en plejecafé til plejehjemsbeboeres pårørende er momspligtigt. Det samme gjaldt salg fra en plejecafé til dagcentergæster og daghøjskolegæster jf. servicelovens § 79, ligesom salg til personer, der var visiteret til genoptræning efter sundhedslovens § 140 og personer, der var henvist fra egen læge til at benytte tilbuddene i det kommunale sundhedshus efter sundhedslovens § 119, også var momspligtigt.

Der blev henset til, at salg af mad og drikkevarer i forbindelse med cafédrift til pårørende mv. ikke anses for at være uomgængeligt nødvendigt for at forfølge formålet med leverancen af selve plejehjemsydelsen mv.

Den juridiske vejledning 20191, afsnit D.A.5.2.2.1 Overblik over betingelser for momsfritagelse

Regel

For at en ydelse er omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand i ML § 13, stk. 1, nr. 2 skal følgende betingelser være opfyldt:

  • ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter (se afsnit D.A.5.2.2.2)

og

  • selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand (se afsnit D.A.5.2.2.3) eller med nær tilknytning hertil (se afsnit D.A.5.2.2.4)

Uddrag af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit D.A.5.2.2.2 Offentligretlige organer og organer af almennyttig karakter

”(..)

Landsskatteretten har behandlet en række sager om behandlingshjem/behandlingsinstitutioner, der har været drevet som I/S, anpartsselskab og selvejende institutioner.

Retten udtalte i kendelserne, at de pågældende behandlingshjem måtte anses for offentligretlige organer, idet behandlingshjemmenes ydelser måtte karakteriseres som social forsorg og bistand. Der blev endvidere lagt vægt på, at behandlingen af langt den overvejende del af de indskrevne klienter var reguleret af serviceloven og lov om sygehusvæsenet. Endelig tillagde retten det betydning, at alene en mindre del af betalingen for institutionens behandling kom fra private eller virksomheder.

(…)”.