Dato for udgivelse
02 May 2019 12:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Apr 2019 10:35
SKM-nummer
SKM2019.239.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1888023
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Udbyttegivende obligation, Struktureret fordring, Kursgevinst/-tab, Lager beskatning, Frie- og pensionsmidler
Resumé

Skatterådet bekræfter, at fordringssiden af spørgers udstedte obligationer er omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at afkastet skal beskattes som en kursgevinst/kurstab.

Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at fysiske personer skal opgøre afkastet efter realisationsprincippet. Dette skyldes, at fordringen er en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvorefter opgørelsen ifølge kursgevinstlovens § 33, stk. 1, skal opgøres efter lagerprincippet. 

Skatterådet bekræfter desuden, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationerne.

Skatterådet bekræfter endeligt, at midler anbragt i pensionsordninger i danske pengeinstitutter kan investeres i spørgers udstedte obligationer, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven.

Hjemmel

Kursgevinstloven

Statsskatteloven

Pensionsbeskatningsloven

Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017

Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015

Reference(r)

Kursgevinstlovens §§ 1, 12, 29 og 33

Statsskattelovens § 4

Pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 12 og 12 A

§ 50 og § 51 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017

§ 23, § 24 og § 25 i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.8.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2 afsnit C.B.1.8.2, Strukturerede fordringer


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at investorer, der investerer i de udbyttegivende obligationer, erhverver en fordring omfattet af kursgevinstloven?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at afkastet, som investorerne realiserer på de udbyttegivende obligationer, beskattes som en kursgevinst/kurstab?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at fysiske personer skal opgøre afkastet på de udbyttegivende obligationer efter realisationsprincippet?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at selskaber skal opgøre afkastet på de udbyttegivende obligationer efter lagerprincippet?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at fysiske personer kan investere i de omtalte udbyttegivende obligationer for midler anbragt i pensionsmidler (kapitalpensioner samt alders- og rateopsparinger) i danske pengeinstitutter, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja
  3. Nej
  4. Ja
  5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
1.1. Det udstedende selskab
Spørger er et udenlandsk unoteret selskab.

Selskabets formål er at opkøbe dele af crowd funding aktiver, primært peer-to-peer loans. Peer-to-peer lending eller P2P lån er betegnelsen for, at private eller selskaber udlåner penge til private, projekter eller andre selskaber. Dette foregår typisk på online platforme, der formidler långivers udbud og låntagers efterspørgsel på lån.

P2P lending platforme kan sammenlignes med deleøkonomiplatforme, der eksempelvis findes inden for formidling af bolig og kørsel. Ved P2P tjenesten er det muligt både at låne og udlåne penge uden om den finansielle sektor, hvilket oftest resulterer i, at långiver opnår et større afkast end indlånsrenten, samtidig med at låntager får en hurtigere og bedre lånebehandling.

Indenfor P2P lending findes adskillige aktører, der ikke nødvendigvis anvender den samme udbudskoncept.

På de P2P-platforme, som selskabet investerer gennem, opererer en "loan originator". Det er loan originator, der behandler de enkelte låneansøgninger, herunder foretager kreditvurderingen af låntager. Loan originator udbyder herefter fordringer til investorerne ved én af følgende tre udbudsmetoder.

  1. Loan originator udbyder eksisterende fordringer på P2P-platformen, som investorer helt eller delvis kan erhverve andele i
  2. Loan originator har indgået en låneaftale med låntager med forbehold for, at lånets hovedstol bliver tilstrækkeligt dækket af investeringer fra investorer
  3. Loan originator sætter fordringen på auktion. De investorer, der er villige til at modtage det laveste afkast, dvs. rente, erhverver fordringen eller dele heraf.

Der er tale om salg af ikke-likvide fordringer, hvor gælden gennemsnitlig forfalder til betaling efter ca. 40 måneder. Investeringer i fordringer udbudt af P2P platformene kan derfor bedst sammenlignes med investeringer i private pantebreve.

Når selskabet investerer gennem P2P-platformene, er låntagers identitet aldrig oplyst. Selskabet er dog bekendt med, at låntager er bosiddende i EU/EØS. På platformen fremgår endvidere, hvilken låntype der er tale om, ligesom det er oplyst, om lånet er med eller uden sikkerhed.

Derudover er selskabet forpligtet til at følge det aftalegrundlag, som er udarbejdet af P2P-platformen. Forholdet mellem parterne er således reguleret af en særskilt kontrakt.

Af kontrakten fremgår bl.a., at selskabet skal vederlægge loan originator med et beløb svarende til den andel af låntagers betalingsforpligtelse, som selskabet opnår krav på betaling af. Når denne betaling er modtaget, forpligtes loan originator til at transportere det erhvervede krav til selskabet.

Ved transporten opnår selskabet således et retskrav på den erhvervede andel direkte hos låntager. Det aftales dog i kontrakten, at loan originator på vegne af selskabet - og evt. andre investorer - fortsat skal administrere gældsforholdet, herunder opkræve og videreformidle renter og afdrag til investorerne.

Hvis låntager evt. misligholder sin betalingsforpligtelse, er det tilsvarende loan originator, der er forpligtet til effektivt at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, om det så er pålæggelse af morarenter eller indgivelse af konkursbegæring.

Som betaling for loan originators administration accepterer selskabet at modtage en lavere rente end den, der oprindeligt er aftalt mellem loan originator og låntager.

Derudover skal det nævnes, at det er selskabet, der påtager sig risikoen for, at låntager overholder sin betalingsforpligtelse. Ved låntagers insolvens kan selskabet ikke rette krav mod loan originator eller P2P platformen for den manglede dækning.

Som beskrevet agerer selskabet således som formidler mellem långivere og låntagere. Dette sker konkret ved, at långivere investerer i selskabet, hvorefter midlerne anvendes til at opkøbe andele af forskellige pengefordringer. På denne måde opnår investorerne en stor risikospredning.

Selskabet er ikke en UCITS, således som dette begreb er defineret i direktiv 2009/65/EU.

Selskabet yder ikke udlån til fast ejendom eller andre former for udlån eller goder til investorerne.

I henhold til Skatterådets afgørelse af 26. juni 2018 J.nr. 18-0166488 (SKM2018.323.SR) er spørger et investeringsselskab.

1.2. Gældsinstrumentet
For at tilbyde investorerne den bedste mulige investeringsløsning har bestyrelsen i selskabet besluttet at åbne for investering i et [gældsinstument], herefter kaldet [instrumentet], som giver investorerne en ret til en andel af overskuddet i selskabet.

Skatteretligt vil der således være tale om en udbyttegivende obligation.

Investorer, der vil udlåne kapital, investerer i [instrumentet] udstedt af selskabet til indre værdi på købstidspunktet. Selskabet investerer herefter midlerne i fordringer og modtager over en periode betaling i form af renter og afdrag. De løbende tilbagebetalinger bliver løbende geninvesteret.

Der er udarbejdet en ”Offering Memorandum”, som i detaljer beskriver [instrumentet].

Nedenstående er en kort sammenfatning.

[instrumentet] er en ”unsecured debt security” svarende til en obligation uden pantesikkerhed. [instrumentet] akkumulerer med renten som tilskrives. Rente tilskrives månedligt. Hvert [instrument] har en nominel værdi på EUR 1,00.

Som følge af, at den opnåede rente tilskrives [instrumentet], vil prisen på [instrumentet] ændres månedligt og vil derfor stige eller falde som følge af månedens resultat.

I de følgende eksempler fremgår effekten af forskellige hændelser.

Hændelse Investering Antal [instrumenter] Pris per [instrument] Samlet værdi Kommentar
Initial investering 100.000 100.000 1,0000 100.000
Opnået rente i 1. periode er en gevinst på 10% 100.000 1,1000 110.000
Opnået rente i 2. periode er et tab på 10% 100.000 0,9900 99.000 Hvis de taber 10% i 2. periode, falder pris per [instrument] til under den initiale pris
Opnået rente i 3. periode er – en gevinst på 11.11% 100.000 1,1000 110.000
Investor investere ved afslutning på periode 3 10.000 109,091 1,1000 120.000 Nye [instrumenter] udstedes til den indre værdi af de udestående [instrumenter]. Den nye investor køber en ”andel” af den samlede portefølje
Opnået rente i 4. periode er en gevinst på 9.09% 109,091 1,2000 130.909
Investor indløser ved afslutningen af periode 4 20.000 [instrumenter] -24.000 89.091 1,2000 106.909 [instrumenter] bliver indfriet til den aktuelle værdi og udbetalt til investor

Alle midler benyttes til at købe fordringer, der er udbudt på P2P-platformene. Når nye investorer indtræder, dvs. køber [instrumenter], køber de en andel af porteføljen.

Som følge af, at [instrumentet] er akkumulerende, vil afkastet på f.eks. 10 pct. løbende blive geninvesteret, således at den samlede portefølje af fordringer hele tiden øges, og som ny investor køber man ikke en andel af den initiale portefølje, men derimod en andel af den initiale portefølje plus de akkumulerede afkast.

Investeringer i [instrumenter] er som udgangspunkt underlagt en Lock Up periode på 12 mdr. og kan herefter opsiges med en varsel på 35 arbejdsdage. Selskabet kan dog indfri gælden til enhver tid med en varsel på 1 mdr.

Efter dansk skatteret må produktet efter vores opfattelse kunne kvalificeres som en udbyttegivende obligation.

1.1. Investorerne
Investorerne er både fysiske personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark samt selskaber hjemmehørende i Danmark.

Det forudsættes, at investorerne ikke er næringsdrivende i finansiel virksomhed.

Pensionsopsparing
Der er rejst en forespørgsel vedrørende produktet til Finanstilsynet. De har svaret følgende:

”Jeg lægger til grund, at der enten er tale om en unoteret obligation eller en AIF.

Pensionsmidler i særskilt depot kan investeres i unoterede obligationer efter § 23, stk. 1, nr. 6, i ”puljepensionsbekendtgørelsen” der giver adgang til at investere op til 20 pct. af pensionsopsparingsbeløbet i forskellige instrumenter.

Pensionsmidler i særskilt depot kan investeres i AIF’er efter § 23, stk. 4, i ”puljebekendtgørelsen” på de betingelser, der er nævnt i stk. 4, nr. 1-5.

Man skal være opmærksom på, at det kan være en betingelse for markedsføring af instrumenter fra udlandet, at de er notificeret til markedsføring eller har en godkendelse til markedsføring.”

Det må lægges til grund, at der foreligger en godkendelse til markedsføring.

Det bemærkes, at der i øjeblikket behandles en ansøgning om markedsføringstilladelse til produktet, som også vil give tilladelse til markedsføring af instrumentet i Danmark.

Det forudsættes endvidere, at obligationerne ikke gøres til genstand for pantsætning, eller at der på anden måde disponeres over dem i strid med vilkårene for pensionsopsparingen.

De danske investorer vil endvidere skulle underskrive en ”[instrument] subscription agreement”, hvoraf det bl.a. fremgår, at minimumsindskuddet er EUR 10.000, og at der tidligst kan ske indfrielse efter 12 måneder.

Spørgers opfattelse og begrundelse
2.1. Udbyttegivende Obligation
Gevinst og tab på et udbyttegivende obligation vil være omfattet af kursgevinstloven.

Spørgsmålet er herefter, hvorledes de renter, der tilskrives eller eventuelle tab fratrækkes obligationen, skal behandles skattemæssigt.

Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.A.11.1.1:

”Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, ændrer ikke herved, se SKM2014.711.SR.Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. ”

Idet renten ikke fastsættes på forhånd, men er afhængigt af et fremtidigt overskud eller underskud, er der ikke tale om en rente, men om en kursgevinst eller kurstab.

Spørgsmål 1 og 2 bør derfor besvares med et ”ja”.

2.2. Personers opgørelse af gevinst og tab
Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag er betinget af, at gevinsten/tabet ikke ligger under bagatelgrænsen på DKK 2.000.

Det må lægges til grund, at undtagelserne i kursgevinstlovens § 15 om fordringer optaget på et reguleret marked, samt § 17 om vederlagsnæring ikke finder anvendelse.

Endvidere har Danmark ikke afskåret sig fra beskatningsretten af kursgevinsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og [X-land] , jf. § 18.

Gevinst og tab på fordringen skal som hovedregel opgøres efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Dog kan lagerprincippet vælges for gevinst og tab som følge af valutakursændringer.

Spørgsmål 3 bør derfor besvares med et ”ja”.

2.3. Selskabers opgørelse af gevinst og tab
Selskaber skal opgøre gevinst og tab på fordringer efter lagerprincippet.

Spørgsmål 4 bør derfor besvares med et ”ja”.

2.4. Investering for pensionsmidler
Midlerne i en rate-, kapital- eller aldersopsparing, der er oprettet i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed, jf. henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 1, nr. 1,9. pkt. og § 12 A, stk. 1.

Finanstilsynet har med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 50, stk. 4, fastsat regler om anbringelse af midlerne, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. december 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen).

Finanstilsynet har udtalt følgende:

”Pensionsmidler i særskilt depot kan investeres i unoterede obligationer efter § 23, stk. 1, nr. 6, i ”puljepensionsbekendtgørelsen” der giver adgang til at investere op til 20 pct. af pensionsopsparingsbeløbet i forskellige instrumenter.

Pensionsmidler i særskilt depot kan investeres i AIF’er efter § 23, stk. 4, i ”puljebekendtgørelsen” på de betingelser, der er nævnt i stk. 4, nr. 1-5.

Man skal være opmærksom på, at det kan være en betingelse for markedsføring af instrumenter fra udlandet, at de er notificeret til markedsføring eller har en godkendelse til markedsføring. ”

Det må lægges til grund, at der foreligger en godkendelse til markedsføring.

Under forudsætning af, at investeringen i de udbyttegivende obligationer ikke overstiger 20% af pensionsdepotet, må det lægges til grund, at anvendelsen af pensionsmidlerne ikke indebærer en delophævelse af pensionsdepotet.

Spørgsmål 5 bør derfor besvares med et ”ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at investorer, der investerer i de udbyttegivende obligationer, erhverver en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Begrundelse
Spørger påtænker at udstede en række [instrumenter] (udbyttegivende obligationer), der giver investorerne ret til en andel af overskuddet i spørgers virksomhed.

Ifølge finansieringsaftalen reguleres lånets hovedstol på baggrund af låntagers økonomiske resultater. Afkastet opgøres månedligt, hvorefter det tilskrives eller fratrækkes hovedstolen. Afkastet kan således blive negativt, og indskuddet kan i sidste ende gå helt tabt. Låntager har mulighed for at opsige lånet til enhver tid, mens långiver først har ret til at opsige lånet efter 12 måneder med en opsigelsesvarsel på 35 arbejdsdage.

I henhold til kursgevinstlovens § 1 omfatter loven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at lånene vil medføre en retlig forpligtelse for spørger til at betale gælden. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en investering i de udbyttegivende obligationer må anses for at udgøre en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”. 

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at afkastet, som investorerne realiserer på de udbyttegivende obligationer, beskattes som en kursgevinst/kurstab. 

Begrundelse
Afkastet på en pengefordring vil enten have karakter af en renteindtægt eller en kursgevinst. 

I henhold til den af praksis skabte rentedefinition er en renteudgift et beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til rådighed.

Ved vurdering af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Fastsættes afkastet først efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst.

Henset til, at forrentningens størrelsen i nærværende sag først fastsættes efter den periode, som den henføres til, er rentedefinitionen ikke opfyldt. Afkastet på de udbyttegivende obligationer skal derfor behandles efter kursgevinstlovens regler, dvs. som kursgevinst/kurstab.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at fysiske personer skal opgøre afkastet på de udbyttegivende obligationer efter realisationsprincippet. 

Begrundelse
Det følger af kursgevinstlovens § 12, at fysiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på pengefordringer omfattet af § 1. 

Som udgangspunkt medregner fysiske personer gevinst og tab på pengefordringer i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. efter et realisationsprincip.

Der gælder imidlertid visse specielle regler for fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 (strukturerede fordringer), hvor den altovervejende hovedregel er, at gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet. Det er derfor nødvenligt at få afklaret, hvorvidt fordringen er omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer m.v., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Beskatningen efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter, der er angivet i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, herunder de særlige regler for modregning af tab på strukturerede fordringer (kildeartsbegrænset tab).

I SKM2011.289.SR bekræftede Skatterådet, at en pengefordring, der var kendetegnet ved, at afkastet afhæng af resultatet af spørgers valutaterminsforretninger, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

I den nærværende sag afhænger størrelsen af pengefordringens indfrielsesbeløb af långivers økonomiske overskud. Det økonomiske overskud er imidlertid en afspejling af værditilvæksten/-faldet af selskabets samlede beholdning af værdipapirer, eftersom långiver er et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at pengefordringen skal anses for at være en struktureret fordring, der er omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Fysiske personer skal dermed opgøre afkastet på de udbyttegivende obligationer efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Skattestyrelsen bemærker, at der er mulighed for at søge om dispensation til at anvende realisationsprincippet. Se herom – Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Der kan ikke gives bindende svar om dispensationer, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at selskaber skal opgøre afkastet på de udbyttegivende obligationer efter lagerprincippet. 

Begrundelse
Med henvisning til besvarelsen i spørgsmål 3, hvoraf det fremgår, at pengefordringen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal selskaber ligeledes opgøre afkastet på de udbyttegivende obligationer efter lagerprincippet. Dette følger af kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at fysiske personer kan investere i de omtalte udbyttegivende obligationer for midler anbragt i pensionsmidler (kapitalpensioner samt alders- og rateopsparinger) i danske pengeinstitutter, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven. 

Begrundelse
Midlerne i en rate-, kapital- eller aldersopsparing, der er oprettet i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed, jf. henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt. og § 12 A, stk. 1. 

Lov om finansiel virksomhed hører under Erhvervsministeriet. Finanstilsynet har med hjemmel i § 50 og § 51 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler om, hvilke værdipapirer mv., som midlerne i pensionsordninger i danske pengeinstitutter kan anbringes i. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter. Bekendtgørelsen benævnes også "puljebekendtgørelsen". Finanstilsynet er således rette myndighed for så vidt angår afgørelser i henhold til lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen, men den skattemæssige konsekvens af ikke at overholde disse ”placeringsregler” fremgår af pensionsbeskatningsloven.

Spørger har anmodet Finanstilsynet om en udtalelse vedrørende kvalifikationen af spørgers [instrument] (udbyttegivende obligationer). Af Finanstilsynets besvarelse fremgår det, at ”det er ret sparsomt, hvad der er oplyst om spørgers [instrument], og at det lægges til grund, at der enten er tale om en unoteret obligation eller en AIF”. Det fremgår endvidere af Finanstilsynets udtalelse, at pensionsmidler i særskilt depot kan investeres i unoterede obligationer efter § 23, stk. 1, nr. 6, i ”puljepensionsbekendtgørelsen”, der giver adgang til at investere op til 20 pct. af pensionsopsparingsbeløbet i forskellige instrumenter. Afslutningsvis fremgår det af udtalelsen, at pensionsmidler i særskilt depot kan investeres i AIF’er (alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.) efter § 23, stk. 4, i ”puljebekendtgørelsen” på de betingelser, der er nævnt i stk. 4, nr. 1-5, og at man skal være opmærksom på, at det kan være en betingelse for markedsføring af instrumenter fra udlandet, at de er notificeret til markedsføring eller har en godkendelse til markedsføring.

Spørger har oplyst, at det kan lægges til grund, at der foreligger en godkendelse til markedsføring.

På baggrund af Finanstilsynets udtalelse lægger Skattestyrelsen til grund for besvarelsen, at [instrumentet] (udbyttegivende obligationer) er omfattet af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 6, eller § 23, stk. 4.

Spørger har endvidere oplyst, at det kan lægges til grund, at obligationerne ikke gøres til genstand for pantsætning, eller at der på anden måde disponeres over dem i strid med vilkårene for pensionsopsparingen.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fysiske personer, der har rate-, kapital- eller aldersopsparinger i et dansk pengeinstitut, og som opfylder de opstillede forudsætninger, kan investere opsparingens midler i [instrumentet] (udbyttegivende obligationer), indenfor de kvantitative rammer i puljebekendtgørelsens §§ 23-24, uden at dette anses for at udgøre en delvis ophævelse af pensionsordningen i utide.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Kursgevinstlovens § 1
Denne lov omfatter

  1. gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
  2. gevinst og tab ved frigørelse for gæld og gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer. 

Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
Kursgevinstloven indeholder regler for beskatnings af gevinst og tab på:

  1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
  2. gæld

[…]

Ad a og b – pengefordringer og gæld
Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som fælge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som fælge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Kursgevinstlovens § 12
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

Statsskattelovens § 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: 

  1. […]
  2. […]
  3. […]
  4. […]
  5. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

[…]

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.1.1 Hvad er renteindtægter?
Regel (definition)
Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. 

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, ændrer ikke herved, se SKM2014.711.SR. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. 

[…]

Eksempel
Et selskab påtænkte at udstede en variabelt forrentet obligation. Obligationens afkastprofil var baseret dels på en garanteret rente dels en variabel rente, hvor den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks. Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af resultatet af optionerne, der var baseret på udviklingen i et aktieindeks, ikke kunne anerkendes som en rente. Der blev herved henset til, at rentens størrelse først fastsættes efter den periode, som renten henføres til. Den garanterede minimumsrente kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast som ikke kunne kvalificeres som en rente måtte skatteretligt kvalificeres som en kursgevinst. SKM2003.409.LR. Se tilsvarende SKM2003.410.LR

SKM2011.289.SR
Skatterådet bekræfter, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab. 

Skatterådet bekræfter endvidere, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Skatterådet bekræfter endelig, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet.

Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Kursgevinstlovens § 29
Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7. 

[…]

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Kursgevinstlovens § 33
Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen. 

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.1.1 Strukturerede fordringer
Indhold
Dette afsnit handler om beskatningen af gevinst og tab på strukturerede fordringer. Dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

[…]

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?
For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. 

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet.

Fordringer i danske kroner, der reguleres efter udviklingen i en eller flere valutakurser, er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Det gælder fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringer erhvervet inden denne dato, der reguleres efter en eller flere valutakurser, beskattes efter de nu ophævede regler om fordringer i fremmed valuta. Se KGL § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 og afsnit A.D.2.18.2.1 i LV 2010-1 om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.

En struktureret fordring, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3, men som også indeholder en ret til at blive konverteret til aktier, beskattes ikke efter kursgevinstlovens regler, men som en konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens regler. Se SKM2014.688.SR og afsnit C.B.2.1.1.12.

Eksempel
En fordring er udstedt i danske kroner, og reguleres efter udviklingen i USD. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt. 

Eksempel
En fordring er udstedt i USD, og reguleres ikke på andet grundlag. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som "almindelig" fordring efter KGL § 14. 

Eksempel
En fordring er udstedt i USD, og reguleres delvist efter udviklingen i YEN. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt. 

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

[…]

Regel
Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering eller ej. 

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

SKM2011.289.SR
Skatterådet bekræfter, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab. 

Skatterådet bekræfter endvidere, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Skatterådet bekræfter endelig, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet.

Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Kursgevinstlovens § 29
Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7. 

[…] 

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Kursgevinstlovens § 33
Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen. 

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

[…]

Regel
Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering eller ej.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

SKM2011.289.SR
Skatterådet bekræfter, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab. 

Skatterådet bekræfter endvidere, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Skatterådet bekræfter endelig, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet.

Spørgsmål 5
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1.-2:
En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, […]
  2. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-9. pkt., tilsvarende anvendelse. 

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1:
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

  1. Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt. (Skattestyrelsens understregning)

Pensionsbeskatningslovens § 12 A, stk. 1:
§ 12 gælder også for opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), jf. dog stk. 2-5. 

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017 (Finanstilsynets ressortområde)
§ 50
Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, aldersopsparing, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

[…]

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

§ 51
Kapitalpension, rateopsparing, selvpension og aldersopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Indskyder- og investorgarantiordningen, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets rekonstruktionsbehandling og konkurs eller af en kombination af begge ordninger.

Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter. (Finanstilsynets ressortområde)
§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog § 24:

  1. Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder
    1. aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerselskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og
    2. obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.
  2. Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.
  3. Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).
  4. Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.
  5. Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.
  6. Instrumenter, som hverken er omfattet af stk. 1, nr. 1-5 eller stk. 4 eller er afledte finansielle instrumenter omfattet af § 24, såfremt disse instrumenter på investeringstidspunktet samlet set højst udgør 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti samt værdien af særskilte depoter, og såfremt det maksimale tab på disse instrumenter højst kan udgøre det investerede beløb.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte instrumenter skal være optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads eller handles på en multilateral handelsfacilitet. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte instrumenter kan endvidere være optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fondsbørs eller et sådant marked fremgår af pengeinstituttets ordreudførelsespolitik, jf. bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer. Midlerne kan endvidere investeres i nyemitterede værdipapirer under forudsætning af, at der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handel på et reguleret marked, en alternativ markedsplads, en multilateral handelsfacilitet eller et af de i 2. pkt. nævnte markeder. Værdipapirerne skal afhændes, såfremt de ikke senest 1 år efter emissionen er optaget til handel på et marked som anført i 1. pkt.

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i direktiv 2009/101/EU som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

  1. At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.
  2. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.
  3. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.
  4. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.
  5. At kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet udelukkende investerer i unoterede kapitalandele, jf. stk. 5, og i aktivtyper omfattet af stk. 1, bortset fra aktier, konvertible obligationer, erhvervsobligationer samt tegningsretter knyttet til aktier, der allerede indgår i opsparingen.

Stk. 5. For kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet gælder desuden, at der kan investeres i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, der udelukkende investerer i aktivtyper efter stk. 4, nr. 5.

Stk. 6. Ved beregningen af, hvor meget kunden kan placere i forhold til placeringsgrænserne i stk. 4, nr. 2-4, skal det beløb, kunden hæfter med over for kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet, indgå.

Stk. 7. Forud for investeringen i unoterede kapitalandele kan pengeinstituttet fra kunden betinge sig en erklæring, hvoraf det fremgår, at kunden er klar over de risici, der er forbundet med investeringen.

Stk. 8. Pengeinstituttet skal sende en meddelelse til det unoterede selskab, forvalteren af en alternativ investeringsfond, kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet, hvoraf det fremgår, at alle fremtidige betalinger, herunder udbytte og provenu fra afståelse, skal ske til depotet, samt at kunden kun kan disponere over kapitalandelene ved afståelse. Kunden skal give pengeinstituttet samtykke til, at pengeinstituttet kan sende meddelelsen.

Stk. 9. En kunde, der deltager som komplementar i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, kan ikke placere sin pensionsopsparing i kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

Stk. 11. Det er kundens forpligtelse at oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kapitalandele til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven.

§ 24. Et særskilt depot må indeholde afledte finansielle instrumenter, der er baseret på instrumenter omfattet af § 23, stk. 1, nr. 1 og 2, samt aktieindeks, når det afledte finansielle instrument kan

  1. opfyldes ved en ret men ikke en pligt til henholdsvis at erhverve eller levere det underliggende aktiv eller alternativt en ret men ikke en pligt til at modtage en differenceafregning af forskellen mellem værdien af det finansielle instrument og det underliggende aktiv, eller
  2. opfyldes ved en pligt til at levere et instrument, der indgår i det særskilte depot i hele den periode, hvor det afledte finansielle instrument løber.

Stk. 2. Såfremt det samlede potentielle tab i et særskilt depot i form af betalte præmier, jf. stk. 1, overstiger 10 pct. af værdien af det særskilte depot, må der ikke foretages dispositioner med afledte finansielle instrumenter, som øger det potentielle tab.

Stk. 3. Såfremt et særskilt depot indeholder afledte finansielle instrumenter, skal modparten være et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en clearingcentral i et land, der er medlem af OECD, eller handelen skal udføres på et reguleret marked, en alternativ markedsplads eller på en multilateral handelsfacilitet.

§ 25. Højst 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti samt i et særskilt depot, som er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1, må på investeringstidspunktet placeres i instrumenter omfattet af § 23, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, som er udstedt af en enkelt emittent. 1. pkt. finder ikke anvendelse på realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og EU-statsobligationer samt afdelinger af kapitalforeninger, der opfylder kravene i §§ 162 a og 162 b i lov om finansiel virksomhed. Højst 5 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti samt i et særskilt depot, som er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1, må på investeringstidspunktet placeres i et instrument omfattet af § 23, stk. 1, nr. 6, som er udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 2. I kapitalforeninger anses den enkelte afdeling for at være emittent, jf. stk. 1.

Stk. 3. Et beløb svarende til § 12, stk. 1, 5. pkt., i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) kan dog altid uanset stk. 1 anbringes i værdipapirer omfatter af § 23, stk. 1.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan midler placeret på børneopsparingskonti svarende til to års indskud anbringes i et instrument.

Stk. 5. Ved opgørelsen efter stk. 1 indgår det maksimale tab, der kan opstå på depotets call optioner og skrevne put optioner på det eller de instrumenter, som opgørelsen vedrører.

Stk. 6. Ved beregningen af kundens opsparing i et særskilt depot i henhold til stk. 1 foretages værdiansættelsen i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 7. Beløbsgrænserne i stk. 1 og § 23, stk. 4, nr. 2-4, skal iagttages på det tidspunkt, hvor investeringen foretages.

Praksis
SKM2018.323.SR
Spørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land. 

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at afståelsessummen ved tilbagesalg af aktier til spørger var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen skulle derfor anses for udbytte.

For fysiske personer, der investerede for frie midler i spørger, skulle beskatningen ske efter reglerne om kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1. De fysiske personer skulle endvidere efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne i spørger.

Skatterådet bekræftede desuden, at midler anbragt i danske pensionsordninger kunne investeres i unoterede aktier i spørger indenfor de kvantitative rammer i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 og 10, samt pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 3, uden at det blev anset som en delvis ophævelse af pensionsordningen.

For fysiske personer, der investerede for pensionsmidler i danske pensionsordninger, skulle avancen ved tilbagesalg af aktier til spørger medregnes i beregningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 7, skulle lagerprincippet anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på aktierne i spørger.