Dato for udgivelse
02 May 2019 08:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Mar 2019 13:08
SKM-nummer
SKM2019.238.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-22750-2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Udenlandsk, arbejdsgiver, klagefristens, udløb, udlænding, velfærdstruende, fristoverskridelsen
Resumé

SKAT (nu Skattestyrelsen) forhøjede skatteyderens skatteansættelse henset til, at skatteyderen ikke havde selvangivet al løn fra sin udenlandske arbejdsgiver. Skatteyderen arbejdede offshore på et skib eller en borerig ud fra Y1.

Skatteyderen klagede over SKATs afgørelse mere end 5 måneder efter klagefristens udløb. Det var ikke i sagen bestridt, at klagen var indgivet for sent.

Skatteyderen gjorde imidlertid for Skatteankestyrelsen gældende, at der forelå særlige omstændigheder for, at skattemyndighederne kunne bortse fra klagefristen. Blandt andet gjorde skatteyderen gældende, at han var udlænding og havde vanskeligt ved at forstå de danske skatteregler, at den skattemæssige behandling var velfærdstruende for ham, og at der ikke ved SKATs forhøjelse var taget højde for fradrag efter sømandsbeskatningsloven.

Skatteankestyrelsen afviste at behandle sagen under henvisning til, at klagefristen var overskredet, og at der ikke var særlige omstændigheder, som talte for at bortse fra fristoverskridelsen.

Skatteyderen indbragte herefter Skatteankestyrelsens afgørelse for byretten.

Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse. Retten fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der talte for at bortse fra fristoverskridelsen. Retten bemærkede, at skatteyderen ikke bestred rigtigheden af indkomstfastsættelsen, men mente, at han skulle være tildelt sømandsfradrag. Retten fandt dog ikke, at der var udsigt til, at skatteyderen ville kunne opnå fradraget ved en klagebehandling af SKATs afgørelse.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og stk. 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, A.A.10.2.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret


Parter

A

(v/adv. Jesper Baungaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Katarina Damsted Rasmussen)

Afsagt af Byretsdommer

Kristen Bergh

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 27. juni 2018. Der er tale om en prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 27. marts 2018, hvor Skatteankestyrelsen afviste en klage.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A har indbragt Skatteankestyrelsens afgørelse af 27. marts 2018 for retten.

SKATs traf den 15. september 2016 afgørelse, hvorved A’s indkomst for årene 2006-2014 blev forhøjet med i alt 2.010.055 kr. Af afgørelse fremgår blandt andet:

”…

1.4. SKATs bemærkninger og endelig afgørelse.

Du har ikke selvangivet al lønindkomst, du har modtaget fra din arbejdsgiver G1 Ltd.

Du har forklaret, at det skyldes at det faste månedlige tillæg til din basisløn, samt udbetalte bonus-beløb ikke fremgår af dine lønsedler, og heller ikke af den årsopgørelse du modtager fra din arbejdsgiver.

Da du har selvangivet ud fra de årsopgørelser du har modtaget fra din arbejdsgiver, er beløbene derfor ikke medtaget.

Al indkomst fra din arbejdsgiver er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og både basisløn, bonusbeløb og udbetaling af fast månedlige tillæg til løn er skattepligtig for dig.

Det fremgår endvidere af dine lønsedler, at din arbejdsgiver betaler din skat, og at den derfor ikke fratrækkes på din lønsedler.

Du har selvangivet udenlandsk betalt skat, og fået lempelse for denne udenlandsk betalte skat i din danske skatteberegning.

Der skal altid selvangives den fulde løn før skat.

Dette fremgår også af selvangivelsen for udenlandsk indkomst som du har anvendt. I felt 404 for lønindkomst er anført, at lønindkomsten skal angives før fradrag af evt. betalt skat i udlandet.

Da din arbejdsgiver har betalt din skat sådan at du har fået udbetalt nettoløn til bankkonto, og du har fået lempelse for denne betalte skat i skatteberegningen, skulle du altså have lagt den betalte skat til din nettoløn som er lig indsætninger på din bankkonto, for at få bruttolønnen, der skal selvangives, og som er det beløb, hvori der gives lempelse for den udenlandske betalte skat.

SKAT har ved opgørelsen af din indkomst taget udgangspunkt i de opgørelser, du har udarbejdet og indsendt til SKAT.

Bilag 1 vedrører årene 2011 til 2014, og bilag 2 vedrører årene 2006 til 2010.

Du har i din opgørelse for årene 2006-2010 en kolonne med titlen ”Tax paid”. De beløb du har anført heri er ikke dokumenteret.

SKAT har ved opgørelsen givet dig lempelse for betalt udenlandsk skat i form af de årsopgørelser fra din arbejdsgiver, som du har indsendt til SKAT.

SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af de beløb der overføres til din bankkonto, jf. dine opgørelser. Disse overførsler må anses at være betaling af løn, bonus og faste månedlige løntillæg.

Den løn der fremgår af dine årsopgørelser fra G1 ltd. stemmer ikke overens med den løn du modtager. Dette skyldes, som du også selv forklarer, at der på disse årsopgørelser ikke er medregnet bonusbetalinger og betaling af faste tillæg etc.

Da din skat betales af din arbejdsgiver og derfor ikke fremgår af dine lønsedler, har du indsendt årsopgørelser fra G1 ltd til dokumentation for den udenlandsk betalte skat som du har fået lempelse med i din danske skatteberegning.

SKAT har tillagt denne betalte skat til din lønindkomst iht. indsætninger på din bankkonto for at beregne din bruttoløn, som er det beløb skatten beregnes af, herunder lempelsen.

Fristen for at SKAT kan ændre din skatteansættelser for indkomstårene 2006 til og med 2012 er som udgangspunkt overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse i visse tilfælde ændres efter told- og skattemyndighedernes bestemmelser efter udløbet af disse frister. Disse tilfælde fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 til 8.

Du har ikke selvangivet din fulde lønindkomst fra udlandet i alle årene.

Du har efter opstart af kontrol oplyst, at du er enig i at du ikke har selvangivet din fulde løn.

SKAT er derfor af den opfattelse, at ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er suspenderet, da du mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dine skatteansættelser for 2006 til og med 2012 er derfor omfattet af bestemmelserne om ekstraordinær skatteansættelse.

..

SKAT laver på baggrund af ovenstående følgende ansættelsesændringer: 2006:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................ 347.163 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 470.046 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 122.883 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med betalt udenlandsk skat: ........................... 0 kr.

2007:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 371.686 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 571.374 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 199.688 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med betalt udenlandsk skat: ........................... 74.337 kr.

2008:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 432.454 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 615.640 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 183.186 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med betalt udenlandsk skat: ........................... 61.443 kr.

2009:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 450.636 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 611.344 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 160.708 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med betalt udenlandsk skat: ........................... 67.595 kr.

2010:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 465.640 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 682.992 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 217.352 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med betalt udenlandsk skat: ........................... 69.846 kr.

2011:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 503.750 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 723.228 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 219.478 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med betalt udenlandsk skat:.............. 105.148

kr.

2012:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 501.619 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 712.316 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 210.697 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med udenlandsk betalt skat: ........................... 68.824 kr.

2013:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 520.025 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 793.172 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 273.147 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med udenlandsk betalt skat: ........................... 47.931 kr.

2014:

Selvangivet udenlandsk løn: ................................................................................. 562.650 kr.

Lønindkomst ifølge opgørelse, jf. bilag 3: ............................................................ 985.566 kr.

Forhøjelse af din lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4: ...................................... 422.916 kr.

Lempelse i dansk skatteberegning med udenlandsk betalt skat:................ 158.691 kr.

Vejledning i selvangivelse af din udenlandske løn:

Du har oplyst, at du gerne vil have en redegørelse for, hvordan du skal selvangive din udenlandske løn fremover.

Al indkomst fra din arbejdsgiver er som udgangspunkt skattepligtig, dvs. basisløn, bonusbeløb samt diverse tillæg til din løn. Du skal lægge alle beløbene sammen, og selvangive på selvangivelse for udenlandsk indkomst.

Du har oplyst, at alle yderligere betalinger ud over din basisløn nu fremgår af dine lønsedler. Det burde altså være nok at lægge beløb ifølge dine lønsedler sammen, og selvangive det samlede beløb.

Du skal endvidere være opmærksom på, at da din arbejdsgiver betaler din skat, og skatten derfor ikke trækkes direkte ved kilden-altså på dine lønsedler, skal du tillægge den betalte skat til din løn, således at du selvangiver din løn før skat. (dette fremgår også af selvangivelsen for udenlandsk indkomst, at du skal selvangive løn før fradrag af evt. betalt skat i udlandet)

Lempelse for den udenlandske betalte skat vil således blive givet i din bruttoløn

…”

Skatteankestyrelsen har den 27. marts 2018 behandlet en klage over SKATs afgørelse af 15. september 2016. Af Skatteankestyrelsens afgørelse fremgår:

”…

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klagen afvises.

Faktiske forhold

SKAT traf afgørelse den 15. september 2016 vedrørende ændringer i ansættelsen af din udenlandske indkomst for årene 2006 2014.

Den 27. december 2016 og den 29. december 2016 henvendte du dig til henholdsvis SKAT og Skatteankestyrelsen. Henvendelserne blev af SKAT og Skatteankestyrelsen tolket som en klage over renteberegningen, som var en konsekvens af SKATs afgørelse af 15. september 2016, hvorfor klagen skulle behandles af SKAT som 1. instans. Skatteankestyrelsen meddelte dig herefter i brev af 9. februar 2017, at vi henlagde sagen. Du reagerede ikke her på.

Du indsendte efterfølgende en mail af 31. maj og 1. juni 2017 til SKAT, i hvilke du klagede over afgørelsen af 15. september 2016. SKAT anså i første omgang henvendelserne som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse med henblik på at opnå sømandsfradrag for indkomstårene 2006 -2014. Som følge heraf udsendte SKAT den 4. oktober 2017 et forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2006 2013 med afslag på ekstraordinær genoptagelse og en materialeindkaldelse for 2014 for at vurdere, om du var berettiget til sømandsfradrag.

Imidlertid skrev din repræsentant i bemærkninger af 15. januar 2018 til SKATs forslag, at du gentagne gange har klaget over ændringen i ansættelsen af den skattepligtig indkomst for 2006 2014 og ikke kun renteberegningen. Han henviste særligt til dine mails af 31. maj 2017 og 1. juni 2017 til SKAT.

SKAT har herefter oversendt sagen til Skatteankestyrelsen, idet der efter SKATS opfattelse er tale om en klage over afgørelsen af 15. september 2016.

Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skatteankestyrelsen anser din mail af 31. maj 2017 til SKAT som en klage over SKATs afgørelse af 15. september 2016.

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at du har modtaget SKATs afgørelse af 15. september 2016 senest 6 dage efter afgørelsens datering, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10014 af 30. juni 2016, d.v.s. den 21. september 2016.

Klagen er således modtaget efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Der er lagt vægt på, at der er tale om en væsentlig fristoverskridelse, samt at du kunne have påklaget afgørelsen tidligere i forbindelse med dine henvendelser til SKAT og Skatteankestyrelsen henholdsvis den 27. og 29. december 2016.

Vi afviser derfor klagen.

…”

Det er denne afgørelse, der af A er indbragt for retten.

Som det fremgår af afgørelsen, er SKAT den 4. oktober 2017 dels kommet med forslag om, at der ikke skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteårene 20062013 med henblik på at vurdere, om A var berettiget til sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, ligesom der blev indkaldt materiale for 2014. Den 8. maj 2018 sendt SKAT forslag til A om, at grundlaget for hans skat for 2014 blev ændret således, at han fik sømandsfradrag, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1 på 105.000 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han fra 2006 til 2013 arbejdede ud for Y1 ved Y2-lande og Y3-land for G1 ltd. Arbejdet foregik offshore. Opgaven var at lave prøveboringer for at se, om det kunne betale sig at udvinde olie og gas. Det var samme type arbejde, som han lavede i 2014, hvor han nu har fået fradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Arbejdet foregik fra et skib eller en flydende boringsinstallation. Der kan være enkelte kontordage på land. Han kan godt forstå dansk. Når han modtaget noget på skrift, bruger han google translate. Han kan ikke skrive på dansk.

Da han oprindeligt kom til Danmark var det i forbindelse med arbejde i landet. Hans skat blev automatisk trukket fra på lønsedlen. Virksomheden, han arbejder for, lukkede i Danmark. Da han havde fundet en dansk kone, blev han i landet og arbejdede i udlandet. Herefter fik han udbetalte sin løn og skulle selv sørge for skat. Han fik at vide, at han skulle betale B-skat, og han fik udsted nogle girokort.

Han fik meget forskellige løn i de enkelte måneder på grund af bonus og lignende. Han har altid efter det første halve år set på, om den skønnede indkomst for året så ud til at blive rigtig. Hvis ikke det var tilfældet, ændrede han sin forskudsopgørelse. Når året var gået, tog han sine ting med til skattekontoret i Y4-by og fik hjælp til at udfylde selvangivelsen. Da kontoret i Y4-by lukkede, tog han til kontoret i Y5-by for at få hjælp. Så lukkede de i Y5-by. Herefter tog han til Y6-by for at få hjælp. Da de også lukkede måtte han selv indberette indkomsten via hjemmesiden, mens han talte i telefon med en skattemedarbejder. Han har taget alle sine lønsedler med til SKAT. Han har også haft et Excel ark med alle sine indtægter og sine kontoudtog med til skat. Han lavede løbende en opgørelse i et Excel ark, fordi han selv skulle holde øje med, at hans løn passede. Dækning af hans løbende udgifter var ikke på lønsedlen, men det var hans procentvise tillæg, coefficient, der er en slag risikotillæg.

Han har nu fået en meget stor ekstra skat, fordi han ikke har fået den rette rådgivning om hans skatteforhold. Han har ikke mulighed for at betale beløbet, men hvis han får sømandsfradrag for perioden, som han mener, at han er berettiget til, vil det være mere realistisk for ham at betale gælden. Han var først begyndt at afdrage, men det er han stoppet med, da han ikke er enig i Skats opgørelse, når der ikke er givet fradrag.

Da han fik et brev fra SKAT om den ændrede indkomst, kunne han ikke finde ud af det. Han talte med en revisor, der sagde, at beregningerne var rigtige. Revisoren har ikke kigget efter, om der var givet de fradrag, der skulle gives. Han bruger nu revisor til opgørelsen af sin skat. Den strafferetlige del af sagen er ikke afgjort endnu.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende;

at sagsøger skal have ret til ekstraordinær genoptagelse herunder at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, dels sagsøgers sprogmæssige kundskaber og dels manglende tilstedeværelse i Danmark samt at sagsøgers komplicerede skattemæssige forhold begrunder ekstraordinær genoptagelse

at sagsøger ved ekstraordinær genoptagelse vil opnå fradrag for indkomstårene, der vil medføre, at den skat, sagsøger er pålignet som følge af den oprindelige ekstraordinære genoptagelse af indtægtsforholdene, vil medføre, at sagsøger ikke skal betale yderligere skat eller skal betale en væsentlig reduceret skat

at sagsøger hverken ved fortsæt eller grov uagtsomhed har søgt at unddrage skat tværtimod har sagsøger løbende søgt at afklare sine skattemæssige forhold

at sagsøger forud for ansættelsen har anmodet om vejledning, men ikke modtaget vejledning fra sagsøgte. Sagsøger har anmodet om vejledning ved såvel selve selvangivelsen som ved den efterfølgende genoptagelse.

at sagsøgte således har tilsidesat sin vejledningspligt

at dette er en særlig omstændighed

Endvidere underbygger følgende faktiske forhold, at der foreligger særlige omstændigheder,

at sagsøger er udlænding

at sagsøger ikke er fortrolig med det danske sprog eller den danske skattelovgivning

at sagsøger har fremlagt alt, så snart der er spurgt efter oplysninger

at sagsøger har forsøgt at modtage vejledning om sin skattemæssige ansættelse

at sagsøger har antaget, at sagsøgtes bemærkninger var udtryk for, at man også ville behandle sagsøgers muligheder for fradrag

at såfremt sagen hjemvises til fornyet behandling, vil dette få væsentlig økonomisk betydning for sagsøger, der således får en korrekt skattemæssig behandling af såvel indtægter som fradrag i perioden 2006 til 2014

at den nuværende skattemæssige behandling for sagsøger er velfærdstruende, herunder bemærkes, at såvel skat som renter er af en sådan størrelse og karakter, at det kan medføre, at sagsøgers evne til at betale ikke er til stede.

Herunder bemærkes det, at der ved forhøjelserne ikke er taget højde for, at sagsøger qua sit arbejde og arbejdssted vil være berettiget til yderligere fradrag i indkomsten for den periode, der ekstraordinært er forhøjet samt at sagsøger ikke samtidig har fået fradrag som følge heraf, på trods af, at sagsøger for perioden er berettiget til fradrag jfr. Sømandsbeskatningslovens § 3 stk. 1.

Sagsøger vil således ved en genoptagelse af såvel indkomst som fradrag opnå en væsentlig reduktion og dette vil medvirke til, at den oprindelige genoptagelse ikke vil være velfærdstruende.

Det fastholdes, at den af sagsøgte afgivne vejledning ikke nævner muligheden for fradrag.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Spørgsmålet i sagen er, om der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 27. marts 2018 (bilag 1), hvorved Skatteankestyrelsen afviste at behandle sagsøgers, A’s, klage af 31. maj 2017 over SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af 15. september 2016 (bilag A).

Sagen angår således, om Skatteankestyrelsen skal realitetsbehandle A’s klage af 31. maj 2017 over SKATs afgørelse af 15. september 2016, eller om Skatteankestyrelsen med rette afviste at behandle klagen som for sent indgivet.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afvisning af A’s klage var berettiget, idet klagefristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, er overskredet. A har ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som bevirker, at Skatteankestyrelsen undtagelsesvist kan se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

1.  RETSGRUNDLAGET

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, at klager over afgørelser, truffet af SKAT, skal være modtaget i skatteankeforvaltningen, dvs. Skatteankestyrelsen, senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, afgørelsen er modtaget af skatteyderen.

Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at klagen er indgivet rettidigt til Skatteankestyrelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, følger, at klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3. Videre følger det, at skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

I vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan følgende elementer indgå, jf. forarbejderne til § 35 a, stk. 6 (lovforslag nr. 212 af 24. april 2013):

”Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:

  • Længden af fristoverskridelsen
  • Årsagen til fristoverskridelsen
  • Betydningen for klageren
  • Sandsynligheden for medhold

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling.

Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medfører, at der ses bort fra overskridelsen.”

Det er ligeledes skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, der taler for, at Skatteforvaltningen skal se bort fra fristoverskridelse, jf. SKM2016.89.BR.

2.  DEN KONKRETE SAG

Ad fristoverskridelsen

SKATs afgørelse er dateret den 15. september 2016 (bilag A).

Ud fra den sædvanlige postgang anses brevene for at være kommet frem til modtageren 5 dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse, hvilket vil sige, at afgørelsen er modtaget på A’s folkeregisteradresse senest den 21. september 2016, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10014 af 30. juni 2016.

A klagede den 31. maj 2017 over SKATs afgørelse, hvilket er mere end 5 måneder for sent.

Derfor er klagefristen på 3 måneder overskredet. På den baggrund har Skatteankestyrelsen med rette afvist klagen som for sent indgivet, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. pkt.

Ad særlige omstændigheder

A har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne ”særlige omstændigheder”, at der er grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., hvorfor Skatteankestyrelsen med rette afviste klagen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., at skatteankeforvaltningen kan bortse fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Skatteankeforvaltningen er således tillagt en betydelig skønsmargin i deres vurdering af, om der er grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen eller ej.

Det følger af fast retspraksis, at en tilsidesættelse af Skatteankestyrelsens skøn forudsætter, at skatteyderen godtgør, at der foreligger et særligt grundlag herfor.

A skal således godtgøre, at skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. U.1987.733Ø og U.2015.3687H.

A har ikke godtgjort, at et sådant grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn foreligger.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, er en samlet vurdering. Praksis for hvornår der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke dispensation fra klagefristen på tre måneder, er restriktiv, jf. f.eks. SKM2011.452.BR.

Det er A, der har bevisbyrden for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, og den har han ikke løftet.

A har anført, at Skatteministeriet har tilsidesat sin vejledningspligt, og at dette udgør en særlig omstændighed, jf. replikken, s. 3, 1.-3. afsnit.

I afgørelsen af 15. september 2016 (bilag A, s. 9) har SKAT vejledt A om selvangivelse af udenlandsk løn. Af vejledningen fremgår det blandt andet:

”Du har oplyst, at du gerne vil have en redegørelse for, hvordan du skal selvangive din udenlandske løn fremover.

Al indkomst fra din arbejdsgiver er som udgangspunkt skattepligtig, dvs. basisløn, bonusbeløb samt diverse tillæg til din løn. Du skal lægge alle beløbene sammen, og selvangive på selvangivelse for udenlandsk indkomst.”

Der er således ikke grundlag for at antage, at SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt, hvorfor det ikke udgør en særlig omstændighed.

I forhold til længden af fristoverskridelsen bemærkes det, at A’s klage blev indleveret mere end 5 måneder for sent. Der er således tale om en meget lang fristoverskridelse. Det fremgår af U.2008.1560H (SKM2008.374.HR), at en fristoverskridelse på ca. 1 måned ikke kunne bevirke, at klagen skulle realitetsbehandles.

Årsagen til fristoverskridelsen kan heller ikke begrunde, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen.

Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, Poul Bostrup m.fl., 2. udgave, 2017, s. 802, fremgår af § 35 a, stk. 6, følgende om særlige omstændigheder:

“En henvisning til, at klageren eller klagerens repræsentant har været bortrejst, har haft et stort arbejdspres eller har været plaget af mindre alvorlig sygdom, vil normalt ikke give anledning til at bortse fra overskridelsen. “Særlige omstændigheder” kunne tænkes at være, såfremt klageren har været ude af stand til at fremsende en klage på grund af hospitalsindlæggelse, eller såfremt der har været dødsfald inden for klagerens nærmeste familie.” (min understregning)

Det gøres derfor gældende, at det faktum, at A er udlænding, ikke udgør en særlig omstændighed. Om A muligt som hævdet havde vanskeligt ved at forstå de danske skatteregler udgør heller ikke en særlig omstændighed, jf. også SKM2011.452.BR.

A har endelig anført, at de skattemæssige konsekvenser af Skatteankestyrelsens afgørelse er velfærdstruende og vil få væsentlig økonomisk betydning for ham.

A har ikke godtgjort, at de af SKAT foretagne forhøjelser af hans lønindkomst for ikke selvangivet udenlandsk løn er materielt forkerte. Ved mail af 14. september 2016 oplyste A (bilag 2, s. 1):

“I’ve been in touch with a Revisor and have gone through the numbers specified in your letter dated 12th August.

He showed me how the Tax is being calculated and where thing have gone wrong in the past. It all makes sense now, but as mentioned before, I have submitted my tax returns, based on how I was shown by the tax office workers, who were helping me at the time.

This years tax is taken care of by my Revisor, to be 100% sure there are no mistakes.” (min understregning)

SKATs afgørelse af 15. september 2016 (bilag A) medfører ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal bortses fra fristoverskridelsen.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra fristoverskridelsen.

Det gøres således gældende, at Skatteankestyrelsens afvisning af sagsøgers klage som for sent indbragt, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, var berettiget.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesættes Skatteankestyrelsens afgørelse om, at der ikke er grundlag for at behandle A’s klage på trods af overskridelse af klagefristen. Der ses ikke at være særlige omstændigheder omkring årsagen til fristoverskridelsen eller længden af denne, ligesom betydningen for klageren eller sandsynligheden for medhold ikke findes at udgøre en særlig omstændighed i sagen.

I forhold til sandsynligheden for medhold bemærker retten, at A’s ikke under sagen har bestridt rigtigheden af den indkomstforhøjelse, der er sket ved SKATs afgørelse af 15. september 2016, men at han mener, at han ved samme afgørelse burde være tildelt fradrag efter Sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

A har ikke i selvangivelserne gennem årene angivet fradrag efter Sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Det pågældende fradrag har ikke været en del af den genoptagelsessag, der førte til SKATs afgørelse af 15. september 2016. Det pågældende fradrag er heller ikke specifikt knyttet til den nye indkomst, der er sket forhøjelse med ved den pågældende afgørelse. Da en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 ikke giver hjemmel til genoptagelse af hele ansættelsen for det pågældende år, er der ikke udsigt til, at A vil kunne opnå det ønskede resultat ved en klagebehandling af SKATs afgørelse af 15. september 2016.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 31.250 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 31.250 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.