Dato for udgivelse
03 Apr 2019 09:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Mar 2019 09:19
SKM-nummer
SKM2019.193.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0071238
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Forskerskatteordningen - ophør
Resumé

Skatterådet besvarer spørgsmål om ophør af muligheden for at anvende forskerskatteordningen på grund af arbejde i udlandet på en måde, hvor beskatningsretten ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet for mere end 30 dage inden for et kalenderår. Skatterådet svarer, at dette sker fra begyndelsen af det ophold, der begrunder udlandets beskatningsret.

Hjemmel

Kildeskattelovens § 48 E

Reference(r)

Kildeskattelovens § 48 E

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.6.1.7.


Spørgsmål:

  1. Skal Spørgers anvendelse af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F anses for at ophøre pr. den dato, hvor udlandets beskatningsret til hendes indkomst udgør mere end 30 dage?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det besvaret, om forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F skal anses for ophørt fra 1. arbejdsdag hvor udlandet har beskatningsretten (30 dages reglen overskrides i kalenderåret) i pågældende kalenderår?
  3. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes det besvaret, om forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F i stedet skal anses for ophørt ved starten af det kalenderår, hvori Spørger overskrider 30 dages reglen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat til arbejde for virksomheden A i Norden. Spørger er godkendt under forskerskatteordningen jf. kildeskattelovens § 48E-F pr. 07.10.2016.

Spørger har i 2017 udført arbejde i Norge i perioden 09.08.2017 til 01.12.2017. I denne periode har Spørger arbejdet 76 dage i Norge. Norge beskatter Spørger som begrænset skattepligtig i perioden med arbejde udført i Norge.

Spørger kan ikke anvende forskerskatteordningen, da udlandet har beskatningsretten til indkomsten mere end 30 dage indenfor kalenderåret. Der er imidlertid ikke nogen praksis for, hvornår muligheden for at anvende forskerskatteordningen bortfalder i denne situation.

Da der er tale om ny lovgivning anmoder vi om bindende svar på, fra hvilken dato Spørger ikke længere kan anvende kildeskattelovens § 48E-F (forskerskatteordningen).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med ja.

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et nej, er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med et ja.

Såfremt spørgsmål 2 besvares med et nej, er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 bør besvares med et ja.

Begrundelse:

Spørger har i 2017 arbejdet mere end 30 dage i udlandet. Grundet den nye tilføjelse til kildeskattelovens § 48E, stk. 2, 1. pkt. er det fra 01.01.2017 muligt for Spørger at forblive under forskerskatteordningen, selvom hun arbejder op til 30 dage i udlandet, hvor udlandet har beskatningsretten til lønnen.

Spørger har arbejdet 76 dage i udlandet og det er ubestridt, at hun i 2017 vil ophøre med at kunne anvende forskerskatteordningen. Spørgsmålet omhandler, hvornår hun ophører med at kunne anvende forskerskatteordningen i 2017.

Det er spørgers opfattelse, at hun ikke kan anvende forskerskatteordningen fra det tidspunkt, hun overskrider 30 dages reglen altså fremadrettet fra dag 31 med arbejde i udlandet, hvor beskatningsretten er overgået til udlandet fra 1. arbejdsdag.

Alternativt at forskerskatteordningen bortfalder fra det tidspunkt, hvor hun bliver skattepligtig til udlandet. Det er således spørgers opfattelse, at forskerskatteordningen tidligst bør bortfalde fra 09.08.2017.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 2 lyder:

Ved lov nr. 1745 af 27/12-2016 er der indført følgende tilføjelse i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, 1. pkt, ”for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår”. Tilføjelsen betyder, at en medarbejder under forskerskatteordningen fra 01.01.2017 kan arbejde i op til 30 dage i udlandet, hvor beskatningsretten til lønnen i de 30 dage overgår til udlandet, uden at miste retten til at anvende forskerskatteordningen i Danmark.

Der er i denne sag ikke tvivl om, at Spørger har arbejdet i mere end 30 dage i udlandet i kalenderåret 2017. Spørgsmålet er, hvornår godkendelsen efter forskerskatteordningen skal ophøre.

Det fremgår ikke af lovforarbejderne herunder betænkning til L-82, hvordan en overskridelse af antallet af dage med arbejde i udlandet skal håndteres.

Ud fra et indrettelseshensyn vil der kunne argumenteres for, at retten til at anvende forskerskatteordningen skal ophøre pr. dag 31, hvor beskatningsretten til lønnen er overgået til udlandet. Dette begrundes med, at det efter 01.01.2017 er muligt at arbejde op til 30 dage i udlandet. Medarbejdere vil således vide, at overgår beskatningsretten til udlandet i mere end 30 dage, vil de fra dag 31 ikke længere opfylde betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen.

Følgende passus fremgår af betænkning til L-82: ”Dermed er beskatningsretten til lønnen overgået til udlandet, hvorefter det ikke er muligt at anvende forskerskatteordningen”. Passussen vedrører ”de gamle regler”, hvorefter beskatningsretten til forskerlønnen ikke måtte overgå til udlandet. Retten til at anvende forskerskatteordningen bortfaldt, når beskatningsretten til lønnen overgik til udlandet. Altså fra dag 1 hvor beskatningsretten overgik til udlandet og ikke fra indkomstårets start.

Det er således Spørgers opfattelse, at ordningen også fremadrettet bør administreres således, at forskerskatteordningen tidligst bortfalder fra den dato, hvor beskatningsretten overgår til udlandet. Såfremt Skattestyrelsen administrerer ordningen således, at retten til at anvende forskerskatteordningen bortfalder fra starten af det indkomstår, hvor beskatningsretten overgår til udlandet, er det Spørgers opfattelse, at der sker en skærpelse af reglerne for anvendelse af forskerskatteordningen, hvilket ikke ses at have været lovgivers intention.

Høringssvar fra spørgerens repræsentant

Vi har følgende bemærkninger til det fremsendte udkast.

Det fremgår af udkastet, at der henvises til tidligere regler, hvorved ordningen ophørte 1. dag, hvor beskatningsretten til lønnen overgik til udlandet.

Det kan bemærkes hertil, at der nu med virkning per 01.01.2017 er indført en ny 30-dages regel, hvorefter det er muligt, at beskatningsretten kan overgå til udlandet i op til 30 dage inden for et kalenderår.

Det er således Spørgers opfattelse, at ophør under ordningen dermed er udskudt til de 30 dage er forløbet jf. Spørgers spørgsmål 1. Alternativt giver det et urimeligt resultat, hvis medarbejderen f.eks. har 1. arbejdsdag i udlandet 3. januar og først har 31. arbejdsdag den 29. december. I et sådant tilfælde, vil medarbejderen i henhold til Skattestyrelsens argumentation miste retten til at anvende § 48 E 2. januar i stedet for 29. december. Modsat vil en medarbejder, som har arbejdsdagene i nærmere sammenhæng f.eks. 1. arbejdsdag 1. oktober og 31. arbejdsdag den 29. december kunne opretholde retten til at anvende § 48 E indtil 1. oktober. For at der er rimelighed for alle medarbejdere, som anvender ordningen, er det Spørgers opfattelse, at retten til at anvende § 48 E først bør bortfalde dag 31.

Derudover er der hensynet til skatteyders forventninger og mulighed for at agere. Hvis medarbejderen f.eks. forventer at kunne arbejde mindre end 31 dage i udlandet (hvor beskatningsretten overgår), vil medarbejderen vide, at når medarbejderen har arbejdet 30 dage i udlandet, så kan medarbejderen fra dag 31 ikke længere anvende ordningen. Hvis retten overgår med tilbagevirkende kraft til dag 1, så vil medarbejderen blive udsat for øget beskatning med tilbagevirkende kraft i stedet for fremadrettet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes besvaret, om Spørgers anvendelse af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F anses for at ophøre pr. den dato, hvor udlandets beskatningsret til hendes indkomst udgør mere end 30 dage.

Begrundelse

En af betingelserne for anvendelsen af forskerskatteordningen er, at medarbejderen ikke må udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønnen overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 2. Betingelsen er indsat for at målrette forskerskatteordningen mod arbejde udført i Danmark.

Reglen om, at beskatningsretten ikke må overgå til et andet land, har til formål at sikre en sammenhæng mellem anvendelsen af forskerskatteordningen og arbejde i Danmark.

Det fremgår imidlertid af Betænkning til lovforslag nr. 82 afgivet den 13. december 2016, at reglen blev anset for at være for ufleksibel, når den i visse tilfælde kunne udelukke ansatte, der kun arbejder få dage i udlandet, fra at kunne anvende forskerskatteordningen. Der skete derfor en ændring af reglen, så det blev muligt at anvende forskerskatteordningen, hvis beskatningsretten ikke overgår til udlandet mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår jf. Lov nr. 1745 af 27. december 2016.

Det betyder, at der ved anvendelsen af forskerskatteordningen kan ses bort fra, at arbejdet udføres på en måde, hvorved beskatningsretten overgår til et andet land ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette land, men kun så længe det ikke sker i mere end 30 dage inden for samme kalenderår.

Hvis beskatningsretten overgår til det andet land i mere end 30 dage gælder udgangspunktet dvs. at der ikke kan ses bort fra, at beskatningsretten er overgået til et andet land.

Under hensyn til at formålet med kravet om at beskatningsretten ikke må overgå til et andet land er at sikre sammenhæng mellem anvendelsen af forskerskatteordningen og arbejde i Danmark, er det Skattestyrelsens opfattelse, at muligheden for at anvende forskerskatteordningen ophører på det tidspunkt, hvor beskatningsretten overgår til det andet land.

Forskerskatteordningen kan således anvendes såfremt alle betingelser er opfyldt, herunder i en periode hvor beskatningsretten til lønnen overgår til et andet land ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette land, men kun så længe det ikke sker i mere end 30 dage inden for samme kalenderår.

Hvis beskatningsretten til lønnen overgår til et andet land ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette land i en periode på mere end 30 dage inden for samme kalenderår vil forskerskatteordningen med virkning fra begyndelsen af det tidsrum, hvor beskatningsretten er overgået til det andet land ikke længere kunne anvendes.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret

Det fremgår af Betænkning til lovforslag nr. 82 afgivet den 13 december 2016, at 30 dages reglen skal muliggøre, at eksempelvis de bankansatte i de pengeinstitutter, som fra den 1. januar 2017 er filialer af svenske selskaber, vil kunne deltage i møder i de svenske hovedsæder og i øvrigt udføre en del af deres arbejde i Sverige, så længe beskatningsretten ikke overgår for indkomst fra dette arbejde for samlet set mere end 30 arbejdsdage i løbet af kalenderåret.

Tilsvarende gælder, hvis en ansat i et dansk selskab udfører arbejde i selskabets faste driftssted i et andet land og beskatningsretten for vederlaget til arbejdet tilkommer det andet land. I disse tilfælde vil forskerskatteordningen kunne anvendes, hvis arbejdet samlet set ikke strækker sig over mere end 30 arbejdsdage i løbet af kalenderåret.

30 dages reglen skal således give fleksibilitet i en situation, hvor beskatningsretten til lønnen ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet fra den 1. dag med arbejde i dette land på grundlag af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed forhindre, at blot få dage med møder i udlandet fører til, at anvendelse af forskerskatteordningen udelukkes.

Der er ikke som Spørgers repræsentant skriver tale om, at beskatningsretten overgår på et andet tidspunkt eller med tilbagevirkende kraft.

Dertil kommer, at medarbejdere som er fuldt skattepligtige og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og har valgt at være omfattet af forskerskatteordningen som en del af betingelserne skal være opmærksomme på kravet om, at der er grænser for hvor meget og hvordan de kan arbejde i udlandet.

I de situationer hvor arbejdet i udlandet fører til, at det andet land fra den 1. dag får beskatningsretten til lønnen vil der, som det er sket i denne sag, være tale om at arbejdslandet kræver skat af lønnen. Det er herefter nødvendigt for medarbejderen, at holde øje med antallet af dage med arbejde i arbejdslandet, både for at sikre sig, at arbejdslandet alene beskatter løn for arbejde udført i arbejdslandet og for at sikre sig at arbejdet ikke overstiger 30 dage inden for et kalenderår.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det besvaret, om forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F skal anses for ophørt fra den 1. arbejdsdag, hvor udlandet har beskatningsretten i det pågældende kalenderår, idet 30 dages reglen overskrides i kalenderåret.

Begrundelse

Som det fremgår af begrundelsen under spørgsmål 1 kan forskerskatteordningen anvendes såfremt alle betingelser er opfyldt, herunder i en periode hvor beskatningsretten til lønnen overgår til et andet land ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette land, men kun så længe det ikke sker i mere end 30 dage inden for samme kalenderår.

Hvis beskatningsretten til lønnen overgår til et andet land ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette land i en periode på mere end 30 dage inden for samme kalenderår vil forskerskatteordningen med virkning fra begyndelsen af det tidsrum, hvor beskatningsretten er overgået til det andet land ikke længere kunne anvendes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, ønskes det besvaret, om forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F i stedet skal anses for ophørt ved starten af det kalenderår, hvori Spørger overskrider 30 dages reglen.

Begrundelse

Da spørgsmål 2 er besvaret bekræftende, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af LBK nr. 117 af 29. januar 2016 af kildeskatteloven med tilføjelse af ændring ifølge lov nr. 1745 af 27. december 2016 om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (30 dages reglen, som har virkning for arbejde, der udføres den 1. januar 2017 og senere)

§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. (…)

Forarbejder

Uddrag af Betænkning til lovforslag nr. 82 afgivet den 13. december 2016

Til nr. 3

En af betingelserne for anvendelsen af forskerskatteordningen er, at medarbejderen ikke må udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønnen overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 2. Betingelsen er indsat for at målrette forskerskatteordningen mod arbejde udført i Danmark.

Det fremsatte lovforslag har bl.a. til formål at sikre, at ansatte i ESS’ datamanagementcenter DMSC, der i øvrigt opfylder forskerskatteordningens betingelser, ikke udelukkes fra anvendelse af ordningen, fordi beskatningsretten til lønnen overgår til et andet land, dvs. i det konkrete tilfælde Sverige, fordi de udfører en del af deres arbejde ved ESS i Lund.

En række erhvervsorganisationer har påpeget, at der også er behov for at justere reglen i relation til andre ansatte, der arbejder i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark. Det gælder bl.a. visse ansatte i en række pengeinstitutter, som fra den 1. januar 2017 er filialer af svenske selskaber. De pågældende medarbejdere arbejder på et niveau, der kræver, at de deltager i 5-10 møder om året i hovedsædet i Sverige. Når de pågældende personer dermed udfører en del af arbejdet i det svenske hovedsæde, vil Sverige efter reglerne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne beskatte den del af lønnen, der vedrører dette arbejde, fordi hovedsædet er placeret der. Dermed er beskatningsretten til lønnen overgået til udlandet, hvorefter det ikke er muligt at anvende forskerskatteordningen.

Reglen om, at beskatningsretten ikke må overgå til et andet land, har til formål at sikre en sammenhæng mellem anvendelsen af forskerskatteordningen og arbejde i Danmark. Reglen er imidlertid for ufleksibel, når den i visse tilfælde kan udelukke ansatte, der kun arbejder få dage i udlandet, fra at kunne anvende forskerskatteordningen. Det foreslås på den baggrund at justere reglen, så det vil være muligt at anvende forskerskatteordningen, hvis beskatningsretten ikke overgår til udlandet mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.

Dermed vil eksempelvis de bankansatte i de pengeinstitutter, som fra den 1. januar 2017 er filialer af svenske selskaber, kunne deltage i møder i de svenske hovedsæder og i øvrigt udføre en del af deres arbejde i Sverige, så længe beskatningsretten ikke overgår for indkomst fra dette arbejde for samlet set mere end 30 arbejdsdage i løbet af kalenderåret.

Tilsvarende gælder, hvis en ansat i et dansk selskab udfører arbejde i selskabets faste driftssted i et andet land og beskatningsretten for vederlaget til arbejdet tilkommer det andet land. I disse tilfælde vil forskerskatteordningen kunne anvendes, hvis arbejdet samlet set ikke strækker sig over mere end 30 arbejdsdage i løbet af kalenderåret.

I opgørelsen af de 30 dage medregnes samtlige arbejdsdage. Delvise arbejdsdage tæller i den forbindelse med som hele arbejdsdage. Deltages eksempelvis i et møde af blot et par timers varighed, tæller det med som en hel arbejdsdag.

Forskerskatten kan i tilfælde omfattet af »30-dagesreglen« nedsættes med betalt udenlandsk skat af det udførte arbejde, jf. ligningslovens § 33.

Uddrag af lovforslag nr. L 162 af 28. marts 2008 om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)

Til § 1, nr. 3

Det er efter de gældende regler videre en betingelse, at den pågældende skal udføre arbejde i Danmark. Der har heri ikke ligget noget absolut krav om, at alt arbejde skal udføres inden for landets grænser. Betingelsen er blevet administreret på den måde, at arbejdet i udlandet som udgangspunkt vil blive anset for væsentligt, hvis mere end 1/3 af arbejdet udføres i udlandet. Baggrunden for denne regel var et ønske om at sikre, at det var forskning og udvikling i Danmark og ikke i udlandet, der blev støttet via den særlige skatteordning. Imidlertid bliver denne tredjedelsregel, som den kaldes, ofte i dagens globaliserede verden en unødvendig restriktion på anvendelsen af skatteordningen, og reglen er fra et skattemæssigt synspunkt heller ikke nødvendig.

Tiden er kort sagt løbet fra denne tredjedelsregel. Det bør ikke være afgørende, om medarbejderen befinder sig på dansk grund i mindst 2/3 af tiden, når arbejdet udføres. Om arbejdsgiveren lader medarbejderen foretage tjenesterejser i et omfang, der overstiger 1/3 af arbejdstiden, må være op til virksomhedens behov.

Det foreslås derfor at fjerne kravet om, at de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet, og hermed at afskaffe tredjedelsreglen. I stedet foreslås der indsat to nye regler, som er mere fleksible end tredjedelsreglen, og som fortsat sikrer en sammenhæng mellem anvendelse af den særlige skatteordning og arbejde i Danmark.

Den ene regel findes i stk. 2 i den nye § 48 E og går ud på, at ordningen ikke kan anvendes af personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland. Heri ligger, at arbejdet i et og samme land ikke må være af en sådan varighed, at beskatningsretten overgår til det pågældende land efter dobbeltbeskatningsoverenskomsternes opholdsregler (som oftest 183 dages ophold inden for en 12-månedersperiode). Der ligger også i det, at beskatningsretten ikke må overgå til udlandet på grund af, at lønomkostningen afholdes af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Den anden regel findes senere i lovforslaget, nemlig i § 48 F, stk. 12. Denne regel går ud på, at lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A ikke skal kunne anvendes på indkomst, som omfattes af den særlige skatteordning. Efter ligningslovens § 33 A fritages udenlandsk lønindkomst for dansk beskatning (exemption med progressionsforbehold), hvis den pågældende opholder sig uden for riget i mere end seks måneder i sammenhæng.

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2019-1

C.F.6.1.7 Hvor skal arbejdet udføres?

Indhold

Dette afsnit handler om, hvor medarbejderen skal udføre arbejdet.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse - beskatningsretten til lønnen tilkommer et andet land
  • 30-dages regel
  • Særregel for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC)
  • Løn omfattet af LL § 33 A.

Hovedregel

Der er som udgangspunkt ikke noget krav om, at medarbejderen skal udføre arbejdet i Danmark. Det gælder uden undtagelse medarbejdere, der er

  • fuldt skattepligtige personer, der er hjemmehørende i et andet land, Færøerne eller Grønland, ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst
  • begrænset skattepligtige personer.

Undtagelse - beskatningsretten til lønnen tilkommer et andet land

Hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land, Færøerne eller Grønland, vil medarbejderen ikke kunne anvende ordningen, hvis beskatningsretten til lønnen overgår til et andet land,

  • fordi medarbejderen opholder sig i det andet land i en længere periode, som i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør mere end 183 dage inden for en 12-måneders-periode, eller
  • fordi lønomkostningen afholdes af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Se KSL § 48 E, stk. 2.

30-dages regel

Med virkning fra 1. januar 2017 er reglen i KSL § 48 E, stk. 2, ændret således, at det i visse situationer ikke er til hinder for anvendelse af forskerskatteordningen, at beskatningsretten til en del af lønnen overgår til et andet land. Det gælder dog kun, hvis beskatningsretten ikke overgår til udlandet mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.

Bestemmelsen er især møntet på den situation, at en medarbejder er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver til at udføre arbejde i arbejdsgiverens faste driftssted i Danmark. Når medarbejderen udfører arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende, vil beskatningsretten overgå til det andet land fra første arbejdsdag, hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.

Tilsvarende gælder, hvis en medarbejder i et dansk selskab udfører arbejde i selskabets faste driftssted i et andet land, og beskatningsretten til lønnen tilkommer det andet land.

I opgørelsen af de 30 dage medregnes samtlige arbejdsdage. Deltages eksempelvis i et møde af blot et par timers varighed, tæller det som en hel arbejdsdag.

Den danske forskerskat kan nedsættes med betalt udenlandsk skat af det udførte arbejde.

Se § 2 i lov nr. 1745 af 27/12/2016 og betænkning til L 82/2016.

SKM2017.59.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvorefter forskerskatteordningen ikke kunne anvendes i forskellige påtænkte situationer vedrørende lønaftaler og barselsorlov.

Uddrag vedr. spørgsmål 2c

Spørgsmål 2c
Det ønskes bekræftet, at spørgeren anses for omfattet af kildeskatteloven §§ 48 E- 48 F både før og efter sin barselsorlov, hvis hun går på barsel den 1. januar 2015.

Lovgrundlag
Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1 og nr. 5. Se under spørgsmål 1d.

Forarbejder
Se under spørgsmål 1a.

Begrundelse
Vederlagskravet er ikke opfyldt i indkomståret 2015, idet spørgeren ikke modtager et vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten, der som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør mindst 69.300 kr. + ATP.

Da spørgeren er almindelig skattepligtig under sin ansættelse, vil spørgeren først kunne anvende forskerskatteordningen igen efter at have været ude af dansk skattepligt i 10 år. Det følger af kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Hvis spørgeren opsiger sin stilling, før den gennemsnitlige løn bliver lavere end vederlagskravet, kan hun anvende ordningen indtil dette tidspunkt (fremhævet i denne sag). Løn under en genansættelse efter barselsorlov vil skulle beskattes som almindelig skattepligtig indkomst.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2c bevares med "Nej".

SKATs bemærkninger til spørgers bemærkninger til indstillingen
Hvis 60-måneders perioden ophører i løbet af et kalenderår, skal vederlagskravet være opfyldt som et gennemsnit indtil dette tidspunkt svarende til den forholdsmæssige del af kalenderåret.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2c
Det lægges til grund, at klageren oppebærer en løn på 100.000 kr. pr. måned, jf. ansættelseskontrakten. De første 6 måneder, fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015, hvor hun er på barsel, oppebærer hun således en løn på ca. 600.000 kr. Indtil den 15. december 2015, hvor hun igen får løn fra sin arbejdsgiver, modtager hun barselsdagpenge.  

For indkomståret 2015 anses vederlagskravet ikke for opfyldt, idet klageren ikke modtager et vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten, der som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør mindst 69.300 kr. + ATP.

Landsskatterettens stadfæster Skatterådets afgørelse.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Forarbejder

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Forarbejder

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1