Dato for udgivelse
05 Feb 2019 07:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Jan 2019 11:31
SKM-nummer
SKM2019.57.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1703952
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Koncernbidrag, skattepligt
Resumé

13. Resumé: Skatterådet bekræftede, at det ikke ville udløse beskatning af H2 A/S, hvis H2 A/S’ norske moderselskab, H1 AS, ydede et koncernbidrag til H2 A/S’ norske datterselskab H3 AS.

Hjemmel

Selskabsskattelovens § 31 D

Statsskattelovens § 4

Reference(r)

Selskabsskatteloven

Statsskatteloven

Henvisning

C.D.2.4.3.3.1


Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at det ikke udløser beskatning af H2 A/S, hvis H1 AS yder et koncernbidrag til H3 AS?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H2 A/S er 100% ejet af det norske selskab H1 AS.

Sambeskatning mellem selskaber i Norge sker ved hjælp af koncernbidrag, der er skattepligtige for modtageren og fradragsberettigede for giveren.

H1 AS overvejer at yde et koncernbidrag til H3 AS (”koncernbidraget”), der ligeledes er et norsk selskab. Koncernbidraget forventes først gennemført i 2019. Det kan lægges til grund, at H1 AS vil have fradrag for koncernbidraget, og at H3 AS vil være skattepligtig af koncernbidraget.

Formålet med denne anmodning er at få bekræftet, at ydelsen af koncernbidraget ikke udløser dansk beskatning af H2 A/S.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Koncernbidraget aftales og betales direkte mellem to norske selskaber, hvorfor H2 A/S hverken har et retskrav på at modtage en indtægt eller en retlig forpligtelse til at foretage en betaling. Koncernbidraget vil derfor ikke påvirke den skattepligtige indkomst for H2 A/S, jf. statsskattelovens §§ 4 og 6. I overensstemmelse hermed vil koncernbidraget regnskabsmæssigt ikke blive behandlet som en indtægt for H2 A/S, men derimod alene påvirke balancen, idet koncernbidraget tilskrives både egenkapitalen (passivsiden) og H2 A/S’ kapitalandele i H3 AS (aktivsiden).

Koncernbidraget udgør derfor ikke et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D. Selv hvis koncernbidraget var omfattet af denne bestemmelse, ville det være skattefrit, idet fradrag og skattepligt udligner hinanden hos de norske koncernselskaber.

Koncernbidraget vil medføre, at H2 A/S opnår en formueforøgelse, idet værdien af aktierne i H3AS alt andet lige vil stige. Ifølge statsskattelovens § 5a vil denne formueforøgelse dog være H2 A/S’ skattepligtige indkomst uvedkommende, så længe den ikke er realiseret, jf. SKDM 1981,53SKM, TfS 1995, 803 LSR og SKM2002.194.VLR (Landsskatterettens afgørelse). En indkomst, der eventuelt måtte fremkomme ved en fremtidig realisering af formueforøgelsen, vil i øvrigt være skattefri, idet aktierne i H3 AS er datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 4 A.

Endelig vil der ikke foreligge nogen form for misbrug, idet koncernbidraget i overensstemmelse med formålet og hensigten med norsk skattelovgivning vil være fradragsberettiget for H1 AS og skattepligtigt for H3 AS. Når der ikke foreligger misbrug, er der ikke grundlag for at afvige fra den ovenfor beskrevne skattemæssige behandling. I overensstemmelse hermed udtalte Ligningsrådet følgende i SKM2005.61.LR:

                      ”Ligningsrådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overførsel af koncernbidrag udelukkende mellem de nævnte svenske selskaber, som ikke var inddraget under dansk sambeskatning, ikke ville påvirke den skattepligtige indkomst for den danske del af koncernens selskaber. Der blev herved bl.a. lagt vægt på, at de danske selskaber, herunder topmoderselskabet, på tidspunktet for gennemførelsen af koncernbidraget ikke ville opnå en økonomisk fordel, som var umiddelbar realisabel, samt at det var oplyst, at formålet med betaling af koncernbidrag i Sverige ikke var at berige visse selskaber i koncernen, men alene at opnå sambeskatning i Sverige, samt at overførslen desuden ville ske i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler”.

Ligningsrådet lagde i TfS 1997.746 LR også afgørende vægt på, at ydelsen af koncernbidrag mellem svenske selskaber ikke indebar nogen form for misbrug:

                      ”Ligningsrådet var enig med de lokale skattemyndigkeder i, at overførsel af koncernbidrag udelukkende mellem de 2 nævnte svenske selskaber ikke påvirkede A A/S 's skattepligtige indkomst. Der var herved henset til, at overførslen af koncernbidrag, således som sagen var oplyst, var i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler. Der ansås således ikke at foreligge forhold, der indicerede, at andre hensyn – end anvendelse af de nævnte svenske skatteregler – lå til grund for ønsket om at overføre koncernbidrag”.

Sammenfattende kan det konstateres, at det påtænkte koncernbidrag aftales og betales mellem to norske selskaber og derfor ikke påvirker den skattepligtige indkomst for H2 A/S, jf. statsskattelovens §§ 4 og 6. H2 A/S vil opnå en formueforøgelse vedrørende aktierne i H3 AS, som imidlertid er skattefri, så længe den ikke er realiseret, jf. statsskattelovens § 5a. 

Endelig foreligger der ikke nogen form for misbrug af dansk eller norsk skattelovgivning, der kan begrunde en anden skattemæssig behandling. På baggrund heraf vil ydelsen af koncernbidraget ikke påvirke den skattepligtige indkomst for H2 A/S. Et andet resultat vil i den konkrete situation være i strid med etableringsfriheden, idet den vil stille koncerner med udenlandske datterselskaber i en skattemæssig mindre gunstig situation end koncerner med kun danske selskaber i relation til muligheden for at opnå national sambeskatning, jf. artikel 31 i EØS-aftalen. Spørgsmålet skal derfor besvares med ”Ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det ikke udløser beskatning af H2 A/S, hvis H1 AS yder et koncernbidrag til H3 AS.

Begrundelse

H1 AS yder et koncernbidrag til H3 AS. Koncernbidraget vil medføre, at det mellemliggende danske selskab, H2 A/S opnår en formueforøgelse, fordi værdien af aktierne i H3 AS vil stige.

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4.

Tilskud er som udgangspunkt omfattet af statsskattelovens § 4 og er dermed skattepligtige for modtageren.

Praksis

Det er spørgers opfattelse, at H2 A/S ikke vil være skattepligtig af den formueforøgelse, som betalingen af koncernbidraget medfører, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Det fremgår således af denne bestemmelse, at formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, ikke medregnes til indkomsten.

Spørger henviser i den forbindelse også til SKDM 1981, 53SKM, TfS 1995, 803 LSR og til Landsskatterettens afgørelse i SKM2002.194.VLR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse tre afgørelser ikke er sammenlignelige med H1 AS’ ydelse af koncernbidrag til H3 AS, fordi der i de tre afgørelser ikke er tale om koncernbidrag.

Spørger henviser desuden til SKM2005.61.LR, som efter Skattestyrelsens opfattelse, er den væsentligste af de afgørelser, som spørger henviser til, fordi den omhandler overførsel af koncernbidrag efter et andet lands regler med henblik på anvendelse af underskud. I denne sag ville overførsel af koncernbidrag udelukkende mellem to svenske selskaber, som ikke var inddraget under dansk sambeskatning, ikke påvirke den skattepligtige indkomst for den danske del af koncernens selskaber. Der blev lagt vægt på, at de danske selskaber ikke ville opnå en økonomisk fordel, som var umiddelbart realisabel, og det var oplyst, at formålet med betaling af koncernbidrag i Sverige ikke var at berige visse selskaber i koncernen, men alene at opnå sambeskatning i Sverige. Endelig ville overførslen ske i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler.

Det kan tilsvarende anføres, at den økonomiske fordel, som H2 A/S opnår, ikke er umiddelbart realisabel. Formålet med at betale koncernbidrag i Norge er heller ikke at berige visse selskaber i koncernen. Og overførslen sker i overensstemmelse med de norske skatteregler.

Herudover henviser spørger til TfS 1997, 746, hvor Ligningsrådet lagde vægt på, at overførslen af koncernbidrag mellem to underliggende svenske selskaber var i fuld overensstemmelse med de svenske regler og ikke påvirkede det danske selskabs skattepligtige indkomst.

På samme måde som i SKM2005.61.LR og TfS 1997, 746 kan betalingen fra H1 AS til H3 AS ikke siges at påvirke den skattepligtige indkomst i H2 A/S, og sambeskatningsbidragene ydes i fuld overensstemmelse med de norske regler.

Den beskrevne betaling af koncernbidrag i H2-koncernen, adskiller sig dog fra de to nævnte afgørelser ved H2A/S´ placering i koncernstrukturen, hvor det ligger imellem det selskab, der yder koncernbidraget og det selskab, der modtager koncernbidraget. I de to nævnte afgørelser blev der overført koncernbidrag mellem selskaber, der befandt sig under det danske selskab i koncernstrukturen. Der kan argumenteres for, at koncernbidraget har passeret det mellemliggende danske selskab.

I bilag 10 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07) kommenterer Skatteministeriet tre eksempler opstillet af FSR til brug for besvarelsen af et spørgsmål om indeholdelse af kildeskat. I forhold til de to første eksempler ydes der tilskud mellem selskaber, der befinder sig under det danske selskab i ejerstrukturen. Til disse bemærker Skatteministeriet, at der ikke sker formueforskydning i forhold til det danske selskab.

I det sidste eksempel har et Hong Kong moderselskab (HK 1) et 100 procent ejet datterselskab i Danmark (DK 1) og et 100 procent ejet datterselskab i Holland (NL 1). Endvidere har det danske datterselskab et 100 procent ejet datterselskab i Hong Kong (HK 2). HK2 yder et tilskud til NL 1.

Skatteministeriet bemærker til dette eksempel, at der i eksemplet sker formueforskydning væk fra det danske selskab. Det kan derfor anføres, at overførslen har passeret det danske selskab og er blevet videreudloddet til moderselskabet i Hong Kong. Det vil bero på en konkret vurdering, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet er at berige visse selskaber i koncernen, jf. således SKM2005.61.LR.

I bilag 23 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07) spurgte FSR til disse eksempler. Skatteministeriet svarede, at hvis en betaling (maskeret udlodning) anses for at have passeret det mellemliggende selskab, vil betalingen kunne være skattefrit udbytte fra datterdatterselskabet til datterselskabet og videre til moderselskabet, selvom datterselskabet aldrig har været i besiddelse af beløbet. Betalingen anses netop for at have passeret det mellemliggende selskab.

I situationen med H2 A/S kan det anføres, at koncernbidraget ikke blot kan anses for at have passeret H2 A/S, men at der også er tilført værdi til H2 A/S i form af en formueforøgelse.

Hvis tilskuddet i den konkrete sag anses for at have passeret H2 A/S finder selskabsskattelovens § 31 D ikke anvendelse i det tilfælde, hvor tilskuddet må anses for at have passeret det danske selskab, fordi det norske selskab har fradrag for tilskuddet, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5.

I TfS 1997, 746 ses koncernbidraget ikke at have medført en formueforskydning i forhold til det danske selskab. Der ses heller ikke at være tilført værdi til det danske selskab. I SKM2005.61.LR sker der en formueforskydning fra det ene danske moderselskab til det andet, men dette har ikke ført til skattepligt for de danske selskaber.

Tilsvarende kan det anføres, at overførslen fra H1 AS er en formueforskydning hen til det danske selskab, og at overførslen har passeret det danske selskab. Det vil derfor også i denne sag bero på en konkret vurdering, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet er at berige visse selskaber i koncernen, jf. SKM2005.61.LR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med koncernbidrag i den foreliggende situation ikke er at berige visse selskaber i koncernen, men kun at opnå en sambeskatning i Norge. Overførslen sker desuden i overensstemmelse med norske regler. Ud fra den betragtning kan koncernbidraget i den konkrete situation ikke anses for at have passeret H2 A/S. Dette er i overensstemmelse med praksis, som den er beskrevet i SKM2005.61.LR, hvor der ikke skulle ske beskatning af udenlandske koncernbidrag, selvom der sker en formueforskydning i forhold til dansk(e) selskab(er).

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

  1. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;
  2. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;
  3. af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
  4. af tiender;
  5. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
  6. af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

  1. formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;
  2. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;
  3. de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;
  4. (Ophævet).
  5. - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.

Statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

  1. driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;
  2. fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført;
  3. pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:
  4. - - -
  5. renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde:

Selskabsskattelovens § 31 D

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 2011/96/EU eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytteudlodninger.

Stk. 3. Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet.

Stk. 4. Tilskudsyderen og -modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 5. Uanset stk. 1 medregnes koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler.

Stk. 6. Det anses ikke for at være et skattepligtigt tilskud til mellemholdingselskabet, når beløb, der anses for modtaget af aktionæren efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller § 4 B, stk. 2, ikke udloddes til aktionæren.

Forarbejder

Bilag 10 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

(…)

Vi skal endvidere anmode om at få bekræftet, at der ikke skal indeholdes 26 % kildeskat i nedenstående eksempler. Det forudsættes i eksemplerne, at der ikke er valgt international sambeskatning.

Eksempel 1

Et dansk moderselskab har et 100% ejet datterselskab i Hongkong (HK1). HK1 har et 100% ejet datterselskab i Hongkong (HK2). HK1 yder et tilskud til KH2.

Eksempel 2

Et dansk moderselskab har to 100% ejede datterselskaber i Hongkong (HK1 og HK2). HK1 og HK2 er således søsterselskaber. HK1 yder et tilskud til HK2.

Eksempel 3

Et Hongkong moderselskab (HK1) har et 100% ejet datterselskab i Danmark (DK1) og et 100% ejet datterselskab i Holland (NL1). Endvidere har DK1 et 100% ejet datterselskab i Hongkong (HK2). HK2 yder et tilskud til NL1.

Bilag 23 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

(…)

Skatteministeriet er enig i, at hvis en betaling (maskeret udlodning) anses for at have passeret det mellemliggende selskab, vil betalingen kunne være skattefri udbytte fra datterdatterselskabet til datterselskabet og videre til moderselskabet, selvom datterselskabet aldrig har været i besiddelse af beløbet. Betalingen anses netop for have passeret det mellemliggende selskab. Det er selvfølgelig en forudsætning for skattefrihed, at betingelserne for skattefri udbytte er opfyldt i begge led.

Skatteministeriets bemærkninger:

Det kan bekræftes, at der ikke skal indeholdes kildeskat på tilskuddet i de tre eksempler. I ingen af eksemplerne er tilskudsyderen inden for dansk beskatningssfære.

Det bemærkes, at i de to første eksempler sker der ingen formueforskydning i forhold til det danske selskab.

I det sidste eksempel er der derimod en formueforskydning væk fra det danske selskab. Det kan derfor anføres, at overførslen har passeret det danske selskab og er blevet videreudloddet til moderselskabet i Hong Kong. Det vil bero på en konkret vurdering, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet er at berige visse selskaber i koncernen, jf. således SKM2005.61.LR.

(…)

Praksis

SKDM 1981, 53 SKM

For en skatteyder blev der klaget over en af et amtsskatteinspektorat foretaget gaveafgiftsberegning vedrørende en gave ydet i 1977 fra en forhenværende murermester til en søn.

Ved afgiftsberegningen havde amtsskatteinspektoratet beregnet gaveafgift af en ansat goodwillværdi på 100.000 kr. i forbindelse med den forhenværende murermesters overdragelse af en virksomhed til en søn. Virksomheden var organiseret som et anpartsselskab.

(…)

Skattedepartementet tiltrådte, at der ikke i forbindelse med overdragelsen i oktober 1977 af virksomheden var ydet en gave i form af goodwillværdi fra faderen til sønnen, hvorfor departementet bemyndigede amtsskatteinspektoratet til at ophæve gaveafgiftsberegningen samt til at foranledige den eventuelt indbetalte gaveafgift tilbagebetalt.

(…)

TfS 1997, 746 LR

Et dansk holdingselskab A havde et svensk datterselskab B, der igen havde et svensk datterselskab C. De svenske selskaber B og C var ikke sambeskattet med A. B og C ønskede at anvende svenske skatteregler, hvorefter der kunne overføres beløb mellem koncernselskaber med den virkning, at beløbet var skattepligtigt for det selskab, der modtog bidraget, henholdsvis fradragsberettiget for det bidragydende selskab. Ligningsrådet fandt, at overførsel af koncernbidrag mellem de svenske selskaber ikke var skattepligtigt for det danske selskab A. Der blev henset til, at overførslen af koncernbidrag, således som sagen var oplyst, var i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler. Der fandtes ikke at foreligge forhold, der indicerede, at andre hensyn - end anvendelse af de svenske skatteregler - lå til grund for ydelsen af koncernbidragene. Der blev ikke ved den bindende forhåndsbesked taget stilling til, om resultatet ville være det samme, hvis koncernbidragene blev overført mellem 2 søsterselskaber.

TfS 1995, 803 LSR

Et A/S klagede over en bindende forhåndsbesked, hvorefter selskabets direktør der tillige var hovedaktionær i moderselskabet B A/S samt ledende medarbejdere, der var aktionærer i datterselskabet, var anset for skattepligtige af kursstigningen på deres respektive aktier i datterselskabet i forbindelse med en kapitaludvidelse, der blev tegnet af moderselskabet til en overkurs i forhold til handelsværdien. Datterselskabet, der drev kalkunopdræt, havde siden stiftelsen været underskudsgivende, hvorfor der var oparbejdet en negativ egenkapital. Med henblik på forbedring af driften var det derfor hensigten at nytegne en kapital på 150 mio. kr., der udelukkende ville blive tegnet af moderselskabet, idet hverken direktøren eller medarbejderne havde økonomisk mulighed for at deltage i kapitaludvidelsen. LSR's flertal fandt ikke, at der var hjemmel til hos de pågældende aktionærer at gennemføre beskatning af åen urealiserede værdistigning, der ville fremkomme ved moderselskabets kapitalindskud. I tidligere instans er der truffet afgørelse i Ligningsrådet LR1994.49/93-4286-10.

SKM2002.194.VLR

Ikke grundlag for at forhøje produktionsselskabets skattepligtige indkomst med udgift til bonus til salgsselskabet, der var et underskudsselskab med samme ejerkreds som produktionsselskabet. Salgsfunktionen var forbundet med en reel forretningsmæssig risiko, og det var ikke bevist, at salgsselskabets avancer i væsentlig grad adskilte sig fra det normale i branchen (dissens).

SKM2005.61.LR

Et dansk koncernholdingselskab A ejede gennem flere led af danske mellemholdingselskaber en række datterselskaber beliggende i Norden. To svenske datterselskaber B og C, der ikke indgik i dansk sambeskatning og i øvrigt ikke havde fælles direkte moderselskab, havde mulighed for at indgå i lokal sambeskatning i Sverige, idet selskaberne havde fælles ultimativt moderselskab (dansk). Denne sambeskatning kunne opnås ved, at der blev ydet et koncernbidrag fra B til C.

Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked spurgt, om overførsel af koncernbidrag fra selskab B til selskab C ville blive anset som skattepligtigt i Danmark for et af de af dansk beskatning omfattede selskaber.

Ligningsrådet fandt, at dette ikke var tilfældet.

Den juridiske vejledning C.D.2.4.3.3.1

(…)

Lovens baggrund, formål og historik

Formålet med SEL § 31 D er, at tilskud mellem koncernforbundne selskaber unddtages fra den generelle skattepligt af tilskud fra en betragtning om, at koncernens skatteevne ikke forøges, fordi der internt i koncernen ydes tilskud fra et selskab til et andet. Dermed sidestilles tilskud med udbytter.

Det er kun ”rene” tilskud, der er omfattet af skattefriheden i SEL § 31 D. Der må derfor ikke være en modydelse knyttet til tilskuddet.

(…)

Hvad forstås ved skattefrit tilskud efter SEL § 31 D?

Tilskud er som udgangspunkt omfattet af SL §§ 4-6 og er dermed skattepligtige for modtageren og fradragsberettigede for yderen, hvis der er en driftsmæssig begrundelse for at yde tilskuddet. SEL § 31 D er derfor en undtagelse til hovedreglen.

Selve begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men må forstås sådan, at der skal være tale om ensidige tilskud uden nogen form for modydelse.

(…)

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter