Dato for udgivelse
18 Feb 2019 13:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Dec 2018 11:41
SKM-nummer
SKM2019.89.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 5918/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Hovedaktionær, afskåret, benyttelse, kørselsregnskab, køb, underpris
Resumé

Efter de konkrete omstændigheder fandt retten, at en hovedaktionær havde sandsynliggjort, at han var afskåret fra at benytte to biler, selskabet havde leaset, til privat kørsel, uanset at der ikke var ført kørselsregnskab for bilerne.

For så vidt angik dette spørgsmål var hovedaktionæren derfor berettiget til ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26.

Hvad angik sagens andet spørgsmål, gav retten Skatteministeriet medhold i, at hovedaktionæren havde modtaget en maskeret udlodning i forbindelse med køb af selskabets bil til underpris, hvorfor han ikke på dette punkt var berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 4

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2 C.B.3.5.4.6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2 A.A.8.2.1.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 16-0659838


Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anne Braüner Sørensen)

Afsagt af Byretsdommer

Mia Grosen Skovbo

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. februar 2018 og vedrører spørgsmålet om hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at han har adgang til hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012og 2013.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at SKAT den 24. april 2015 traf afgørelse om ændring af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Afgørelsen blev ikke påklaget indenfor fristen, og den 19. oktober 2015 indgav A anmodning om genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5.

Ved afgørelse af 22. februar 2016 afslog SKAT genoptagelsesanmodningen. Denne afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 24. november 2017 stadfæstede SKATs afgørelse. Det er denne afgørelse, der er indbragt for Retten i Kolding.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår:

”…

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren er hovedaktionær i selskabet G1 A/S (herefter selskabet). I afgørelse af 24. april 2015 ændrer SKAT klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013:

"Afgørelse: Vi har ændret din skat

SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har selvangivet for 2011-2013.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 254.787 kr. for 2011, 224.020 kr. for 2012 og 180.000 kr. for 2013.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Indkomstår 2011:

Personlig indkomst: Fri bil, Bil 1                                                    58.967 kr.

Personlig indkomst: Fri bil, Bil 2                                                    195.820 kr.

Indkomstår 2012:

Personlig indkomst: Fri bil, Bil 2                                                     224.020 kr.

Indkomstår 2013:

Aktie indkomst: Maskeret udlodning                                              180.000 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Fri bil

1.1 De faktiske forhold

G1 A/S leaser en Bil 1 i perioden 17. juni 2011 til 21. september 2011. Bilen er indregistreret 1. gang den 16. november 2006, og du er registreret som bruger af bilen. Bilen har registreringsnummer …Q.

SKAT har den 15. juni 2011 vurderet handelsprisen på bilen til 752.000 kr.

I perioden 9. september 2011 til 29. juni 2012 leaser G1 A/S en Bil 2, hvor du er registreret som bruger af bilen. Bilen er indregistreret l. gang den 19. januar 2009 og har registreringsnummer …Q1. SKAT har den 8. september 2011 vurderet bilens oprindelig nypris inklusiv moms og afgifter til 2.800.000 kr.

Skattekonsulent JL har i brev af 20. oktober 2014 bl.a. oplyst, at den leasede Bil 2 udelukkende er anvendt af dig til erhvervsmæssig kørsel. Du har oplyst, at du ikke en eneste gang har anvendt Bil 2'en til privat kørsel. I valgte i en periode at lease den omtalte Bil 2 udelukkende med det formål at promovere selskabet overfor selskabets ofte eksklusive kunder. Dit kørselsmønster eller adfærd indikerer på ingen måde, at du på noget tidspunkt har overskredet 60-dages reglen. Du er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3.

1.2. Dine bemærkninger

Din repræsentant skattekonsulent JL mener ikke, vi har forholdt os til LL § 9 B, stk. 3, som han mener, du er omfattet af. Der er derfor ikke ført kørebog.

Den private bil blev anvendt, når du skulle have materiale med ud til kunder, som ikke kunne være i Bil 2’en og Bil-1.

[ ... ]

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

 Der er ikke fremlagt kørebog eller fraskrivelseserklæring, der dokumenterer, at du har været afskåret fra at bruge bilerne til privat kørsel.

Selskabet har adresse ved din bopæl, hvor bilerne også har været parkeret.

Når selskabet og hovedanpartshaver har samme adresse, gælder der en skærpet formodningsregel om, at man som hovedanpartshaver har råderet over en firmabil, der er parkeret på adressen, idet der er en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Derfor skal en hovedanpartshaver, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Du har ikke sandsynliggjort, at du har været afskåret fra at bruge firmabilerne privat.

Bil 1 er anskaffet af arbejdsgiveren senere end 3 år efter første indregistrering. Dette betyder, at beregningsgrundlaget vedrørende fri bil er handelsprisen, som er vurderet til 752.000 kr.

Når Bil 2’en er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Opgørelse af værdien af fri bil:

[ ... ]

Vi mener, at du fra den 17. juni 2011 skal beskattes af rådigheden over Bil 1. med reg.nr. …Q, som selskabet leaser til den 21. september 2011, og Bil 2 med reg.nr. …Q1, som selskabet leaser fra den 9. september 2011 til den 29. juni 2012, jævnfør ligningsloven § 16, stk. 4.

Bilerne er indregistreret til privat personkørsel. Der er ikke ført kørebog. Du og selskabet har adresse i samme ejendomskompleks.

Som hovedaktionær skal man for at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel sandsynliggøre, at man har været afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Vi mener ikke, at det er sandsynliggjort, at du har været afskåret fra at bruge bilerne. Vi har lagt vægt på, at bilen har været indregistreret til privat personkørsel, der er ikke ført kørebog, samt at du og selskabet har adresse i samme ejendomskompleks. Bilen har efter vores opfattelse stået til rådighed for dig.

Vi kan endvidere henvise til SKM2009.239.HR, hvor Højesteret anførte, at det ikke var tilstrækkeligt, at der var en privat bil i husstanden, og udtalte, at der kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig blev anvendt til privat kørsel. Et sådant bevis kunne i realiteten alene føres ved, at der var udarbejdet et kørselsregnskab.

En manglende udarbejdelse af kørselsregnskaber indebærer omvendt, at den erhvervsmæssige anvendelse af bilerne ikke kan fastlægges.

Vi mener ikke, at du er omfattet af reglen i ligningslovens§ 9 B stk. 3, idet kørslen fra din bopæl/selskabets adresse og til en kunde altid vil være erhvervsmæssig, da dit arbejdssted er selskabets adresse, jf. at kørselsgodtgørelsen altid betales fra ejendomskomplekset.

Det er ikke oplyst, hvordan Bil 1 er anvendt erhvervsmæssigt, derfor anser vi anser den for anvendt til privat kørsel.

Vi beskatter dig derfor af rådigheden over Bil 1 og Bil 2 med henvisning til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 stk. 4.

1.5 SKATs afgørelse

 Det primære argument fra din repræsentants side er, at du skulle være omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3 og dermed fritaget for at føre kørebog.

Det fremgår således af § 9 B, stk. 3, at:

Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der kures mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1."

Af lovforslag nr. 22 af 8.oktober 2008 fremgår, under almindelige bemærkninger:

"I nogle situationer kan den ansatte have så mange forskellige arbejdspladser, at det er meget byrdefuldt for vedkommende at påse, at 60-dages reglen overholdes, og uden betydning, da vedkommende højst sandsynligt aldrig vil køre til blot et af arbejdsstederne i mere end 60 dage inden for de forudgående 24 måneder."

Og under punkt 8.0 administrative konsekvenser for erhvervslivet:

"Smidiggørelsen af 60-dages reglen bevirker, at der bliver mindre administration i de tilfælde, hvor der køres til mange forskellige arbejdssteder, og hvor det kan være administrativt tungt at skulle holde øje med 60-dages reglen"

Da fordelingen af dine arbejdsopgaver ikke er nærmere oplyst, finder vi allerede af den grund, at du ikke er omfattet af reglen i ligningslovens§ 9 B, stk. 3. Som direktør har du således både administrative funktioner, der klart ikke falder ind under formodningsreglen, og opgaver der kan falde ind under reglen. Det er vores opfattelse, at for at have et særligt kørselsmønster skal der ikke være tale om en funktion som din. hvor der bestrides opgaver, der klart ikke falder inden for formodningsreglen.

Du har ikke ført kørebog eller lignende, der dokumenterer din samlede kørsel. Der er ikke fremlagt en erklæring om, at du ikke må benytte selskabets bil til private formål.

Når der skeles til dine kørselsafregninger, ses der alene at være få besøg hos kunder hver dag (1-2 kunder). Det er derfor vores opfattelse, at du ikke har så mange arbejdssteder, at det bliver meget byrdefuldt for dig, at påse om 60-dagesreglen overholdes. Dermed er kriteriet for et særligt kørselsmønster heller ikke opfyldt.

Vi mener derfor ikke, at du har sandsynliggjort, at du har et kørselsmonster, der indebærer, at du bliver omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B stk. 3.

Vi henviser til Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2015, j.nr. 13-0013452, hvor et selskab beskæftigede sig med særtransport. Klageren kørte i den af selskabet ejede bil ud og kiggede på om der var forhindringer der gjorde, at f.eks. en transport med vindmøller ikke kunne komme forbi. Hans opgave var derfor at køre ruten igennem og koordinere med myndighederne, således at transporten kunne foregå uhindret. I denne sag fandt man ikke klagerens kørselsmønster var af en sådan karakter, at der var tale om et særligt kørselsmønster.

Herudover tager formodningsreglen i § 9 B, stk. 3 alene stilling til kørsel mellem hjemmet og arbejdspladser. Efter vores opfattelse anlægges der alene en formodning om, at kørslen mellem hjem og arbejdspladser ikke er privat, når der er et særligt kørselsmønster.

Men når der er tale om en hovedaktionær, hvor bilen er opstillet på privatadressen, er der i praksis fastlagt en formodning for, at bilen er stillet til rådighed for privat anvendelse. Formodningsreglen i § 9 B, stk. 3 omhandler således ikke den formodning, der i øvrigt består for hovedaktionæren om, at bilen generelt set er til rådighed for privat anvendelse. Formodningsreglen i § 9 B, stk. 3 omfatter således kun en meget lille del af den rådighed som en hovedaktionær skal kunne afkræfte for at undgå beskatningen af fri bil.

Dette støttes efter vores opfattelse af lovforslagets bilag 2, under bemærkningerne til Skatterevisorforeningen, hvor der fremgår følgende:

"Skatteministeriet skal hertil først bemærke, at formodningsreglen ikke ændrer på beskatningen af fri bil."

Herefter er det vores opfattelse, at der trods indførelsen af formodningsreglen i § 9 B, stk. 3 fortsat skal foretages en bedømmelse efter praksis vedrørende den skærpede bevisbyrde for hovedaktionærer.

Når bilen er opstillet på privatadressen, hvor virksomheden også er beliggende, er der en formodning for privat anvendelse af bilen. jf. SKATs Juridisk Vejledning afsnit C,A.5.14.1.11.

Herudover fremgår det af Højesteretsdommene SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR, at når der ikke ses at, være nogen erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen af en hvidpladebil, er det klageren, der har bevisbyrden for, at den ikke har stået til rådighed. For at have en erhvervsmæssig begrundelse skal bilen kunne anses som nødvendig til det erhverv som skatteyderen udøver. Denne bevisbyrde har klageren ej heller løftet.

Herudover må bilen anses som en luksusbil. Det fremgår således af SKM2014.182 ØLR, at når der er tale om en eksklusiv og dyr bil, og det ikke fremstår klart hvilket driftsmæssigt behov, bilen skulle opfylde, er det klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at den ikke står til rådighed for privat anvendelse.

Et kørselsregnskab skal, for at det kan afkræfte formodningen for privat kørsel, være ført løbende. I SKM2009.239.HR fastslår Højesteret med henvisning til Vestre Landsrets præmisser, at et kørselsregnskab i realiteten er den eneste konkrete måde, hvorpå det kan bevises, at en firmabil ikke har været anvendt til privat kørsel.

En manglende løbende udarbejdelse af kørselsregnskaber indebærer omvendt, at den erhvervsmæssige anvendelse af bilerne ikke kan fastlægges.

Du har desuden ikke fremlagt nogen anden dokumentation for effektiv afskæring af rådigheden over eller den private anvendelse af bilerne.

Samlet set har du derfor ikke løftet din bevisbyrde for, at bilerne ikke stod til rådighed for privat benyttelse.

Vi beskatter dig derfor af rådigheden over Bil 1 og Bil 2 med henvisning til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 stk. 4.

  1. BIL 3
  1. 1. De faktiske forhold

G1 A/S har den 18. december 2013 solgt bil- 3 med registreringsnummer …Q2 til dig for 56.000 kr. + moms 14.000 kr. i alt 70.000 kr. De 56.000 kr. svarer til den bogførte værdi selskabet.

Bilen er registreret som varevogn på gule plader.

Det er oplyst, at du har solgt bilen i januar 2014 for 235.000 kr.

2.2 Dine bemærkninger

Din revisor skriver, at du erkender, at bilen er købt for billigt. Du troede, at det var i overensstemmelse med reglerne al handle til bogførte værdier. I accepterer derfor, at du beskattes af differencen som maskeret udlodning.

2.3 Retsregler og praksis

[ ... ]

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Salgsprisen for Bil 3 er i januar 2014 235.000 kr. ved salg til tredje mand. I december 2013 er bilen en årgang nyere, hvorfor handelsprisen er højere. Vi har skønnet handelsprisen i december 2013 til at udgøre 250.000 kr. inklusiv moms.

Differencen mellem handelsprisen på 250.000 kr. og overdragelsesprisen på 70.000 kr. har vi anset for at være en maskeret udlodning. Udlodningen udgør 250.000 kr. 70.000 kr. 180.000 kr.

Vi beskatter dig derfor i 2013 af 180.000 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A stk. 1.

2. 5 SKATs afgørelse

Vi har ikke modtaget nogen indsigelse mod den påtænkte ændring. Vi beskatter dig derfor i 2013 af 180.000 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A stk. 1."

Klagerens repræsentant indgiver genoptagelsesanmodning til SKAT den 19. oktober. 2015.

Den 22. februar 2016 afslår SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

"Vi har ikke ændret din skat

Vi har i vores brev af 22. januar 2016 foreslået, at din skatteansættelse ikke skal genoptages for indkomstårene 2011-2013.

Din advokat har i mail af 11. februar 2016 meddelt, at han ikke er enig i vores forslag, og at han fastholder den indsendte anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for de nævnte indkomstår. Som begrundelse henviser han i det hele til sit brev af 19. oktober 2015. Da der således ikke er modtaget oplysninger eller bemærkninger, der ikke tidligere har været fremsat og behandlet i sagen afgør vi sagen i overensstemmelse med det udsendte forslag af 22. januar 2016, således at vi ikke imødekommer din advokats anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2013.

Vores begrundelse for afslaget på anmodningen om genoptagelse er derfor i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse af 22. januar 2016 således (teksten er anført med kursiv):

Din advokat har i brev af 19. oktober 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og stk. 5

Det fremgår af anmodningen, at indkomsterne for dine tre indkomstår ønskes nedsat med de beløb, der fremgår af SKATs afgørelse af 24. april 2015, hvor SKAT har afgjort at indkomsten forhøjes således:

2011: Værdi af fri bil (58.967 kr.+ 195.820 kr.) 254.787 kr.

2012: Værdi af fri bil 224.020 kr.

2013: Maskeret udlodning 180.000 kr.

Begrundelse for anmodningens indhold vedrørende værdi af fri bil

Det fremgår af anmodningen, at det er din advokats opfattelse, at SKAT fejlagtig har gennemfart beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2011 og 2012.

Som begrundelse her for er det anført, at

  • Den gennemførte beskatning alene er foretaget på baggrund af en række af SKAT opstillede – formodninger vedrørende din private rådighed over de omhandlede biler
  • De omhandlede biler er anskaffet ud fra et rent erhvervsmæssigt formål
  • SKATs afgørelse hviler på en forkert retsanvendelse, idet SKAT har opstillet en formodning for privat rådighed uden at tage behørigt hensyn til virksomhedens særlige eksklusive karakter, og det særlige behov for rådighed over eksklusive repræsentationsvogne
  • Der henvises til afgørelse af juli 2015 fra Skatteankenævnet, hvor Skatteankenævnet ophævede den gennemførte beskatning af værdi af fri bil
  • Din bopæl ikke er sammenfaldende med G1 A/S 's adresse

 

Begrundelse for anmodningens indhold vedrørende maskeret udlodning

Det fremgår af anmodningen, at det er din advokats opfattelse, at

  • Den bogførte værdi af den omhandlede Bil 3 ved overdragelsen til dig fra dit selskab svarede til markedsværdien
  • Det påhviler SKAT at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at bilen blev overdraget til en pris, der lå under markedsprisen
  • SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen blev overdraget til en pris, der lå under markedsprisen
  • SKAT usagligt har skønnet et værditab for bilen i perioden 18. december 2013 og 28. januar 2014

 SKATs vurdering af anmodningen om genoptagelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at ''En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Det er således et krav for, at der kan ske genoptagelse, at det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold.

Der skal således være tale om fremlæggelse af nye oplysninger af enten faktiske eller retlig karakter, der skal kunne begrunde en genoptagelse.

Dette understøttes af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A,A.8.2.1. at det skal sandsynliggøres, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget.

Om beskatning af værdi af fri bil

Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan ske genoptagelse af de foretagne ansættelser af værdi af fri bil for indkomståret 2011 med 254. 787 kr. og for indkomståret 2012 med 224.020 kr., da der ikke er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en imødekommelse af anmodningen.

SKAT har i brev af 27. marts 2015 udsendt forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012. Der er ikke modtaget indsigelse til dette forslags indhold, opgørelser og beregninger udover, at din revisor ønskede præcisering af forholdet omkring anvendelsen af ligningslovens§ 9 B, stk. 3, hvorfor SKAT har afgjort sagen ved afgørelse af 24. april 2015 i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Det fremgår ikke af genoptagelsesanmodningen, at der skulle være faktiske forhold, der er indgået i SKATs afgørelse af 24. april 2015, og som er forkerte. Der vil derfor på dette punkt ikke være tale om nye oplysninger, der ville have medført at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen blev foretaget.

I SKATs afgørelse af 24. april 2015 er beskatningen af værdi af fri bil sket efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, således at det er den blotte rådighed af en bil til privat korse/, der beskattes uafhængigt af privatkørslens omfang. Der er ligeledes sket begrundelse af beskatningen med henvisning til relevante afsnit fra SKATs juridiske vejledning samt Højesterets dom af 11. februar 2009, SKM2009.239.HR

Der er således ikke som anført af din advokat tale om at beskatningen er sket på baggrund af en række formodninger om privat kørsel, der er opstillet af SKAT. Der er derimod taget udgangspunkt i den gældende lovgivning og praksis på området, herunder især den skærpede formodningsregel for hovedaktionærers rådighed over bil til privat kørsel.

Da den altoverskyggende hovedregel for beskatningen af værdi af fri bil til rådighed for privat kørsel netop er beskatningen af rådigheden, finder SKAT derfor ikke, at din advokats påstand om, at SKAT på intet tidspunkt har observeret at bilerne har været anvendt privat af dig kan begrunde genoptagelse af skatteansættelsen på dette punkt.

Det fremgår af anmodningen, at SKATs afgørelse hviler på en forkert retsopfattelse, idet SKAT i denne sag har opstillet en formodning for privat rådighed uden at tage behørigt hensyn til virksomhedens særlige eksklusive karakter og det særlige behov for rådighed over eksklusive repræsentationsvogne.

Der er henvist til, at det er en helt grundlæggende forudsætning for virksomhedens opgaver og kundegrundlag, at virksomheden råder over eksklusive repræsentationsvogne.

SKAT finder ikke, at der herved er fremkommet nye oplysninger, idet dette forhold har været inddraget i SKATs afgørelse af 24. april 2015, og der er ikke fremkommet nye oplysninger/dokumentationer om dette forhold.

Din advokat har i anmodningen om genoptage/se henvist til afgørelse af 1. juli 2015 fra Skatteankenævnet, og det anføres i anmodningen om genoptagelse med udgangspunkt i præmisserne for den nævnte afgørelse at,

  • Du ikke har haft noget behov for at kunne råde over de omhandlede biler til privat korse/, da din private korse/ til fulde blev dækket af en række privatejede
  • Du i den omhandlede periode har ejet tre private biler, der stod til rådighed for din private kørsel.

SKAT mener ikke, at der med henvisningen til den nævnte skatteankenævnsafgørelse er fremkommet nye oplysninger, der ville have medført at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne/påstanden havde foreligget, da ansættelsen blev foretaget.

Vi lægger herved vægt på, at

  • Der i SKATs ajgore/se af 24. april 2015 er henvist til retspraksis, der har højere retskildeværdi end afgørelsen fra Skatteankenævnet, således at skatteankenævnsafgørelsen ikke kan fortrænge præjudikatværdien af eksempelvis Højesteretsdom af 11. februar 2009, SKM2009.239.HR
  • Der er ikke ført kørselsregnskab for de biler, der er omfattet af SKATs afgørelse af 24. april 2015, hvorved de faktiske og grundlæggende forhold om bilerne i skatteankenævnsafgørelsen adskiller sig væsentligt og afgørende i forhold til dine forhold, idet det i skatteankenævnsafgørelsen er anført, at klageren i tilstrækkelig grad findes via kilometeraflæsning og kørselsregnskab at have godtgjort ikke at have rådighed over bilerne til privat kørsel.

Det er i anmodningen fremført, at der ikke er ført kørselsregnskab for de omhandlede biler, idet bilerne alene anvendtes erhvervsmæssigt og dit erhvervsmæssige kørselsmønster omfattede korse/ til en række forskellige arbejdspladser. Din advokat mener derfor, at du er omfattet fritagelsen for kørselsregnskab efter ligningslovens§ 9 B, stk. 3. Denne påstand er ikke nærmere dokumenteret eller sandsynliggjort i anmodningen om genoptagelse.

SKAT finder ikke, at der herved er fremkommet nye oplysninger, idet dette forhold har været inddraget i SKATs afgørelse af 24. april 2015, og der er ikke fremkommet nye oplysninger/dokumentationer om dette forhold.

Det er fremført af din advokat, at din og G1 A/S's virksomhedsadresse ikke er sammenfaldende. Dette forhold har været inddraget i SKATs afgørelse af 24. april 2015, hvor der er lagt vægt på, at du og selskabet har adresse i samme ejendomskompleks. Det er korrekt, som fremført af din advokat, at der ikke er tale om samme adresse, hvilket dog skyldes at den ejendom, hvor du bor Y1-adresse og hvor selskabet har adresse Y2-adresse er én samlet ejendom med ejendomsnummer …21 beliggende på to adresser.

SKAT mener derfor, at der på dette punkt ikke er tale om nye oplysninger, der ville have medført at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne/påstanden havde foreligget, da ansættelsen blev foretaget.

Om maskeret udlodning

Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan ske genoptagelse af den foretagne ansættelser af maskeret udlodning for indkomståret 2013 med 180.000 kr., da der ikke er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en imødekommelse af anmodningen.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 24. april 2015 at beskatningen af maskeret udlodning sker med din accept, hvilket er meddelt SKAT i din revisors brev af 20. oktober 2014.

SKAT har i brev af 27. marts 2015 udsendt forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013. Der er ikke modtaget indsigelse til dette forslags indhold, opgørelser og beregninger, hvorfor SKAT har afgjort sagen ved afgørelse af 24. april 2015 i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Det fremgår af din revisors brev af 20. oktober 2014, at du erkender, at bilen Bil 3 er købt for billigt, og at du troede, at det var i overensstemmelse med reglerne at handle til bogførte værdier.

Din advokat anfører i anmodningen om genoptagelse, at bilen blev overdraget til dig til den bogførte værdi i selskabet, der svarede til markedsprisen. Din advokat har ikke indsendt nogen form for oplysninger eller dokumentation om markedsprisen, der kan underbygge denne påstand.

SKAT finder ikke, at din advokats påstand om, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at dokumentere eller sandsynliggøre at bilen er overdraget til en pris, der lå under markedsprisen, kan føre til et andet resultat, da SKAT netop har løftet denne bevisbyrde med afsæt i din accept af beskatningen af maskeret udlodning som opgjort i SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen af 27. marts 2015 og efterfølgende afgørelse af 24. april 2015."

SKAT har udtalt følgende til brug for retsmødet:

"SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at betingelserne for en ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2011, 2012 og 2013 ikke er opfyldte.

Det er en betingelse en ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er således en betingelse for at der kan ske genoptagelse, at det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at den tidligere skatteansættelse har været forkert foretaget, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold. Der kan henvises til Østre Landsretsdom i SKM2014.183.ØLR, byrettens dom i SKM2015.433.BR og SKM2017.177.BR. Det skal altså kunne sandsynliggøres, at ansættelsen ville være anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget, jf. således afsnit A,A.8.2.1 i Den juridiske vejledning.

Det er SKATs opfattelse, at klager ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der sandsynliggør, at skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er materielt forkerte. SKAT har taget hensyn til samtlige relevante oplysninger, der forelå på skatteansættelsestidspunktet, og der er ikke fremlagt nye oplysninger, der giver anledning til fornyet realitetsbehandling."

Klagerens opfattelse

Klageren påstår at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Som begrundelse har klagerens repræsentant anført følgende:

"Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 22. februar 2016 vedrørende genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. bilag 1.

Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt A er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5.

Videre vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af en Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og en Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012.

Endvidere vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i indkomståret 2013 i tilknytning til, at A fra sit selskab G1 A/S erhvervede en Bil 3 med reg.nr. ...Q2.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at A er berettiget til hel eller delvis genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 22. februar 2016, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at A er berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5, idet A har fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde genoptagelsen af A’s skatteansættelser.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af de i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012, idet A på intet tidspunkt har haft rådighed over de omhandlede biler til privat kørsel.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i indkomståret 2013, idet G1 A/S’s overdragelse af en Bil 3 med reg.nr. ...Q2 til A ikke skete under markedsprisen."

Klagerens repræsentant har ved et supplerende indlæg anført følgende:

"Ved klage af den 17. maj 2016 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 22. februar 2016 vedrørende genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. bilag 1.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.

Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt A er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5.

Videre vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af en Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og en Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012.

Endvidere vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i indkomståret 2013 i tilknytning til, at A fra sit selskab G1 A/S erhvervede en Bil 3 med reg.nr. ...Q2.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at A er berettiget til hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SAGSFREMSTILLING

Om sagens forløb

Nærværende sag har sit udspring i, at SKAT ved materialeindkaldelse af den 22. august 2014 opstartede en kontrol af A.

Ved SKATs afgørelse af den 24. april 2015, der fremlægges som sagens bilag 2, blev A beskattet af værdi af fri bil af henholdsvis en Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og en Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012.

Videre blev A beskattet af maskeret udlodning i indkomståret 2013 i tilknytning til en handel mellem A og selskabet G1 A/S af en Bil 3 med reg.nr. ...Q2.

Det skal fremhæves, at A og revisor under hele sagens forløb har været helt uforstående overfor, hvorfor SKAT fandt grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil. Tilsvarende har A på intet tidspunkt været enig med SKAT i, at der var grundlag for at beskatte ham af maskeret udlodning.

Idet A ikke kunne acceptere den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil og maskeret udlodning, valgte A ved brev af den 19. oktober 2015 at indgive en anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. genoptagelsesanmodning af den 19. oktober 2015 fremlagt som sagens bilag 3.

Den indgivne genoptagelsesanmodning er således et resultat af, at SKATs afgørelse af den 24. april 2015 er forkert, idet SKAT ved afgørelsen ikke har inddraget samtlige sagens faktiske omstændigheder, herunder bl.a. karakteren af A’s virksomhed og det forhold, at A privat havde rådighed over adskillige private biler til dækning af hans private kørselsbehov.

Dertil kommer, at afgørelsen hviler på en forkert retsanvendelse, idet SKAT ikke har været opmærksom på, at den trufne afgørelse dateret den 24. april 2015 er i strid med praksis omkring beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Uanset ovenstående har SKAT ved afgørelse af den 22. februar 2016, jf. bilag 1, afslået at genoptage A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Om A og G1 A/S

A har gennem mange år arbejdet i tøjbranchen. A har bl.a. stået i butik, været kørende sælger og haft egen butik i Y3-by.

I 1998 stoppede A i tøjbranchen, hvorefter han op startede virksomhed med levering af interiør til et eksklusivt kundesegment.

Virksomheden, der drives i selskabet G1 A/S, leverer først og fremmest eksklusive og skræddersyede belysningsløsninger. Virksomheden varetager i den forbindelse bl.a. projektering, design og udvikling af de enkelte belysningsløsninger.

Endvidere løser virksomheden indretningsopgaver via egen produktion og forhandling af nøje udvalgte produkter, der hver især udmærker sig ved at være førende på markedet indenfor deres felt.

Virksomhedens produkter henvender sig til et eksklusivt kundesegment, og det er en grundlæggende forudsætning for at kunne lykkes i dette marked, at virksomheden også markedsfører sine produkter som værende eksklusive.

Om de omhandlede biler

I relation til markedsføringen har man i virksomheden vurderet, at det var hensigtsmæssigt, at virksomheden til brug for kundebesøg mv. rådede over repræsentationsvogne, der afspejlede og matchede karakteren af såvel virksomhedens produkter som virksomhedens kundegrundlag.

Det er med ovennævnte rent erhvervsmæssige formål, at G1 A/S anskaffede de i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q og Bil 2 med reg.nr. ...Q1. Det skal i den forbindelse fremhæves, at G1 A/S ikke anskaffede ovennævnte biler i hovedaktionær A’s eller andres private interesse.

I relation til den i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q kan det oplyses, at G1 A/S leasede bilen med virkning fra den 17. juni 2011 og indtil den 21. september 2011, jf. leasingaftale fremlagt som sagens bilag 4.

I relation til den i sagen omhandlede Bil 2 med reg.nr. ...Q1 kan det oplyses, at G1 A/S leasede bilen med virkning fra den 9. september 2011 og indtil den 29. juni 2012, jf. leasingaftale fremlagt som sagens bilag 5.

Klagers private biler

Dertil kommer, at A ikke har haft noget behov for at kunne råde over de i sagen omhandlede Bil 1 og Bil 2 til privat kørsel, idet husstandens private kørselsbehov til fulde blev dækket af en række privatejede biler.

A’s husstand omfattede i den i sagen omhandlede periode hans ægtefælle og et hjemmeboende barn.

Som sagens bilag 6 fremlægges oversigt over de biler, der var indregistreret til A i den i sagen omhandlede periode.

Som det fremgår heraf, rådede A privat over en Bil 4 med reg.nr. …Q7 i perioden fra den 13. september 2011 til den 16. juli 2012 og en Bil 4 med reg.nr. …Q3 i perioden fra den 3. oktober 2012 til den 22. marts 2013.

Videre rådede A privat over en Bil 5 med reg.nr. ...Q4 i perioden fra den 29. december 2006 til den 15. oktober 2012, hvor bilen solgtes ind i selskabet. Efterfølgende har IA ladet sig beskatte af værdi af fri bil af bilen.

Endvidere rådede A privat over en Bil 6 med reg.nr. …Q5 i perioden fra den 18. juni 2012 til den 14. maj 2013. Det bemærkes, at den nævnte Bil-6 var en varebil indregistreret på papegøjeplader.

Som bilag 7 fremlægges oversigt over de biler, der var indregistreret til A’s ægtefælle, IA, i den i sagen omhandlede periode

Det fremgår heraf, at IA i den i sagen omhandlede periode privat rådede over ovennævnte Bil 5 med reg.nr. ...Q4 i perioden fra den 15. oktober 2012 til den 25. juni 2013 samt en Bil 7 med reg.nr. …Q6 i perioden fra den 8. januar 2013.

Det følger af ovennævnte, at A’s private kørselsbehov i den i sagen omhandlede periode til rigelighed dækkedes af de til A og IA indregistrerede biler.

A har således slet ikke haft behov for at råde privat over den omhandlede Bil 1 og den omhandlede Bil 2.

I den forbindelse skal det fremhæves, at A på intet tidspunkt har anvendt de omhandlede Bil 1 og Bil 2 til privat kørsel. De omhandlede biler har således udelukkende været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. I overensstemmelse hermed har SKAT på intet tidspunkt observeret de omhandlede biler anvendt til privat kørsel.

Det skal samtidig fremhæves, at ægteparret har været fuldt ud bevidst om, at såfremt de i sagen omhandlede Bil 1 og Bil 2 anvendtes til privat kørsel, da skulle A lade sig beskatte af værdi af fri bil. Der henvises i den forbindelse til, at ægtefællen IA lod sig beskatte af værdi af fri bil af ovennævnte Bil 5, samt at der yderligere var en ansat i selskabet, der havde fri bil til privat rådighed og blev beskattet i overensstemmelse hermed.

Der er ikke ført kørselsregnskab i relation til de omhandlede Bil 1 og Bil 2, idet bilerne alene anvendtes erhvervsmæssigt og idet A’s erhvervsmæssige kørselsmønster omfattede kørsel til en lang række forskellige arbejdspladser i forbindelse med besøg hos eksisterende og potentielle kunder mv., hvorfor det var opfattelsen, at A var omfattet af fritagelsen for kørselsregnskab i ligningslovens § 9 B, stk. 3.

A har således på intet tidspunkt kørt mellem den sædvanlige bopæl på Y1-adresse og de mange forskellige arbejdspladser i mere end 60 arbejdsdage om året.

G1 A/S har haft en lang række forskellige kunder i den omhandlede periode. Som sagens bilag 8 fremlægges en oversigt over G1 A/S’s kunder i den i sagen omhandlede periode. For en god ordens skyld bemærkes det, at kundelisten ikke omfatter potentielle kunder og lignende.

G1 A/S har i den omhandlede periode haft 40-50 projekter om året. Projekterne varer som oftest 1-1,5 år, idet nogle projekter kan strække sig over en længere årrække.

Det bemærkes, at A var ansat som direktør med ansvar for den overordnede ledelse, herunder designansvarlig og salgsansvarlig for alle indgående projekter, jf. pkt. 2 i A’s ansættelseskontrakt fremlagt som bilag 9.

A kørselsmønster omfatter kørsel til bl.a. kunder, arkitekter, indretningsarkitekter og ingeniører.

Foruden adskillige kunder i Y4-by har G1 A/S også et showroom i Y4-by. A kører til Y4-by ca. 40 gange om året. A har højt sat besøgt de største af kunderne 5-10 gange i løbet af et projektforløb. Det bemærkes i den forbindelse, at A som oftest er ude ved kunderne, og ikke omvendt, idet kunderne efterspørger specialsyede løsninger til netop deres private bolig.

Køb af Bil 3 med reg.nr. ...Q2

A købte den 18. december 2013 en varebil af mærket Bil 3 og med reg.nr. ...Q2 af G1 A/S til en pris på kr. 70.000 inkl. moms. Overdragelsesprisen svarede til den bogførte værdi i selskabet af den omhandlede bil. I prisen var således fratrukket driftsøkonomiske afskrivninger.

Det bemærkes, at selskabet ikke afløftede momsen ved anskaffelsen af den omhandlede Bil 3, således at bilen var indregistreret på gule plader.

Den bogførte værdi vurderedes på tidspunktet for salget til A at udgøre markedsprisen på salgstidspunktet.

Det lykkedes efterfølgende at opnå en fortjeneste, da den omhandlede Bil 3 videresolgtes på brugtbilsmarkedet i januar 2014 til en pris på kr. 235.000 inkl. moms.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at A er berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5, idet A har fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde genoptagelsen af A’s skatteansættelser.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af den omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og den omhandlede Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012, idet A på intet tidspunkt har haft rådighed over de omhandlede biler til A’s private kørsel.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i indkomståret 2013, idet G1 A/S’s overdragelse af en Bil 3 med reg.nr. ...Q2 til A ikke skete under markedsprisen.

  1. Betingelserne for genoptagelse er opfyldte

Det gøres i første række gældende, at A er berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5 af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 fremgår følgende:

''En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. "

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fremgår følgende:

"Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber Jorst i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrol/oven eller § 13 i tonnageskatte/oven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. "

Et selskabs maskerede udlodning til hovedanpartshaver og et selskabs overladelse af rådigheden over selskabets bil til hovedanpartshaverens private kørsel er kontrollerede transaktioner omfattet af skattekontrollovens § 3 og derved den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. Højesteretsdom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR.

I nærværende sag er genoptagelsesanmodning indgivet den 19. oktober 2015, dvs. inden udløbet af fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2013.

Det gøres gældende, at A har fremlagt oplysninger af såvel retlig som faktisk karakter, der kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2013.

Der henvises for det første til, at SKAT ved afgørelsen af den 24. april 2015 ikke har inddraget samtlige sagens faktiske omstændigheder. Således har SKAT bl.a. ikke inddraget karakteren af A’s virksomhed, ligesom SKAT ikke har været opmærksom på, at A ikke blot havde en, men adskillige private biler til sin rådighed til dækning af det private kørselsbehov.

Dertil kommer, at SKATs afgørelse af den 24. april 2015 hviler på en afgørende forkert retsanvendelse. Der henvises til at SKAT ved afgørelsen af den 24. april 2015, jf. bilag 2, side 5, næstsidste afsnit har anført følgende:

''Vi kan endvidere henvise til SKM2009.239.HR, hvor Højesteret anførte, at det ikke var tilstrækkeligt, at der var en privat bil i husstanden, og udtalte, at der kræves et konkret bevisfor, at bilen aldrig blev anvendt til privat korse/. Et sådant bevis kunne i realiteten alene fores ved, at der var udarbejdet et kørselsregnskab."

Videre fremgår følgende af afgørelsen, jf. bilag 2, side 7, sidste afsnit:

''Et kørselsregnskab skal, for at det kan afkræfte formodningen for privat kørsel, være fort løbende. I SKM2009.239.HR fastslår Højesteret med henvisning til Vestre Landsrets præmisser, at et kørselsregnskab i realiteten er den eneste konkrete måde, hvorpå det kan bevises, at en firmabil ikke har været anvendt til privat kørsel. "

Det fremgår således af SKATs afgørelse, at det manglende kørselsregnskab har været en helt afgørende faktor ved beskatningen af værdi af fri bil hos A.

Videre hedder det som begrundelse for afslaget på genoptagelse i SKA Ts afgørelse af den 22. februar 2016, side 4, første afsnit:

''Der er i SKATs afgørelse af 24.april 2015 henvist til retspraksis, der har højere retskildeværdi end afgørelsen fra Skatteankenævnet, således at skatteankenævnsafgørelsen ikke kan fortrænge præjudikatsværdien af Højesterets dom af 11.februar 2009, SKM2009.239.HR

Der er ikke ført kørselsregnskab for de biler, der er omfattet af SKATs afgørelse af den 24. april 2015, hvorved de faktiske og grundlæggende forhold om bilerne i skatteankenævnsafgørelsen adskiller sig væsentligt og afgørende i forhold til dine forhold, idet det i skatteankenævnsafgørelsen er anført, at klageren i tilstrækkelig grad findes via kilometeraflæsning og kørselsregnskab at have godtgjort ikke at have rådighed over bilerne til privat kørsel […} "

Problemet med SKATs retsanvendelse er, at det efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke er og aldrig har været retstilstanden, at der i en situation som den foreliggende skulle ske beskatning af værdi af fri bil allerede af den grund, at der ikke løbende var ført et kørselsregnskab eller på tilsvarende vis kunne redegøres for hver enkelt kørsel. Det er således forkert, når SKAT "har hængt sin hat" på Højesteretsdom offentliggjort i SKM2009.239.HR. Højesteretsdom vedrører indkomståret 1993 og beskatning af værdi af fri bil efter statsskattelovens § 4 dvs. forud for indførelsen af de nugældende regler i ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4 skal der derimod foretages en konkret vurdering af samtlige sagens faktiske forhold, og kørselsregnskab eller lignende er ikke som anført af SKAT et afgørende moment ved afgørelsen af, om der skulle ske beskatning af værdi af fri bil.

Ovennævnte har klar støtte i praksis, jf. eksempelvis Byrettens dom af den 23. marts 2016 fremlagt som bilag 10 og Skatteankenævnets afgørelse af den 1. juli 2015 fremlagt som bilag 11.

Sammenfattende gøres det således gældende, at A efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5 er berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013, idet A ved genoptagelsesanmodningen dateret den 19. oktober 2015 har fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde genoptagelsen af ovennævnte skatteansættelser.

2. Ikke grundlag for beskatning af værdi af fri bil

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af den omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og den omhandlede Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012, idet A på intet tidspunkt har haft rådighed over de omhandlede biler til A’s private kørsel.

2.1 Formodning for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse

Det gøres i første række gældende, at A’s kørselsmønster indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Af ligningslovens § 9 B, stk. 3 fremgår følgende:

''Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1"

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 3 blev indført ved lov nr. 1337 af 19. december 2008. Af de almindelige bemærkninger i lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

  1. Gældende ret
    2.1 60-dages reglen

60-dages reglen afgrænser efter objektive kriterier, hvad der er erhvervsmæssig kørsel, når der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Udgangspunktet er, at befordring mellem hjem og arbejdsplads anses for at være privat. 60-dages reglen bestemmer dog, at kørsel mellem hjem og arbejde i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder er erhvervsmæssig. Kørsel mellem hjem og arbejde anses dermed først som privat efter dag 60.

Køres der således fra hjemmet til konstant skiftende arbejdspladser og ikke til samme arbejdsplads i mere end 60 dage, er befordringen hele tiden erhvervsmæssig.

De 60 dage på en arbejdsplads kan ligge i forlængelse af hinanden eller ligge spredt. Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast og befordringen dermed for privat.

60-dages perioden afbrydes for det enkelte arbejdssted, og der begynder en ny 60dages periode, hvis der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdspladsen. Det er kun den direkte kørsel mellem sædvanlig bopæl og den enkelte arbejdsplads, der tæller med i de 60 dage, hvorimod kørsel til arbejdspladsen i løbet af dagen som følge af kørsel mellem arbejdspladser ikke tæller med Afbrydes et ansættelsesforhold, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

[. . .]

Derudover har 60-dages reglen betydning for beskatningen af fri bil. Efter reglerne om fri bil skal den ansatte beskattes af fri bil, når arbejdsgiveren har stillet en bil til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse. Det er således kun rådigheden over en firmabil til privat kørsel, der beskattes, hvorimod en firmabil, der alene er til rådighed for og kan anvendes til erhvervsmæssig korse/, ikke beskattes.

I praksis har der udviklet sig en formodningsregel om, at en firmabil står til rådighed for privat anvendelse, hvis bilen står parkeret på bopælen, eller hvis virksomhed og bopæl er på samme adresse. Den skattepligtige kan afkræfte denne formodning, f.eks. ved hjælp af et kørselsregnskab, som viser, at der kun er kørt erhvervsmæssigt.

[. . .]

Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses dog ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Ved personer med kundeopsøgende arbejde forstås personer, der kører ud til kunder, nye såvel som gamle, for at sælge virksomhedens produkter, uanset om produktet har karakter af varer eller tjenesteydelser, f.eks. handelsrejsende og andre sælgere, der har kundeopsøgende arbejde fra hjemmet. Det kundeopsøgende arbejde skal have en vis fast karakter over året for at være omfattet af reglen.

[…]

3. Lovforslagets indhold

 3. 1 Smidiggørelse af 60-dages reglen

Som dokumentation for, at der kun køres erhvervsmæssigt, eller for hvor stor en del af kørslen, der er erhvervsmæssig, vil et kørselsregnskab i praksis være mest hensigtsmæssigt. I visse tilfælde, hvor en ansat har fået en bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og hvor den ansatte har flere forskellige arbejdssteder, kan det imidlertid være yderst besværligt at dokumentere og håndtere, at der ikke køres mere end 60 arbejdsdage til det enkelte arbejdssted.

F.eks. vil kørselsmønsteret for en sælger, der hver dag opsøger kunder ofte være af en sådan karakter, at det ikke vil komme i karambolage med 60-dages reglen.

Det er administrativt besværligt for skattepligtige med visse kørselsmønstre at skulle holde øje med, om der køres mere end 60 arbejdsdage mellem hjemmet og det enkelte arbejdssted.

Har den skattepligtige et kørselsmonster, der indebærer befordring til så mange, forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, foreslås det, at det uden videre antages, at befordringen er erhvervsmæssig. Det betyder, at der i disse situationer, hvor den skattepligtige har et særligt kørselsmønster. Gælder en formodning, for at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på den skattepligtiges bopæl.

Det foreslås endvidere, at told- og skatteforvaltningen med fremadrettet virkning i op til 12 måneder vil kunne give den pågældende pålæg om ved kørselsregnskab at kunne dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring i overensstemmelse med 60-dages reglen.

[ .. ]

Den foreslåede ændring vil tillige betyde, at f.eks. den person, der har et kørselsmønster, hvorefter den pågældende hver mandag året rundt kører til ét sted, hver tirsdag til et andet sted etc., ikke længere vil have behov for at tælle dage, da vedkommendes kørselsmønster betyder, at der ikke køres mere end 60 dage mellem hjem og det enkelte arbejdssted Dette synes hensigtsmæssigt, da der ikke i den situation vil være tvivl om, at vedkommende rent faktisk har skiftende arbejdssteder og ikke kan bo nær alle disse.

Når tidsbegrænsningen for 60-dages reglen forkortes fra 24 til 12 måneder, er der i udgangspunktet ikke længere behov for den særlige begunstigende regel for personer med kundeopsøgende arbejde.

Reglen indebærer, at handelsrejsende og andre sælgere med kundeopsøgende arbejde kan køre fra hjemmet og til virksomheden 1 gang om ugen (dvs. 52 dage om året) uden at blive beskattet af fri bil. Sådan kørsel ville efter gældende regler i dag ellers være privat efter 60-dages reglen med beskatning af fri bil til følge, hvis der køres mere end 60 dage mellem hjemmet og virksomheden inden for de forudgående 24 måneder.

Skattepligtige med kundeopsøgende arbejde vil, når tidsbegrænsningen forkortes, kunne anvende 60-dages reglen og dermed kunne køre mellem hjemmet og virksomheden 60 dage inden for de forudgående 12 måneder ligesom alle andre med skiftende arbejdssteder i stedet for kun 1 gang om ugen som hidtil (dvs. 52 dage).

Det foreslås at tydeliggøre, at denne mulighed eksisterer, ved at nævne de 60 dage i bestemmelsen om skattepligtige med kundeopsøgende arbejde. "

Endvidere fremgår følgende af de lovforslagets specielle bemærkninger:

''Det foreslås, at hvis den skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads køres i mere end 60 arbejdsdage inden for de foudgående 12 måneder, antages det, at befordringen er erhvervsmæssig.

Det kan f.eks. være i den situation, hvor en virksomhed har en servicekontrakt med en række faste kunder om reparation og service af maskiner, hvor hver virksomhed kun besøges få gange om året eller for den sags skyld om måneden. Beskæftiger en virksomhed sig f.eks. med opstilling af og efterfølgende service på kopimaskiner, vil det typisk ikke blive til mange besøg hos de enkelte kunder på årsplan.

Et andet eksempel er en virksomhed, der med faste mellemrum rykker ud til en række kunder. En gartner kan således have en aftale med en række boligselskaber eller kommunale institutioner om en gang om ugen i sommerperioden at slå de pågældende kunders græs. Der kunne også være tale om en vinduespudser, der kommer 3 dage i en virksomhed 4 gange om året for at pudse vinduer.

Et tredje eksempel er en sælger, der opsøger nye kunder hver dag året rundt. Samme kørselsmønster har eksempelvis en skorstensfejer.

Et fjerde typisk eksempel er håndværkere, der arbejder på projekter, der typisk har en varighed på nogle dage eller et par uger.

Sådanne skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser under sådanne vilkår, at det er usandsynligt. at der mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads køres mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, hvis man talte efter. Sådanne skattepligtige vil være omfattet af den nye regel "

Af Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit C,5.14.1.11 fremgår følgende: ”Formodningsregel når firmabil står på hjemadressen

Hvis firmabilen holder ved hjemmet uden for arbejdstiden, er der en formodning for, at firmabilen uanset en eventuel aftale med firmaet om det modsatte rent faktisk bliver brugt privat og dermed er til rådighed for privat brug. For at undgå beskatning skal den ansatte derfor sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at dette ikke er tilfældet.

Bedømmelsen er ligningsmæssig og konkret, men i bedømmelsen indgår, om kørslen til hjemmet kan anses for erhvervsmæssig, og om den ansattes levevis og rutiner i øvrigt er tilrettelagt på en måde, der bekræfter, at firmabilen ikke bliver brugt privat og dermed er til rådighed for privat brug.

I bedømmelsen indgår fx:

  • Bopælens beliggenhed i forhold til bl.a. dagligvareforretninger
  • Om familien har egen bil
  • Familiens størrelse

 Hvis den ansatte foretager daglige registreringer med specificeret angivelse af dagens kørsel (kørselsregnskab), og hvis registreringerne udelukkende viser erhvervsmæssig kørsel, har den ansatte normalt løftet bevisbyrden for, at bilen ikke bruges privat.

Hvis den ansatte er fritaget for at føre kørebog, fordi vedkommende har et arbejdsmønster, der gør, at vedkommende må formodes ikke at komme i strid med 60-dagesreg/en, vil formodningen være sat ud af kraft, indtil SKAT eventuelt giver pålæg om at føre kørebog. Dette følger af bemærkningerne til L22 af 9. oktober 2008 (lov nr. 1337 af 19. december 2008) om smidiggørelse af 60-dagesreglen."

Fra praksis skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af 5. december 2012 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189410), hvor Landsskatteretten tilsidesatte en af SKAT gennemført beskatning af værdi af fri bil hos en hovedaktionær med følgende begrundelse:

''Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.ØLR (www.skat.dk), og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i TJJ1999.919.

Formodningen om, at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede firmabil stillet til rådighed for privat kørsel, anses under henvisning til det oplyste om omfanget af klagerens erhvervsmæssige aktiviteter i de pågældende år og kørslen i forbindelse hermed, samt at firmabilen ikke er observeret anvendt privat samt endelig det oplyste om omfanget af kørslen i den private bil, for svækket i det foreliggende tilfælde.

Under henvisning til det oplyste om klagerens omfattende erhvervsmæssige aktiviteter bl.a. omfattende kørsel til mange forskellige arbejdspladser, lægges det til grund, at klagerens kørselsmønster indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der er kort mellem bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, og klagerens kørsel anses derfor for erhvervsmæssig, jf. ligningslovens§ 9 B, stk. 3. Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde de påklagede forhøjelser. "

I nærværende sag gøres det gældende, at A’s kørselsmønster har en sådan karakter, at det er usandsynligt, at A har ladet sig befordre mellem bopæl og arbejdsplads i mere end 60 dage om året, hvorfor der efter ligningslovens § 9 B, stk. 3 består en formodning for, at A alene har anvendt de i sagen omhandlede biler til erhvervsmæssig kørsel.

Som anført i sagsfremstillingen var A ansat som direktør med ansvar for den overordnede ledelse, herunder var A designansvarlig og salgsansvarlig for alle indgående projekter.

Når ovennævnte sammenholdes med størrelsen af G1 A/S’s kundeliste der dog som anført i sagsfremstillingen ikke omfatter potentielle kunder, kundehenvisere og andre samarbejdspartnere forekommer det åbenlyst umuligt, at A som påstået af SKAT skulle have befordret sig i mere end 60 dage om året mellem bopæl og samme arbejdsplads.

Da der således efter ligningslovens § 9 B, stk. 3 består en formodning imod, at de omhandlede biler er anvendt til andet en erhvervsmæssig kørsel, påhviler det SKAT at godtgøre, at de omhandlede biler er anvendt til privat kørsel. Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af den omhandlede Bil-1 med reg.nr. ...Q og den omhandlede Bil 2 med reg.nr. ...Q1.

2.2 Praksis vedrørende beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at A ikke er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, gøres det i anden række gældende, at der desuagtet ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af de i sagen omhandlede biler, idet A på intet tidspunkt har haft rådighed over de omhandlede biler til privat kørsel.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil ikke til privat kørsel, eksempelvis fordi bilen alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 4.

Der henvises til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i TfS 2006.12 (SKM2005.503.ØLR), der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede tre biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle tre biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog.

Østre Landsret udtalte:

”Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at VJ havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelsen af bilerne – at VJ i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4”

Der henvises ydermere til Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006, offentliggjort i TfS 2006.380. En skatteyder havde indskudt en bil i sin virksomhed under virksomhedsordningen. Bopælen havde samme adresse som virksomheden, og bilen var uden for arbejdstiden parkeret ud for bopælen. Af tilkendegivelsen fremgår:

”UB havde varebilen placeret ud for sin bopæl i og udenfor arbejdstiden. Han havde som ejer af bilen mulighed for at disponere over den. Bopælen var sammenfaldende med virksomhedens adresse. På den baggrund er der en formodning for, at bilen har været anvendt til privat kørsel.

Ægtefællerne har samstemmende forklaret, at varebilen ikke brugt privat, ligesom der i husstanden var en knallert og en cykel til rådighed. Efter forklaringerne fra sagsøgeren og hans ægtefælle kunne den private bil, knallerten og cyklen dække ægteparrets private transportbehov. De nævnte forklaringer er sandsynliggjort ved oplysningerne om, at der er ca. 5 km fra ægteparrets bolig til sagsøgerens ægtefælles arbejdsplads, og ved oplysningerne om, at varebilen kun har kørt ca. 5.000 km. om året, mens den private bil har kørt ca. 10.000 km om året. Forklaringerne er endvidere bestyrket ved det kørselsregnskab, sagsøgeren efterfølgende har udarbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at et kørselsregnskab, der er udarbejdet efterfølgende, sædvanligvis ikke kan tillægges store betydning som bevis. I det foreliggende tilfælde har landsretten dog tillagt kørselsregnskabet en vis vægt, da det understøttes af oplysningerne om det benzinforbrug, der har været i virksomheden.

På den baggrund finder landsretten, at UB i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at varebilen ikke har været anvendt til privat kørsel.”

Landsretten lagde ved tilkendegivelsen bl.a. til grund, at varebilen ikke blev anvendt privat, og at en anden bil, en knallert og cykel dækkede skatteyderens og ægtefællens transportbehov, samt at varebilen derfor ikke havde været benyttet til privat kørsel.

[ ... ]

2.3 Ikke grundlag for beskatning af værdi af fri bil hos A

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af de i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012, idet A på intet tidspunkt har haft rådighed over de omhandlede biler til A’s private kørsel.

For det første henvises til, at den omhandlede Bil 1 og den omhandlede Bil 2 ubestrideligt blev anskaffet med rent erhvervsmæssigt formål for øje. Som anført i sagsfremstillingen har virksomhedens produkter en meget eksklusiv karakter, ligesom virksomhedens kundegrundlag omfatter en række meget eksklusive kunder. At anskaffelse af biler af lignende karakter kan have en erhvervsmæssig begrundelse, er senest fastslået af Skatteankenævnet, jf. afgørelsen fremlagt som bilag 11.

Før det andet henvises til, at A utvivlsom er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, idet hans kørselsmønster indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der er kørt mellem bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder. I den forbindelse henvises til, at A som anført i sagsfremstillingen er salgs- og projektansvarlig i G1 A/S, jf. ansættelseskontrakten fremlagt som sagens bilag 9, og at virksomheden har en lang række forskellige eksklusive kunder, jf. kundelisten fremlagt som bilag 8.

For det tredje henvises til, at A’s private kørselsbehov i den i sagen omhandlede periode til rigelighed har været dækket af de biler, som A og ægtefællen IA ejede privat i den i sagen omhandlede periode.

For det fjerde henvises til, at A på intet tidspunkt har anvendt de i sagen omhandlede biler til privat kørsel, idet bilerne alene er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT da heller ikke på noget tidspunkt har observeret de omhandlede biler anvendt til privat kørsel af A, dennes ægtefælle eller andre af selskabets ansatte.

For det femte fremgår det af den ovenfor refererede praksis, at hverken en fraskrivelseserklæring eller et løbende ført kørselsregnskab er et afgørende moment ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil hos en hovedaktionær. Det er således forkert, når SKAT har lagt afgørende vægt på disse forhold i den oprindelige afgørelse dateret den 22. februar 2016, jf. bilag 2, og den påklagede afgørelse dateret den 24. april 2015, jf. bilag 1.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil hos A, idet en behørig afvejning af sagens faktiske omstændigheder fører til, at A ikke har haft rådighed over de i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q og Bil 2 med reg.nr. ...Q1.

3. Ikke grundlag for beskatning af maskeret udlodning

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i indkomståret 2013, idet G1 A/S’s overdragelse af en Bil 3 med reg.nr. ...Q2 til A ikke skete under markedsprisen.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den mellem A og G1 A/S aftalte pris på kr. 70.000 inkl. moms ved handlen med den omhandlede Bil-3 med reg.nr. ...Q2.

Således var de aftalte kr. 70.000 inkl. moms udtryk for markedsprisen på overdragelsestidspunktet i december 2013 ud fra de forudsætninger, som de handlede parter havde på overdragelsestidspunktet. Brugtbilsmarkedet er notorisk berømt for svingende og uigennemsigtige priser, og det kan ikke komme A bevismæssigt til skade, at han ved held og dygtighed formåede at opnå en pæn fortjeneste ved videresalget af den omhandlede Bil 3.

At A efterfølgende opnåede en fortjeneste ved videresalget af den omhandlede bil, medfører således ikke, at prisen på kr. 70.000 inkl. moms lå under markedsprisen for den omhandlede bil på det tidspunkt, hvor A købte bilen af selskabet.

Samtidig bemærkes det, at overdragelsesprisen under alle omstændigheder var lig den bogførte værdi i selskabet, hvorfor selskabet heller ikke led noget tab ved handlen."

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det er ubestridt, at klageren er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at ordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Klagerens anmodning skal således indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre at genoptagelsen vil medføre en ændret skatteansættelse. Der henvises til Østre Landsrets dom i SKM2014.183.ØLR, byrettens dom i SKM2015.433.BR og SKM2017.177.BR.

Afgørelserne kan fremfindes via www.skat.dk.

Klageren har ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der sandsynliggør, at skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er materielt forkerte. Retten lægger vægt på, at SKAT har taget hensyn til samtlige relevante oplysninger, der forelå på skatteansættelsestidspunktet, og der er ikke fremlagt nye oplysninger, der giver anledning til fornyet realitetsbehandling.

Det findes dermed ikke godtgjort af klageren, at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er opfyldt. Retten kan alene forholde sig til genoptagelsesspørgsmålet.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

…”

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet inden for tøjbranchen, hvor han arbejdede i ca. 15 år. Han startede derefter som selvstændig i 1995, og i 1999 stiftede han G2. Han opdagede, at der var en mangel i markedet for ”highend” produkter indenfor belysning og interiør. Han fik kunder gennem sit netværk i tøjbranchen. Der var et stort marked på privatdelen. Han etablerede et navn indenfor det eksklusive segment. Han fik produkter fra udlandet. Han sælger hovedsageligt belysning, men også interiør, møbler mv. til meget velhavende mennesker, dvs. folk som er ”top 100-velhavende.”

De fik i starten et stort projekt på Y5, som var i en helt anden liga i branchen. De efterfølgende kunder var i samme segment. Kunderne ved godt, at det koster lidt mere hos dem. Det er et lille nichemarked. Der var i 2011-2013 ca. 7-8 ansatte, hovedsageligt designere og arkitekter. Han stod for salg. Han var også direktør i 2011-2013, og er det stadigvæk i dag. Han var og er ansvarlig for selskabet. Han værner meget om selskabets ry og rygte. Salg er en stor del af hans arbejde, hvor han er ude ved kunden og ved arkitekten. Det er svært at sige, hvor meget han er ude ved kunden, og hvor meget han er hjemme på kontoret. Han er også ude hos leverandører, som typisk befinder sig i udlandet. De har ca. 40-50 projekter om året i større eller mindre omfang. De store projekter kræver meget af hans tid, og det er særligt de meget velhavende kunder, der kræver hans tid. Kunderne henvender sig typisk som følge af mund-til-mund metoden. Han holder et møde ude ved kunden om projektet. Derefter kommer han med et designoplæg, som kunden får præsenteret i deres showroom. Projekterne kan vare mellem 1-5 år. Afhængig af størrelsen af projektet er han løbende ude hos kunderne under et projekt. Nogle gange kan han måske være op til 20 gange ude hos kunden, eller måske flere gange, for at holde opfølgningsmøder.

Når han er ude hos kunderne, kører han i de omhandlede biler, men han har også nogle gange brugt sin egen bil, fordi han ikke synes, det var passende at køre i de andre biler. Selskabet leasede i 2011 en Bil 1 og en Bil 2. Bil 1 ‘en havde selskabet kun i ca. 3 måneder, og Bil 2’en havde han i ca. 8 måneder. Han har kun kørt ca. 8.000 km i Bil 2’en. Han valgte disse biler, fordi de sælger meget luksuriøse produkter, og derfor skulle man også komme i en bil, der matcher det, de laver. Det er en del af deres DNA. De vil gerne fremstå som den virksomhed, kunderne gerne vil handle med. Alle hans kunder har biler, der er meget dyrere, end selskabets biler. Han var udmærket bekendt med, at han skulle beskattes, hvis han kørte privat i bilerne, men han har aldrig anvendt bilerne til privat kørsel. Hans søn ville meget gerne have haft lov til at køre en tur i Bil 2’en, men det fik han ikke lov til, fordi den alene måtte anvendes til erhverv.

Han skrev en mail af 7. februar 2018 til sin advokat med beskrivelse af forløbet vedrørende beskatning af bilerne, fordi han var frustreret. I mailen har han beskrevet og udregnet forskellen på beskatningen under hensyn til, at bilerne var henholdsvis over eller under 3 år gammel, idet beskatningsgrundlaget er meget højere, når bilen er under 3 år, da man her beskattes af bilens nyvognsværdie. Men da han leasede bilerne, var han ligeglad med, om bilerne var under 3 år, da han ikke skulle bruge bilerne privat. Hvis han havde vidst, at han kunne blive beskattet, havde han aldrig leaset en bil, der var under 3 år gammel.

Det er korrekt, at han har privat bolig samme sted som selskabet, selv om der dog er tale om to forskellige adresser, men det ligger samme sted.

Om hans private kørselsbehov har han forklaret, at han i 2011-2013 havde en Bil 5 og en Bil 4. Bil 5’en var indregistreret som en camper, men den var indrettet til privat kørsel, da den havde 7 sæder. Begge biler var på hvide plade. Han havde på det tidspunkt to teenagebørn og en hustru. Hustruen havde dog ikke behov for at køre i bil til arbejde, og de havde i øvrigt et almindeligt kørselsbehov, dvs. de havde bl.a. brug for bil til indkøb mv.

Han er ikke nogen siden blevet stoppet eller set benyttet bilerne til private formål. Han har ikke ført kørebog, da han kun anvendte bilerne til erhvervskørsel. Han så derfor ikke nogen grund til at føre kørebog. Han har ikke før haft en skattesag eller straffesag.

Han købte Bil 1’en ud af selskabet den 18. december 2013 til 70.000 kr. Han handlede i god tro, da han troede, at man kunne købe til den nedskrevne værdi. Han solgte bilen videre en måned senere, og han var nok godt klar over, at han kunne sælge bilen videre til en anden pris efterfølgende.

Da SKAT traf afgørelse om, at han skulle beskattes, havde han en revisor som sin rådgiver, og han sagde til revisoren, at han skulle indgive en klage. Han gik derfor ud fra, at revisoren gik videre med sagen. Han kender ikke til sagsgangen, og han stolede på sin rådgiver. Da han fandt ud af, at klagefristen var overskredet, spurgte han sin revisor, hvad der var sket, og revisoren henviste ham til at søge advokatrådgivning. Han har selv læst SKATs afgørelse, men han har nok ikke læst de sidste afsnit om klagemuligheder mv.

Om kundelisten, (ekstrakten side 70), benævnet ”Arkivmappen” har han forklaret, at det er en oversigt over ”ongoing” projekter, som selskabet havde. Der er projekter helt tilbage fra 2006, hvilket er et udtryk for, at nogle projekter kunne være langvarige, helt op til 5 år. Når projekterne var afsluttet, blev de slettet af listen.

I 2011 fik de et nyt showroom i Y4-by, der først blev indrettet i lejede lokaler i Y6-by. De flyttede derefter deres showroom ind på _Y7-vej i Y4-by. De brugte showroom’et til at fremvise produkter for kunderne. Han kom ca. 1-2 gange om måneden i showroom’et.

LS har som vidne forklaret, at han i dag er udviklingsansvarlig i firmaet G3, der er ejet af G1 A/S. Han var i 2011-2013 ansat i G1 A/S som projektleder, dvs. han arbejdede på kontoret og var ude af huset til møde hos kunder. Han kan huske, at selskabet havde leaset de omhandlede to biler; Bil 1 og en Bil 2. Det var A, der kørte i bilerne. Bilerne blev brugt erhvervsmæssigt til at besøge kunder. Han har været med A ude at køre i bilerne til møde. Han har ikke set A bruge bilerne privat. A brugte en Bil 7 til privat kørsel. De boede i samme by, og han har derfor set A køre i Bil 7’en.

Han holdt også møder alene, og til det formål kørte han i sin egen firmabil i den omhandlede periode. Det var en Bil 8, som selskabet stillede til rådighed for ham som firmabil. Han kan ikke huske, hvor mange biler, selskabet havde til rådighed. Der har nok være en 3-4 firmabiler i den periode. Om selskabets showroom har han forklaret, at det blev brugt til kundemøder, og særligt hvis de havde et projekt på Sjælland, havde de typisk møder i showroomet. Han har selv haft møder i showroomet, ligesom A også selv har holdt møder med kunder i showroom’et. Han kan ikke huske, hvor ofte A var i Y4-by, men det varierede nok mellem flere gange om ugen og til en gang hver 14. dag.

Parternes synspunkter

A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori følgende bl.a. er anført:

” …

Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at A er berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5, idet A har fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde genoptagelsen af A’s skatteansættelser.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af den omhandlede Bil 1 med reg.nr. ...Q i indkomståret 2011 og den omhandlede Bil 2 med reg.nr. ...Q1 i indkomstårene 2011 og 2012, idet A på intet tidspunkt har haft rådighed over de omhandlede biler til A’s private kørsel.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i indkomståret 2013, idet G1 A/S’s overdragelse af en Bil 3 med reg.nr. ...Q2 til A ikke skete under markedsprisen.

…”

A har supplerende anført, at det alene er et krav, at borgeren skal sandsynliggøre, at sagen kan få et andet udfald med nye oplysninger af retlig og faktisk karakter, og at det ikke er et lovkrav at føre kørebog for at undgå beskatning.

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument, hvori følgende bl.a. er anført:

”… Anbringender

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan begrunde en ændring af hans skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5, at en skattepligtig omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er en videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, jf. Folketingstidende 2004/2005, Tillæg A, 2. Samling, sp. 4277. Af bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, fremgår, at det i relation til spørgsmålet om genoptagelse er afgørende, at de fremlagte oplysninger ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen eller revurdere den, jf. Folketingstidende 2002/2003, Tillæg A, sp. 4606.

Det er således en forudsætning for genoptagelse, dels at den skattepligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, dels at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR.

A har bevisbyrden for, at betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, og denne bevisbyrde er ikke løftet, jf. også f.eks. SKM2014.183.ØLR.

…”

Skatteministeriet har supplerende anført, at der ikke foreligger nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, og at SKAT har truffet en materiel korrekt afgørelse, idet grundlaget for beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er en rådighedsbeskatning. En korrekt ført kørebog er således eneste reelle måde man kan afskære sig fra rådigheden over fri bil, idet man herved kan fastlægge borgerens erhvervsmæssige kørsel, hvilket har støtte i afgørelser fra Højesteret.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A har indgivet anmodning om genoptagelse indenfor den i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5, fastsatte frist.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at betingelserne for at få ændret sin ansættelse af bl.a. indkomstskat er, at der skal fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Beskatning af fri bil

Det kan lægges til grund, at A var hovedaktionær i selskabet G1 A/S, og at selskabet fra den 16. juni 2011 til den 21. september 2011 leasede en bil af mrk. Bil 1 med registreringsnummer ...Q, samt leasede en bil af mrk. Bil 2 med registreringsnummer ...Q1 fra den 9. september 2011 til den 29. juni 2012.

Det kan videre lægges til grund, at bilerne henstod ved A’s private bopæl, hvor også selskabet G1 A/S havde domicil, idet adresserne dog ikke var sammenfaldende som følge af matrikulære forhold.

Det følger af retspraksis og af SKATS juridiske vejledning 2018-2 nr. 978-87-4170357-2, at der under sådanne omstændigheder gælder en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer mv. om, at bilerne ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel, da der er tale om interesseforbundne parter. Det påhviler herefter hovedaktionæren at sandsynliggøre, at han er afskåret fra at benytte bilerne til privat kørsel.

A har forklaret om baggrunden for bilernes anskaffelse, som bestod i, at selskabet G1 A/S solgte særligt eksklusive og luksuriøse produkter inden for boligindretning og belysning, og at selskabets kundekreds bestod (og består) af top 100-velhavende mennesker. Det var derfor vigtigt, at selskabets repræsentationsbiler matchede selskabets produkter. A har endvidere forklaret, at Bil 2’en alene havde kørt 8.000 km, og at han bl.a. kørte til selskabets showroom i Y4-by omkring 1-2 gange om måneden, hvilket er støttet af LS’s forklaring. 

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at A ud over de leasede biler i perioden – helt eller delvist – fra 2011 til 2012 var ejer af to personbiler på hvide plader af mrk. Bil 5 fra årgang 2006 og en Bil 4 fra årgang 2002, samt en Bil 6 på ”papegøjeplader”. Herudover var A’s ægtefælle i perioden ejer af den nævnte Bil 5, som blev solgt ud af selskabet og erhvervet af ægtefællen.

Disse oplysninger om bilernes særlige erhvervsmæssige begrundelse og sammenhæng med selskabets kundegrundlag og produkter, samt oplysningen om A’s rådighed over andre private biler i perioden ses ikke at være inddraget i SKATs afgørelse af 24. april 2015, som hovedsageligt begrundede afgørelsen med manglende kørselsregnskab og det forhold, at der ikke forelå dokumentation for, at A var omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3.

På denne baggrund og under hensyn til A’s forklaring om det kilometerantal, som Bil 2’en havde kørt i perioden på ca. 9 måneder, sammenholdt med oplysningerne om hans erhvervsmæssige kørsel i øvrigt, at han alene havde leaset Bil 1’en i en 3-måneders periode, og at han ikke er observeret i bilerne i privat kørsel, finder retten, at det ikke kan udelukkes, at disse oplysninger kan begrunde en ændring af skatteansættelsen i relation til beskatning af fri bil.

Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at den skærpede formodningsregel for hovedaktionærer ikke kun kan afkræftes ved førelse af løbende kørselsregnskab, men efter retspraksis også kan afkræftes efter andre konkrete omstændigheder, herunder et erhvervsmæssigt begrundet valg af køretøj og de ovenfor nævnte forhold.

Retten tager derfor A’s påstand om genoptagelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012 til følge.

Maskeret udlodning

Det kan lægges til grund, at A den 18. december 2013 købte en Bil 3 til 70.000 kr. inklusiv moms af selskabet G1 A/S. A solgte herefter bilen i januar 2014 for 235.000 kr. og opnåede derved en fortjeneste. A har forklaret, at han købte bilen til den i selskabet bogførte værdi, og at det var hans opfattelse, at der ikke var noget til hinder for, at han efterfølgende kunne videresælge bilen, idet han nok godt var klar over, at han kunne sælge bilen til en anden pris.

Retten lægger efter disse omstændigheder til grund, at han ved salget oppebar en fortjeneste som følge af, at han købte bilen til en værdi, der lå væsentligt under markedsprisen af den pågældende bil, hvorfor han skal beskattes. På denne baggrund, og da der ikke er fremkommet nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse om skatteansættelsen for 2013, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår skatteansættelsen for 2013.

Sagsomkostninger

Efter sagens indhold og resultat anses Skatteministeriet som den tabende part og skal derfor betale A delvise sagsomkostninger af det vundne beløb, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

Under hensyn til sagens værdi og karakter fastsættes sagsomkostningerne til 34.000 kr. Beløbet består af 30.000 kr. inklusiv moms til dækning af et passende beløb til advokatbistand og af 4.000 kr. i retsafgift.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 skal genoptages.

Skatteministeriet frifindes for så vidt angår genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2013.

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 34.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.