Håndværkere kan have udgifter til opmålinger forud for en arbejdsopgave - typisk hvis der skal udføres akkordarbejde. De faktiske dokumenterede udgifter til opmåling kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se LSRM 1954, 131.

For malere, som efter deres overenskomst får foretaget opmålinger af et opmålingskontor, anses opmålingsudgifterne for at betalt af mestrene, således at de ikke vedrører malersvendenes løn. 

Der er kun fradrag for opmåling, hvis lønmodtageren kan dokumentere udgiften i form af en kvittering, hvor vedkommendes navn fremgår. En opmåling med en fælles kvittering for flere opgaver o.lign. anerkendes derfor ikke som grundlag for den enkelte skatteyders fradrag. For lønmodtageren er der kun fradrag for udgifter til opmåling i det omfang udgifter sammen med andre fradragsberettigede udgifter overstiger x6.300 kr. i 2020 (2019: 6.200 kr.).x Se LL § 9, stk. 1. Se afsnit C.A.4.3.1.1 om bundgrænsen for lønmodtagere.

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

LSRM 1954, 131

En maler havde indbetalt et beløb til sin fagforeningens opmålerkontor. Beløbet blev anset for en driftsudgift og ikke et fagforeningskontingent. Da han ikke havde godtgjort, at hans samlede erhvervsudgifter inklusive opmålerpenge oversteg det faste lønmodtagerfradrag.

Bemærk, at reglerne for lønmodtageres fradragsret er ændret væsentlig siden 1954.

Afgørelsen viser, at udgifter til opmåling kan anses som en driftsudgift. Men afgørelsens resultat – hvor maleren fik et fast lønmodtagerfradrag – ville være anderledes efter nugældende regler.