Indhold

Dette afsnit handler om regnskabsføring i fremmed valuta. Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Regnskabsføring i fremmed valuta
  • Udarbejdelse af det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta
  • Udarbejdelse af årsregnskab i en anden valuta end den, der tidligere er valgt
  • Omregning til en gennemsnitskurs for indkomståret
  • Pligt til at foretage en opgørelse, hvis en skattepligtig overgår til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta
  • Omregning af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, i visse nærmere angivne tilfælde
  • Den skattepligtiges mulighed for at behandle virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed
  • Mulighed for at undlade at anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 på en virksomhed, som den skattepligtige deltager i

Regel

SKL § 28 handler om, at den regnskabsføring, der skal lægges til grund for den skattemæssige opgørelse, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 2, 1. pkt., med den sproglige ændring, at ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

Endvidere fremgår det af SKL § 29, at juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b, juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, har adgang til omregning af resultatet af det skattemæssige årsregnskab fra én fremmed valuta til danske kroner.

Skatteforvaltningen kan desuden efter ansøgning tillade, at det skattemæssige årsregnskab for efterfølgende indkomstår udarbejdes i en anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Dette fremgår af SKL § 30.

SKL §§ 31-35 omhandler principperne for at omregne til en anden valuta, herunder opgørelsesmetode og valg af valuta mv.

SKL § 28-35 erstatter hjemlen i den tidligere skattekontrollovs § 3 C. 

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL

Gældende SKL

Indholdet af ændringer

§ 3 C, stk. 1

§ 28, stk. 1

Det følger af bestemmelsen, at den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere skattekontrollov § 3 C, stk. 1, med den indholdsmæssige ændring, at "opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag" er udgået, da arbejdsmarkedsbidraget i dag er at betragte som en indkomstskat.

§ 3 C, stk. 2, 1. pkt.

§ 28, stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at pligtmæssige oplysninger til Skatteforvaltningen skal foretages i danske kroner. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 2, 1. pkt., med den sproglige ændring, at "dansk mønt" ændres til "danske kroner".

§ 3 C, stk. 6

§ 29, stk. 1

Det følger af bestemmelsen, at juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b, juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, har adgang til omregning af resultatet af det skattemæssige årsregnskab fra én fremmed valuta til danske kroner.

§ 3 C, stk. 3

§ 29, stk. 2

Det følger af bestemmelsen, at skattepligtige som nævnt i stk. 1, kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner, jf. § 31 om adgang til omregning i fremmed valuta.

Det følger af bestemmelsen, at opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til danske kroner.

Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 3, med den sproglige ændring, at udtrykket "dansk mønt" ændres til "danske kroner".

§ 3 C, stk. 4, 2. pkt.

§ 29, stk. 3

Det følger af bestemmelsen, at en skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), alene kan vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske kroner. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 4, 2. pkt., med den sproglige ændring, at "dansk mønt" ændres til "danske kroner".

§ 3 C, stk. 3, 3. pkt.

§ 29, stk. 4

Det følger af bestemmelsen, det er en betingelse for at kunne udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og efterfølgende omregne resultatet til danske kroner, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end danske kroner, har indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 3, 3. pkt., med den sproglige ændring, at udtrykket "dansk mønt" ændres til "danske kroner".

§ 3 C, stk. 3, 4. pkt.

§ 29, stk. 5

Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen om, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår skal indgive meddelelse til Skatteforvaltningen, om hvilken valuta der ønskes anvendt.

§ 3 C, stk. 4, 1. pkt.

§ 29, stk. 6

Det følger af bestemmelsen, at en skattepligtig skal bogføre i den valuta, som er valgt anvendt i det skattemæssige årsregnskab, eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

§ 3 C, stk. 5, 1. pkt.

§ 30, stk. 1

Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen efter ansøgning kan tillade, at det skattemæssige årsregnskab for efterfølgende indkomstår udarbejdes i en anden valuta end den, der tidligere er valgt efter § 29, stk. 2, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold.

§ 3 C, stk. 5, 2. pkt.

§ 30, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af bestemmelsen, at det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilke der ønskes en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

§ 3 C, stk. 5, 4. pkt.

§ 30, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

§ 3 C, stk. 7, 1. og 2. pkt.

§ 31, stk. 1

Det følger af bestemmelsen, at omregningen af resultatet til danske kroner, jf. § 29, stk. 2, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret, og at ved omregning af resultatet skal der anvendes en valutakurs fastsat af en centralbank. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 7, 1. og 2. pkt., med enkelte sproglige ændringer, såsom at "dansk mønt" ændres til "danske kroner".

§ 3 C, stk. 7, 4. og 5. pkt.

§ 31, stk. 2

Det følger af bestemmelsen, at den skattepligtige for efterfølgende indkomstår kan vælge en anden centralbanks valutakurs. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen herom inden indkomstårets begyndelse.

§ 3 C, stk. 7, 6. og 7. pkt.

§ 31, stk. 3

Det følger af bestemmelsen, at ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den centralbanks valutakurser, der er valgt efter stk. 1, 2. pkt. Offentliggør denne centralbank ikke valutakurser for den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan den skattepligtige anvende en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

§ 3 C, stk. 7, 8. pkt.

§ 31, stk. 4

Det følger af bestemmelsen, at hvis den skattepligtige udarbejder det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31-32 efter stk. 1.

§ 3 C, stk. 8

§ 32, stk. 1 og 2

Det følger af bestemmelsen, at overgår en skattepligtig til at udarbejde et skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta efter § 29, stk. 2, eller § 30, stk. 1, skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger og øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen.

Det følger af bestemmelsen, at opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer m.v. med valutakursen på tidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes.

Det følger af bestemmelsen, at ved omregning anvendes den efter § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 1, valgte centralbanks valutakurser.

Det følger af bestemmelsen, at offentliggør centralbanken ikke valutakurser på den valuta, som transaktionerne er foretaget i, kan den skattepligtige anvende en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

§ 3 C, stk. 9

§ 33, stk. 1 og 2.

Det følger af bestemmelsen, at medfører en skattefri virksomhedsomdannelse, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C eller en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A overgang til en ny valuta, sker omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. § 32, med valutakursen på vedtagelsestidspunktet for omdannelsen m.v., jf. dog stk. 2 om omdannelser m.v. med tilbagevirkende kraft.

Det følger af bestemmelsen, at hvis virksomhedsomdannelsen, ændringen af skattemæssig kvalifikation, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter stk. 1 alene for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter stk. 1 for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen på afståelsestidspunktet.

Ved Lov nr. 1726 af 27. december 2018 om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love er selskabsskattelovens § 2 A ophævet med ikrafttrædelse 1. januar 2019, men dog først med virkning fra 1. januar 2020.

§ 3 C, stk. 10 og § 3 C, stk. 11, 1. pkt.

§ 34, stk. 1-3

Det følger af bestemmelsen, at hvis en skattepligtig som nævnt i § 29, stk. 1, nr. 3, dvs. fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, deltager i en virksomhed, kan den skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 29-33 behandle virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, under visse nærmere betingelser.

Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 10, 1. og 2. pkt., med sproglige ændringer.

Det følger af bestemmelsen, at den skattepligtige for hver enkelt virksomhed alene kan vælge, at omregningen m.v. skal ske fra den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.

Det følger af bestemmelsen, at stk. 1 finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder et skattemæssigt årsregnskab i danske kroner. Bestemmelsen en videreførelse, med den sproglige ændring, at "dansk mønt" er ændret til "danske kroner".

§ 3 C, stk. 11, 2. pkt.

§ 34, stk. 4

Det følger af bestemmelsen, at det er en betingelse for anvendelse af reglen i stk. 1, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket stk. 1 ønskes anvendt, har indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen om, for hvilken af den skattepligtiges virksomheder reglen efter stk. 1 ønskes anvendt.

§ 3 C, stk. 11, 3. og 4. pkt.

§ 34, stk. 5

Det følger af bestemmelsen, at erhverver den skattepligtige andel i en virksomhed omfattet af stk. 1 i løbet af indkomståret, kan stk. 1 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til Skatteforvaltningen om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 1. Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

§ 3 C, stk. 12 og 13

§ 35, stk. 1-3

Det følger af bestemmelsen, at deltager en skattepligtig som nævnt i § 29, stk. 1, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i §§ 29-33, i en virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i §§ 29-33 på denne virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, under visse nærmere betingelser.

Bestemmelsen er en videreførelse af tidligereskattekontrollov § 3 C, stk. 12, med sproglige ændringer. Således henvises der i forslagets nr. 2 til § 37, nr. 1, da den tidligereskattekontrollovens § 3 C, stk. 14, ikke videreføres. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer herved. Endvidere ændres "dansk mønt" til "danske kroner".

Det følger af bestemmelsen, at det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til Skatteforvaltningen efter § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2, ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 1 ønskes anvendt.

Det følger af bestemmelsen, at hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 1 i løbet af indkomståret, kan stk. 1 finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til Skatteforvaltningen om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 1. Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

 

Regnskabsføring i fremmed valuta

Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Se SKL § 28, stk.1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 1, med den indholdsmæssige ændring, at ”opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag” er udgået, da arbejdsmarkedsbidraget i dag er at betragte som en indkomstskat.

At skattemæssige opgørelser kan foretages på grundlag af regnskabsføring i fremmed valuta efter reglerne i bogførings og årsregnskabsloven indebærer en accept af, at den anvendelse af standardkurser, der tillades efter bogførings og årsregnskabsloven, med deraf følgende unøjagtigheder i registreringerne, vil kunne lægges til grund for skattemæssige opgørelser. Denne regnskabsføring vil således kunne ske i danske kroner, euro eller i en relevant fremmed valuta.

Afgivelse af pligtmæssige oplysninger i danske kroner

SKL § 28, stk. 2, indebærer, at pligtmæssige oplysninger til Skatteforvaltningen skal foretages i danske kroner.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 2, 1. pkt., med den sproglige ændring, at ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

De pligtmæssige oplysninger efter stk. 2, der vil skulle gives til Skatteforvaltningen, vil således skulle gives i danske kroner og kan eksempelvis være afgivelse af kontroloplysninger efter anmodning om regnskabsmæssige forhold. Afgives de pligtmæssige oplysninger i anden valuta end danske kroner, vil oplysningerne derimod ikke kunne anses for at være afgivet.

De pligtmæssige oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager om en skattepligtig, vil typisk hidrøre fra mange forskellige kilder. Endvidere bruges pligtmæssige oplysninger ofte til en skattemæssig fastlæggelse af mellemværender mellem forskellige skattepligtige. Sådanne krav til umiddelbar sammenlignelighed gør, at omregningen i en række tilfælde vil skulle ske efter mere nuancerede regler end anvisningerne i bogførings og årsregnskabsloven.

Udarbejdelse af det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta

Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b, juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, har alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, adgang til omregning af resultatet af det skattemæssige årsregnskab fra én fremmed valuta til danske kroner.

Se SKL § 29, stk. 1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 6. Efter SKL § 29, stk.1, nr. 1-3 vil følgende være omfattet af muligheden for at foretage omregning efter stk. 2:

  • Efter nr. 1 vil muligheden for omregning for juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b, som nævnt i stk. 2 kun kunne anvendes af fuldt skattepligtige her til landet og af begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom.

Bestemmelsen kan således anvendes af juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 (f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser m.v.). Selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med fast driftssted i Danmark, samt selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Udenlandske selskaber inddraget under dansk sambeskatning kan anvende reglerne om omregning på lige fod med danske selskaber, hvilket vil indebære, at samtlige bestemmelser i SKL §§ 29-35 finder anvendelse, herunder eksempelvis også bestemmelsen i SKL § 29, stk. 6, hvorefter den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid vil kunne gøre det muligt at omregne til den pågældende valuta.

  • Efter nr. 2 er juridiske personer som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1 (f.eks. fonde, foreninger, faglige sammenslutninger m.v.) også omfattet af muligheden for at foretage omregning efter stk. 2.

  • Efter nr. 3 gælder, at fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1, alene vil være omfattet, hvis personen driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium gælder for dødsboer omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige personer m.v. omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Det vil således alene være for indkomst hidrørende fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, at det skattemæssige årsregnskab vil kunne udarbejdes i fremmed valuta. Hvis en i udlandet hjemmehørende fysisk person således er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, eksempelvis fordi personen oppebærer en lønindkomst i Danmark, og samme fysiske person driver erhverv med fast driftssted i Danmark og dermed også er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, vil det alene være indkomsten hidrørende fra det faste driftssted, dvs. den selvstændige erhvervsmæssige virksomhed, der vil kunne opgøres efter bestemmelserne om regnskabsføring i fremmed valuta. Begrebet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige principper for fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej, jf. bl.a. cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, som ændret senest ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.

Reglens indhold

Skattepligtige som nævnt i stk. 1, kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner, jf. SKL § 31 om adgang til omregning i fremmed valuta.

Se SKL § 29, stk. 2, 1.pkt.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 3, 1. pkt., med den sproglige ændring, at udtrykket ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

Bestemmelsen angår det skattemæssige årsregnskab, som skal indgives til Skatteforvaltningen enten efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. mindstekravsbekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 for mindre virksomheder, eller ifølge reglerne i mindstekravsbekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 for større virksomheder. En virksomhed, som skal indgive et skattemæssigt årsregnskab, vil således have mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta (skatteregnskabsvalutaen) og efterfølgende omregne resultatet til danske kroner.

Begrebet ”det skattemæssige årsregnskab” skal forstås som det regnskab, der viser den skattepligtiges skattemæssige resultat med tilhørende specifikationer og opgørelser. Dette kunne for selskabers vedkommende være årsrapporten med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af § 3 i mindstekravsbekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 for større virksomheder og af § 7 i mindstekravsbekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 for mindre virksomheder fremgår det, at det skattemæssige årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet.

Det skattemæssige årsregnskab vil sædvanligvis skulle udarbejdes med udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af, at de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen af indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen vil bestå af indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der samlet udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante skattesubjekt gældende skatter.

I modsætning til begrebet ”det skattemæssige årsregnskab” er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som vil skulle udarbejdes efter årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse bemærkninger samlet betegnet med udtrykket ”regnskab”.

Opgørelser af betydning for skatteansættelsen

Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til danske kroner.

Se SKL § 29, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 3, 2. pkt., med den sproglige ændring, at begrebet ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

Udgangspunktet er, at hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige korrektioner), der vil skulle omregnes til danske kroner. Der vil derimod skulle ske omregning af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen vil skulle ske til valutakursen på det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er erhvervet, og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab vil selve gevinsten eller tabet skulle opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses- og afståelsessummer til valutakursen på anskaffelses- henholdsvis afståelsestidspunktet.

Efter § 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit vælges mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en anden fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at bogføre i den pågældende valuta.

Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et regnskabsårs begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for virksomheden inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Virksomheden har således mulighed for at skifte bogføringsvaluta inden et nyt regnskabsårs begyndelse, dvs. midt i et regnskabsår.

Bogføres der i fremmed valuta, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger om, transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun afviger ubetydeligt fra transaktionsdagens kurs.

Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta, der bogføres i.

Samme valutakurs for transaktioner ved engangsomregning af årsregnskabet

Det fremgår af forarbejderne, at selskaber, der bogfører i en fremmed valuta, og som vælger at omregne resultatet af det skattemæssige årsregnskab til danske kroner ved ”engangsomregning”, som hovedregel ikke vil skulle registrere kursen på tidspunktet for hver enkelt transaktion, for så vidt angår den valgte valuta. Dermed vil den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en ”engangsomregning” for så vidt angår transaktioner mv. i den valgte fremmede valuta. Således fraviges hovedprincippet i SKL § 28, stk. 1, og dermed udgangspunktet, der henviser til reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed valuta vil skulle tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne omregnes til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet.

Hvis der aflægges regnskab i forskellige fremmede valutaer

Den skattepligtige vil imidlertid alene kunne vælge, at det skattemæssige årsregnskab udarbejdes i én fremmed valuta, jf. SKL § 29 stk. 2, 1. pkt. Hvis den skattepligtige har indtægter hidrørende fra flere virksomheder, der aflægger regnskab i forskellige fremmede valutaer, må den skattepligtige vælge én af disse valutaer som skatteregnskabsvaluta. For personligt erhvervsdrivende mv. gælder dog særlige regler, jf. SKL §§ 34-35.

Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen vil skulle foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til danske kroner, jf. SKL § 29, stk. 2, 2. pkt. Dette medfører, at den af virksomheden valgte skatteregnskabsvaluta skattemæssigt vil blive betragtet som virksomhedens ”nationale” valuta, idet der ikke indgår valutakursændringer på den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige resultat. Dette får betydning bl.a. i relation til kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Efter de nævnte love påvirkes gevinsten, fortjenesten, tabet m.v. i avanceopgørelserne samt i øvrige avanceopgørelser, hvori der indgår en omregning af en fremmed valuta til danske kroner, af valutakursændringer fra anskaffelsestidspunktet til afståelsestidspunktet.

Udgangspunktet efter bestemmelsen er derimod, at valutakursændringer i skatteregnskabsvalutaen ikke vil påvirke opgørelsen af fortjeneste, gevinst, tab m.v., idet opgørelsen vil skulle foretages i den valgte fremmede valuta, inden resultatet omregnes til danske kroner.

Denne ændring af opgørelsen vil medføre, at en virksomheds valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab vil have stor betydning for det skattemæssige resultat, bl.a. fordi de foreslåede bestemmelser indebærer, at virksomheden ikke vil skulle medregne valutakurstab og -gevinst på transaktioner i den valgte skatteregnskabsvaluta.

Det er følgelig nødvendigt at sikre, at der ikke skabes mulighed for at spekulere i valget af valuta. Det er vurderingen, at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn, hvilket kunne være særdeles provenubelastende for staten.

Hvis den skattepligtige aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS)

En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske kroner.

Se SKL § 29, stk. 3

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 4, 2. pkt., med den sproglige ændring, at ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

Bestemmelsen indebærer, at en skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), ikke kan vælge andre valutaer end enten danske kroner eller sin funktionelle valuta til udarbejdelse af sit skattemæssige årsregnskab. Det forhold, at den skattepligtige har en anden valuta end danske kroner som sin funktionelle valuta, afskærer ikke den skattepligtige fra at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab.

Efter artikel 4 i IAS-forordningen skal alle virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele eller gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU- eller EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar 2005 anvende de internationale regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS), som er godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt opgøre sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta (”valutaen i det primære økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer”), hvilket for flere danske virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro.

Pligt til at meddele Skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet

Det er en betingelse for at kunne udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og efterfølgende omregne resultatet til danske kroner, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end danske kroner, har indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Se SKL § 29, stk. 4

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 3, 3. pkt., med den sproglige ændring, at udtrykket ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

Også nystiftede selskaber vil kunne give Skatteforvaltningen meddelelse om, hvilken valuta m.v. som ønskes anvendt. Dermed vil nystiftede selskaber for første indkomstår kunne anvende en anden valuta end danske kroner. Det vil navnlig have betydning for nystiftede datterselskaber af udenlandske koncerner. Meddelelsen kan gives af stifteren i forbindelse med stiftelsen. Sker der ikke meddelelse til Skatteforvaltningen, skal det skattemæssige årsregnskab udarbejdes i danske kroner. Det samme er gældende for alle andre selskaber, der ikke anmelder forud for indkomståret.

Dispensation fra fristen om, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår skal indgive meddelelse til Skatteforvaltningen, om hvilken valuta der ønskes anvendt

Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen om, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår skal indgive meddelelse til Skatteforvaltningen, om hvilken valuta der ønskes anvendt.

Se SKL § 29, stk. 5

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af SKL § 3 C, stk. 3, 4. pkt. Dispensationen er primært tænkt anvendt i tilfælde, hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver nødvendigt for en virksomhed at overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis virksomheden i henhold til de af EU-Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), har eller får pligt til at overgå til en anden funktionel valuta, i hvilket tilfælde bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis kan anvendes til at ændre et anmeldt valg af skatteregnskabsvaluta efter indkomstårets begyndelse.

Adgangen til dispensation er ligeledes tænkt anvendt i tilfælde, hvor et som udgangspunkt udenlandsk selskab eksempelvis i forbindelse med kontrol bliver anset for et selskab hjemmehørende i Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der findes dog ikke at være grundlag for dispensation fra fristen, hvis anmeldelsen af skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor valutaskiftet vil indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet, medmindre der er tale om én af ovennævnte to situationer, hvor de faktiske forhold synes mere afgørende for valutaskiftet end en eventuel skattefordel.

Bogføringsvaluta og omregning fra det skattemæssige årsregnskab

En skattepligtig skal bogføre i den valuta, som er valgt anvendt i det skattemæssige årsregnskab, eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

Se SKL § 29, stk. 6

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af SKL § 3 C, stk. 4, 1. pkt.

Den skattepligtige, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), vil alene kunne vælge at udarbejde et skattemæssigt årsregnskab, som skal indgives til Skatteforvaltningen, i sin funktionelle valuta eller danske kroner, jf. stk. 3.

Virksomheden vil skulle anvende samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

Virksomheden forudsættes at ville bogføre i en valuta, som er relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab forudsættes udarbejdet i den for selskabet relevante valuta. Efter bogføringsloven kan virksomheden således kun skifte til bogføring i anden valuta i et igangværende regnskabsår, hvis denne anden valuta er blevet relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring tilbage til danske kroner.

Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til at anvende en bestemt valuta, forudsættes det, at denne valuta anvendes i virksomhedens bogføring i hele indkomståret. Hovedreglen er, at virksomheder ligeledes bogfører i den valuta, som er valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor det eventuelt vil blive nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, vil den skattepligtige skulle sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. 

Udarbejdelse af årsregnskab i en anden valuta end den, der tidligere er valgt

Skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at det skattemæssige årsregnskab for efterfølgende indkomstår udarbejdes i en anden valuta end den, der tidligere er valgt efter § 29, stk. 2, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold.

Se SKL § 30, stk. 1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen med enkelte sproglige ændringer er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 5, 1. pkt.

Bestemmelsen angår det skattemæssige årsregnskab, som vil skulle indgives til Skatteforvaltningen enten efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. mindstekravsbekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 for mindre virksomheder, eller efter reglerne i mindstekravsbekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 for større virksomheder.

Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen efter ansøgning vil kunne tillade, at den skattepligtige for et efterfølgende indkomstår, udarbejder et skattemæssigt årsregnskab i en anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere indkomstår har anvendt reglerne i §§ 29-35, men for fremtidige indkomstår ønsker at skifte valuta igen. I dette tilfælde vil der efter ansøgning kunne gives tilladelse af Skatteforvaltningen. Tilladelse vil kunne gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ifølge International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS) har fået en ny funktionel valuta. Medmindre virksomheden ifølge de internationale regnskabsstandarder har fået en ny funktionel valuta, vil der næppe være tale om, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold, hvis anmodningen om skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet. Tilladelse bør kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt.

Betingelse for anvendelse af en anden valuta end den tidligere valgte

Efter SKL § 30, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilke der ønskes en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere§ 3 C, stk. 5, 2. pkt.

Den skattepligtige vil skulle anmode om tilladelse til at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta, uanset at den skattepligtige eventuelt har fået tilladelse til at bogføre i en anden valuta. Dette skyldes, at regnskabsreglerne og skattereglerne varetager forskellige hensyn. På samme vis skal eksempelvis et selskab i visse tilfælde anmelde omlægning af indkomståret særskilt til Skatteforvaltningen, jf. selskabsskattelovens § 10, uanset at selskabet eventuelt har fået omlagt regnskabsåret. Dette betyder, at et selskab vil kunne omlægge sit regnskabsår uden at omlægge sit indkomstår.

Som nævnt kan tilladelse til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en anden valuta end den valuta, der hidtil har været lagt til grund, kun gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold, og tilladelse bør kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt.

Bestemmelsens tilladelsesordning er at sikre, at virksomhederne ikke skifter valuta fra år til år, idet sådanne skift blandt andet komplicerer avanceopgørelserne. Tilladelsesordningen er imidlertid ikke i vejen for, at valutaskift kan foretages. Et skift vil skulle være begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold.

Dispensation fra fristen

Efter SKL § 30, stk. 2, 2. pkt., kan Skatteforvaltningen i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 5, 4. pkt.

Den svarer til bestemmelsen i SKL § 29, stk. 5, og baggrunden herfor er den samme, ligesom der bør meddeles dispensation under samme forudsætninger.

Skatteforvaltningen vil i særlige tilfælde kunne dispensere fra fristen for ansøgning, så ændring af den tidligere valgte valuta for det skattemæssige årsregnskab vil kunne ske, selv om valget af, hvilken valuta og hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt, først indgives efter indkomstårets begyndelse.

Dispensationen er primært tænkt anvendt i tilfælde, hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver nødvendigt for en virksomhed at overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis virksomheden i henhold til de af Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, har eller får pligt til at overgå til en anden funktionel valuta.

Omregning til en gennemsnitskurs for indkomståret

Omregningen af resultatet til danske kroner, jf. SKL § 29, stk. 2, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret, og ved omregning af resultatet skal der anvendes en valutakurs fastsat af en centralbank.

Se SKL § 31, stk. 1

Det fremgår af forarbejderne at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 7, 1. og 2. pkt., med enkelte sproglige ændringer, såsom at ”dansk mønt” ændres til ”danske kroner”.

Ved brug af en gennemsnitskurs vil det kunne forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår.

Den kurs, der vil skulle anvendes ved ”engangsomregningen”, skal være en officiel valutakurs, dvs. en valutakurs fastsat af en centralbank. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til Skatteforvaltningen, jf. SKL § 29, stk. 4. Da valget af centralbankkurs vil kunne have stor betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at fastsætte en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige vil skulle træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med valget af udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således at Skatteforvaltningen modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at anvende, som hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, inden indkomstårets begyndelse, jf. SKL § 29, stk. 4.

Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs

Efter SKL § 31, stk. 2, kan den skattepligtige for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen herom inden indkomstårets begyndelse.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af SKL § 3 C, stk. 7, 4. og 5. pkt., med sproglige ændringer.

Det afgørende er, at valget af centralbankkurs foretages inden indkomstårets begyndelse. Imidlertid vil den skattepligtige, for efterfølgende indkomstår, kunne vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt. Det er dog en betingelse herfor, at der er foretaget anmeldelse heraf til Skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse.

Hvilken centralbanks valutakurser skal anvendes på de enkelte transaktioner

Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den centralbanks valutakurser, der er valgt efter stk. 1, 2. pkt. Offentliggør denne centralbank ikke valutakurser for den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan den skattepligtige anvende en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

Se SKL § 31, stk. 3

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 7, 6. og 7. pkt.

Bestemmelsen betyder, at ved omregning af indkomstårets transaktioner, vil der skulle anvendes den efter SKL § 31, stk. 1, 2. pkt., valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, vil der kunne anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Hovedreglen er således, at indkomstårets transaktioner vil skulle omregnes til valutakurser, der er fastsat af den samme centralbank, som fastsætter valutakursen for omregningen af resultatet. Men det kan i visse situationer være nødvendigt at anvende en anden centralbanks valutakurs.

Eksempelvis vil en dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske dollars og udarbejder det skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, som i årets løb har haft transaktioner i japanske yen, og som har valgt Danmarks Nationalbank som centralbank. Transaktionerne i japanske yen vil derfor skulle omregnes til amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da Danmarks Nationalbank imidlertid ikke fastsætter krydskurser mellem udenlandske valutaer, må virksomheden vælge en anden centralbank, der fastsætter den relevante krydskurs. Det er kursen på transaktionstidspunktet, der vil skulle anvendes.

Omregning af uudnyttede tab

Hvis den skattepligtige udarbejder det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31-32 efter stk. 1.

Se SKL § 31, stk. 4

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelse er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 7, 8. pkt.

For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i fremmed valuta således til danske kroner til en gennemsnitskurs for indkomståret. Udviser den skattepligtige indkomst underskud, fremføres underskuddet i danske kroner. Uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31-32, dvs. kildeartsbegrænsede tab, vil ligeledes skulle omregnes til danske kroner og vil skulle fremføres i danske kroner til anvendelse i efterfølgende indkomstår.

For fysiske personer m.v. omregnes indkomsten ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed ligeledes til en gennemsnitskurs for indkomståret. Også for fysiske personer m.v. vil eventuelle underskud og kildeartsbegrænsede tab skulle fremføres i danske kroner.

Pligt til at foretage en opgørelse, hvis en skattepligtig overgår til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta

Overgår en skattepligtig til at udarbejde et skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta efter SKL § 29, stk. 2, eller SKL § 30, stk. 1, skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger og øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen.

Se SKL § 32, stk. 1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 8, 1. pkt.

Efter bestemmelsen vil der ved overgang til udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta skulle foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger m.v., som indgår i indkomstopgørelsen. Det skyldes, at valutaomlægningen bl.a. vil kunne påvirke kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som eksempelvis fast ejendom, driftsmidler, aktier og obligationer, idet valutakursændringer indgår i opgørelsen af gevinst og tab.

Valutakurs ved omregningen

Efter SKL § 32, stk. 2, 1. pkt., skal opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer mv. med valutakursen på tidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 8, 2. pkt.

Efter bestemmelsen vil opgørelsen skulle foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer mv. til valutakursen på tidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Det er herved forudsat, at anskaffelsessummer mv. hidtil er registreret i virksomhedens skattemæssige regnskabsvaluta, og at anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver i andre valutaer således er omregnet til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet. Hvis virksomheden hidtil har udarbejdet sit skattemæssige årsregnskab i danske kroner og overgår til en anden valuta, vil den omregning af anskaffelsessummer m.v., der vil skulle foretages, derfor være fra den i danske kroner registrerede anskaffelsessum m.v., uanset at aktivet oprindeligt er erhvervet i fremmed valuta.

Herudover skal også øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, opgøres på ovennævnte måde, herunder eksempelvis indgangsværdier ved indtræden af skattepligt efter selskabsskattelovens § 4 A.

Det vil skulle sikres, at eventuelle urealiserede avancer eller urealiserede tab fra før, virksomheden førte regnskab i fremmed valuta, fortsat vil kunne henholdsvis beskattes eller fradrages/modregnes. Valutaændringer fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes, vil derfor skulle indgå i omregningen på skæringstidspunktet. Nedenstående eksempler illustrerer dette.

Der er ét eksempel med aktier i fremmed valuta og ét med gæld i danske kroner, men samme principper gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der vil skulle opgøres kapitalgevinster og tab, eksempelvis fordringer og ejendomme.

Eksempel 1 – aktier i fremmed valuta – lagerprincippet

Et selskab bogfører og udarbejder regnskab og skattemæssigt årsregnskab i danske kroner.

År 1: Selskabet anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et amerikansk selskab. Aktien koster 100 USD, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD. Det vil sige, at anskaffelsessummen er 650 DKK. Værdien på aktien ultimo år 1 er uændret 100 USD, og kursen er 7,00 DKK/USD.

År 2: Selskabet beslutter at overgå til udarbejdelse af det skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars pr. 1. januar år 2. Samtidig ændres regnskabsvalutaen til amerikanske dollar.

Aktiens værdi er på skæringstidspunktet den 1. januar år 2 uændret 100 USD. Dollarkursen pr. skæringstidspunktet er 7,00 DKK/USD.

Selskabet afstår aktien til 200 USD den 30. oktober år 2.

Avanceopgørelsen:

Brug af lagerprincippet vil bevirke, at valutakurssvingningerne påvirker opgørelsen af gevinst eller tab.

I anskaffelsessåret vil selskabet blive skattepligtig af valutakursændringerne i amerikanske dollars pga. lagerprincippet. Det er ikke tilfældet i afståelsesåret, da der er sket omlægning af skatteregnskabsvalutaen. Ved avanceopgørelsen tages der højde for dette på følgende måde:

Beskatning i år 1 (Skattemæssigt årsregnskab i DKK):

Anskaffelsessum

100 USD til kurs 650

650 DKK

Ultimoværdi

100 USD til kurs 700

700 DKK

Skattepligtig avance

50 DKK

Beskatning i år 2 (Skattemæssigt årsregnskab i USD):

Primoværdi

100 USD

Afståelsessum

200 USD

Skattepligtig avance

100 USD

Den samlede skattepligtige avancer vil således udgøre 50 DKK i år 1 og 100 USD i år 2.

Eksempel 2 - gæld i danske kroner

Ved afdrag på gæld vil der ifølge kursgevinstloven skulle opgøres kursgevinst og -tab i forbindelse med hvert enkelt afdrag, idet afdrag efter loven anses for delindfrielser. Følgende eksempel illustrerer omregningen efter forslaget, for så vidt angår gæld i danske kroner med løbende delindfrielser:

Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i indkomstår 1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med 250.000 DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Der realiseres således et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med indkomstår 3 skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til amerikanske dollars. Kursen pr. skæringstidspunktet er 7 DKK/USD.

I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4:

Indkomstår 1:

((1.000.000 – 900.000) / 1.000.000) x 250.000 = 25.000 DKK

Indkomstår 2:

((1.000.000 – 900.000) / 1.000.000) x 250.000 = 25.000 DKK

Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i USD, og ifølge forslaget vil der derfor skulle ske en omregning.

Anskaffelsessummen er herefter 128.571 USD (900.000 DKK / 7). For at beregne kurstabet skal indfrielsessummen også omregnes. Indfrielsessummen omregnet på skæringsdagen er herefter 142.857 USD (1.000.000 DKK / 7).

Da der allerede er sket to delindfrielser af gælden på hver 250.000 DKK, vil restgælden på skæringstidspunktet udgøre 500.000 DKK. Omregnes restgælden til dollar til kursen på skæringsdagen, svarer dette til (500.000 DKK / 7) 71.429 USD. De sidste to afdrag på gælden omregnet til USD vil således udgøre 71.429 / 2 = 35.714 USD.

I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i USD herefter således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3, sammenholdt med den foreslåede bestemmelse i SKL § 29, stk. 2:

Indkomstår 3:

((142.857 – 128.571) / 142.857) x 35.714 = 3.571 USD

Indkomstår 4:

((142.857 – 128.571) / 142.857) x 35.714 = 3.571 USD

Denne beregning tager dog ikke højde for, at valutakursen på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3 og 4 vil kunne være steget eller faldet siden skæringsdagen, og der vil derfor skulle opgøres en valutakursgevinst eller -tab ved afdragene, hvor selskabet jo anvender USD som sin ”nationale” valuta og er skattepligtig af valutakursgevinster og -tab på danske kroner.

Er dollaren eksempelvis steget over for danske kroner til 7,5 DKK/USD, vil selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 33.333 USD. Den skattepligtige valutakursgevinst vil herefter udgøre 2.381 USD (35.714-33.333).

Det fradragsberettigede nettotab er herefter 3.571 - 2.381 = 1.190 USD.

Omregningen på skæringsdatoen vil skulle foretages af virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af oplysningsskemaet for det indkomstår, hvori virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en anden valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer m.v. vil dermed opgøres (og kontrolleres af Skatteforvaltningen) ved udarbejdelsen af første efterfølgende oplysningsskema.

Det er de værdiansættelsesprincipper m.v., der følger af de øvrige regler i skattelovgivningen, som vil skulle anvendes både før og efter omregningen. Bestemmelserne om fremmed valuta ændrer heller ikke på anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer for aktiver og passiver, og det vil således være de anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer, der følger af de øvrige regler i skattelovgivningen, der vil skulle lægges til grund ved omregningen.

Dette medfører eksempelvis, at hvis aktiverne m.v. skattemæssigt afskrives efter en saldometode, således at anskaffelsessummer m.v. på de underliggende aktiver indgår i en saldoopgørelse, som det eksempelvis er tilfældet med udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler efter afskrivningslovens § 5, vil det alene være den afskrivningsberettigede saldo, der vil skulle omregnes til kursen på skæringstidspunktet. For aktiver og passiver, hvor gevinst og tab eksempelvis opgøres efter lagerprincippet, vil det ligeledes være ultimoværdien, der skal omregnes til kursen pr. skæringstidspunktet.

Eksempel - omregning af driftsmiddelsaldoen pr. skæringstidspunktet

Eksemplet nedenfor illustrerer, hvorledes der ved omregning af driftsmiddelsaldoen pr. skæringstidspunktet vil indgå ændringer i valutakurserne fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet:

År 1

Selskabet erhverver sig sine første driftsmidler. På erhvervelsestidspunktet er kursen 7,5/EUR.

Driftsmiddel 1 (D1): 900.000 DKK

Driftsmiddel 2 (D2): 40.000 EUR

Hvis man omregner D2s anskaffelsessum til danske kroner, er det 300.000 DKK (40.000 EUR x 7,5)

Saldoværdi primo: 0 DKK

Saldoværdi efter anskaffelser i år 1: 900.000 DKK + 300.000 DKK (D1 + D2) = 1.200.000 DKK

Afskrivninger: 300.000 DDK

Saldoværdi ultimo: (1.200.000 DKK – 300.000 DKK) 900.000 DKK

År 2

Selskabet beslutter at overgå til at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro. På skæringstidspunkter er kursen 7,45 DKK/EUR. Saldoværdien ultimo år 1 skal omregnes til euro:

Saldoværdi ultimo år 1: 900.000 DKK / 7,45 = 120.805 EUR

Saldoen primo år 2 er således 120.805 EUR

Saldoværdien primo år 2 består af D1 og D2. D1 udgør ¾ af saldoværdien og D2 udgør ¼ af saldoværdien (forholdet mellem de oprindelige anskaffelsessummer på henholdsvis D1 og D2):

D1 (120.805 - ¾) = 90.604 EUR

D2 (120.805 - ¼) = 30.201 EUR

Som det fremgår af ovenstående eksempel, medfører en omregning af anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet til DKK, at ændringer i valutakursen fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet indgår i opgørelsen af anskaffelsessummer m.v., selv om omregningen alene foretages i forhold til kursen på skæringstidspunktet. Det vil derfor være tilstrækkeligt at gennemføre en omregning på skæringstidspunktet, når anskaffelsessummen allerede er omregnet til DKK på erhvervelsestidspunktet, hvilket eksempelvis vil være tilfældet for aktiver m.v., der indgår på driftsmiddelsaldoen.

For aktiver og passiver, for hvilke realisationsprincippet anvendes, og som ikke indgår i en saldoopgørelse, er det som udgangspunkt de oprindelige anskaffelsessummer, som omregnes til kursen på skæringstidspunktet. Som nævnt forudsættes de oprindelige anskaffelsessummer m.v. at være registreret i virksomhedens skattemæssige regnskabsvaluta, hvorfor anskaffelsessummer m.v. for aktiver og passiver i andre valutaer således vil være omregnet til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.

Der kan efter øvrige regler i skattelovgivningen være mulighed for ved opgørelse af fortjeneste, gevinst, tab m.v. at vælge mellem forskellige anskaffelsessummer for et eller flere aktiver, og det er ikke givet, at den skattepligtige allerede ved overgangen til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta har haft pligt til at foretage dette valg.

Eksempelvis kan en skattepligtig, der ejer aktier, vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier, men aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 er muligvis ikke beregnet endnu, da valget først vil skulle træffes ved afståelsen. Den anskaffelsessum, der kan omregnes efter bestemmelsen i § 32, er derfor alene den oprindelige anskaffelsessum. På det senere afståelsestidspunkt, hvor det afklares, hvilken anskaffelsessum der vil skulle lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste, gevinst, tab m.v., kan det dog blive relevant at omregne den valgte anskaffelsessum. Med andre ord vil der skulle foretages omregning på skæringstidspunktet af den relevante anskaffelsessum m.v., men kendes denne ikke på omregningstidspunktet, vil der på dette tidspunkt skulle foretages omregning af den oprindelige anskaffelsessum m.v. Viser det sig ved afståelsen, at en anden anskaffelsessum m.v. var relevant, omregnes den relevante anskaffelsessum på afståelsestidspunktet.

Hvilken centralbanks valutakurs skal anvendes ved omregningen

Ved omregning anvendes den efter SKL § 29, stk. 4, eller SKL § 30, stk. 1, valgte centralbanks valutakurser.

Se SKL § 32, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 8, 3. pkt., med enkelte sproglige ændringer.

Bestemmelsen tilsigter at være så enkelt og praktisk anvendeligt som muligt. Det betyder at omregningskurserne vil skulle baseres på centralbankers valutakurser frem for private virksomheders m.v. valutakurser, da centralbankers valutakurser vil kunne efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes. Det foreslås derfor, at den skattepligtige selv vil skulle vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, så længe der er tale om en officiel centralbanks valutakurs.

Efter SKL § 32, stk. 2, 3. pkt., kan den skattepligtige anvende en valutakurs fastsat af en anden centralbank, hvis centralbanken ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionerne er foretaget i.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 8, 4. pkt.

Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter SKL § 31, stk. 1, valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, vil der kunne anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udgangspunktet er således, at indkomstårets transaktioner vil skulle omregnes til valutakurser, der er fastsat af den samme centralbank, som fastsætter valutakursen for omregningen af resultatet.

 

Omregning af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, i visse nærmere angivne tilfælde

Medfører en skattefri virksomhedsomdannelse, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C eller en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A overgang til en ny valuta, sker omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. SKL § 32, med valutakursen på vedtagelsestidspunktet for omdannelsen m.v., jf. dog stk. 2 om omdannelser m.v. med tilbagevirkende kraft.

Se SKL § 33, stk. 1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen viderefører den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 9, med få sproglige ændringer.

Bestemmelsen betyder, at hvis en virksomhedsomdannelse, der er omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C, en fusion omfattet af fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A, en spaltning eller en tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven, medfører overgang til en ny valuta, skal omregning efter SKL § 32 af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, ske til valutakursen på vedtagelsestidspunktet for omdannelsen m.v.

Hvis virksomhedsomdannelsen, ændringen af skattemæssig kvalifikation, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft

Hvis virksomhedsomdannelsen, ændringen af skattemæssig kvalifikation, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter stk. 1 alene for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter SKL § 33, stk. 1 for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen på afståelsestidspunktet.

Se SKL § 33, stk. 2

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 9, 2. pkt., med enkelte sproglige ændringer.

En skattepligtig fusion, jf. selskabsskattelovens § 8 A, en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C samt de skattefri omstruktureringer i fusionsskatteloven (fusion, spaltning og tilførsel af aktiver) kan vedtages med tilbagevirkende kraft, således at virkningstidspunktet indtræder på et tidligere tidspunkt end vedtagelsen. I sådanne tilfælde vil der i den mellemliggende periode kunne være realiseret kursgevinster og -tab, ligesom at afståelsen vil kunne være sket til en lavere eller højere kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne problemstilling vil der alene kunne ske omregning efter SKL § 32, 1. pkt., for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, vil skulle ske til valutakursen på afståelsestidspunktet.

Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta vil kunne illustreres med følgende eksempel:

Eksempel - fusion

Selskab A:

Selskabet udarbejder skattemæssigt årsregnskab i danske kroner.

31. december 2018

Selskabet erhverver nominelt 100.000 USD aktier i et børsnoteret amerikansk selskab (skattepligtige porteføljeaktier). Kursen på USD er 6,00 DKK/USD.

Anskaffelsessummen er således (100.000 x 6) = 600.000 DKK.

1. august 2019

Selskabet afstår halvdelen af porteføljeaktierne for 50.000 USD.

Kursen på USD er 6,30 DKK/USD.

Afståelsessummen er således (50.000 x 6,30) = 315.000 DDK

Selskab B:

Selskabet udarbejder skattemæssigt årsregnskab i USD.

Fusion mellem selskab A og selskab B

30. august 2019

Der vedtages en fusion mellem selskab A og selskab B med tilbagevirkende kraft til den 1. juni 2019. Selskab B er det modtagende selskab.

Kursen på fusionens vedtagelsestidspunkt den 30. august 2019 er 6,40 DKK/USD.

Anskaffelsessummen for selskab A’s erhvervelse af porteføljeaktier i DKK omregnes til USD til dollarkursen på afståelsestidspunktet (tidspunktet, hvor halvdelen af aktierne blev afstået):

600.000 DKK/6,30 DKK/USD = 95.238 USD

Selskab A afstod kun halvdelen af aktierne, hvorfor anskaffelsessummen for halvdelen af aktierne er 47.619 USD (95.238×0,5).

Afståelsessummen for halvdelen af aktierne var 50.000 USD.

Den skattepligtige aktieavance er herefter: 50.000 USD - 47.619 USD = 2.381 USD.

Aktier i behold på vedtagelsesdatoen den 30. august 2019 omregnes til USD. Kursen er 6,40 DKK/USD (halvdelen af aktierne):

600.000 DKK/6,40 = 93.750 USD x 0,5 = 46.875 USD

Det fortsættende selskabs er selskab B. Selskab B's anskaffelsessum på de aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt, er således 46.875 USD.

Selskab B har samtidig realiseret en gevinst på de aktier, der er afstået mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på 2.381 USD.

 

Den skattepligtiges mulighed for at behandle virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed

Hvis en skattepligtig som nævnt i SKL § 29, stk. 1, nr. 3, dvs. fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, alle alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, deltager i en virksomhed, kan den skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 29-33 behandle virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. § 37, nr. 1, eller på anden vis på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har kontrol med virksomheden, og

3) virksomheden aflægger regnskab i en fremmed valuta.

Se SKL § 34, stk.1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 10, 1. pkt., med sproglige ændringer. Således henvises der i forslagets nr. 2 til § 39, nr. 1, da den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 14, ikke videreføres. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer herved.

Bestemmelsen kan anvendes i den situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i danske kroner, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i en fremmed valuta, kan den erhvervsdrivende være interesseret i at kunne anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 på interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker ikke at udarbejde hele sit skattemæssige årsregnskab i den pågældende valuta, da hovedindtægterne er i danske kroner. På samme vis vil en personligt erhvervsdrivende kunne tænkes at ville anvende bestemmelsen i en situation, hvor hovedindtægterne er i euro, hvorfor den erhvervsdrivende har valgt at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes måtte have en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i eksempelvis svenske kroner, vil den erhvervsdrivende kunne være interesseret i at anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 på interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker fortsat at udarbejde sit skattemæssige årsregnskab i euro, da hovedindtægterne er i euro.

Det er alene for virksomheder, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab i en fremmed valuta, at bestemmelserne i SKL §§ 29-33 vil kunne anvendes.

Det følger af SKL § 34, stk. 1 nr. 1, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på ejerandele i aktie- og anpartsselskaber samt andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt.

Efter SKL § 34, stk. 1 nr. 2 vil bestemmelsen kun kunne anvendes, hvis den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. § 37, stk. 1. Årsagen til, at bestemmelsen alene kan anvendes på en virksomhed, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, er, at der i tilfælde, hvor den skattepligtige har bestemmende indflydelse på flere virksomheder, vil kunne være tvivl om, til hvilken af disse virksomheder en indtægt eller en udgift vil skulle henføres. Dette vil den skattepligtige kunne udnytte, da beslutningen om, til hvilken af flere virksomheder en indtægt eller udgift vil skulle henføres, først vil kunne træffes efter indkomstårets udløb, dvs. på et tidspunkt, hvor de skattemæssige konsekvenser kendes. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld samt finansielle kontrakter vil det således kunne være fordelagtigt at placere disse i virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af valutakursgevinster. Eksempelvis vil en fysisk person, der driver flere virksomheder, og som realiserer en valutakursgevinst på et lån eksempelvis i amerikanske dollars, kunne have en interesse i at allokere dette lån til den virksomhed, som anvender amerikanske dollars som skatteregnskabsvaluta, idet der efter de foreslåede bestemmelser ikke ville komme en valutakursgevinst til beskatning i dette tilfælde. Der kan derfor ikke generelt åbnes op for, at en skattepligtig kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i mere end én valuta, jf. hertil § 29, stk. 2 og 4. Forslaget imødegår imidlertid en sådan spekulation, idet det ikke vil kunne antages, at den skattepligtige vil kunne allokere lån m.v. til virksomheder, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på.

Den skattepligtige vil for hver enkelt virksomhed alene kunne vælge én fremmed valuta, nemlig den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i. Hvis virksomheden således aflægger regnskab i eksempelvis euro, vil den skattepligtige alene kunne vælge, at omregningen m.v. skal ske fra euro til danske kroner, jf. SKL § 34, stk. 2.

Efter SKL § 34, stk. 1 nr. 3 vil en skattepligtig således kunne vælge at anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 for en virksomhed uafhængigt af sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, hvis virksomheden aflægger regnskab i en fremmed valuta og opfylder alle ovenstående betingelser.

Omregningen skal ske fra den valuta som virksomheden aflægger regnskab i

Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene vælge, at omregningen mv. skal ske fra den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.

Se SKL § 34, stk. 2

Det fremgår af forarbejder, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 10, 2. pkt.

Bestemmelsen betyder, at den skattepligtige for hver enkelt virksomhed alene vil kunne vælge én fremmed valuta, nemlig den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i. Hvis virksomheden således aflægger regnskab i eksempelvis euro, vil den skattepligtige alene kunne vælge at omregningen m.v. skal ske fra euro til danske kroner.

Hvis den skattepligtige ikke udarbejder skattemæssigt årsregnskab i danske kroner

SKL § 34, stk. 1 finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder et skattemæssigt årsregnskab i danske kroner.

Se SKL § 34, stk. 3

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 11, 1. pkt., med den sproglige ændring, at ”dansk mønt” er ændret til ”danske kroner”.

Bestemmelsen fastsætter, at den skattepligtige i dette tilfælde som hovedregel ikke vil være omfattet af bestemmelserne om regnskabsføring i fremmed valuta, jf. SKL §§ 29-33, hvorfor det hermed slås fast, at den skattepligtige ikke desto mindre vil kunne anvende bestemmelserne om skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta på den pågældende virksomhed.

Meddelelsespligt inden begyndelsen af det første indkomstår

Det er en betingelse for anvendelse af reglen i SKL § 34, stk. 1, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket SKL § 34, stk. 1 ønskes anvendt, har indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen om, for hvilken af den skattepligtiges virksomheder reglen efter SKL § 34, stk. 1 ønskes anvendt.

Se SKL § 34, stk.4

Det fremgår af forarbejderne, at baggrunden for bestemmelsen er den samme som baggrunden for anmeldelsesordningen i SKL § 29, stk. 4, nemlig at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn.

Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af SKL § 34, stk. 1

Erhverver den skattepligtige andel i en virksomhed omfattet af SKL § 34, stk. 1 i løbet af indkomståret, kan SKL § 34, stk. 1 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til Skatteforvaltningen om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende SKL § 34, stk. 1. Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Se SKL § 34, stk. 5

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 11, 3. og 4. pkt.

Baggrunden for bestemmelsen er den samme som baggrunden for anmeldelsesordningen i det foreslåede SKL § 34, stk. 4, nemlig at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn. Hvis den skattepligtige i løbet af indkomståret erhverver en ejerandel i en virksomhed omfattet af SKL § 34, stk. 1, som den skattepligtige ikke hidtil har haft andel i, vil SKL § 34, stk. 1 derfor alene kunne finde anvendelse, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til Skatteforvaltningen om, at den skattepligtige ønsker at anvende stk. 1 for den pågældende virksomhed.

Skatteforvaltningens bemyndigelse til at kunne dispensere fra fristen er alene tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, så som den skattepligtiges sygdom eller lignende. Der findes ikke at være grundlag for dispensation, hvis overskridelsen af fristen blot skyldes uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse m.v., eller hvis anmeldelsen indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor ændringen derfor indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet.

Meddelelsen efter SKL § 34, stk. 4 er ikke omfattet af denne dispensationsbestemmelse, jf. bestemmelsens 2. pkt., da meddelelsen vil være omfattet af dispensationsbestemmelsen i SKL § 29, stk. 5, eller SKL § 30, stk. 2, 3. pkt. Dette følger af, at meddelelsen efter SKL § 34, stk. 4, vil skulle foretages i forbindelse med meddelelsen efter SKL § 29, stk. 5, eller SKL § 30, stk. 2., 3. pkt.

Mulighed for at undlade at anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 på en virksomhed, som den skattepligtige deltager i

Deltager en skattepligtig som nævnt i SKL § 29, stk. 1, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i SKL §§ 29-33, i en virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 på denne virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. § 37, nr. 1, eller på anden vis på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har kontrol med virksomheden, og

3) virksomheden aflægger regnskab i danske kroner.

Se SKL § 35, stk. 1

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 12, med sproglige ændringer. Således henvises der i bestemmelsens nr. 2 til § 37, nr. 1, da den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 14, er videreført. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer herved. Endvidere ændres ”dansk mønt” til ”danske kroner”. Bestemmelsen er modstykket til SKL § 34, stk. 1. Der er i hovedsagen tale om de samme betingelser som i SKL § 34, stk. 1.

Efter SKL § 35, stk. 1, nr. 1, kan bestemmelsen alene anvendes på virksomheder, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Baggrunden for betingelsen er den samme som for SKL § 34, stk. 1, nr. 1.

Efter SKL § 35, stk. 1, nr. 2, kan bestemmelsen endvidere kun anvendes, hvis den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. SKL § 37, stk. 1. Baggrunden for betingelsen er den samme som for SKL § 34, stk. 1, nr. 2.

SKL § 35, stk. 1, nr. 3, adskiller sig fra SKL § 34, stk. 1, nr. 3, derved, at det er en betingelse, at virksomheden aflægger regnskab i danske kroner, mens den skattepligtige i øvrigt udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, så at sige den modsatte situation af den, som er beskrevet i SKL § 34, stk. 1, nr. 3. Hvis den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i danske kroner, eller hvis virksomheden ikke aflægger regnskab i danske kroner, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes.

Bestemmelsen kan anvendes i den situation, hvor en selvstændig erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i eksempelvis euro og derfor har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i euro, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i danske kroner, vil den erhvervsdrivende kunne være interesseret i ikke at skulle anvende bestemmelserne i SKL §§ 29-33 på interessentskabsandelen, da indberetninger mv. til Skatteforvaltningen vil skulle foretages i danske kroner. Den skattepligtige vil følgelig ikke omregne det skattemæssige resultat af interessentskabsandelen, der jo er udarbejdet i danske kroner, til euro for herefter endnu en gang at omregne dette til danske kroner. Den skattepligtige vil kunne nøjes med at opgøre det skattemæssige resultat af interessentskabsandelen i danske kroner.

Pligt til at meddele, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder SKL § 35, stk. 1 ønskes anvendt

Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til Skatteforvaltningen efter § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2, ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 1 ønskes anvendt.

Se SKL § 35, stk. 2

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 13, 1. pkt.

I SKL § 35, stk. 2 er der indsat de samme betingelser for anvendelsen af SKL § 35, stk. 1, som der er indsat i SKL § 34, stk. 4. Begrundelsen for betingelserne er de samme som anført vedrørende SKL § 34, stk. 4, hvortil der henvises.

Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af SKL § 35, stk. 1

Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af SKL § 35, stk. 1 i løbet af indkomståret, kan stk. 1 finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til Skatteforvaltningen om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 1. Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Se SKL § 35, stk. 3

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattekontrollovs § 3 C, stk. 13, 2. og 3. pkt. Skatteforvaltningens bemyndigelse til at kunne dispensere fra fristen er alene tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, så som den skattepligtiges sygdom eller lignende. Der findes ikke at være grundlag for dispensation, hvis overskridelsen af fristen blot skyldes uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse m.v., eller hvis anmeldelsen indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor ændringen derfor indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet.