Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der er omfattet af oplysningspligten og hvilke oplysninger, der er omfattet af oplysningspligten.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer
  • Skattepligtige personers oplysningspligt
  • Oplysninger, som er eller burde være indberettet
  • Formue og fast ejendom i udlandet
  • Underskud og tab

Regel

Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog SKL §§ 3 og 4, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. SKL § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. SKL § 15.

Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af SIL §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL §§ 26 eller 27.

Se SKL § 2.

SKL § 2 er delvis ny og delvis en videreførelse af den tidligere SKL. Se nærmere nedenfor.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

 Tidligere SKL Gældende SKL Indholdet af ændringer
§ 1, stk. 1, 1. pkt. § 2, stk. 1, 1. pkt.

Efter bestemmelsen skal enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen viderefører den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt., dog med den ændring, at der i bestemmelsen dels henvises til de undtagelser, som er nævnt i §§ 3 og 4 om fysiske og juridiske personer, som er undtaget fra oplysningspligten, og som derfor ikke skal give oplysninger til Skatteforvaltningen om visse indkomster, og dels bestemmelsens stk. 2, hvorefter den skattepligtige ikke har pligt til at give oplysninger, hvis oplysningerne er indberettet af tredjemand efter skatteindberetningsloven, når visse betingelser er opfyldt. Med afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet er det endvidere fundet nødvendigt at fastslå, at bestemmelsen angår årlige oplysninger til Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen er ny § 2, stk. 1, 2. pkt.

Oplysningspligten efter 1. pkt. gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Bestemmelsen er ny, men indeholder imidlertid alene en tydeliggørelse af gældende ret om, at Skatteforvaltningen har beføjelse til at anmode om oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, som ikke er registreret med adresse her i landet eller har hjemsted her i landet, men, som Skatteforvaltningen formoder, er eller har været skattepligtige til landet.

§ 1A, stk. 2 og 3 § 2, stk. 2

Det følger af bestemmelsen at den skattepligtige ikke skal give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. § 15.

§ 1, stk. 1, 2. pkt. § 2, stk. 3

Efter bestemmelsen skal den skattepligtige ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet. Bestemmelsen svarer til den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 2. pkt., med de ændringer, som overflytningen af indberetningsbestemmelserne til skatteindberetningsloven giver anledning til. Endvidere er der foretaget en ren sproglig ændring af ”formueværdien af fast ejendom” til ”ejendomsværdien af fast ejendom” uden, at der er tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Endelig er det præciseret, at det er værdien af formuen i udlandet, som skal oplyses.

§ 1, stk. 1, 3. og 4. pkt. § 2, stk. 4 Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 3. pkt., med den ændring som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. Der er med omskrivningen ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Hvis den skattepligtige ikke oplyser om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 4. pkt., 1. led, idet undtagelsen til bestemmelsen dog er udskilt til et selvstændigt punktum. Der er med bestemmelsen således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af den gældende bestemmelse.

Retten til at fremføre tabet fortabes dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL §§ 26 eller 27. Der er hermed ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

 

Skattepligtige personers oplysningspligt

Indkomst og ejerbolig

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Dette gælder selvom den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Bestemmelsen foreskriver den almindelige pligt for skattepligtige her til landet til årligt at oplyse Skatteforvaltningen om deres skattepligtige indkomst og visse dele af deres formue.

Se SKL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Bemærk

Der findes dog undtagelser hertil i SKL § 2, stk. 2. Se nedenfor.

Der findes endvidere undtagelser hertil i SKL § 3 og § 4. Se A.C.2.1.2.1.2.

Skattepligtige skal endvidere give Skatteforvaltningen oplysninger om sin ejerbolig.

Se SKL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen viderefører den tidligere SKL § 1, stk. 1, 1. pkt., dog med dels den ændring, at der i bestemmelsen henvises til de undtagelser, som er nævnt i §§ 3 og 4 om fysiske og juridiske personer, som er undtaget fra oplysningspligten, og som derfor ikke skal give oplysninger til Skatteforvaltningen om visse indkomster, og dels bestemmelsens stk. 2, hvorefter den skattepligtige ikke har pligt til at give oplysninger, hvis oplysningerne er indberettet af tredjemand efter skatteindberetningsloven, når visse betingelser er opfyldt.

Med afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet er det endvidere fundet nødvendigt at fastslå, at bestemmelsen angår årlige oplysninger til Skatteforvaltningen.

Oplysningspligten

I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra Skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.

Hvem er omfattet

Oplysningspligten vil omfatte alle fysiske personer, hvad enten de er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet efter KSL afsnit I, eller er grænsegængere omfattet af KSL afsnit I A. Det gælder uanset om, de pågældende skattepligtige modtager en årsopgørelse inden udløbet af oplysningsfristen, jf. SKL § 8, eller modtager et oplysningsskema, jf. SKL § 5. Endvidere vil oplysningspligten omfatte fuldt eller begrænset skattepligtige juridiske personer, dvs. selskaber, foreninger m.v., der er omfattet af SEL §§ 1 og 2, samt fonde og foreninger m.v., der er omfattet af FBL § 1.

Bemærk

Oplysningspligten efter 1. pkt. gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Se SKL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er ny, men at den alene indeholder tydeliggørelse af gældende ret. En sådan tydeliggørelse er medtaget for at undgå tvivl om, at Skatteforvaltningen har beføjelse til at anmode om oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, som ikke er registreret med adresse her i landet eller har hjemsted her i landet, men, som Skatteforvaltningen formoder, er eller har været skattepligtige til landet.

Positiv eller negativ indkomst

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at oplysningspligten som udgangspunkt består, uanset om den skattepligtige har haft indkomst i indkomståret, uanset om indkomsten er skattepligtig, uanset indkomstens betegnelse og uanset om indkomsten er positiv, negativ eller nul.

At indkomsten skal oplyses, hvad enten den er positiv eller negativ betyder endvidere, at det ingen betydning har for oplysningspligten, om resultatet af indkomstopgørelsen vil blive positivt eller negativt. I det omfang en negativ indkomst vil kunne fradrages i positiv indkomst i et senere indkomstår, har det betydning at få fastslået størrelsen af den negative indkomst i det aktuelle indkomstår. Skatteforvaltningen vil således på baggrund af den skattepligtiges oplysninger herom fastsætte en skatteansættelse, uanset om oplysningerne udløser en skattebetaling for den skattepligtige eller ej.

Oplysninger om ejerbolig

Oplysninger om ejerbolig vil normalt fremgå af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, men skal oplyses, hvis det ikke er tilfældet af hensyn til beregningen af ejendomsværdiskatten. Se SKL § 2, 1 og 2.

Oplysninger, som er eller burde være indberettet

Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og

  • oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. SKL § 8, eller
  • låses i oplysningsskemaet, jf. SKL § 15.

Se SKL § 2, stk. 2.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen i stk. 2 indholdsmæssigt svarer til den tidligere SKL § 1 A, stk. 2 og 3.

Uafhængig af den skattepligtige

Det er en forudsætning for ansvarsfritagelsen, at oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige.

Det betyder, at den skattepligtige ikke selv må have haft indflydelse på den konkrete indberetning. Det gælder såvel i forhold til størrelsen af det beløb, som indberettes, som i forhold til, om indberetningen til Skatteforvaltningen i det hele taget gennemføres.

xSkattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse.x

xDen skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse, er ikke ansvarlig for oplysninger, som er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtigex

Når en skattepligtig ikke vil blive draget til ansvar for ikke at rette forkerte oplysninger fra en indberetningspligtig eller dennes manglende oplysninger, skyldes det, at Skatteforvaltningen i sin anvendelse af sådanne oplysninger må bære risikoen for, at oplysningerne er rigtige.

xDet gælder både for oplysninger i låste og i ikke låste felter på årsopgørelsen. Se SKL § 82, stk. 2, jf. § 2, stk. 2. For en nærmere gennemgang, se afsnit A.C.3.2.1.3.2 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82.x

xSe SKM2019.468.LSR, der omhandler spørgsmålet om, hvilken betydning det har for adgangen til genoptagelse, hvis der er indberettet forkerte oplysninger til hhv. feltlåste og ikke-feltlåste felter. Bemærk at afgørelsen er truffet i henhold til den tidl. SKL § 1 A.x

Indberetninger, som ikke anvendes direkte i årsopgørelsen, men som den skattepligtige kan anvende ved opfyldelsen af sin oplysningspligt, fritager modsætningsvist ikke den skattepligtige for ansvar for at korrigere. Oplysninger fra indberetningspligtige vil kunne være af en sådan karakter, at de ikke er egnede til at blive anvendt i årsopgørelsen. xSe nedenfor om skattepligtige, der modtager et oplysningsskema

Eksempel

Eksempelvis bliver renter af lån med flere debitorer ikke indberettet med hæftelsesandel. Skatteforvaltningen fortrykker derfor ikke renter af sådanne lån med flere end to debitorer. Det fremgår af vejledningen til årsopgørelsen/selvangivelsen, at de enkelte låntagere i sådanne låneforhold selv må selvangive renteudgifterne i overensstemmelse med hæftelsen i rubrik 44 (øvrige renteudgifter). Der er etableret et indberetningsmodul i TastSelv, hvor den skattepligtige kan markere, at der er tale om renteudgifter vedr. et lån med flere meddebitorer. Indberetning af renteudgifter fra sådanne lån falder uden for feltlåsningsordningen.

Eksempel 

Den skattepligtige vil også have pligt til efter § 2, stk. 1, at korrigere fejlagtige oplysninger, som den skattepligtige tidligere har givet, men som Skatteforvaltningen anvender i årsopgørelsen.

Det gælder den udvidede årsopgørelsesordning for skattepligtige med mindre virksomhed, hvor Skatteforvaltningen ved dannelsen af årsopgørelsen anvender den skattepligtiges seneste oplysninger om virksomhedsresultat, dvs. oplysninger fra enten forskudsopgørelsen eller fra årsopgørelsen for det seneste indkomstår. Det fremgår klart af vejledningen til den udvidede årsopgørelse, hvor oplysningerne stammer fra, og samtidig understreges vigtigheden af, at den skattepligtige foretager en korrektion, hvis oplysningerne ikke er rigtige. 

Skattepligtige, som modtager et oplysningsskema

For skattepligtige, som modtager et oplysningsskema, vil oplysningspligten og dermed pligten til at korrigere urigtige oplysninger fra tredjemand i oplysningsskemaet gælde på nær de oplysninger, som er låst efter SKL § 15. 

Dette er i overensstemmelse med tidligere gældende ret. Skyldes en forkert, låst oplysning i oplysningsskemaet en indberetning, som hviler på en aftale mellem den indberetningspligtige og den skattepligtige, vil begge efter omstændighederne kunne ifalde straf for skattesvig.

Der er ikke feltlåste oplysninger i det oplysningsskema, som selskaber skal indgive, og selskaber har således stadig den fulde oplysningspligt og ansvaret for, at de afgivne oplysninger er korrekte. 

xSe A.C.3.2.1.3.2 vedr. afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SKL § 82.x

Formue og fast ejendom i udlandet

Den skattepligtige skal – ud over oplysningerne i stk. 1 -  oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af SIL §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet. 

Se SKL § 2, stk. 3.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen svarer til den tidligere SKL § 1, stk. 1, 2. pkt., med de ændringer, som overflytningen af indberetningsbestemmelserne til skatteindberetningsloven giver anledning til. Endvidere er der foretaget en ren sproglig ændring af ”formueværdien af fast ejendom” til ”ejendomsværdien af fast ejendom” uden, at der er tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Endelig er det præciseret, at det er værdien af formuen i udlandet, som skal oplyses. 

De skattepligtige har pligt til at give Skatteforvaltningen de pågældende oplysninger om formue i udlandet.

Det drejer sig om følgende arter af formue efter de enkelte indberetningspligter:

  • Forsikringsordninger, der er omfattet af PBL afsnit I og II mv. (SIL § 9)
  •  Pensionsordninger, som administreres af pensionskasser og pensionsfonde (SIL § 10)
  •  Pensionsordninger omfattet af PBL afsnit I, som administreres af pengeinstitutter (SIL § 11)
  •  Indskud i pengeinstitutter (SIL § 12)
  •  Lån mod forrentning (SIL § 13)
  •  Pantebreve i depot med pant i fast ejendom (SIL § 14)
  •  Beholdninger af aktier i depot og handler med aktier (SIL § 17)
  •  Beholdninger og afkast af obligationer, investeringsbeviser mv. (SIL § 18) og
  •  Handler med obligationer og investeringsbeviser (SIL § 19).

Ejendomsværdi af fast ejendom i udlandet

Med ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet forstås som udgangspunkt handelsværdien eller en offentlig vurdering, der afspejler den aktuelle handelsværdi. Er der tale om en nyanskaffet ejendom, kan anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle forbedringsudgifter anvendes. 

Underskud og tab

Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Se SKL § 2, stk. 4, 1. pkt.

 Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af den tidligere SKL § 1, stk. 1, 3. pkt., med den ændring som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. Der er med omskrivningen ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Bestemmelsen indebærer en pligt til at oplyse et kildeartsbegrænset underskud og tab. Et kildeartsbegrænset underskud eller tab kan alene modregnes i avancer fra tilsvarende aktiver.

Det gælder f.eks. visse former for anpartsvirksomhed, aktier og fast ejendom. Der henvises herved til de specielle regler herom i

 Fortabelse af retten til at fremføre tabet

 Hvis den skattepligtige ikke oplyser om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet.

 Se SKL § 2, stk. 4, 2. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af den tidligere SKL § 1, stk. 1, 4. pkt., 1. led, idet undtagelsen til bestemmelsen dog er udskilt til et selvstændigt punktum, jf. nedenfor. Der er med bestemmelsen således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af den gældende bestemmelse.

Undtagelse

Retten til at fremføre tabet fortabes dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL §§ 26 eller 27

Se SKL § 2, stk. 4, 3. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen i § 2, stk. 4, 3. pkt., er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den tidligere SKL § 1, stk. 1, 4. pkt., 2. led. 

Der er med bestemmelsen således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af den gældende bestemmelse. 

Efter SFL § 26 vil den skattepligtige kunne få ændret sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Genoptages en skatteansættelse på et punkt, som har betydning for størrelsen af en fortjeneste eller et tab på et aktiv, som er omfattet af reglerne om kildeartsbegrænsede tab, vil yderligere tabsfradrag som følge af ansættelsesændringen ikke blive afskåret. Tilsvarende gælder, hvis der efter SFL § 27 ekstraordinært sker genoptagelse af en skatteansættelse, som ligger uden for fristen i SFL § 26.

Se A.A.8.2 vedr. genoptagelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
xSKM2019.468.LSRx

xEt pensionsselskab havde fejlagtigt indberettet fradrag for ratepension i et tilfælde, hvor der var tale om en arbejdsgiverordning. Indberetningen var sket i et felt, der var feltlåst, og som klager således ikke kunne ændre i. Henset til, at der var tale om et låst felt, fandt Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at klager havde udvist grov uagtsomhed. Der kunne derfor ikke ske fristgennembrud jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.x

xTilsvarende fandt Landsskatteretten heller ikke, at der forelå grov uagtsomhed vedrørende et fejlagtigt indberettet bidrag til en livrente, hvor der ikke forelå feltlåsning. Der blev her lagt vægt på, at den forkerte indberetning skyldtes pensionsselskabet, at der var tale om et mindre beløb og på sammenhængen mellem pensionsordningerne. x

xDenne afgørelse blev truffet efter § 1 A i den tidligere SKL.x

x(Der henvises også til den nugældende strafbestemmelse i § 82, stk. 2.)x