Dato for udgivelse
20 Dec 2018 14:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Oct 2018 12:28
SKM-nummer
SKM2018.646.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0728223
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, arbejdsredskab
Resumé

Skatterådet bekræftede, at et ekstra sæt briller med styrke, som piloter ifølge gældende retningslinier var forpligtiget til at medbringe under flyvninger, kunne stilles til rådighed af arbejdsgiver uden skattemæssige følger for piloterne. Dette var under forudsætningen af, at piloterne ikke tager brillerne med hjem, samt at de kun undtagelsesvis må benyttes i de tilfælde, hvor de briller, som piloten normal bruger, går i stykker eller af andre årsager er uanvendelige.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.1.1. Regler for personale goder


Spørgsmål

  1. Er arbejdsgiverens refusion af pilotens udlæg til et ekstra sæt briller med styrke skattefri for piloten?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I overenskomsten mellem arbejdsgiver og piloterne er der følgende bestemmelse om uniformering i:

Piloten er pligtig til at bære uniform i tjenesten efter [arbejdsgivers] til enhver tid gældende uniformsregulativ, og arbejdsgiver leverer uniformsgenstande, herunder kufferter i henhold til aftale herom.

Piloten kompenseres for udlæg til uniformssko (sorte), støvler (sorte), briller og vedligeholdelse og rensning af uniformen med op til 6.500 kr. pr. år. Afregning foretages 2 gange årligt.

Det er oplyst, at piloterne ved deres fratræden er forpligtet til at tilbagelevere, uniform osv., og dette gælder også briller. Arbejdsgiver har således ejendomsretten til disse ting.

Det er vigtigt for såvel arbejdsgiver som piloterne, at der er fuld klarhed over, hvilke personalegoder, der er skattefri som ”uniform”, og hvilke goder, der evt. måtte falde ind under den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.

Årsagen til det fastsatte maksimumbeløb er naturligvis, at arbejdsgiver skal have styr på, at den enkelte pilot ikke blot køber nyt og dyrt.

I nærværende sag ønskes det udelukkende afklaret, om den enkelte pilot skal beskattes, såfremt arbejdsgiver stiller et ekstra sæt briller med styrke til rådighed på arbejdspladsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Indledningsvis skal anføres, at samme spørger tidligere har fået et bindende svar på dette spørgsmål. Svaret er offentliggjort i SKM2017.654.SR.

Skatterådets svar var dengang, at piloten ville være skattepligtig af en sådan refusion.

Som begrundelse for skattefrihed for piloten havde spørgers repræsentant henvist til gældende praksis om skattefrihed for skærmbriller. Denne begrundelse fandt Skatterådet dog ikke var anvendelig i nærværende sag under henvisning til blandt andet § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992.

Spørger måtte erkende, at oplysninger om faktum mv. i forbindelse med det tidligere bindende svar ikke var tilstrækkelig og måske nærmest misvisende. Derfor tillader repræsentanten sig på vegne af spørger at anmode om et fornyet bindende svar.

Trafikstyrelsen skal sikre, at ingen pilot får udstedt certifikat eller bevarer sine certifikatrettigheder, hvis der på grund af fysiske eller psykiske helbredsproblemer er risiko for, at vedkommende ikke kan udøve certifikatrettighederne sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derfor skal alle piloter, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af certifikat, opfylde kravene til helbredsmæssig godkendelse. Den helbredsmæssige godkendelse skal fornys med jævne mellemrum. Reglerne er fastsat via EASA Part Medical, for at sikre ensartede europæiske helbredskrav. Nationalt er kravene til certifikatholderes helbred fastsat i BL 6-05 og primært i Part Medical.

Piloter bliver medicinsk undersøgt én gang årligt. De medicinske krav er beskrevet i EASA PART-MED, og synskorrigerende anmærkninger bliver noteret i flycertifikatet. For at udøve certifikatets rettigheder skal piloten efterleve de retningslinjer anmærkningen foreskriver. I forbindelse med synskorrektioner drejer det sig om (EASA PART-MED, Acceptable Means of Compliance 15.12.2011, GM1 MED.B.001):

VDL Wear corrective lenses and carry a spare set of spectacles

Correction for defective distant vision: whilst exercising the privileges of the licence, the pilot should wear spectacles or contact lenses that correct for defective distant vision as examined and approved by the AME. Contact lenses may not be worn until cleared to do so by the AME. If contact lenses are worn, a spare set of spectacles, approved by the AME, should be carried.

VML Wear multifocal spectacles and carry a spare set of spectacles

Correction for defective distant, intermediate and near vision: whilst exercising the privileges of the licence, the pilot should wear spectacles that correct for defective distant, intermediate and near vision as examined and approved by the AME. Contact lenses or full frame spectacles, when either correct for near vision only, may not be worn.

VNL Have available corrective spectacles and carry a spare set of spectacles

Correction for defective near vision: whilst exercising the privileges of the licence, the pilot should have readily available spectacles that correct for defective near vision as examined and approved by the AME. Contact lenses or full frame spectacles, when either correct for near vision only, may not be worn.

Ovenstående er at finde på Trafikstyrelsens hjemmeside https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Luftfart/Uddannelse-og-helbred/Helbred/Helbredsgodkendelse.aspx, hvor der er et link til Part Medical (EASA).

En pilot er således pålagt at medbringe et ekstra sæt briller foruden de briller/kontaktlinser, han normalt bruger til at opnå den nødvendige synskorrektion.

De ekstra briller anvendes endvidere kun i tilfælde, hvor de briller/kontaktlinser piloten normalt bruger, går i stykker eller af andre årsager bliver uanvendelige.

Spørger bevarer ejendomsretten til brillerne, og disse skal derfor tilbageleveres ved fratræden.

Der er på basen (Crew Base) indrettet faciliteter, hvor piloten ved arbejdstids ophør skal aflevere det ekstra sæt briller, som er betalt af og tilhører arbejdsgiveren.

Det ekstra sæt briller kan fuldt ud sidestilles med et arbejdsredskab, og arbejdsgiverens refusion af udgiften hertil, medfører derfor ikke skattepligt for piloten. Det er således et krav, at piloten under flyvningen medbringer dette arbejdsredskab, og arbejdsredskabet medtages ikke til den private bopæl, idet brillerne skal afleveres i dertil indrettede faciliteter på basen (Crew Base). Det ekstra sæt briller, som det er nødvendigt at piloten medbringer for at kunne udføre arbejdet, vil være en merudgift for den enkelte pilot, hvis arbejdsgiveren ikke refunderer denne udgift.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at arbejdsgiverens refusion af pilotens udlæg til et sæt ekstra briller med styrke er skattefri for piloten.

Begrundelse

Personalegoder, dvs. formuegoder af pengeværdi, der stilles til rådighed for ansatte som led i en arbejdsaftale, er som udgangspunkt skattepligtig indkomst for den ansatte, jf. ligningslovens § 16.

I nærværende sag påtænker spørger at stille et sæt ekstra briller med styrke til rådighed for piloterne til brug for deres arbejde. Brillerne må ikke tages med hjem, og ejendomsretten vil ikke overgå til de ansatte.

Efter rådgivers opfattelse udgør brillerne et arbejdsredskab.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, som er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførsel, er ikke et personalegode, se Den juridiske vejledning C.A.5.1.1.

Ifølge praksis kan briller anses som et arbejdsredskab, der skattefrit kan stilles til rådighed for ansatte, såfremt arbejdsgiver er forpligtet til at udlevere briller i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december – såkaldte skærmbriller, se SKM2017.191.SR. Det er en forudsætning, at brillerne ikke anvendes privat uden for arbejdspladsen.

Som det fremgår af SKM2017.654.SR, er piloter imidlertid ikke omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse, da det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at denne ikke finder anvendelse, når arbejdet vedrører ”EDB-systemer, installeret på eller i et transportmiddel, og som er beregnet til at styre/overvåge transportmidlet”.

Rådgiver henviser til, at man er bekendt med, at Skattestyrelsen vurderer, at piloter ikke er omfattet af den pågældende bekendtgørelse.

Til støtte for rådgivers opfattelse af, at piloternes briller alligevel udgør et arbejdsredskab, henvises der til, at piloter er underlagt særlige regler vedrørende udstedelse og bevarelse af flyvecertificater, som er fastsat via det Det Europæiske Luftsikkerhedsagentur (EASA). Reglerne indebærer blandt andet, at piloter skal gennemgå årlige medicinske undersøgelser, og at piloterne kan blive pålagt at anvende briller med styrke ved udførsel af deres arbejde. Ligeledes følger det af forskrifterne, at piloter skal have et sæt ekstra briller til rådighed.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse at til forskel fra Arbejdstilsynets bekendtgørelse, så indeholder regelsættet om udstedelse og bevarelse af flyvecertifikater ikke nogen bestemmelser om, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille briller til rådighed for piloterne.

Det bemærkes endvidere, i lighed med SKM2017.654.SR, at der ikke fremgår nogen oplysninger om, at der er særlige krav til de briller, som skal anvendes af piloterne under flyvningen. Skattestyrelsen har derfor lagt til grund, at der er tale om almindelige briller med styrke.

Af SKM2017.654.SR, fremgår endvidere, at udgiften til almindelige briller med styrke, der er anvendelige til sædvanlig privat brug, som skal anvendes under flyvning, og som piloter har mulighed for at tage med hjem, ikke kan refunderes skattefrit. Det fremgår også, at sådanne briller, i lighed med hvad der gælder for almindelig privat beklædning, ikke kan anses for et gode, som arbejdsgiveren har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

I det foreliggende tilfælde er der imidlertid tale om refusion af udgiften til et sæt ekstra briller, som ikke er tiltænkt almindelig daglig brug, men som af luftfartssikkerhedsmæssige grunde skal være tilgængelige, hvis pilotens sædvanlige briller/kontaktlinser bliver uanvendelige i forbindelse med en flyvning. Det lægges derfor til grund, at der kun vil være tale om en meget begrænset brug i særlige tilfælde.

De omhandlede ekstra briller må endvidere ikke tages med hjem, men skal afleveres på arbejdspladsen (Crew Base) ved arbejdstids ophør.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at sådanne ekstra briller kan anses for et arbejdsredskab på samme måde som egentlig arbejdstøj, jf. i den forbindelse SKM2013.663.SR, hvor messebriller også blev anset for et arbejdsredskab og ikke et skattepligtigt personalegode.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan spøger derfor under de beskrevne omstændigheder refundere udgiften til det omhandlede ekstra sæt briller, skattefrit.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16

Stk. 1 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

(…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

  1. Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
  2. Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.
  3. Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.
  4. Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Praksis

SKM2017.654.SR

Skatterådet bekræfter, at arbejdsgiverens refusion af de ansatte piloters udlæg til uniformsgenstande og arbejdsredskaber, samt rensning af den pligtmæssige uniform er skattefri for piloterne, såfremt de ikke anvendes privat. En arbejdsgiverbetalt flightbag på hjul er efter Skatterådets opfattelse en skattefri uniformsgenstand, når den udleveres som en del af den pligtmæssige uniform og anvendes sammen med denne til transport af arbejdsredskaber og arbejdsdokumenter.

Skatterådet anser derimod ikke arbejdsgiverens refusion af piloternes udlæg til solbriller og briller med styrke for skattefri for piloterne, ligesom disse ikke er omfattet af den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.

SKM2017.191.SR

Skatterådet anerkender, at skærmbriller der stilles til rådighed af arbejdsgiveren til brug på arbejdspladsen, kan ske skattefrit. Herudover bekræfter Skatterådet, i den konkrete situation, at skærmbriller der medtages til arbejdsrelaterede møder og kurser udenfor arbejdspladsen, samt til hjemmearbejdsdage, er skattefrie. Medarbejderne har mulighed for at tage direkte hjemmefra til kursus- eller mødestedet og efterfølgende direkte hjem til bopælen herefter, når det er hensigtsmæssigt. Anvendes skærmbrillerne i den forbindelse i den private sfære, til privat brug, vil skærmbrillerne dog være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., og kun blive beskattet, hvis den samlede værdi af skærmbrillerne overstiger en beløbsgrænse på 5.900 kr. (2017-niveau). Det samme er gældende ved privat brug af skærmbrillerne ved hjemmearbejdsdage

SKM2013.663.SR

Skatterådet bekræftede, at udlån af briller til brug på messer og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter kan ske skattefrit til medarbejdere, der til daglig bruger briller (dvs. har brug for synskorrektion) Henset til det oplyste om vilkårene for benyttelsen af brillerne, herunder bl.a. at såvel medarbejdere der bruger briller og medarbejdere der ikke bruger briller er forpligtet til at benytte virksomhedens stel, at virksomheden bestemmer hvilke stel der skal benyttes, at de kun benyttes kortvarigt i forbindelse med konkrete markedsføringsaktiviteter på messer, markedsføringsevents og lignende, og at brillerne ikke må tages med hjem, var det Skatterådets opfattelse, at brillerne udelukkende var stillet til rådighed for arbejdets udførelse og kunne sidestilles med egentligt arbejdstøj, der ikke anses for et personalegode, men et arbejdsredskab. Skatterådet bekræftede ligeledes, at udlån af briller til brug på messer og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter kan ske skattefrit til medarbejdere, der ikke bruger briller (dvs. som ikke har brug for synskorrektion).

SKM2004.522.LR

Ligningsrådet fandt, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.1 Regler for personale goder

Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Se LL § 16. Tingsgaver er B-indkomst, og der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien. Se AMBL § 2, stk. 2 modsætningsvis.

(…)

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, er ikke personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug, og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter.

Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

(…)

C.A.5.1.3. Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder

Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 6.100 kr. i 2018 (5.900 kr. i 2017). Se LL § 16, stk. 3, 6. pkt.

Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger beløbsgrænsen på 6.100 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.

De goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, værdiansættes til markedsprisen. Se LL § 16, stk. 3, 1. pkt. En eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren trækkes fra værdien, inden det vurderes, om grundbeløbet er oversteget.

Grundbeløbet reguleres årligt efter PSL § 20.

Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder er undtaget for indberetningspligt, uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet. Se BEK nr. 890 af 10 juli 2015 § 14, stk. 4, nr. 2.

Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder?

Det er kun værdien af de personalegoder, der ville være skattefri, hvis grænsen ikke overskrides, der skal indgå i bedømmelsen af, om grænsen er overskredet.

Det vil sige, at kun goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i beregningen.

For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af LL § 16, stk. 3, 6. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af praksis. Se SKM2011.418.SR, der henviser til SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR.