Dato for udgivelse
20 Dec 2018 13:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 Oct 2018 14:47
SKM-nummer
SKM2018.641.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21. afdeling S-1467-18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, told, smugleri, hæleri, valuta
Resumé

T1 og T2 var tiltalte for i forening efter forudgående aftale eller forståelse den 31. oktober 2016 i en personbil i indrejsefeltet ved Rødby færgehavn at have været i besiddelse af 99.200 euro i kontanter, som de vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar handling og som oversteg værdien af 10.000 euro uden at have angivet pengene overfor told- og skatteforvaltningen. De tiltalte kørte i T1’s bil med T2 som fører.

T1 forklarede at formålet med turen var at hente pengene i Tyskland og køre dem til Sverige. Pengene skulle bruges til at købe biler for. Han fik pengene i kontanter, idet ham, de skulle købe biler af, ville have pengene i kontanter. Han vidste ikke, hvordan det foregik, og at man kunne have lavet en bankoverførsel. Han var vant til, at man havde pengene i hånden, når han lavede forretning.

T2 forklarede at han i Tyskland fandt ud af, at der i rygsækken lå de pågældende euro.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten henså til at de tiltalte har haft skiftende forklaringer og som savnede sandsynlighedens præg samt beløbets størrelse. T1 idømtes fængsel i 6 måneder, heraf 4 måneder betinget samt 6 års indrejseforbud. T2  idømtes fængsel i 9 måneder, heraf 6 måneder betinget samt 6 års indrejseforbud. Hos de tiltalte konfiskeredes 99.200 euro.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Reference(r)

Straffelovens § 290, stk. 2

Toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af den 31. oktober 2018, sags nr. S-1467-18

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T1

(v/adv. Annette With Sørensen)

Og

T2

(v/adv. Lone Rømø)

Afsagt af Landsretsdommerne

Henrik Gam, Janni Christoffersen og Niels Christian Baark (kst.)

…………………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 17. april 2018, sags nr. 1-113/2018

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. januar 2018.

T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af

hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 stk. 2,

ved den 31. oktober 2016 ca. kl. 13.30 i en personbil tilhørende tiltalte T1 i indrejsefeltet, Y1-vej i Y2-by, i forening efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse, at have været i besiddelse af 99.200 Euro i kontanter, som de tiltalte vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar handling.

subsidiært pengesmugling efter toldlovens § 79, nr. 3 jf.§ 23, stk. 4,

ved den 31. oktober 2016 ca. kl. 13.30 i en personbil tilhørende tiltalte T1 i indrejsefeltet, Y1-vej i Y2-by, i forbindelse med indrejse i landet, i forening efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse, at have medbragt 99.200 Euro i kontanter, hvilket oversteg værdien af 10.000 euro, uden at have angivet pengene overfor SKAT.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning af de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, j f. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 samt § 24, nr. 2, med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af 99.200 Euro i medfør af straffelovens § 75, stk. 1,

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig i den principale påstand og er­ kendt sig skyldig i den subsidiære påstand.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne politiassistent IL, NJ og WS.

Tiltalte T1 forklarede, at han havde boet i Sverige i 4 år. Han havde søgt om asyl i Sverige. Han kommer fra Y3-land og var statsborger i Y3-land. Han havde ikke noget arbejde i Sverige. Han kendte T2 fra Sverige, og de boede i den samme by. De var mere naboer end venner, men hilste på hinanden en gang imellem. Det var korrekt, at han blev standset den pågældende dag. T2 var også med i bilen. De var kørende i hans bil. Bilen var en BMW. Han havde arbejdet i Y4-land og havde penge derfra, som han havde købt bilen for. Han havde købt bilen i Sverige. Han var kørt sammen med T2 fra Sverige. Han havde spurgt, om T2 ville med, så han kunne køre bilen, idet han ikke selv havde kørekort. Han havde haft tilladelse til at køre i 1 år, idet han havde kørekort med fra Y4-land. De havde ikke nogle ting med fra Sverige. Han skulle hente pengene i Y5-by. Det var T2, der kørte bilen. De kørte direkte fra Sverige til Y5-by. Han skul­le modtage pengene i Y5-by fra en, der hed UL. UL boede i Y6-by og tog pengene med til Y5-by. Pengene kom fra Y7-land. De mødtes i Y5-by, da det var lidt tættere på. Han kendte UL fra Y3-land og havde spurgt, om UL ville hente pengene for ham. UL var en ven, og de var opvokset sammen. De var ikke i familie. UL vidste ikke, hvor mange penge der var, men han vidste godt, hvor mange penge der var. Det var SA, der havde sendt pengene. SA boede i Y7-land. Han havde lavet forretning sammen med SA, og de havde arbejdet sammen i Y3-land og Y7-land. De havde haft en butik i Y7-land og Y8-by. Pengene, han skulle hente i Y5-by, var penge til ham og SA. Han skulle købe nogle biler for dem begge to, og så skulle de dele resten. Pengene, der blev fundet, havde været i banken i Y7-land. Han fik pengene i kontanter, idet ham, de skulle købe biler af, ville have pengene i kontanter. Han vidste ikke, hvordan det foregik, og at man kunne have lavet en bankoverførsel. Han var vant til, at man havde pengene i hånden, når han lavede forretning. Pengene skulle bruges til at købe biler i Sverige, som skulle sendes til Y7-land. Han havde nogle aftaler med WS. Han kendte WS i forvejen og havde også købt BMW' e n af WS.

Foreholdt sagens bilag 1.2, afhøringsrapport. forklarede han, at han ikke kunne huske, hvad han havde sagt og gjort, idet det gik så hurtigt, og han var bange og i chok. Han kunne ikke huske, at han skulle have forklarede sådan. Det han forklarede i retten, var den rigtige forklaring.

Han skulle mødes med UL på stationen i Y5-by. Han overnattede i Y5-by, men han kan ikke huske, om det var et hotel eller et bed and breakfast. Dagen efter mødtes de med UL på stationen, og han fik pengene i den rygsæk, hvor pengene også blev fundet. T2 var inde på en cafe, mens han fik rygsækken med pengene. T2 vidste ikke noget om pengene, og han havde ikke fortalt T2 om det. T2 spurgte ikke, hvad han skulle hente. Da han havde fået pengene, havde han sagt til T2, at de var færdige og kunne køre. De kørte mod Danmark. På vej hjem standsede det tyske politi dem og tjekkede deres papirer. Det tyske politi havde spurgt, hvad pengene skulle bruges til, og han havde forklaret, at de var på vej til Sverige, hvor han skulle købe biler. Tysk politi kiggede på papirerne og pengene og havde taget billede af pengene og lod dem gå igen. De var begge to til stede, da tysk politi standsede dem. Det var først der, at T2 fandt ud af, at der var penge i rygsækken. T2 havde efterfølgende spurgt, hvad det var for nogle penge, og han havde sagt, at det var hans penge, som han skulle bruge til noget forretning.

Foreholdt sagens bilag 1.23 A, regnskab, forklarede han, at det var hans regnskab. Førhen brugte han bogen til at holde regnskab med sine forretninger. Han havde nogle butikker, han holdt regnskab over. Hans kone arbejdede i deres forretning i Y7-land. Det var mange år siden, han havde lavet regnskabet. Han havde det i en taske, og så lagde han det i bilen, hvor det havde ligget lige siden. Det kan godt passe, at regnskabet var fra 2014. Regnskabet havde ikke noget med de fundne penge at gøre. Han regnede beløbene i regnskabet ud i forskellige valutaer. Det var ham, der havde skrevet tallene i regnskabet.

Foreholdt sagens bilag 1.2, at høringsrapport, side 3, forklarede han, at pengene, der lå i rygsækken, var samlet sammen i Y7-land af forskellige mennesker. Pengene lå i banken i Y7-land, og det var flere personer, der havde haft forskellige beløb med til Tyskland for ham. Personerne havde sagt, at de ikke ville tage så mange penge med ind i landet, men at de godt kunne tage lidt med ad gangen. Da han ikke boede i Y7-land, havde han ikke sin egen konto, så det var fra SA’s konto. Han kunne ikke huske, om han havde snakket med det danske politi om regnskabet. Når der var købt vare i Y7-land, regnede han det ud i andre valutaer. Han regnede valutaen ud for at se, hvilket land han kunne få mest ud af pengene, hvis han ville åbne en ny forretning. Han ville gerne åbne en selvstændig forretning i Sverige og havde i den forbindelse talt med en dame, der havde en privat hjemmepleje.

Foreholdt sagens bilag 33 forklarede han, at det var dokumenter, han havde fået fra Y7-land. Bilag A var dokumenter vedrørende madvarer og drikkevarer, som blev solgt i firmaet. Han var ikke med i firmaet længere og det var SA, som havde firmaet. G1 var navnet på firmaet.

Adspurgt af advokat Annette With Sørensen vedrørende sagens bilag 1.2, af­ høringsrapport, forklarede han, at han godt kunne huske lidt af afhøringen, og at der ikke var en tolk fysisk til stede. Der, hvor han kom fra, havde de kontanter og nogle gange store kontantbeløb. Han kunne godt huske, da de blev stoppet. Han forstod ikke, hvad de sagde, da de blev stoppet, da han var i chok.

Foreholdt sagens bilag 33 A forklarede han, at hans navn ikke stod på kontrakten for firmaet, men at han hjalp SA, og at det kun var SA, der skrev under og ejede det hele. I deres kultur havde de 3 ældre mennesker som vidner, som ved, at ham og SA arbejdede sammen, selvom han ikke stod på kontrakten.

Foreholdt sagens bilag 33 B forklarede han, at det var meningen, at han skulle købe biler i Tyskland, da de havde bedre biler. Det var derfor, at pen­gene var i Tyskland. Efterfølgende lavede han en aftale med WS om, at han kunne købe bilerne af WS i Sverige. WS ville have pengene i kontanter. WS vidste godt, at bilerne skulle til Y7-land, og han lavede en aftale med WS om, at WS skulle hjælpe ham med at sende bilerne til Y7-land. Han havde fortalt WS, at han skulle hente pengene i Tyskland.

Foreholdt sagens bilag 33 C forklarede han, at han ikke kendte personerne, der kom med pengene til Tyskland, men at SA kendte dem. UL havde samlet pengene sammen fra personerne.

Han kunne ikke huske, at han havde sagt ved grænsen, at de havde været i Tyskland for at købe biler. Han kunne huske, at han havde vist SKAT en færgebillet som viste, at han ikke havde været i Tyskland i 2 dage.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke havde fået noget fra SA forud for den dag, de blev stoppet.

Vidnet politiassistent IL forklarede, at hun den 31. oktober 2016 var på vagt ved grænsen i Y2-by. Politiets opgave var grænsekontrol. En kollega stod i rækken foran hende og sagde, at bilen skulle vinkes ind, og så vinkede hun den ind. Der var ikke nogen speciel grund til, at bilen blev stoppet, men de tjekkede folk med anden etnisk baggrund. De tjekkede personerne i bilen, om de havde papirer og pas. Det kan godt passe, at de tiltalte fremviste svensk opholdstilladelse og svensk kørekort. Hun var ikke med til at undersøge bilen. Hun havde set, at der blev fundet en rygsæk med nogle euro og en pung med nogle penge i. Hun så ikke, at tasken blev fundet. Tasken blev fundet bag førersædet, men hun vidste ikke, om det var på sædet eller på gulvet. Hun var ikke med til at foretage optælling af pengene, men hun så, at 4 personer fra SKAT sad og talte pengene. Hun foretog ikke afhøring af de til talte på stedet.

Vidnet NJ forklarede, at han var på arbejde den 31. oktober 2016. Det var ham der stoppede bilen. Det var rutinemæssig toldkontrol. Kontrollen foregik ved, at man spurgte, om der var nogle vare at fortolde. Ud fra almindelig rutine kiggede de på personerne og vurderede, om der skulle laves yderligere toldkontrol. Han kunne ikke huske, om de fik at vide, hvem der ejede bilen. De tiltalte var blevet spurgt, om der var noget de havde at fortolde, men de svarede ikke på det. Han prøvede, at spørge på dansk, engelsk, tysk og lidt svensk. Der blev fundet en rygsæk bagførersædet, som indeholdt et stort beløb i euro. Han var ikke med til at lave en optælling af pengene. Grænsen var 10.000 euro, som man må føre ind i landet. T1 sagde, at det var hans penge. T2 sagde ikke noget. I bagagerummet blev der fundet en notesbog, der indeholdt en form for regn­ skab. Notesbogen lå i siden af bagagerummet.

Foreholdt sagens bilag 1.6 forklarede han, at det var korrekt, at der i bagagerummet blev fundet en hvid plasticpose, der indeholdt en CD og en notesbog.

T1 sagde ikke noget om notesbogen, og de snakkede ikke om den.

Adspurgt af advokat RI forklarede han, at de tiltalte ikke svarede ham, om de havde noget at angive. De var blevet spurgt, om de havde cigaretter, spiritus, penge, våben, narko eller andet, som var et rutinemæssige spørgsmål. Han havde opfattelsen af, at de tiltalte forstod de ting, han spurgte dem om omkring angivelsespligt. Penge, man har med, skal angives på en blanket, som man kan trække på SKAT. Man kan angive det skriftligt eller mundtligt. Han vidste ikke om blanketten findes på færgen. Blanketten skulle afleveres hos SKAT, hvor det skulle anmeldes. Man kunne have blanketten med i bilen eller sende den på mail til SKAT. Man kunne aflevere blanketten i Y2-by, hvis de var der, eller sende den ind til SKAT. Det første angivelsessted efter Y2-by var Y9-by.

Adspurgt af advokat Annette With Sørensen forklarede han, at det var rigtigt at T1 havde sagt, at det var hans penge. T1 havde forklaret, at de havde været i Y5-by i nogle dage for at købe en bil. Da T1 blev afhørt af hans kollega, fortalte han, at pengene var overdraget til ham fra en brors for­ retning i Frankrig. En ven var rejst fra Y6-by til Y5-by, hvor T1 fik pengene. Kommunikationen foregik mest på engelsk. Til afhøringen var hans kollega, IJ. Han var ikke med til afhøringen. Til ham havde de tiltalte fortalt, at de havde været 2 dage i Y5-by og havde været dernede for at købe en bil. Da han talte med de tiltalte, foregik det på engelsk, tysk, svensk og lidt fransk. Der blev ikke fundet andet end notesbogen.

Foreholdt sagens bilag 1.6, afhøringsrapport, side 2, forklarede han, at han ikke havde forklaret, at T1 havde sagt, at han skulle købe en bil i Sverige. Han kunne ikke huske, at der blev fundet en lap papir med påskriften Y10.

Vidnet WS forklarede, at han var chef på G2 AB. Han ejede ikke firmaet, men han var ansvarlig sælger. Han havde arbejdet 10 år i branchen, men havde arbejdet 4 år i G2 AB. Han havde kendt T1 i 3 år, da de boede i sammen by. T1 havde købt biler af ham 2-3 gange. T1 havde sagt til ham, at han ville købe biler af forskellige mærker, som han ville sælge til sit land. T1 havde pengene i Tyskland. De aftalte, at T1 skulle starte med at hente pengene, og så kunne de hente bil­ er og eksportere dem til landet.

T1 kontaktede ham i oktober 2016 og sagde, at han var interesseret i at købe biler. T1 ville have japanske mærker, som Toyota eller Nissan. T1 havde kunder til næsten 10 biler. T1 ville sende bilerne til Y7-land. T1 skulle betale et kontantbeløb for bilerne. Der var mange fra Y4-land, der handlede kontant, og han hjalp dem og fik sin del. T1 havde sag t til ham, at pengene var i Tyskland. Han vidste ikke, hvor pengene kom fra.

Foreholdt sagens bilag 33 D forklarede han, at det var ham der havde lavet og underskrevet bilaget. Han var den 20. oktober 2016 blevet enig med T1 om, hvilke biler han skulle købe, og hvordan bilerne skulle sendes. Han plejede, at sende biler fra Tyskland med båd. Når han handlede med biler fra Sverige, blev de transporteret til Tyskland og derfra med båd til Y4-land. Del var ikke første gang, at han handle de med nogen i Sverige, som skulle sende biler til andre lande. Det var første gang, han handlede med biler, der skulle sendes til Y7-land. Biler kunne sendes med båd fra Y5-by og Y14-by.

T1 havde købt 3 biler af ham i 2016. Han havde ikke solgt nogle biler til T1, som var blevet eksporteret til Y7-land. Når T1 havde hentet pen­ gene skulle de begynde.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at det var T1 der skulle betale for at få transporteret bilerne til Y7-land. Han havde kontakt med en mand i Y11-by, der plejede at sende mange biler til Y4-land. Han havde spurgt manden, hvad det kostede at sende biler med båd til Y7-land og Y4-land. Manden havde oplyst, al det kostede omkring 500-600 euro pr. bil.

Foreholdt sagens bilag 33 D, forklarede han, at det var skrevet den 20. oktober, og han havde skrevet det for at have en kontrakt for at være sikker på, at T1 ville have bilerne. T1 havde ikke skrevet under på kontrakten. Det var kun ham, der havde skrevet under på kontrakten og givet den til T1.

Tiltalte T2 forklarede, at han var fra Y3-land. Han havde boet i Sverige i næsten 6 år. Han kendte T1 fra den by, hvor han boede. Han var med på køreturen fra Sverige til Y5-by og var med, da bilen blev standset ved grænsen. Det var ham, der kørte bilen. Den pågældende dag om morgenen havde han og T1 aftalt, at de skulle køre til Tyskland.

T1 havde spurgt, om han ville køre for ham, da T1 kun måtte køre i Sverige. T1 sagde ikke, hvad de skulle i Tyskland. Han spurgte ikke T1, hvad de skulle i Tyskland. T1 havde sagt, at de skulle være væk en dag. De skulle ikke overnatte. Det tog 10 timer at køre til Y5-by, fra den by de boede i. Det var meningen, at de skulle køre frem og tilbage med nogle pauser. De skulle ikke overnatte, da han skulle på arbejde dagen efter. På turen spurgte han ikke T1, hvad de skulle, men det skulle han måske have gjort. Han kunne ikke forklare, hvorfor han ikke spurgte T1, hvad det skulle.

Han skulle på arbejde kl. 9.00 næste morgen. De ankom til Y5-by station kl. 3.00-4.00 om natten. T1 skulle mødes med en, mens han gik på cafe. T1 var væk i cirka 2 timer. T1 kom tilbage til cafeen og havde en taske med. De snakkede ikke om, hvad der var i tasken. Efterfølgende kørte de mod Sverige. Det var ham, der kørte, og når de nåede til Sverige skulle T1 køre resten af vejen. De holdt pauser og hvilede sig. Han vidste ikke, hvor mange timer, de havde været væk. De blev standset af politiet i Tyskland, men han kunne ikke huske i hvilken by. Det var lidt udenfor Y5-by. De blev anholdt, og der blev taget fingeraftryk. Politiet kiggede på deres papirer, og de blev taget med til den nærmeste politistation, hvor de talte med T1. Det var først der, at han fandt ud af, at der var penge i tasken. Da de var færdige, kunne T1 tage pengene igen og de kunne køre videre. Han var sikker på, at de blev standset af politiet. På politistationen fandt han ud af, hvor mange penge der var, da de lå på bordet og blev talt. Han blev chokeret, da han fandt ud af, hvor mange penge-der var. Han spurgte T1, hvor pengene kom fra, og de skændtes lidt over, hvorfor T1 ikke havde fortalt ham, at det var det, han skulle hente. T1 fortalte, at det var penge, han havde fået fra Y7-land, og at han skulle købe biler for dem. De fortsatte mod Danmark, hvor de blev anholdt i forbindelse med indrejse. De havde ikke haft skiftetøj eller andet med på turen.

Foreholdt sagens bilag 1.5, afhøringsrapport, side 2, forklarede han, at han godt kunne have forklarede sådan. Han havde ikke set, om manden kom med bussen. Han havde ikke sagt, at T1 kom tilbage efter 10 minutter. Han havde ikke sagt til politiet, at han havde set pengene, da T1 kom tilbage fra samtalen med UL.

Han vidste ikke, om T1 normalt havde mange penge, eller hvad han arbejdede med.

Adspurgt af advokat RI forklarede han, at han ikke vidste, hvad T1 arbejdede med, men han vidste, at T1 ventede på sine asylpapirer, og at han måtte køre i 1 år i Sverige. Han gik i sprogskole og arbejdede på en fabrik hver dag. Han havde kendt T1 siden T1 flyttede til byen for 3 år siden. Første gang han fandt ud af, at der var penge i tasken, var ved det tyske politi. Han tænkte, at det måtte være lovligt, da de fik lov til at køre igen for det tysk politi. Hvis han vidste, at det ikke var lovligt, havde han ikke kørt bilen. Han havde ikke set noget på færgen, hvor man skulle angive, hvor mange penge man havde med.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund at de tiltalte sammen kørte fra Sverige til Tyskland i tiltalte T1’s bil med T2 som fører.

Det fremgår af ud læsning af bilens GPS, at ruten startede den 30. oktober 2016 kl. 13.47 i Sverige til Y5-by og derfra til Y2-by med ankomst den 31. oktober 2016 kl. 12.35.

Det er bevist, at der i bilen bag førersædet blev fundet 99.200 euro i kontanter i en rygsæk samt et regnskab, som tiltalte T1 har erkendt tilhører ham. Tiltalte T1 har forklaret, at formålet med turen var at hente pengene. Tiltalte T2 har forklaret, at han i Tyskland fandt ud af, at der i rygsækken lå de pågældende euro. De tiltalte har haft skiftende forklaringer og forklaringerne savner sandsynlighedens præg. Herefter og henset til beløbets størrelse, findes de tiltalte skyldige som anført i anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2.

Straffen fastsættes for så vidt angår T2 til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 2.

4 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1, jf. § 58, stk. 1.

Straffen fastsættes for så vidt angår T1 til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 2.

6 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens§ 56, stk. 1, jf. § 58 , stk.1.

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 3.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom .

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 9 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

2. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Hos de tiltalte konfiskeres 99.200 Euro.

De tiltalte udvises af Danmark. De tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Fri­sten for indrejseforbudet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

…………………………………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 13. oktober 2018, sags nr. S-1467-18

Byrettens dom af 17. april 2018 (1-113/2018) er anket af T1 med påstand om frifindelse for så vidt angår den principale påstand, subsidiært formildelse, og af T2 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte.

De i byretten af vidnerne politiassistent IL, NJ og WS afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke tilbød medtiltalte, T2, penge for at køre ham til Y5-by. Medtiltalte fik heller ikke andet for det. Han og medtiltalte er naboer og kender hinanden som sådanne. De talte sammen jævnligt, mest udenfor. Han har været i Sverige siden oktober 2013 og fik asyl i august 2016. Han havde en plan om at etablere en forretning i Sverige. Han har drevet for­ retning i Y7-land med salg af blandt andet mad og drikkevarer. Der var til dels tale om engrosvirksomhed , hvor han solgte varer til mindre butikker i Y7-land og også i Y12.

Han fik varerne i store containere. Han har registreret kunder, der fik kredit, i regnskabet, som blev fundet i bilen, han og medtiltalte kørte i. De tidligste notater i regnskabet er fra 201 4. Hans kone boede på det tidspunkt fortsat i Y7-land, og fra Sverige fulgte han med i, hvad der foregik i forretningen i Y7-land. Han søgte asyl på grund af situationen i Y3-land, og han rejste først. Hans kone skulle følge ham senere. Det er normalt i Y4-land at handle på kredit. Navnene på personerne i regnskabet er både på kunder i Y7-land, men også på kunders slægtninge i udlandet, f.eks. i Norge, der skulle betale for varerne, fordi mange er fattige i Y7-land og ikke kunne betale selv. Personerne i udlandet overførte betaling for varer, som så blev leveret til de pågældendes slægtninge i Y7-land. Pengene fra udlandet blev overført til kundens bankkonto i Y7-land, hvorefter de blev udbetalt i lokal valuta. Han registrerede dog beløbene i regnskabet i den udenlandske valuta, f.eks. i norske kroner. Det var SA, der havde kendskab til, hvordan pengene kom til Tyskland, herunder hvor store beløb de enkelte personer medbragte. Det har han ikke haft med at gøre. Han vidste ikke, at det var et problem at medbringe et så stort kontantbeløb i Europa. Han regnede med, at der kunne indkøbes 12 biler for beløbet. Han vidste ikke, hvordan transporten til Y4-land skulle foregå, for han havde ikke prøvet det før, men WS kendte til det.

WS skulle sørge for alt vedrørende logistikken og have betaling herfor.

Han har kendt SA siden barndommen, og de har boet sammen i Y7-land. De har arbejdet på samme arbejdsplads og sparet penge sammen, så de kunne etablere deres egen forretning. Forretningen voksede sig stor, men de har ikke før handlet med biler. Det var et fælles projekt for ham og SA om at begynde at sælge biler. Han og SA havde lige mange penge, og de var fælles om dem. Det har givet ham store problemer, at pengebeløbet er beslaglagt, og SA er sur på ham. Efter at tiltalte rejste, har SA drevet forretningen i Y7-land videre blandt andet sammen med tiltaltes bror. Han har ikke kendskab til, at pengene skulle stamme fra kriminalitet, og regnskabet vedrører forretninger i Y7-land. Der er mange ved navn T2 i Y4-land, og det er ikke med tiltalte, der er nævnt flere steder i regnskabet. Han og SA skulle dele profitten ved salget af biler de skulle ikke hver især have nogen andel af det beslaglagte kontantbeløb, som byretten har anført i gengivelsen af hans forklaring. De overnattede ikke i Y5-by hverken på hotel eller bed & breakfast som anført af byretten de opholdt sig i bilen, der holdt uden for et hotel.

Han ville have deklareret pengebeløbet, hvis han havde fået at vide, at sådan var reglerne, men politiet gav ham ikke en chance for det, da de blev stoppet i grænsekontrollen. Han svarede på politiets spørgsmål.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han i byretten fik at vide, at de ikke havde haft kontakt med det tyske politi. Han husker ikke, hvor lang tid medtiltalte T1 var væk i Y5-by, mens han ventede. Han husker i det hele taget ikke mange detaljer fra deres ophold i Y5-by, for det er meget lang tid siden. Han husker ikke de præcise tidspunkter for, hvornår de kørte til Y5-by og tilbage igen.

Han fik ingen penge for at være chauffør og bad heller ikke om det. Han indvilgede i at være chauffør, fordi det var en landsmand, der bad om hjælp. Han har selv været asylansøger og vidste derfor, at det var svært for medtiltalte at gå og vente. Det er ham ikke medtiltalte der går på sprogskole og arbejder på fabrik. Han undrede sig ikke meget over det store kontantbeløb, men han spurgte medtiltalte, hvorfra pengene kom. Da medtiltalte sagde, at det var medtiltaltes egne penge, tænkte han ikke nærmere over det. Det faldt ham slet ikke ind at forbinde pengene med kriminalitet, og det er normalt, at folk i Y4-land har mange kontanter, fordi man ikke har kredit- eller betalingskort. Han havde ingen penge med selv. Ved grænsekontrollen blev de ikke spurgt, om de havde noget at fortolde. Der kan være mange årsager til, at de blev taget til side, men de blev først bedt om at vise pas og kørekort. De havde ikke pas med, men svenske identitets- og sygesikringskort. De fik at vide, at de skulle have almindeligt pas med, og derefter blev de undersøgt nærmere. Han undrede sig over, at netop de blev standset, for mange andre kørte lige igennem. Han skylder ikke medtiltalte penge, og han har intet med det fundne regnskab at gøre.

Personlige oplysninger

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hans familie, kone og 3 børn, er kommet til Sverige for en måned siden. Han har registreret en virksomhed i Sverige, men på grund af stress med denne sag, er han ikke kommet videre med det. Han har fået etableringsydelse i Sverige, men lever ellers af sine egne penge.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han kommer fra Y3-land og nu bor i Y13-by. Han har været i Sverige 6-7 år. Han har asyl i Sverige med permanent opholdstilladelse. Han ønsker at få svensk indfødsret. Han arbejder på en fabrik på deltid.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten og henset navnlig til kontantbeløbets størrelse, og at dette findes i en rygsæk i en bil, hvor der endvidere findes et regnskab med mange navne, store beløb og flere forskellige valutaangivelser sammenholdt med tiltalte T1’s forklaring om, at han som angiveligt erfaren forretningsmand ikke kendte til muligheden for bankoverførsel, samt de skiftende forklaringer undersagen om, hvorfra beløbet stammer, findes de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, som anført i anklageskriftet. Særligt for så vidt angår tiltalte T2 bemærkes, at han, der ifølge sin egen forklaring fik kendskab til det store kontantbeløb i Tyskland og derefter fortsatte som chauffør, må anses som medvirkende i overtrædelsen af straffelovens § 290. stk. 2.

Efter forholdets karakter og henset til beløbets størrelse tiltrædes det, at tiltalte T1 straffes med fængsel i 9 måneder, og da det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at T2 har haft en mindre fremtrædende rolle i hæleriforholdet, tiltrædes det endvidere, at han straffes med fængsel i 6 måneder.

Under hensyn til oplysningerne om de tiltaltes personlige forhold tiltræder landsretten tillige, at straffene i medfør af straffelovens § 56, stk. 1, jf. 58. stk. 1, er gjort delvist betinget som bestemt af byretten.

Dommens bestemmelser om udvisning af de tiltalte med indrejseforbud i 6 år og konfiskation af 99.200 euro stadfæstes i medfør af de i dommen anførte bestemmelser.

Landsretten stadfæster derfor dommen i sin helhed.

T h i  k e n d e s  f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder det dem hver især vedrørende salær til forsvareren.