Dato for udgivelse
11 Dec 2018 13:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Oct 2018 14:17
SKM-nummer
SKM2018.622.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS 7896/2018 og 7900/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beskattede, midler, hævninger, skiftende, forklaringer, usædvanligt, hændelsesforløb
Resumé

Den ene skattepligtige havde i 2010 modtaget en række indsætninger på sin bankkonto på i alt 503.105 kr., og den anden skattepligtige havde i 2010 og i 2011 modtaget en række indsætninger på sin bankkonto på i alt 222.475 kr. Der var anlagt to sager, som blev sambehandlet.

De skattepligtige gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler fra en eller flere bankbokse, herunder tidligere hævninger.

Skatteministeriet gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde skattepligtig indkomst, bl.a. under henvisning til, at hændelsesforløbet ikke er støttet af objektive kendsgerninger, og at der var givet skiftende forklaringer om et usædvanligt hændelsesforløb.

Skatteministeriet blev frifundet i begge sager.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, 13-5059643 


Parter

BS-7896/2018

A

(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

Og

BS-7900/2018

B

(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mikkel Isager-Sally v/adv.fm. Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Afsagt af Byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt den 6. marts 2018, angår en anfægtelse af Landsskatterettens kendelser af 7. december 2017, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelser af 10. september 2013 om at beskatte A henholdsvis B af en række indsætninger foretaget på deres respektive bankkonti i indkomståret 2010 og for B’s vedkommende 2011.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 503.105 kr.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen

Sagsøgeren, B, har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse nedsættes for indkomståret 2010 med 190.000 kr. og for indkomståret 2011 med 32.475 kr.

Subsidiært har B nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse over for begge sagsøgere.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017 angående A’s skatteansættelse for indkomståret 2010 fremgår bl.a. følgende:

"...

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

     

Beskatning af indsætninger, som af klageren er påstået at vedrøre kontante beholdninger fra klagerens bankboks

503.105 kr.

0 kr.

503.105 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget forhøjelser af klagerens og klagerens daværende ægtefælle B’s skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 vedrørende beskatning af indsætninger på ægteparrets bankkonti.

Vedrørende kontante indsætninger fordelt på 13 indsætninger på F1-bank kontonummer X1 på i alt 503.105 kr. har klageren oplyst, at disse indsætninger stammede fra klagerens bankboks, hvor klageren opbevarede et større kontantbeløb. Klageren har fremsendt bokslejekontrakt af 31. juli 2007 indgået af klagerens daværende ægtefælle i F2-bank A/ S med en årlig lejebetaling på 325 kr. samt dokumentation for klagerens daværende ægtefælles betaling for boksleje i perioden 15. marts 2010 til 15. marts 2011 på 325 kr. og perioden 15. marts 2011 til 15. marts 2012 på 325 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i Østre Landsret den 26. juni 2008 er dømt for bedrageri og forsøg på bedrageri. Straffen var på fængsel i 2 år og 6 måneder. Af dommen fremgik følgende vedrørende rettighedsfrakendelse indtil videre:

"Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte som direktør eller ansvarlig leder i aktieselskaber ved tilrettelæggelse og gennemførelse af bedrageri over for en række forskellige personer over en længere periode har opnået og forsøgt at opnå indbetaling af betydelige beløb for annonceringer og annonceregistreringer, der reelt var uden værdi, og at dette og tiltaltes hidtidige erhvervstilknytning begrunder, at der foreligger nærliggende fare for misbrug af retten til at drive selvstændig virksomhed bestående i indgåelse af aftaler om annoncering under enhver form eller til at være i en sådan virksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt."

Det fremgår af sagen, at klageren i Østre Landsret den 26. april 2012 er dømt for bedrageri og forsøg på bedrageri. Straffen var på fængsel i 2 år og 3 måneder. Af dommen fremgik blandt andet følgende vedrørende den udmålte straf:

"Tiltalte A, som delvis tillægsstraf til fængsel i 2 år og 3 måneder henset til omfanget af berigelseskriminaliteten, der til dels er begået som gentagelse og som øjeblikkeligt tilbagefald til ganske tilsvarende forbrydelser,"

Klagerens repræsentant har til dokumentation for, at der er foretaget hævninger af beløb i 2007 og 2008, som er lagt i bankboksen fremsendt bankkontoudtog fra bankkonto i F3-bank Kontonummer X2.

  • Der er fremsendt kontoudtog for perioden 16. oktober 2007-26. oktober 2007 og perioden 3. december 2007 - 21. december 2007. Der er ud for en udbetaling den 17. oktober 2007 på 450.000 kr. med håndskrift anført Box. Der er sat en ring om en udbetaling den 4. december 2007 på 199.500 kr. Der er ud for en udbetaling på 250.000 kr. Den 14. december 2007 med håndskrift anført Box.
  • Der er fremsendt kontoudtog for perioden 26. februar 2008 - 18. marts 2008 og perioden 10. juni 2008 - 19. juni 2008 og perioden 8. september 2008 - 23. september 2008. Der er ud for udbetaling den 10. marts 2008 på 250.000 kr. med håndskrift anført Box. Der er ud for udbetaling den 17. juni 2008 på 150.000 kr. med håndskrift anført Box. Der er ud for udbetaling den 17. september 2008 på 200.000 kr. med håndskrift anført Box.

SKATs afgørelse

SKAT har ved udtalelse til klagen anført følgende (uddrag):

"Der foreligger ikke for SKAT formueoplysninger om "kontantbeholdninger" og "private tilgodehavender". SKAT kan dog supplerende oplyse, at A er dømt for bedrageri for år tilbage, hvor han har afsonet fængselsdommen i en længere årrække - formentlig afsluttet i 2014 (2 år og 6 måneder ved dom afsagt den 26. juni 2008 samt 2 år og 3 måneder ved dom afsagt den 26. april 2012).

Han var, sammen med flere andre personer ejer af/involveret i selskaber, som havde annoncetegning ved telefonsalg som aktivitet. Det foreligger oplyst, at indtægter fra flere af selskaberne blev omdirigeret fra bankkonti i selskaber før disses konkurs til andre bankkonti, herunder personlige bankkonti vedrørende de involverede personer.

Efter SKATs opfattelse, forekommer det derfor nærliggende at antage, at de med klagen omtalte kontantbeløb i bankboks kan hidrører fra sådanne transaktioner, såfremt repræsentantens oplysninger lægges til grund.

I forlængelse heraf, stiller SKAT sig derfor også undrende over, at A indgår afdragsaftale med F3-bank vel vidende, at der, efter de med klagen foreliggende oplysninger, henstår en større kontantbeholdning i en bankboks i en anden bank.

A havde i 2008 en konto i F3-bank med kontonummer X2. Via overtræk på kontoen oparbejdede A en større gæld til F3-bank, der den 15. december 2008 blev opgjort til kr. 219.493,31. Kopi af skrivelse fra F3-bank til A af den 15. december 2008 fremlægges som bilag 10.

Som det fremgår af skrivelsen fra F3-bank, var beløbet forfaldent til betaling pr. 2. januar 2009, og F3-bank opsagde A’s engagement i F3-bank som følge af den manglende betaling af gælden.

Som svar på henvendelsen fra F3-bank tilskrev A F3-bank ved skrivelse af den 29. december 2008. Kopi af skrivelsen fremlægges som bilag 11. Af skrivelsen fremgår bl.a., at A ikke på daværende tidspunkt var i stand til at tilbagebetale de skyldige beløb, hvorfor han i stedet tilbød en afdragsordning på kr. 500 pr. måned til dækning af gælden. A modtog efterfølgende et brev fra F3-bank dateret den 6. januar 2009, hvoraf bl.a. fremgik, at F3-bank var indstillet på en afdragsordning. … Efterfølgende fremsendte F3-bank en aftale om frivilligt forlig, som blev underskrevet af A. … Den 17. februar 2009 bekræftede F3-bank aftalen om indbetaling af et månedligt afdrag på kr. 500, …

Dato for indsætning på kontonummer X1 tilhørende A

Posteringstekst

Beløb

27. januar 2010

Kontantindb.

Kr. 30.000,00

3. februar 2010

Kontantindb.

Kr. 10.000,00

22. februar 2010

Kontantindb.

Kr. 35.500,00

23. februar 2010

Kontantindb.

Kr. 65.230,00

26. februar 2010

Kontantindb.

Kr. 50.000,00

2. marts 2010

Kontantindb.

Kr. 27.000,00

8. april 2010

Kontantindb.

Kr. 43.000,00

4. juni 2010

Kontantindb.

Kr. 40.000,00

8. juni 2010

KONTANT INDB..

Kr. 20.000,00

5. juli 2010

Kontantindb.

Kr. 68.900,00

27. juli 2010

Kontantindb.

Kr. 40.000,00

28. juli 2010

Kontantindb.

Kr. 33.500,00

27. oktober 2010

Kontantindb.

Kr. 39.975,00

Kontante indsætninger i alt:

Kr. 503.105

Det kan oplyses, at samtlige ovenstående indsætninger på bankkontoen stammer fra A’s bankboks, hvori han har opbevaret et større kontantbeløb, der er hævet fra hans bankkonti i de forudgående år.

Som bilag 17:fremlægges kopi af aftale om boksleje mellem A og F2-bank i Y1-by. Som bilag 18-19:fremlægges kopi af kvittering for betaling af boksleje for 2010 og 2011.

Klagerens repræsentant har til støtte for de nedlagte påstande anført følgende:

For så vidt angår de kontante indsætninger er det med bilag 18 dokumenteret, at A i 2010 og 2011 havde rådighed over en bankboks i F3-bank. Årsagen hertil var, at A i de forudgående år havde været igennem en turbulent periode i sit liv og derfor ønskede at sikre sin familie økonomisk i de efterfølgende år. Bankboksen blev således benyttet til opbevaring af kontanter, der igennem en længere periode blev hævet fra A’s bankkonti.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte ønske det, kan der fremlægges en detaljeret redegørelse for hævninger, der er placeret i bankboksen.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens bankkonti, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2010 svarende til 503.105 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Det er således ikke for de 503.105 kr. vedkommende muligt, som anført af klageren, at afstemme de hævninger, klageren har foretaget i tidligere indkomstår med de indsætninger, som er foretaget på bankkontiene i indkomståret 2010. Der er endvidere henset til SKATs samlebilag bankbevægelser, hvor der for indkomstårene 2007 og 2008 både ses at være foretaget hævninger og indsætninger på klagerens bankkonti. Der ses således ikke at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være overført til klagerens bankboks, og som så skulle være taget ud af bankboksen i indkomståret 2010 og sat ind på klagerens bankkonti.

Indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens bankkonti, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Da der er tale om konkret konstaterede indsætninger, finder Landsskatteretten ikke anledning til at foretage et lavere skøn over beløbet til beskatning, som subsidiært påstået af klagerens repræsentant.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende dette forhold."

Af Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017 angående B’s skatteansættelse for indkomståret 2010 fremgår bl.a. følgende:

"…

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010:

     

     

Beskatning af indsætninger, som af klageren er påstået at vedrøre kontante beholdninger fra klagerens bankboks

190.000.

0 kr.

190.000 kr.

Indkomståret 2011

Beskatning af indsætninger, som af klageren er påstået at vedrøre kontante beholdninger fra klagerens bankboks

32.475

0 kr.

32.475

...

Faktiske oplysninger

Vedrørende kontante indsætninger fordelt på 6 indsætninger på F1-bank kontonummer X3 på i alt 190.000 kr. har klageren oplyst, at disse indsætninger stammede fra klagerens daværende ægtefælles bankboks, hvor klagerens daværende ægtefælle opbevarede et større kontantbeløb. Der har været fremsendt bokslejekontrakt af 31. juli 2007 indgået af klageren i F2-bank med en årlig lejebetaling på 325 kr. samt dokumentation for klagerens betaling for boksleje i perioden 15. marts 2010 til 15. marts 2011 på 325 kr. og perioden 15. marts 2011 til 15. marts 2012 på 325 kr.

Vedrørende kontant indsætning på F1-bank kontonummer X3 på 32.475 kr. den 8. februar 2011 har klageren oplyst, at denne indsætning stammede fra klagerens daværende ægtefælles bankboks, hvor klagerens daværende ægtefælle opbevarede et større kontantbeløb.

Til støtte for påstanden har repræsentanten udarbejdet følgende fremstilling af sagen med redegørelse for indsætningerne:

Dato for indsætning på kontonummer X3 tilhørende B

Posteringstekst

Beløb

25. januar 2010

Indb.aut/kuvert

Kr. 50.000,00

2. september 2010

Kontantindb.

Kr. 40.000,00

21. september 2010

Kontantindb.

Kr. 30.000,00

13. oktober 2010

Kontantindb.

Kr. 30.000,00

19. november 2010

Kontantindb.

Kr. 30.000,00

30. december 2010

Kontantindb.

Kr. 10.000,00

Kontakte indsætninger i alt Kr. 190.000,00

Dato for indsætning på kontonummer X3 tilhørende B

Posteringstekst

Beløb

8. februar 2011

Kontantindb.

Kr. 32.475,00

Kontante indsætninger i alt

Kr. 32.475,00

Klagerens repræsentant har til støtte for de nedlagte påstande anført følgende:

Vedrørende kontantindsætninger

For så vidt angår de kontante indsætninger er det i sagen vedrørende A, jf. indlæg af d.d. i j.nr. 13-5059643 dokumenteret, at A i 2010 og 2011 havde rådighed over en bankboks i F3-bank.

Årsagen hertil var, at A i de forudgående år havde været igennem en turbulent periode i sit liv og derfor ønskede at sikre sin familie økonomisk i de efterfølgende år.

Bankboksen blev således benyttet til opbevaring af kontanter, der igennem en længere periode blev hævet fra A’s bankkonti.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte ønske dette, kan der fremlægges en detaljeret redegørelse for hævninger, der er placeret i bankboksen.

En gennemgang af A’s kontoudtog for årene 2008-2010 påviser klart, at der i perioden er foretaget omfattende hævninger af større kontantbeløb, der alle er placeret i A’s bankboks.

For så vidt angår B skal det særligt bemærkes, at hun til stadighed i hele perioden har været ansat som sygeplejerske og dermed lønmodtager. Der er således ikke noget grundlag for at antage, at B kunne oppebære udeholdte indtægter.

SKAT har heller ikke i afgørelsen udarbejdet privatforbrugsopgørelser eller på anden vis sandsynliggjort kilden til de påståede udeholdte indtægter.

Det gøres på den baggrund overordnet gældende, at B konkret har godtgjort, at indsætningerne stammer fra A’s bankboks i F3-bank og dermed er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Indkomståret 2010

Det fremgår af klagerens bankkonti, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2010 svarende til 190.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Det er således ikke for de 190.000 kr.'s vedkommende muligt, som anført af klageren, at afstemme de hævninger, klagerens daværende ægtefælle havde foretaget i tidligere indkomstår med de indsætninger, som er foretaget på bankkontiene i indkomståret 2010. Der er endvidere henset til SKATs samlebilag bankbevægelser, hvor der for indkomstårene 2007 og 2008 både ses at være foretaget hævninger og indsætninger på klagerens daværende ægtefælles bankkonti. Der ses således ikke at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være overført til klagerens daværende ægtefælles bankboks, og som så skulle være taget ud af bankboksen i indkomståret 2010 og sat ind på klagerens bankkonti. Indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens bankkonti, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Da der er tale om konkret konstaterede indsætninger, finder Landsskatteretten ikke anledning til at foretage et lavere skøn over beløbet til beskatning, som subsidiært påstået af klagerens repræsentant. På baggrund af ovenstående stadfæstes SKA Ts afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2011

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2011 svarende til 32.475 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at dette beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Det er således ikke for de 32.475 kr.'s vedkommende muligt, som anført af klageren, at afstemme de hævninger, klagerens daværende ægtefælle havde foretaget i tidligere indkomstår med den indsætning, som er foretaget på bankkontoen i indkomståret 2011. Der er endvidere henset til SKATs samlebilag bankbevægelser, hvor der for indkomstårene 2007 og 2008 både ses at være foretaget hævninger og indsætninger på klagerens daværende ægtefælles bankkonti. Der ses således ikke at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være overført til klagerens daværende ægtefælles bankboks og som så skulle være taget ud af bankboksen i indkomståret 2011 og sat ind på klagerens bankkonto.

Indkomsten er forhøjet som følge af en konkret konstateret indsætning på klagerens bankkonto, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Da der er tale om en konkret konstateret indsætning, finder Landsskatteretten ikke anledning til at foretage et lavere skøn over beløbet til beskatning, som subsidiært påstået af klagerens repræsentant. På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

"Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og B.

A har forklaret, at han er student fra 1995-96. Efter sin værnepligt fik han arbejde som sælger i et firma ved navn G1, der lavede telefonbøger (fagbøger). Det gik godt efter en svær start. Virksomheden udviklede sig og åbnede nye afdelinger. Han skiftede til G2, hvor han var salgschef. Han stoppede i det firma i starten af 2001, hvor han og en kollega lavede et tilsvarende Internetbaseret firma ved navn G3. De lavede en telefonbog svarende til G4 og G5. Man kunne betale for at komme øverst i søgeresultatet. Det gik godt i starten; men det endte helt galt. De havde prisfastsat produkterne helt forkert, hvilket førte til straffesagen mod bl.a. ham. Det blev starten på hans livs mareridt. Virksomheden gik skævt og privatlivet krakelerede. Han arbejdede konstant. Han blev far kort før starten på straffesagen i byretten. Han var ikke overrasket over at blive dømt, men han havde håbet at slippe med en lavere straf. Herefter afsonede han.

Baggrunden for de store kontanthævninger var, at han netop var blevet far. De havde mange faste udgifter, og alt var kaos. Han ville sikre sin familie økonomisk. Han talte med straffesagens to forsvarsadvokater, der rådede ham til at hæve sine penge og anbringe dem i en bankboks. Det ville styrke hans forhandlingsposition efterfølgende. Han ville gerne gøre tingene på en ordentlig måde, men for ham fremstod det som den eneste løsning. Han er klar over, at det fremstår som fuldstændig absurd, men det var sådan han tænkte på det tidspunkt. De penge, som han hævede, var penge, som han havde tjent. Han har i sine selskaber aldrig haft indtægter, der ikke er blevet indberettet korrekt. Hans regnskaber er gennemgået af revisorer. De hævede penge er for 90 %’s vedkommende lønindkomst. Beløbet "Intern A" på bankkontoudtoget dækker over en overførsel fra hans lønkonto i F1-bank.

Han oprettede en boks til B. Der var ikke bokse i den bankfilial, som han selv anvendte. Han hævede pengene, lagde dem i en kuvert, og B tog så hen med pengene i boksen. Han hævede beløbene i store sedler. Var der mange penge, blev de lagt i flere konvolutter. Han har ikke selv set bankboksen. Det var B, der stod som lejer af boksen. Alle pengene blev i starten placeret i denne bankboks. De sidste to hævninger valgte han at lægge i en boks, som hans mor oprettede, fordi B havde det dårligt med at lægge penge i sin boks. Hans mor oprettede sin bankboks i F3-bank i Y2-by. Det var 350.000 kr. eller 400.000 kr., som blev lagt i moderens boks. Han holdt styr på pengene i et excel-ark. Excel-arket er ikke fremlagt i sagen, da det ikke længere er tilgængeligt. Tilsvarende gælder det den bog, han førte regnskab i under sit fængselsophold. Han har ikke tidligere fortalt om moderens boks, fordi han ikke har været glad for at involvere moderen i sagen.

Det var i september 2008, hans afsoning begyndte. Han var i fængsel frem til jul 2009.

Foreholdt aftalen af 15. juli 2009 med Y3 Kommune og JB har han forklaret, at Y3 Kommune var meget lidt forhandlingsvillige. JB havde samme advokat som kommunen. De to fordringshavere gik meget hårdt til ham. Han var repræsenteret af advokat NW, og de blev i sidste øjeblik enige om en aftale. Han kunne underskrive aftalen, men han kunne ikke selv aflevere pengene, da han var i fængsel. Han ønskede ikke at involvere B, men bad sin mor om at køre ind til advokat NW med 270.000 kr. kontant, hvilket hun gjorde. Hans mor hentede beløbet fra sin egen bankboks. Man kan ikke komme ind i en fremmed bankboks.

Han har ikke selv haft en bankboks. Størstedelen af det indsatte kommer fra B’s bankboks. Der blev ikke lagt andre penge i B’s boks end de ca. 1,4 mio. kr., der blev hævet.

Foreholdt forlig af 6. januar 2009 med F3-bank har han forklaret, at han på det tidspunkt ikke havde overblik over sin samlede gæld. Han havde ikke penge nok til at betale alle fordringshavere.

I 2010 begyndte han at sætte fra bankboksen penge ind på sin konto. Det var B, der hentede pengene. Han havde gennem længere tid ikke haft noget arbejde. For at få det hele til at hænge sammen begyndte han at hæve fra boksen. De skæve beløb i visse indsætninger er fremkommet ved, at han har sat pengene ind på posthuset. Der var et gebyr, som man kunne betale ved siden af eller ud af beløbet. Han kan også have været i supermarkedet og brugt nogle af de penge, som B havde hævet i bankboksen. Det forløb ikke på nogen særlig fast måde. Han satte pengene ind over 10 måneder. Det skyldtes, at der blev sat penge ind, efterhånden som der var behov for pengene. Han satte ind til dækning af de kommende 14 dage eller tre uger. Han ønskede heller ikke at virke påfaldende på posthuset ved at indsætte 1,7 mio. kr. kontant på en gang.

Alle faste udgifter, der ikke kunne betales kontant, blev betalt via bankkontoen. Alt andet, herunder supermarkeder, blev betalt kontant. I slutningen af 2010 fik han arbejde som coach. Med hans dom var det svært at få arbejde.

I dag arbejder han med salg og markedsføring på Internettet. Han sælger ydelser til virksomheder. Hans virksomhed, G6, var oprindelig et personligt ejet firma. I dag er virksomheden placeret i et selskab.

Han skylder fortsat et par millioner bort.

B har forklaret, at hun er 39 år gammel og arbejder som sygeplejerske. Hun har været gift med A og de har en søn sammen. De har kendt hinanden i 12 år og blev gift i maj 2008. Deres søn blev født i februar 2007. De blev skilt i sommeren 2014. I dag har de et godt forhold, hvor de samarbejder om deres søn. A kom første gang i fængsel i september 2008. Han blev løsladt i december 2009. Før afsoningen hævede A nogle store kontantbeløb. De vidste, at der var en risiko for, at A ville blive dømt i straffesagen. A ville sikre sig, at hun og sønnen var økonomisk sikret, mens han var i fængsel. Det var to advokater, der havde rådgivet A til at lægge penge i en bankboks. Hun fik pengene kuvertvis og puttede dem i sin bankboks, som hun havde lejet i F2-bank i Y1-by. Hun lagde kuverterne i bankboksen, men havde det ikke særlig godt med denne procedure. Hun vidste, at der var mange penge i kuverterne, og hun syntes ikke det var rart at gå rundt med. Det gav anledning til en rigtig dårlig stemning.

Mens A var i fængsel skete det, at der var brug for penge til husholdningen. Efter aftale med A hentede hun så nogle penge i bankboksen. På den måde har hun vel hentet 15-25.000 kr. hver 3. måned. Hun ved ikke, hvor mange penge, der i alt lå i boksen. Det var mange.

I 2010 blev der indsat penge på deres konti. Det var penge, som hun hentede i boksen, og som A så indsatte på de forskellige konti. Det var A, der tog sig af alt det økonomiske i deres ægteskab. Da A kom ud fra fængsel i 2010, havde de en skrabet økonomi. De brugte de indsatte penge på leveomkostninger. I starten havde A ikke arbejde. Siden fik han ansættelse, men hun husker i dag ikke hvornår. I 2010 blev hun først ansat på Y4-sygehus. I maj 2010 blev hun ansat på et vikarbureau på Sjælland. Hun har ikke haft indtægter, som hun ikke har opgivet i skat.

De indsatte penge stammer alle sammen fra hendes bankboks. I Landsskatteretten er der omtalt en bankboks i F3-bank. Det må være den bankboks, som A’s moder havde åbnet i F3-bank. Det er kun hende, der har lagt penge i bankboksen, og som har hentet penge i bankboksen. Hun har ikke holdt regnskab med indholdet i boksen. Det har A gjort. Hun aftalte med A, hvor mange penge hun kunne tage i bankboksen. A havde udgang fra fængslet hver tredje weekend, og de skypede sammen hver dag.

Hun har slet ikke gjort andet med pengene end at lægge dem i bankboksen og hente dem fra bankboksen igen. De penge, der er sat ind på hendes konto, har A sat ind på posthuset.

Parternes anbringender

B og A har i deres påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne har godtgjort, at de omtvistede indsætninger stammer fra allerede beskattede midler og derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende.

SKAT kan ifølge skattekontrollovens § 5, stk. 3, gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende.

I nærværende sag har SKAT gennemført en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgernes skatteansættelser, idet SKAT som forudsætning for det udøvede skøn har lagt til grund, at indsætningerne udgør skattepligtig indkomst.

Bevisbyrden for, at der kan foretages et skøn - altså at der ikke er selvangivet fyldestgørende - påhviler SKAT.

Såfremt SKAT ikke kan godtgøre, at det selvangivne grundlag ikke er fyldestgørende, kan SKAT ikke gennemføre en skønsmæssig forhøjelse.

Der er i praksis en formodning for, at en indsætning på en bankkonto udgør skattepligtig indkomst for den pågældende skatteyder. Det vil således i udgangspunktet være op til skatteyder at godtgøre, at den pågældende indsætning er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det fremgår af retspraksis, at skatteyder kan løfte bevisbyrden for, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende, såfremt det efter en konkret vurdering må anses for sandsynligt, at skatteyder enten ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, eller at beløbene udgør ikke-skattepligtige indsætninger, jf. bl.a. SKM2014.254.ØLR, SKM2014.533.BR og SKM2013.537.ØLR.

Som det fremgår af praksis, kan skatteyder bl.a. løfte bevisbyrden ved vidneforklaringer.

I nærværende sag er det centrale stridspunkt, om sagsøgerne har godtgjort, at indsætningerne på deres bankkonti i 2010 og 2011 stammer fra de tidligere deponerede midler i bankboksen i F2-bank.

Det gøres gældende, at sagsøgerne har løftet bevisbyrden herfor.

Ved vurderingen skal der navnlig henses til følgende forhold, som samlet set godtgør, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler:

  • A havde i 2006 og 2007 en dokumenteret høj skattepligtig indkomst.
  • Det er dokumenteret, at A umiddelbart forud for sin afsoning hævede i alt kr. 1.699.950 kontant fra sin konto i F3-bank.
  • Det er dokumenteret, at B i juli 2007 - umiddelbart forud for de første hævninger - oprettede en bankboks i F2-bank.
  • Det er dokumenteret, at bankboksen stadig i 2010 og 2011 var i brug.
  • De første indsætninger på bankboksen skete i forbindelse med afslutningen af A’s afsoning i januar 2010.
  • Der er tale om indsætninger af "runde" beløb.
  • A havde ikke i 2010 nogen særlig indkomst fra sin virksomhed grundet afsoningen mv. og havde derfor brug for at hæve fra sin kontantbeholdning.
  • B var i 2010 og 2011 ansat som sygeplejeske. 

Herudover udgør det fremlagte forlig ligeledes dokumentation for, at A havde deponeret penge i bankboksen, idet forligsbeløbet blev betalt af disse midler.

Udover de ovenfor nævnte forhold bemærkes, at det har formodningen imod sig, at A skulle have været i stand til at oppebære udeholdte indtægter på i alt kr. 503.105 i indkomståret 2010, henset til, at han netop var blevet løsladt fra afsoning og ikke havde noget egentligt indkomstgrundlag.

Der er ikke i sagen påvist en mulig kilde til de indtægter, som A beskattes af, hvilket ligeledes understøtter, at A konkret har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne reelt stammer fra de deponerede midler i bankboksen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det på afgørende vis har formodningen imod sig, at A skulle have oppebåret indtægterne, i den periode han afsonede.

Selv såfremt Retten måtte finde, at de indsatte beløb udgør udeholdte indtægter for A, gøres det gældende, at beløbene er B’s skatteansættelse uvedkommende, idet der i givet fald er tale om gaver mellem ægtefællerne.

Da B har været lønmodtager i hele perioden, har hun ikke haft nogen mulighed for at oppebære udeholdte indtægter, hvorfor de indsatte midler under alle omstændigheder må stamme fra A, og dermed er indsætningerne indkomstopgørelsen uvedkommende."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender over for A:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at indsætningerne på sagsøgerens konto på i alt 503.105 kr. udgør skattepligtig indkomst for sagsøgeren, jf. statsskattelovens § 4.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge-værdi.

Skattemyndighederne har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2010 på baggrund af objektive oplysninger om konkrete indsætninger på sagsøgerens konto, jf. f.eks. SKM2014.683.VLR.

En skattepligtig skal selvangive sin indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formue-forhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B. Sagsøgeren har over en længere periode løbende fået indsat en række beløb af en vis størrelsesorden. Henset til sagens konkrete omstændigheder må der kræves et sikkert bevis for, at de mange og ganske betydelige indsætninger på i alt 503.105 kr. i 2010 stammer fra skattefrie eller allerede beskattede indtægter eller skattefrie formuebevægelser, jf. f.eks. U.2009.163H og SKM2017.344.ØLR (og SKM2016.266.BR).

Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det er således hverken godtgjort, at de af sagsøgeren foretagne hævninger fra kontoen i F3-bank blev placeret i en bankboks tilhørende B, eller at indsætningerne på sagsøgerens konto i F1-bank stammer fra kontanter henlagt i B’s bankboks. Sagsøgeren har således ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

Sagsøgerens forklaringer om, hvorfra indsætningerne hidrører, fremstår alene som efterrationaliseringer, og de bestrides i det hele som udokumenterede.

For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren gældende, at indsætningerne stammede fra en bankboks, som han selv lejede, jf. bilag 1, side 23, 3. afsnit. I stævningen gør sagsøgeren nu gældende, at indsætningerne stammer fra en bankboks, som B lejede i F2-bank, jf. stævningen side 3, 3. afsnit.

Sagsøgerens skiftende forklaringer herom må komme ham bevismæssigt til skade, jf. f.eks. U.2009.230H (SKM2008.908.HR), U.2000.2478H og SKM2017.407.ØLR, hvorfor der må kræves et sikkert bevis for, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af indsætningerne. Sagsøgeren har ikke under sagens forberedelse forklaret sig nærmere herom.

Sagsøgeren har heller ikke forklaret, hvorfor de af ham hævede beløb som påstået blev opbevaret i B’s bankboks i F2-bank, når sagsøgeren tilsyneladende også selv havde rådighed over en bankboks i F3-bank, jf. bilag 1, side 36, 3. afsnit nedefra.

Sagsøgeren anfører i stævningen, at han hævede en række væsentlige beløb fra sin bankkonto, således at han havde en kontantbeholdning til rådighed, hvis han måtte blive idømt en fængselsstraf. Det giver ingen mening, at det i tilfælde af fængselsstraf skulle være mere fordelagtigt og praktisk for ham at have cirka 1,7 mio. kr. liggende kontant i en bankboks tilhørende hans daværende ægtefælle end stående på hans egen bankkonto med rentetilskrivning.

Endelig anfører sagsøgeren i stævningen, at han havde en særdeles god økonomi i 2006-2007, hvorfor han havde mulighed for at foretage syv store hævninger på sin bankkonto i F3-bank (bilag 4), som han lagde i sin daværende ægtefælles bankboks (påstået i alt 1.699.500 kr.), jf. stævningen, side 2, 4. afsnit nedefra og frem. Dette hænger dog ikke sammen med, at saldoen på sagsøgerens konto hos F3-bank gik i minus 256.379,81 kr. efter den første af de syv hævninger den 17. oktober 2007, jf. bilag 4, side 1. Saldoen forblev i minus med mellem 100.000 og 300.000 kr. indtil F3-bank opsagde sagsøgerens bankengagement den 15. december 2008 (bilag D), hvor sagsøgerens gæld til F3-bank blev opgjort til 219.493,31 kr. Sagsøgeren indgik imidlertid en afdragsordning med F3-bank, hvor han skulle afdrage 500 kr. om måneden, jf. hertil bilag 1, side 20, sidste afsnit og frem. Det fremgår af det frivillige forlig mellem sagsøgeren og F3-bank (bilag E), at de årlige omkostninger i procent var 17,25%. Det har formodningen imod sig - og fremstår utroværdigt - at sagsøgeren skulle have hævet store beløb syv gange i perioden fra den 17. oktober 2007 til den 17. september 2008 for at lægge beløbene i en bankboks, når der samtidig påløb en væsentlig rente på sagsøgerens gæld til F3-bank. Hvis beløbene blev opbevaret i bankboksen som påstået af sagsøgeren, ville sagsøgeren jo let kunne have indfriet gælden til F3-bank på over 200.000 kr. som blev forrentet med hele 17,25% p.a.

Sagsøgerens forklaringer om hændelsesforløbet er utroværdige og højst usædvanlige, hvilket skærper hans bevisbyrde for, at indsætningerne stammer fra skattefrie eller allerede beskattede indtægter eller skattefrie formuebevægelser, jf. f.eks. U.2004.1516H (SKM2004.162.HR), U.1998.898H, SKM2018.359.BR og SKM2012.519.BR.

Den bevisbyrde har han som anført ikke løftet.

Der foreligger således ingen objektiv dokumentation for pengestrømmene, og det påståede hændelsesforløb er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger.

Det er ikke muligt at afstemme de af sagsøgeren foretagne hævninger fra hans konto i F3-bank (bilag 4) med indsætningerne, der er foretaget på sagsøgerens bankkonto i F1-bank cirka 2 år senere i 2010. Det påhviler sagsøgeren at bevise, at indsætningerne på kontoen i F1-bank stammer fra allerede beskattede midler, og det er hans egen risiko, at der ikke kan foretages en afstemning af de påståede - usædvanlige - overførsler fra hans konto i F3-bank over hustruens bankboks og videre til hans konto i F1-bank.

Det kan heller ikke udledes på baggrund af posteringsteksten på sagsøgerens konto i F1-bank, om indsætningerne skulle stamme fra en beholdning af kontanter i B’s bankboks.

Sagsøgeren har tilsyneladende heller ikke udarbejdet et løbende regnskab over bevægelser relateret til B’s bankboks, herunder f.eks. hvilke beløb, han har tilført hendes bankboks samt hvornår og hvorfra, samt hvilke beløb, der er udtaget fra bankboksen og hvornår, af hvem og til hvad. Det er i øvrigt udokumenteret, at der overhovedet skulle have været henlagt nogen penge i B’s bankboks.

I nærværende sag har sagsøgeren altså ikke fremlagt nogen som helst form for objektiv dokumentation for pengestrømmene, og det påståede hændelsesforløb fremstår i det hele meget usædvanligt og er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2009.476/2H, SKM2013.537.ØLR og SKM2017.407.ØLR. Det er hverken godtgjort, at de beløb, der blev hævet fra sagsøgerens konto i F3-bank i 2007-2008 (bilag 4), efterfølgende skulle være blevet overført til B’s bankboks, eller at de påståede beløb hævet af sagsøgeren og henlagt i bankboksen efterfølgende blev udtaget og indsat på sagsøgerens bankkonto i F1-bank i 2010.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt en forligsaftale indgået mellem ham og Y3 Kommune af 15. juli 2009 (bilag 9). Forligsbeløbet er angivet til 270.000 kr.

Sagsøgeren påstår, at hans mor hentede forligsbeløbet i bankboksen og betalte beløbet til kommunen, mens sagsøgeren sad i fængsel, jf. stævningen, side 5, 2. afsnit. Sagsøgeren gør på den baggrund gældende, at forliget er dokumentation for, at de påståede kontanter i bankboksen stammer fra ham, jf. stævningen, side 6, 4. afsnit nedefra. Sagsøgeren blev opfordret til at fremlægge dokumentation for, at hans mor havde adgang til B’s bankboks i F2-bank, jf. svarskriftet, side 6, 2. afsnit. Sagsøgeren har ikke besvaret opfordringen, og det må derfor lægges til grund, at sagsøgerens mor ikke havde adgang til B’s bankboks.

Under alle omstændigheder dokumenterer forliget ikke, hvorfra de omhandlede indsætninger på sagsøgerens konto hidrører. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er Skatteministeriet, men derimod sagsøgeren, der har bevisbyrden for, hvorfra de kontante indsætninger hidrører. Det forhold at sagsøgeren har siddet i fængsel godtgør selvsagt ikke, at han ikke har haft ikke-selvangivne skattepligtige indtægter, jf. f.eks. SKM2018.160.ØLR (og SKM2017.288.BR), og som gennemgået ovenfor fremhævede SKAT, at pengene i bankboksen eksempelvis kunne være relateret til og stamme fra de konkursramte selskaber, som sagsøgeren sammen med andre personer var ejer af/involveret i."

Skatteministeriet har i det væsentlige påberåbt de samme anbringender over for B.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af Landsskatteretten med henvisning til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (U 2009.163 H / SKM2008.905.HR) påhviler det A henholdsvis B at godtgøre, at de på deres respektive konti i 2010 - og for B’s vedkommende 2011 indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Der er for retten ikke fremkommet faktum, der væsentligt adskiller sig fra det grundlag, som Landsskatteretten har truffet sine afgørelser i sagerne på. Retten er enig i den bevisvurdering, som Landsskatteretten har foretaget.

Retten finder derfor, at der ikke er grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser i de foreliggende sager, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstande over for A og B til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Retten har ved udmålingen lagt vægt på, at Skatteministeriet i de to sambehandlede sager har været repræsenteret af samme advokat, og at faktum i de to sager i det væsentlige har været sammenfaldende.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Sagsøger, B, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 15.000 kr. 

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.