Dato for udgivelse
29 Oct 2018 11:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Oct 2018 10:49
SKM-nummer
SKM2018.532.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
15-0059224
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Is, chokolade- og sukkervarer samt kaffe og te
Emneord
Chokoladeafgift, chokoladesirup, kakaoindhold
Resumé

Der skulle svares chokoladeafgift af chokoladesirup til brug for milkshake i henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

 

Reference(r)

Lov om chokolade- og sukkervareafgift (lov nr. 254 af 12. juni 1922) § 1
Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 samt stk. 2, nr. 3 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 752 af den 10. juni 2013 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.), kapitel 3
Dagældende chokoladeafgiftslov § 1, stk. 2, § 22, stk. 1

Henvisning

SKATs juridiske vejledning 2014-2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 afsnit E.A.2.3.3




SKAT har vurderet, at der skal betales chokoladeafgift af chokoladesirup til brug i milkshake i henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet leverer og distribuerer fødevarer og materialer, som anvendes i forbindelse med fremstilling af fødevarer. Selskabet importerer chokoladesirup i poser af 2 kg, som sælges til restaurationer, hvor det bruges til fremstilling af chokolademilkshake. Selskabet sælger ikke den pågældende sirup til detailvirksomheder.

Chokoladesiruppen indeholder 6,8 % kakao og 64,14 % sukker. Produktet har ifølge selskabet smag af kakao. Formålet med produktet er at give den færdige milkshake sødme og chokoladesmag. I forbindelse med fremstillingen af den færdige chokolademilkshake opnår denne ikke et kakaoindhold over 5 %.

SKAT har været på kontrolbesøg i virksomheden. Det fremgår af kontrolrapport af 16. juni 2003, at:

”…medens der for sirup med indhold af kakao til iblanding i milkshake er afregnet dækningsafgift med 9 %. Fra 1. august 2002 er indholdet af afgiftspligtige bestanddele ændret til 6,8 %...”

SKATs afgørelse
SKAT har vurderet, at chokoladesirup til brug i milkshakes efter en samlet vurdering skal anses som en chokoladevare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført følgende:

”…Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales afgift af følgende varer: Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, at der skal betales afgift af chokoladeindholdet i varer under toldtariffens pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2105, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele.

I Den juridiske vejledning, afsnit E.A.2.3.3 Chokolade- og sukkervarer omfattet af reglerne, fremgår følgende om chokoladevarer:

”Chokolade og chokoladevarer forekommer dels som blokke, plader, stænger, pastiller, korn eller pulver, dels som varer fyldt med creme, frugter, likør osv.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter desuden alle slags chokoladevarer, som - uanset mængden - indeholder kakao, chokoladenougat, kakaopulver tilsat sukker eller andre sødemidler, chokoladepulver og chokoladepasta.

Ved vurdering af om et produkt er omfattet af det afgiftspligtige vareområde, kan der lægges vægt på, om indholdet af kakao er karaktergivende for produktet eller ej.”

Chokoladesirup til brug i milkshake anses, efter en samlet vurdering, som en chokoladevare, omfattet af chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at produktet indeholder kakao, og at smagen af chokolade er karaktergivende for produktet i en sådan grad, at produktet er bærende i fremstillingen af chokolademilkshake.

Revisions- og konsulentvirksomheden R1 anfører i sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, at det vil fører til en afgiftsmæssig forskelsbehandling, mellem chokolademilkshakes der importeres til Danmark og chokolademilkshakes der fremstilles i Danmark, når der er tale om chokolademilkshake med et kakaoindhold under 5 %.

R1 bygger denne opfattelse på, at chokolademilkshake med et kakaoindhold under 5 %, er fritaget for afgift. Denne opfattelse er forkert. Chokolademilkshakes, med et kakaoindhold under 5 %, som importeres til Danmark, er afgiftspligtige jf. chokoladeafgiftsloven § 22.

R1 har subsidiært anført, at chokoladesiruppen alene er dækningsafgiftspligtig for indholdet af kakao jf. chokoladeafgiftsloven § 22. R1 begrunder deres opfattelse med, at chokoladesiruppen efter deres opfattelse, ikke har karakter af chokolade.…”

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at chokoladesirup, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med fremstilling af chokolademilkshake, ikke er omfattet af chokoladeafgiftsloven.

Selskabets subsidiære påstand er, at chokoladesirup, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med fremstilling af chokolademilkshake, kun skal anses som dækningsafgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3, og dermed kun beskattes af indholdet af kakao i siruppen.

Selskabets tertiære påstand er, at selskabet udelukkende fremadrettet skal betale fuld afgift af chokoladesiruppen, da selskabet har haft en berettiget forventning om, at chokoladesiruppen kun skulle anses som dækningsafgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3, og at der dermed kun skal ske beskatning af indholdet af kakao i siruppen.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”…Det er vores opfattelse, at chokoladesirup med et indhold af kakao på mindre end 5%, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med fremstilling af chokolademilkshake, ikke er omfattet af chokoladeafgiftsloven.

Chokoladesirup ikke omfattet af chokoladeafgiftsloven afgiftsmæssig forskelsbehandling
H1 importerer chokoladesirup i poser af 2 kg, som anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af chokolademilkshakes.

Chokoladesiruppen indeholder 6,8 % kakao og 64,14 % sukker. Produktet har smag af kakao, men det karaktergivende ved produktet er sukker og formålet er at give den færdige milkshake sødme og smag.

Chokoladesirup leveret af H1 kan ikke købes i detail og markedsføres ikke.

Det færdige produkt, chokolademilkshake, er fritaget for afgift efter lovens § 1, stk. 2, nr. 3 jf. stk. 3, da produktets indhold af kakao udgør mindre end 5%.

”Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap.1 er:


2) Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakaodrikke.
3) Kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdig fremstillede til forbrug.

Stk. 3. For de i stk. 2, nr. 2, 3, 4 og 6, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at indholdet af kakao udgør mindre end henholdsvis 30 pct., 5 pct., 25 pct. og 5 pct. af varens vægt, og at vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. For de i stk. 2, nr. 3 og 5, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at varerne efter deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede chokolade- og sukkervarer.”

I forbindelse med fremstillingen opnår den færdige chokolademilkshake ikke et kakaoindhold over 5 %. Chokolademilkshake med et indhold under 5 % er fritaget for chokoladeafgift ifølge chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 2, nr. 3 jf. stk. 3 og ville kunne importeres til Danmark uden, at der skulle betales chokoladeafgift.

SKAT henviser i bindende svar SKM2014.471.SR til en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten (LSR10.12.1998, 661-1606-0001). Kendelsen er kort gengivet i SKATs juridiske Vejledning version 2.2 af 30. juli 2014, afsnit E.A.2.3.3. Landsskatterettens kendelse omhandler, at der ikke skulle betales chokoladeafgift af et produkt, der blev anvendt som glasur.

I SKATs bindende svar SKM2014.471.SR kommenterer SKAT Landsskatterettens kendelse:

”SKAT har ikke kendskab til, hvad der har været udslagsgivende for Landsskatterettens kendelse, men SKAT opfatter det sådan, at Landsskatteretten "uanset varernes sammensætning" lagde vægt på en tiltænkt erhvervsmæssig anvendelse, der i givet fald ville medføre en afgiftsmæssig forskelsbehandling ved import af kager fra udlandet med tilsvarende glasur.

Reglerne om dækningsafgift er efterfølgende ændret, så der ved import fra udlandet af kager med en afgiftspligtig glasur i dag skal betales dækningsafgift af glasuren efter chokoladeafgiftslovens kap 3.

Derved finder den nævnte afgiftsmæssige forskelsbehandling ikke mere sted, og den pågældende præmis er ikke længere til stede”.

Såfremt den chokoladesirup, som H1 importerer anses for afgiftspligtig i sin helhed efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1 vil der opstå en afgiftsmæssig forskelsbehandling, mellem chokolademilkshakes der importeres til Danmark og chokolademilkshakes der fremstilles i Danmark, når der er tale om chokolademilkshake med et kakaoindhold under 5 %.

Virksomheder, som fremstiller chokolademilkshake i Danmark vil således være pålagt chokoladeafgift, hvorimod virksomheder, som direkte importerer færdigfremstillede chokolademilkshake ikke vil være pålagt chokoladeafgift, da dette produkt er fritaget for chokoladeafgift.

Det er således vores vurdering, at chokoladesirup, anvendt til erhvervsmæssig fremstilling af chokolademilkshake, ikke er omfattet af chokoladeafgiftsloven, da der ved beskatning af chokoladesiruppen vil opstå en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridende situation på grund af den afgiftsmæssige forskelsbehandling.

Chokolade - det karaktergivende for produktet
SKAT har i afgørelsen lagt vægt på, at produktet indeholder chokolade, og at chokoladen er karaktergivende for produktet.

Som beskrevet ovenfor har chokoladesiruppen et indehold af 6,8 % kakao og 64,14 % sukker. Produktet har smag af kakao, men det karaktergivende ved produktet er sukker og formålet er at give den færdige milkshake sødme og smag.

Det er vores vurdering, at kakao ikke kan anses for det karaktergivende for chokoladesiruppen og dermed vores vurdering, at produktet ikke uanset produktets sammensætning, hverken er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller som erstatningsvare efter § 1, stk. 1, nr. 10.

Argumenter for vores subsidiære påstand
Vores subsidiære påstand er, at chokoladesiruppen er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 3 og at der udelukkende skal betales afgift ud fra indholdet af kakao i produktet.

Dette er desuden i overensstemmelse med, at SKAT har foretaget kontrol i virksomheden den 28. oktober 2002 for perioden 1. januar 1999 til 30. november 2002. I SKATs kontrolrapport af 16. juni 2003 side 6 under punktet chokolade skriver SKAT:

"medens der for sirup med indhold af kakao til iblanding i milkshake er afregnet dækningsafgift med 9%. Fra 1. august 2002 er indholdet af afgiftspligtige bestanddele ændret til 6,8%".

SKAT kommenterer ikke i kontrolrapporten på denne beregning af dækningsafgift. H1 har således i tillid til og ud fra et forventningsprincip om, at SKAT i kontrolrapporten ville have orienteret virksomheden, hvis deres beregning af dækningsafgift af chokoladesirup ikke var korrekt, fortsat med at beregne dækningsafgift af chokoladesirup. SKATs kontrolrapport af 16. juni 2003 vedlægges som bilag 4.

Der er ikke siden SKATs kontrolbesøg i 2002 skrevet ændringer i de materielle regler på området eller ændringer i fortolkning og praksis.

Det er vores opfattelse, at H1 kan støtte ret på SKATs tilsagn i kontrolrapporten af 16. juni 2003 om, at chokoladesirup er dækningsafgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3.

Argumenter for vores mere subsidiære påstand
Vores mere subsidiære påstand er, at såfremt Landsskatteretten kommer frem til, at chokoladesiruppen er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1, så vil det kun være med fremadrettet virkning fra SKATs forslag til afgørelse den 2. september 2014 og efter et passende varsel, som passende kan sættes til 6 måneder. Dette ud fra at SKAT i forbindelse med en kontrol i virksomheden den 28. oktober 2002 for perioden 1. januar 1999 til 30. november 2002 ikke har kommenteret på virksomhedens afgiftsbetaling for chokoladesirup

I SKATs kontrolrapport af 16. juni 2003 side 6 under punktet chokolade skriver SKAT:

"medens der for sirup med indhold af kakao til iblanding i milkshake er afregnet dækningsafgift med 9%. Fra 1. august 2002 er indholdet af afgiftspligtige bestanddele ændret til 6,8%".

SKAT kommenterer ikke i kontrolrapporten på denne beregning af dækningsafgift.

H1 har således i tillid til og ud fra et forventningsprincip om, at SKAT i kontrolrapporten ville have orienteret virksomheden, hvis deres beregning af dækningsafgift af chokoladesirup ikke var korrekt, fortsat med at beregne dækningsafgift af chokoladesirup. SKATs kontrolrapport af 16. juni 2003 vedlægges som bilag 4.

Der er ikke siden SKATs kontrolbesøg i 2002 skrevet ændringer i de materielle regler på området eller ændringer i fortolkning og praksis.

Det er vores opfattelse, at H1 kan støtte ret på SKATs tilsagn i kontrolrapporten af 16. juni 2003 om frem til at SKATs praksis på området ændres.

Konklusion
Det er vores primære opfattelse, at chokoladesirup, som anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af chokolademilkshake i Danmark, ikke, uanset produktets sammensætning, er omfattet af chokoladeafgiftsloven, da der vil opstå en uhensigtsmæssig afgiftsmæssig forskelsbehandling i forhold til virksomheder, som fri for chokoladeafgift importerer chokolade milkshake ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3 jf. stk. 3. Endvidere er indholdet af kakao ikke karaktergivende for produktet, så alene af den grund er det ikke omfattet af chokoladeafgiftslovens §1, stk. 1, nr. 1.

Subsidiært er det vores opfattelse, at chokoladesiruppen er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 3 ud fra indholdet af kakao i produktet.

Mere subsidiært er det vores opfattelse, at den fulde afgiftspligt kun er gældende fremadrettet…”

SKATs udtalelse
SKAT har den 24. maj 2018 i forbindelse med behandlingen af sagen for Landsskatteretten afgivet en udtalelse, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”…
Skattefaglig afdeling, Afgifter, kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.
…”

Selskabets udtalelse
Selskabets repræsentant har den 3. juli 2018 afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår:

”…
Under henvisning til Skatteankestyrelsens sags nr. […] fastholdes H1 ApS de angivne påstande.

Vi har ikke yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Dog gøres opmærksom på, at chokoladesmag i dag kan fremstilles af kunstige smagsstoffer, hvorfor vi finder at argumentet om, at der er afgift på siruppen, da denne skal give chokoladesmag til den færdige milkshake er lidt tyndt.
…”

Landsskatterettens afgørelse
Lov om chokolade- og sukkervareafgift blev indført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Afgiften omfattede efter denne lovs § 1 chokolade og chokoladevarer af enhver art, kakaopræparater med undtagelse af kakaopulver færdigt til umiddelbart forbrug, lakrids og lakridsvarer af enhver art, marcipan og marcipanvarer af enhver art samt sukkervarer af enhver art, herunder også kandiserede sager.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m., fremsat den 23. november 1921, at der med loven er tilsigtet en beskatning af luksusforbrug.

I henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, (dagældende lovbekendtgørelse nr. 752 af den 10. juni 2013 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., herefter benævnt chokoladeafgiftsloven) betales der bl.a. afgift af følgende produkter:

”§ 1
Af følgende varer svares afgift til statskassen:

1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.

10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-8.”

Af lovforarbejderne fremgår, at der ved vurdering af, om der er tale om et produkt omfattet af § 1, stk. 1, nr. 10, skal foretages en samlet bedømmelse af produktets beskaffenhed, anvendelse, markedsføring og smag, jf. Folketingstidende 1979-80, Tillæg A, spalte 190.

Ifølge dagældende chokoladeafgiftslovs § 1, stk. 2, er der imidlertid en række specifikke varer, som er fritaget fra chokoladeafgift, selvom disse varer indeholder chokolade eller kakao. Det drejer sig bl.a. om følgende varer:

”Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap. 1 er:

2. Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakaodrikke.
3. Kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillede til forbrug.

Stk. 3. For de i stk. 2, nr. 2, 3, 4 og 6, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at indholdet af kakao udgør mindre end henholdsvis 30 pct., 5 pct., 25 pct. og 5 pct. af varens vægt, og at vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. For de i stk. 2, nr. 3 og 5, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at varerne efter deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede chokolade- og sukkervarer.”

Der skal betales dækningsafgift af varer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige i henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og 2, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, jf. dagældende chokoladeafgiftslovs § 22, stk. 1:

”§ 22
Af varer under toldtariffens pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2105, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1 eller 2, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, svares ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.”

Østre Landsret har ved dom af den 25. juni 2015 taget stilling til, hvorvidt barer, der var fuldt dækket af chokolade, og barer, der var fuldt dækket med yoghurt, var omfattet af chokoladeafgiftsloven (offentliggjort som SKM2015.654.ØLR). Der fremgår følgende af Østre Landsrets præmisser:

”Begrebet ”chokoladevarer” er hverken defineret i chokoladeafgiftsloven eller i forarbejderne til denne lov og de tidligere love om afgift på chokoladevarer. Anvendelsen af ordene ”chokolade og chokoladevarer … af enhver art” i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, viser imidlertid, at lovgivningsmagten har tilsigtet at give bestemmelsen et bredt anvendelsesområde, hvilket yderligere understreges ved bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 10.

I overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af ”chokoladevarer” finder landsretten, at bestemmelsen omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet, og at der i den forbindelse må lægges vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade.

Der er derimod ikke holdepunkter for en antagelse om, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet ”chokoladevarer” i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er heller ikke grundlag for at anlægge en indskrænkende fortolkning af ”chokoladevarer” således, at det er en betingelse for afgiftspligt, at varen ikke tillige har andre karaktergivende egenskaber.

De af sagen omhandlede proteinbarer har et ydre af chokolade og en relativ andel af chokolade på mellem 16,7 og 19,5 %. Parterne har ikke fremlagt smagsprøver fra landsretten, men parterne har begge anført, at barerne smager af chokolade. Disse udsagn understøttes af, at S selv har givet barerne betegnelser, hvor ordet ”chocolate” indgår typisk som produktets første ord, og af vidnet D’s forklaring om, at formålet med chokoladeovertrækket er at maskere den smag, som proteinbarerne ellers vil have.
[…]”

Østre Landsret nåede herefter frem til, at de barer, der var fuldt dækket med chokolade, var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, mens de barer, der var fuldt dækket af yoghurt, efter rettens opfattelse faldt uden for lovens anvendelsesområde.

Den omhandlede chokoladesirup har et indhold af henholdsvis kakao på 6,8 % og sukker på 64,14 %. Hovedbestanddelen i siruppen er således sukker. Siruppen anvendes til at give chokolademilkshake smag og sødme.

Landsskatteretten finder, at kakaoen i chokoladesiruppen er karaktergivende for produktet, og at produktet dermed er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som ”kakaopræparater af enhver art”. Landsskatteretten har lagt vægt på, at siruppen primært indeholder kakao og sukker, og at det er indholdet af kakao, som er smagsgiveren i siruppen. Derudover er det netop chokoladesmagen, som er det bærende element i fremstillingen af slutproduktet – chokolademilkshake. Dette skyldes, at chokoladesiruppen tilføjer chokoladeelementet til den færdige milkshake, og på den baggrund finder Landsskatteretten, at chokoladesmagen er karaktergivende for siruppen.

Repræsentanten har principalt gjort gældende, at da det udelukkende drejer sig om erhvervsmæssig fremstilling af chokolademilkshakes, er chokoladesiruppen alene dækningsafgiftspligtig i henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 3, og der skal derfor alene betales afgift af indholdet af kakao i siruppen.

Landsskatteretten bemærker hertil, at selskabet sælger den pågældende chokoladesirup til et andet selskab, som foretager selve fremstillingen af chokolademilkshake. Det selskab, som denne klagesag omhandler, foretager således ingen fremstilling, idet selskabet alene videresælger chokoladesiruppen til et andet selskab. Landsskatteretten finder derfor ikke, at det er relevant at se nærmere på, hvorvidt den pågældende chokoladesirup anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af chokolademilkshake i denne sag.

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nævner en række produkter, som er fritaget for afgift. Det drejer sig bl.a. om kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, som er færdigfremstillet til forbrug, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3.

Landsskatteretten bemærker hertil, at det omhandlede produkt – chokoladesirup – ikke er omfattet af bestemmelsen vedrørende kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillet til forbrug. Chokoladesiruppen er hos selskabet ikke iblandet nogen former for mælkeprodukter, når siruppen videresælges til andre selskaber. Endvidere er chokoladesiruppen ikke et produkt, som er færdigfremstillet til forbrug i forbindelse med selskabets salg til andre selskaber. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at chokoladesiruppen er fritaget for afgift i henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3.

Repræsentanten har endvidere henvist til en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten (LSR10.12.1998, 661-1606-0001), som er omtalt i SKM2014.471.SR, ifølge hvilken, der ikke skulle betales chokoladeafgift af et produkt, der blev anvendt som glasur.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at reglerne om dækningsafgift er ændret efter Landsskatterettens kendelse af 10. december 1998, og at praksis på området er præciseret ved SKATs juridiske vejledning 2014-2, der trådte i kraft den 30. juli 2014.

Endelig har repræsentanten som en del af den subsidiære og tertiære påstand anført et argument om, at selskabet har haft berettigede forventninger i forhold til, at selskabet betalte korrekte afgifter, da dette ikke blev bemærket på SKATs kontrolbesøg den 16. juni 2003. Hertil bemærker Landsskatteretten, at for at der kan støttes ret på princippet om en retsbeskyttet forventning, er det en grundlæggende betingelse, at der af en myndighed med kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er givet en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om det pågældende specifikke forhold, og at tilkendegivelsen har haft og har været egnet til at have indflydelse på den pågældendes dispositioner. Landsskatteretten finder, at SKAT alene i forbindelse med kontrolbesøget har konstateret, hvilke afgifter, som selskabet betalte, men SKAT har ikke kommenteret på beregningen af disse afgifter. SKAT har således ikke givet en klar, positiv og entydig tilkendelse vedrørende afgiften af den pågældende sirup.   

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.