Dato for udgivelse
01 Oct 2018 09:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Sep 2018 08:52
SKM-nummer
SKM2018.490.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1213317
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Investeringsfond - transparent - dobbeltbeskatningsoverenskomst
Resumé

Skatterådet bekræftede, at et britisk ACS (Authorised Contractual Scheme) inklusiv dettes subfunde kunne anses for transparente efter en dansk skattemæssig vurdering. Da det pågældende ACS inklusiv subfunde endvidere ansås for transparente efter en britisk skatteretlig vurdering, kunne Skatterådet følgelig bekræfte, at det var de bagvedliggende investorer, der kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse i relation til investering i danske værdipapirer, forudsat at de opfyldte de relevante bestemmelser i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 1
Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og UK artikel 1, 3 og 4.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1
Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og UK artikel 1, 3 og 4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 C.D.1.1.3 Andre selskaber


Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at X Authorised Contractual Scheme, inkl. dennes subfunds, i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder?
  2. Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at udenlandske investorer i X Authorised Contractual Scheme kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår X Authorised Contractual Schemes underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at X Authorised Contractual Scheme skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening med den konsekvens, at udenlandske investorer i X Authorised Contractual Scheme kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår X Authorised Contractual Schemes underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?
  4. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til X Authorised Contractual Scheme, hvor X Authorised Contractual Scheme ejer mindre end 10% af aktierne i selskabet, er X Authorised Contractual Scheme skattepligtig af udbyttet med 15%, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 3?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Authorised Contractual Scheme (ACS) er et britisk investeringsinstitut organiseret som en ”Authorised Contractual Scheme”. I det følgende redegøres nærmere for ACS’ karakteristika mv. samt for funktioner udøvet af administrationsselskab, depositar mv.

ACS

ACS er en såkaldt ”AIF” (Alternative Investment Fund) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning 1060/2009/EF og 1095/2010/EU (FAIF Direktivet). ACS er således ikke omfattet af UCITS direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF).

ACS er en umbrella fund, hvor der med tilladelse fra Storbritanniens Financial Conduct Authority ("FCA") (svarende til det danske Finanstilsyn) kan oprettes forskellige subfunds (svarende til afdelinger).

Formålet med ACS er at investere midlerne i ACS gennem de etablerede subfunds, og formålet med hver subfund er, at administrationsselskabet på vegne af investorerne som medejere af subfundene skal investere midlerne i værdipapirer.

ACS er ikke børsnoteret.

ACS er et sameje og er oprettet ved en aftale om sameje, ”co-ownership scheme deed”, indgået mellem administrationsselskabet (ACS Manager) og depositaren. Co-ownership scheme deed fungerer som grundlag for kontraktforholdet og regulerer også forholdet mellem investorerne, ACS Manager og depositaren.

Co-ownership scheme deed skal godkendes af Storbritanniens FCA. Bestemmelserne i co-ownership scheme deed anses for at være accepteret af investorerne som betingelse for erhvervelse af units i henhold til prospektet, hvor de indvilliger i at være bundet af co-ownership scheme deed.

ACS er ikke en selvstændig juridisk enhed og er repræsenteret af dets administrationsselskab, ACS Manager. En ACS er en kontraktlig enhed, der repræsenterer investorernes ejerskab af aktiverne og indtægterne. Aktiverne består af omsættelige værdipapirer og andre aktiver som tilladt i britisk lovgivning.

Co-ownership scheme deed kræver blandt andet udnævnelse af en ACS Manager til at udføre ACS’ aktiviteter. ACS Manager skal forvalte ACS’ aktiviteter som foreskrevet i co-ownership scheme deed og i britisk lovgivning. ACS forvaltes af ACS Manager på vegne af investorerne, hvis rettigheder er repræsenteret af ”units” i ACS.

ACS Manager handler i eget navn men skal angive, at den handler på vegne af ACS.

ACS har ikke nogen aktiekapital. ACS Manager udsteder units i ACS (eller den relevante subfund), hvis værdi opgøres ved at dividere indre værdi i ACS (eller den relevante subfund) med antallet af udestående units. Der foreligger således ikke nogen aktiekapital. Units har ikke nogen nominel værdi og er inden for hver subfund berettiget til en forholdsmæssig andel af indtægter og i forbindelse med ophør af en subfund, giver hver unit ret til en forholdsmæssig andel af likvidationsudbetalingen.

Ejerandelene i subfunds er ikke omsættelige, hvilket medfører, at investorerne ikke er berettiget til at afstå disse. I stedet har investorerne, ifølge co-ownership scheme deed for ACS, ret til, inden for minimumsindløsningsbetingelserne, at kræve deres ejerandele indløst ned til et beløb svarende til mindstekravet til investering. Der er dog regler, der begrænser indløsning af enheder i visse situationer, for eksempel når en stor andel af Unitholders ønsker at indløse samme dag. Med undtagelse af sådanne situationer har ACS ikke ret til at nægte eller udsætte indløsning.

Der udstedes ikke aktier eller andre certifikater til dokumentation for investors ejerskab af ACS. Ejerskab af units dokumenters ved at påføre investors navn i en ejerfortegnelse.

I hver subfund kan der være forskellige andelsklasser. Hver andelsklasse er oprettet til investorer med samme skatteprofil, således at rettigheder i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og øvrig skattebehandling er ens for investorer i samme andelsklasse.

For hver subfund vil der være en separat beholdning af aktiver, der alene investeres til fordel for investorerne i den pågældende subfund.

Units kan være ”income units” med mulighed for reinvestering eller ”accumulation units”. Indehavere af income units er berettiget til udbetaling af indkomst, og hvis investor ønsker det, kan udbetalingen automatisk investeres i nye units. For så vidt angår accumulation units udbetales der ikke indkomst, der i stedet tillægges kapitalen.

Alene ”qualified investors”, som angivet i co-ownership scheme deed, Part Five, må erhverve units i ACS. Køb af ejerandele i en subfund gennemføres ved at følge den procedure, der er fastlagt i co-ownership scheme deed. Investorer, der ønsker at købe ejerandele i en subfund, skal fremsende en ansøgningsblanket til ACS Manageren sammen med en berettigelsesattest (Certificate of Eligibility), der bekræfter, at investoren opfylder betingelserne for investering i subfunden samt andre dokumenter, der måtte kræves fremsendt af ACS Manageren.

Der er detaljerede regler for værdiansættelse af ACS og andelene heri. Investorerne hæfter ikke for ACS’ gæld. En ACS er ikke ansvarlig for forpligtelser, der påhviler unitholders eller ACS Manager, og er kun ansvarlig for forpligtelser og udgifter, der udtrykkeligt pålægges den i medfør af co-ownership scheme deed. ACS Manager er ansvarlig for at betale ACS' forpligtelser og udgifter og er berettiget til at dække disse udgifter fra ACS' ejendom.

Eftersom ACS ikke er en juridisk enhed, kan ACS ikke sagsøges for eventuelle gældsforpligtelser. I tilfælde af krav vil ACS Manager blive sagsøgt, og hvis sagsøger får medhold, vil krav blive opfyldt fra midlerne i ACS. Unitholders hæfter kun op til de beløb, de har indskudt i ACS.

ACS har ikke nogen ledelse eller ansatte, da ACS ikke er en juridisk enhed. ACS administreres og tegnes af ACS Manager.

Manager mv.

ACS Manager

Y Limited, der er et britisk selskab, er ACS Manager og FAIF (forvalter af alternative investeringsfonde) for ACS. ACS Manager er ansvarlig for at lede og administrere ACS i overensstemmelse med reglerne på området. ACS Manager kan uddelegere sine opgaver men vil i givet fald fortsat være ansvarlig herfor. ACS Manager kan udpege Investment Managers til hver subfund.

Depositar

ACS’ depositar er Z PLC, der er et britisk selskab. Depositaren er ansvarlig for opbevaring af midlerne og skal påse, at midlerne investeres i overensstemmelse med co-ownership scheme deed og reglerne herom, samt en række andre forhold. Depositaren er udpeget i co-ownership scheme deed mellem ACS Manager og depositaren.

Administrator

Z PLC er udpeget til administrator for ACS og skal udføre visse administrative opgaver.

Registrator og overdragelsesagent

ACS Manager har på vegne af ACS udpeget Z PLC som registrator og overdragelsesagent. Registrator skal føre ejerbog for ACS.

Revisor og juridisk rådgiver

ACS Manager udpeger endvidere revisor og juridisk rådgiver for ACS.

Generalforsamling

Der er ikke fastsat regler om årlig generalforsamling i ACS, men både ACS Manager og investorerne kan kræve, at der afholdes generalforsamling. Afstemninger på generalforsamling foregår enten ved håndsoprækning, hvor hver fremmødt har en stemme, eller i forhold til indskudt kapital.

Britiske skattemæssige forhold

ACS anses ikke som en investeringsenhed. Hver subfund anses som en investeringsenhed i britisk skattemæssig henseende og er transparent i britisk skattemæssig henseende. Subfundene er således ikke skattepligtig af hverken indkomst eller kapitalgevinster på de underliggende aktiver. Subfundene er ikke berettiget til overenskomstfordele i henhold til de af Storbritannien indgåede dobbeltbeskatningsoverens­komster. Der indeholdes ikke udbytteskat af uddelinger til investorerne.

Eftersom der er tale om et sameje, anses investorerne skattemæssigt som ejere af de underliggende aktiver. Investorerne anses derfor for at oppebære indkomster og udgifter i de subfunds, der investeres i, og beskattes heraf uanset, om det udbetales eller ej. For så vidt angår gevinster på de underliggende aktiver beskattes investorerne dog først i forbindelse med indløsning af deres units.

Eftersom ACS er transparent i skattemæssig henseende, anses investorerne også i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomster for at eje de underliggende aktiver. ACS’ kontoførende pengeinstitut varetager tilbagesøgning af udenlandske kildeskatter på vegne af investorerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at X Authorised Contractual Scheme, inkl. dennes subfunds, i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder?

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, således at ACS og dens subfunds skal anses som transparente i dansk skattemæssig henseende.

Efter den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3, ses der ved vurderingen af, om en enhed er skattemæssigt transparent eller ej på en række momenter. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed. Endvidere vurderes en række øvrige forhold, herunder investorernes hæftelse, fordeling af overskud og likvidationsudlodning, om enheden har vedtægter, om der udarbejdes regnskab, om der er særskilte foreningsorganer, om der er mulighed for at udvide medlemskredsen, om enheden har indskudskapital, hæftelse mv.

For at andele i enheden kan være omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, skal enheden dog som en grundlæggende forudsætning være en juridisk person. Der henvises i den forbindelse til Kammeradvokatens notat af 5. februar 2015 ”Den Skattemæssige behandling af værdipapirfonde”, hvor Kammeradvokaten konkluderer, at værdipapirfonde formentlig skal anses som selvstændige skattesubjekter. Kammeradvokaten underbygger konklusionen dels af, at der er en række karakteristika ved værdipapirfonde, der taler for civilretligt at kvalificere en værdipapirfond som en selvstændig juridisk enhed, samt dels af bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår Kammeradvokatens henvisning til aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 1, omfatter denne bestemmelse alene investeringsinstitutter, der er omfattet af UCITS direktivet. Nærværende ACS er ikke omfattet af UCITS direktivet, da den, som anført, er en AIF.

For så vidt angår kvalifikationen som selvstændig juridisk enhed anfører Kammeradvokaten, at værdipapirfonde på en række punkter besidder egenskaber, der kvalificerer til selvstændighed i økonomisk og retlig henseende.

Ved Styresignal af 24. februar 2016, 15-3267163, annoncerede SKAT en ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde. I styresignalet anfører SKAT, at SKAT har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. For så vidt angår udenlandske enheder bemærker SKAT i styresignalet, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtigt til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i selskabsskattelovens § 2, det vil sige, at den også vil skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKAT anfører, at der skal foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1. På baggrund af en gennemgang af kriterierne er det SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19.

SKATs konklusion må hvile på en forudsætning om, at en værdipapirfond civilretligt er en juridisk person, idet dette, jf. Kammeradvokaten ovenfor, er en betingelse for at være omfattet af selskabsskatteloven, og idet dette er en betingelse for, at andelene er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Der foreligger endvidere to bindende svar vedrørende kvalifikation af britiske ACS’er, SKM 2017.695.SR og SKM 2017.628.SR. Der foreligger desuden to bindende svar vedrørende irske CCF’er, der i høj grad minder om britiske ACS’er, SKM 2017.183.SR og SKM 2017.723.SR. I alle fire bindende svar når SKAT frem til, at de pågældende investeringsinstitutter i dansk skattemæssig henseende skal anses for transparente enheder. SKAT finder i de pågældende bindende svar, at der er afgørende forskelle på CCF’erne og ACS’erne på den ene side og danske værdipapirfonde på den anden side.

I SKM 2017.628 udtalte SKAT således følgende:

”For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT. For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

ACS og dens sub-funds har en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, der er selvstændige enheder administreret af et managementselskab. Dog adskiller den omhandlede fond og dennes sub-funds sig bl.a. fra danske værdipapirfonde, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der efter det oplyste omkring organiseringen af enheden ikke har en selvstændig ‘skal’, herunder at aktiverne ejes i sameje og investorerne løbende beskattes af indkomst i ACS og sub-funds.

De kapitalgevinster, som opstår i forbindelse med afståelse af aktiver, herunder aktier i ACS og sub-funds skal hos danske investorer, som realisationsbeskattes, beskattes på det tidspunkt, hvor ACS eller sub-funds afstår aktierne. Tilsvarende skal danske investorer, som lagerbeskattes, beskattes efter lagerprincippet af fx aktier i ACS og sub-funds.”

I SKM 2017.604.SR udtalte SKAT:

”For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT. For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

SKAT er enig med repræsentanten i, at det ikke er bestemmende for kvalifikationen af, om enheden har skatteretsevne efter dansk skatteret, hvordan enheden skattemæssigt behandles efter udenlandske skatteregler.

Den omhandlede fond og dens sub-funds har en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, der er selvstændige enheder administrereret af et managementselskab. Dog adskiller den omhandlede fond og dennes sub-fonde sig bl.a. fra danske værdipapirfonde, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der efter det oplyste omkring organiseringen af enheden ikke har en selvstændig ‘skal’, herunder ikke kan påtage sig rettigheder og forpligtelser, og hvor investorerne ejer de underliggende aktiver i forhold til deres ideelle ejerandel. SKAT er på dette grundlag enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, idet den omhandlede investeringsenhed med subfonde savner den for skatteretsevne fornødne selvstændighed.

Investorerne i den pågældende fond og dennes sub-fonde må herefter efter danske skatteregler anses for at investere direkte i de underliggende aktiver. Dette er også tilfældet efter skattereglerne i UK, hvor enheden er etableret. Udenlandske investorer vil derfor kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsaftaler mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland for så vidt angår fondens underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved en direkte investering foretaget af de udenlandske investorer. Det forudsættes herved, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsaftaler i øvrigt er opfyldt.”

De i de to bindende svar omhandlede ACS’er har begge samme juridiske karakteristika som ACS’en i nærværende anmodning, som nærmere beskrevet ovenfor under ”Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen (påtænkt eller gennemført)”.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ”ja”.

Ad spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at udenlandske investorer i X Authorised Contractual Scheme kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår X Authorised Contractual Schemes underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?

Ved investering i transparente enheder anses investorerne i skattemæssig henseende som ejere af en forholdsmæssig andel af alle aktiver og forpligtelser i den transparente enhed svarende til deres ejerandel i enheden.

Interessentskaber anses i skattemæssig henseende som transparente enheder. Tilsvarende anses ACS skattemæssigt som en transparent enhed.

I overensstemmelse hermed medregner interessenterne en forholdsmæssig andel af indkomsten i interessentskabet i deres skattepligtige indkomst, da interessentskabet ikke i sig selv er selskabsskattepligtigt.

Dette er fuldt på linje med kommentar 1 til artikel 1 i OECD’s modeloverenskomst, ifølge hvilken interessenterne i et interessentskab er berettiget til de skattemæssige fordele, der følger af de dobbeltbeskatningsaftaler, der er indgået i de lande, hvori de er skattemæssigt hjemmehørende, når interessentskabet i sig selv ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalens fordele.

Ifølge artikel 1 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien omfatter dobbeltbeskatningsoverenskomsten “…personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.”

I artikel 3, stykke 1, litra g, betyder udtrykket ”selskab” “enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person”.

ACS og de underliggende subfunds er struktureret således, at de skal anses som skattemæssigt transparente enheder i Storbritannien og er ikke beregnet til at skulle have rettigheder eller fordele i henhold til det britiske dobbeltbeskatningsnetværk.

Det fremgår af kommentar 6.4 til artikel 1 i OECD’s modeloverenskomst, at når indkomst strømmer gennem en transparent enhed, anses indkomsten som betalt til investorerne fremfor til enheden, da indkomsten allokeres til investorerne til beskatning i den stat, hvori de er hjemmehørende.

Når en udenlandsk investor investerer i ACS, er det som følge heraf vores opfattelse, at udbytte udloddet fra f.eks. et dansk selskab, hvori ACS har investeret i dansk skattemæssig henseende, anses udbetalt direkte til den udenlandske investor.

Det anføres endvidere i kommentar 6.5 til artikel 1 i OECD’s modeloverenskomst, at “I tilfælde, hvor en interessent er bosat i én stat, interessentskabet etableres i en anden stat, og interessentens andel i interessentskabets indkomst stammer fra et tredje land, har interessenten krav på ydelser i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalen mellem den stat, hvori interessenten er skattemæssigt hjemmehørende, og den stat hvorfra indkomsten stammer, forudsat at interessentskabsindkomsten er tildelt interessenten med henblik på beskatning i den stat, hvori interessenten er hjemmehørende”.

Således anses aktier i et dansk selskab ejet af et interessentskab eller andre former for skattemæssigt transparente enheder som ejet direkte af investorerne i interessentskabet svarende til deres respektive andel af interessentskabet.

Når en udenlandsk investor investerer i ACS, er det set i lyset af ovenstående vores opfattelse, at f.eks. udbytte udloddet fra et dansk selskab, hvori ACS har investeret, i dansk skattemæssige henseende anses som udloddet direkte til de udenlandske investorer i ACS.

Der henvises i den forbindelse også til SKM 2017.628.SR, SKM 2017.604.SR og SKM 2017.723.SR.

Det er derfor vores opfattelse, at et sådant afkast er underlagt bestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalen indgået mellem Danmark som kildeland og det land, hvori investor er hjemmehørende, forudsat at investoren og det danske selskab, hvori ACS har investeret, er omfattet af førnævnte dobbeltbeskatningsaftale.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende med “ja”.

Ad spørgsmål 3: Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at X Authorised Contractual Scheme skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening med den konsekvens, at udenlandske investorer i X Authorised Contractual Scheme kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår X Authorised Contractual Schemes underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?

Ved kontoførende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Det er en betingelse for beskatning efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2.

Kontoførende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven § 1, men skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, hvortil der ikke medregnes afkast fra værdipapirer, som den kontoførende investeringsforening investerer i. Kontoførende investeringsforeninger indleverer ikke selvangivelse, idet alle indtægter føres på medlemmernes konti.

Såfremt Skatteforvaltningen måtte mene, at ACS skal anses som en selvstændig enhed i skattemæssig henseende, er det vores opfattelse, at ACS skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening, da:

Medlemmerne af ACS kan ikke afstå deres andel i ACS til andre end denne.

Alle investorer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i den subfund, som der investeres i.

Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i subfunden.

Det er vores opfattelse, at ombytning af ejerandele i en subfund til ejerandele i en anden subfund eller konvertering af ejerandele i en klasse til en anden klasse ikke udgør en overdragelsesret. Den eneste reelle mulighed for en investor til at afstå sine ejerandele er at få indfriet dem hos de respektive subfunds. Vi mener, at bestemmelserne vedrørende omsættelighed i ACS er sammenlignelige med dem, der definerer en dansk kontoførende investeringsforening.

I ACS’ co-ownership scheme deed er det nævnt i forbindelse med afkast, at et beløb svarende til de respektive subfunds indtægter fratrukket gebyrer og udgifter i den respektive investeringsklasse akkumuleres årligt til klasserne af ejerandele. Dette gælder for alle indehavere af ejerandele i subfundene. Retten til indkomst hos alle indehavere af ejerandele fra en subfund fastsættes ud fra værdien af deres ejerandele som en procentdel af den samlede værdi i subfunden. Indehavere af udloddende investeringsandele modtager udbytte svarende til de indtægter, de er berettiget til, mens indehavere af akkumulerende investeringsandele ikke løbende får udbetalt deres andel af indtægter, idet disse beholdes i ACS og reinvesteres.

Er en kontoførende investeringsforening opdelt i andelsklasser, og består forskellen mellem andelsklasserne ikke i, at administrationsomkostningerne skævdeles, eller hvilken valuta der anvendes, er foreningen altid omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19.

Som anført ovenfor oprettes der andelsklasser til forskellige investorer afhængig af investorernes skatteprofil. Den eneste væsentlige forskel mellem andelsklasserne vil være administrationsgebyr, og hvorvidt klasserne er udloddende eller akkumulerende. Uanset om der er tale om udloddende og akkumulerende klasser i subfundene, er investorerne berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i ACS eller subfunden.

Da ACS’ ejerandele er ikke-omsættelige, og da indkomsten er fordelt proportionelt mellem investorerne, er det vores opfattelse, at ACS er sammenlignelig med en kontoførende investeringsforening som defineret i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. ACS opfylder dermed betingelserne for at være en kontoførende investeringsforening.

Ved investering i kontoførende investeringsforeninger beskattes danske investorer efter et transparensprincip, idet investorerne beskattes af løbende afkast i foreningen, som havde de foretaget de pågældende investeringer direkte. Herudover kan en dansk investor i sin danske skat fratrække udenlandsk skat, der er betalt af foreningen til fremmed stat af indkomst fra den kontoførende forenings aktiver og passiver, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 9.

På den baggrund er det vores opfattelse, at udenlandske investorer i en kontoførende investeringsforening på tilsvarende vis skal beskattes efter en transparensprincip, således at investorer i ACS kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår ACS’ underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?

Såfremt spørgsmål 3 ikke bortfalder, bør det besvares med ”ja”.

Ad spørgsmål 4: Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til X Authorised Contractual Scheme, hvor X Authorised Contractual Scheme ejer mindre end 10% af aktierne i selskabet, er X Authorised Contractual Scheme skattepligtig af udbyttet med 15%, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 3?

Det følger af selskabsskatteloven § 2, at selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige til Danmark, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvis de ejer mindre end 10% af aktierne i det udbytteudloddende danske selskab.

Indkomstskatten i medfør af selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, udgør som udgangspunkt 27% af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15% af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10% af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

I bemærkningerne til lovforslag LFF 2007-12-05 nr. 31, der indførte bestemmelsen i selskabsskatteloven § 2, stk. 3 (oprindelig stk. 2), anføres:

”Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct., hvis selskabet, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om ejerne af det pågældende udenlandske selskab og dette selskabs aktivitet. De danske skattemyndigheder skal f.eks. kunne få verificeret, at det udenlandske selskab ikke er kontrolleret af et andet udenlandsk selskab og alene oprettet med henblik på at undgå 10 pct. grænsen ved at opdele ejerskabet i det udbyttegivende danske selskab for at opnå nedsættelse af udbyttebeskatningen.”

Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 1 benægtende, medfører det, at ACS skal anses som en selvstændig enhed i skattemæssig henseende. I givet fald skal ACS anses som et selskab omfattet af selskabsskatteloven § 1. Såfremt ACS oppebærer udbytte fra danske selskaber, vil det være skattepligtigt heraf efter selskabsskatteloven § 2.

Både Danmark og Storbritannien har tiltrådt OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager.

Det følger heraf, at ACS er skattepligtig til Danmark af udbytte fra danske selskaber med 15%.

Såfremt spørgsmål 4 ikke bortfalder, bør det besvares med ”ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X Authorised Contractual Scheme, inkl. dennes subfunds, i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1 for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Anses den udenlandske enhed derimod for skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret, anses danske investorer for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de pågældende aktiver i den udenlandske enhed. I udgangspunktet følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Det vil sige, at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse fra den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT. For at være omfattet af den nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

Den omhandlede ACS og dens sub-fonde har en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, der er selvstændige enheder administrereret af et managementselskab. Dog adskiller den omhandlede ACS og dennes sub-fonde sig bl.a. fra danske værdipapirfonde, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der efter det oplyste omkring organiseringen af enheden ikke har en selvstændig ’skal’, herunder ikke kan påtage sig rettigheder og forpligtelser, og hvor investorerne har ret til en del af aktiverne ved likvidation i forhold til størrelsen af deres ejerandel. Da den pågældende ACS og dennes sub-fonde endvidere ikke har en selvstændig aktiekapital eller tilsvarende, da ejerandelene ikke er omsættelige og alene udbydes til en lukket kreds, da ejerandelene ikke har nogen nominel værdi og da værdien af en ejerandel opgøres ved at dele indre værdi af enheden med antallet af ejerandele, er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1.

Investorerne i den pågældende fond og dennes sub-fonde må herefter efter en dansk skatteretlig vurdering anses for at investere direkte i de underliggende aktiver.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at udenlandske investorer i X Authorised Contractual Scheme kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår X Authorised Contractual Schemes underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte.

Begrundelse

Det fremgår af artikel 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, jf. bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981 af overenskomst af 11. november 1980 med senere ændringer, at denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Af artikel 4 fremgår, at i denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

Det vil som udgangspunktet være kvalifikationen af den udbyttemodtagende enhed i den stat, hvor enheden er hjemmehørende (domicilstaten), der er afgørende for, om den pågældende enhed er en enhed, som kan påberåbe sig overenskomstbeskyttelse.

I dette tilfælde, hvor den omhandlede enhed og dennes sub-fonde anses for skattemæssigt transparente efter såvel dansk skatteret som efter skattereglerne i det land, hvor enhederne er etableret, er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at investorerne vil kunne påberåbe sig den indgåede dobbeltbeskatningsaftale mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland for så vidt angår fondens underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved en direkte investering foretaget af de udenlandske investorer. Det forudsættes herved, at betingelserne for beskyttelse efter den pågældende dobbeltbeskatningsaftaler i øvrigt er opfyldt.

Det indstilles dermed, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at X Authorised Contractual Scheme skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening med den konsekvens, at udenlandske investorer i X Authorised Contractual Scheme kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår X Authorised Contractual Schemes underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved direkte investering foretaget af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?

Begrundelse

Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 1 besvares bekræftende. Derfor indstilles det, at besvarelsen af spørgsmål 3 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”bortfalder”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til X Authorised Contractual Scheme, hvor X Authorised Contractual Scheme ejer mindre end 10% af aktierne i selskabet, er X Authorised Contractual Scheme skattepligtig af udbyttet med 15%, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 3?

Begrundelse

Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 1 besvares bekræftende. Derfor indstilles det, at besvarelsen af spørgsmål 4 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

     (…)

2. andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Praksis

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

SKM2017.628.SR

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

SKM2017.604.SR

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt. 

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter. Derudover indeholder styresignalet en beskrivelse af, at udenlandske værdipapirfonde, der administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ledelsens sæde i Danmark.

Den juridiske vejledning 2018-2 C.D.1.1.3 Andre selskaber

(…)

Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
  • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)
  • (…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981 af overenskomst af 11. november 1980 med Storbritannien med senere ændringer.

Artikel 1

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 3, stykke 1, litra f)

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:  udtrykket ”person” omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer, men ikke omfatte interessentskaber eller kommanditselskaber.

Artikel 4

I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

Praksis

Model Tax Convention on Income and Capital 2017

Commentaries on the Articles

Paragraph 1

8. Paragraph 1 provides a definition of the expression “resident of a Contracting State” for the purposes of the Convention. The definition refers to the concept of residence adopted in the domestic laws (see Preliminary remarks). As criteria for the taxation as a resident the definition mentions: domicile, residence, place of management or any other criterion of a similar nature. As far as individuals are concerned, the definition aims at covering the various forms of personal attachment to a State which, in the domestic taxation laws, form the basis of a comprehensive taxation (full liability to tax). It also covers cases where a person is deemed, according to the taxation laws of a State, to be a resident of that State and on account thereof is fully liable to tax therein (e.g. diplomats or other persons in government service).

Se endvidere praksis under spørgsmål 1.