Dato for udgivelse
28 Aug 2018 09:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Mar 2017 08:03
SKM-nummer
SKM2018.449.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
14-2657896
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Aktieindkomst, maskeret udbytte, udlodning, cirkulært lånearrangement, sikkerhedsstillelse
Resumé

Et selskabs udlån til et andet selskab blev anset for udbytte, jf. ligningslovens § 16 E og § 16 A, idet der reelt blev stillet midler til rådighed for klagers hustru. Landsskatteretten foretog en samlet bedømmelse af tre samtidigt indgåede aftaler.

 

Reference(r)

Ligningsloven § 2, § 2, stk. 2, § 16 E, § 16 E, stk. 1 samt H, stk. 6
Selskabsloven § 206, stk. 2, § 210, § 210 stk. 1
Kildeskatteloven § 1, § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 6-7
Dødsboskatteloven § 1, stk. 2
Lov nr. 926 af 18. september 2012 § 1, nr. 2 (forarbejderne)
Skatteforvaltningsloven § 29
Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 5-7
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1-2, § 11, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, C.B.3.5.3.3


Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 ApS, som ejes af klageren, har medvirket til, at klageren via et cirkulært lånearrangement har fået udbetalt udbytte fra sit selskab.

SKAT har forhøjet indkomsten med 3.500.000 kr. vedrørende udbytte.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS. Klageren er gift med B, som driver og ejer den personlige virksomhed ”xx.com”. H1 ApS har foretaget udlån til klagerens ægtefælles personligt ejede virksomhed xx.com.

Klagerens ægtefælle driver i xx.com virksomhed med økologisk produktion af […]. I årene 2007 – 2009 omlagde klagerens ægtefælle sin virksomhed fra konventionel drift til 2/3 økologisk drift. Med virkning fra 1. januar 2013 foretog klagerens ægtefælle en skattefri virksomhedsomdannelse af sin personligt ejede virksomhed xx.com til H2 ApS med CVR-nr. […].  Den skattemæssige værdi af anparterne er -3.000.000 kr.

Af H1 ApS´s årsrapporter for 2011 – 2014 fremgår følgende under aktiver:

2010

2011

2012

2013

2014

Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse

4.302.900 kr.

5.276.533 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Andre tilgodehavender

0 kr.

0 kr.

4.506.327

317.387 kr.

385.911 kr.

Det er ubestridt, at der indeholdt i posten ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltager og ledelse” pr. 31. december 2011 er indeholdt et udlån til klagerens ægtefælles virksomhed xx.com på 4.641.084 kr. Pr. 4. juni 2012 udgjorde tilgodehavendet 6.712.211,96 kr.

Af revisionspåtegningen på årsrapporten for H1 ApS for 2012 fremgår følgende under overskriften supplerende oplysninger vedrørende andre forhold:

”Lån til ledelsen i årets løb
Uden det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet ved årets begyndelse havde et tilgodehavende på 635.449 kr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse. Lånet er forrentet efter gældende regler og tilbagebetalt den 30. maj 2012.

Lån til nærtstående parter i årets løb
Uden det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet ved årets begyndelse havde et tilgodehavende på 4.641.084 kr. hos en nærtstående part til ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse. Lånet er forrentet efter gældende regler og tilbagebetalt den 12. september 2012.

Lån til interesseforbundne parter
Uden det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet har et udlån til Interesseforbunden part. Lånet er forrentet på markedsmæssige vilkår.”

Klagerens ægtefælle er 100 % ejer af selskabet H1 Holding ApS, som ejer 50 % af H3 A/S. De resterende 50 % ejes af det uafhængige selskab G1 Holding ApS.

H1 Holding ApS havde i 2010, 2011 og 2012 negativ egenkapital.

Klagerens ægtefælle er direktør i H3 A/S. H3 A/S er stiftet af G1 Holding ApS og H1 Holding ApS.  Selskabets hovedaktivitet er at […]. Bestyrelsen består af C, klageren og klagerens ægtefælle. H3 A/S havde i 2011 og 2012 negativ egenkapital.

Af revisionspåtegningen på årsrapporten for H3 A/S for 2012 fremgår bl.a. følgende:

”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
Et medlem af ledelsen har i årets løb har lånt 110 tkr. af selskabet. Lånet er tilbagebetalt den 23. juli 2012. Udlånet er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse. Udlånet har været forrentet med en af ledelsen vurderet markedsrente og er således ikke forrentet i henhold til selskabslovens § 215, hvilket kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

Den 19. juli 2012 havde klagerens ægtefælle og klageren drøftelser med F1-Bank vedrørende finansieringen af klagerens ægtefælles tilbagebetaling af gælden til H1 ApS. F1-Bank udarbejdede efter mødet et notat, hvoraf fremgår:

”Kort notat om hvad, vi drøftede på mødet.

1)
Forlængelse af engagementet et år

2)
Vi drøftede rentesatserne - det blev aftalt, at renten blev sat ned. Det fremtidige niveau er mellem 6,75 og 7,75 afhængig af kontoen

3)
Omlægning af koncernen, idet den nuværende finansiering af xx.com ikke længere kan godkendes.
A gennemgik ændringerne. I den forbindelse vil der være et midlertidigt finansieringsbehov i størrelsesordenen 3-3,5 mio.kr. for at de nødvendige transaktioner kan gennemføres.

F1-Bank er positiv over for at stille den nødvendige finansiering til rådighed.  Renteniveauet vil være mellem 6 og 7 % alt afhængig, hvilken sikkerhed vi kan få tilbudt, herunder løbetiden.

Når A og revisor har den endelig plan på plads vil Jeg Igangsætte den nødvendige kreditbehandling, hvorefter faciliteterne kan etableres.”

Den 21. maj 2012 rettede Selskabsstyrelsen henvendelse til H1 ApS i anledning af oplysningerne i årsrapporten for 2010 om, at der er ydet lån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Erhvervsstyrelsen anmodede om, at styrelsen senest 6 uger fra 22. august 2012 modtog en erklæring fra selskabets ledelse om, at lånet med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt, og en ligelydende erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor.

Den 2. juli 2012 afgav […] fra revisionsfirmaet R1 erklæring om, at der pr. 30. maj 2012 ikke er ulovlige udlån til kapitalejer eller ledelse, jf. selskabslovens § 210.

Den 28. juni 2012 afgav A erklæring om, at lånet med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt den 30. maj 2012.

Den 13. juli 2012 meddelte Erhvervsstyrelsen H1 ApS, at styrelsen på baggrund af de modtagne erklæringer har afsluttet sagen.

Den 22. august 2012 rettede Selskabsstyrelsen henvendelse til H1 ApS i anledning af oplysningerne i årsrapporten for 2011 om, at der er ydet lån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Erhvervsstyrelsen anmodede om, at styrelsen senest 6 uger fra 22. august 2012 modtog en erklæring fra selskabets ledelse om, at lånet med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt, og en ligelydende erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor.

I en ”Låneaftale”, der fremtræder som udarbejdet af advokatvirksomheden R2 den 10. september 2012, indgik B som låntager og G2 ApS som långiver en aftale om, at G2 ApS giver låntager et lån på 3.500.000 kr. Det er aftalt, at lånet udbetales fra den 14. september 2012 på låntagers anmodning i portioner, og at lånet udbetales i danske kroner. Renten er fastsat til 3 % p.a., som tilskrives årligt. Efter den 14. september 2013 udgør rentesatsen 3,25 % pr. år. Efter den 14. september 2014 udgør rentesatsen 3,50 % pr. år. Indtil den 14. september 2016 reguleres rentesatsen med 0,25 % årligt. Renterne tilskrives hovedstolen. Lånet er ydet på anfordringsvilkår. For G2 ApS har en person ved navn D underskrevet.

Af overdragelsesaftalens § 6 om overdragelse af rettigheder og forpligtelser fremgår:

”6.1

Låntagers transport. Låntager kan uden Långivers samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser (samlet eller hver for sig) i henhold til denne Aftale.

6.2

Långivers transport. Långiver kan uden Låntagers samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser (samlet eller hver for sig) i henhold til denne Aftale.”

I en ikke dateret allonge til låneaftalen mellem B og G2 ApS fremgår, at H2 ApS i forbindelse med virksomhedsomdannelse 1. januar 2013 indtræder som låntager i stedet for B.

Samtidigt indgik G2 ApS som låntager og H1 ApS som långiver en låneaftale om H1 ApS udlån af 3.500.000 kr. til G2 ApS. Låneaftalen har bortset fra vilkåret om rentesats samme ordlyd som den låneaftale, som klagerens ægtefælle samtidigt indgik med G2 ApS. I låneaftalen mellem G2 ApS og H1 ApS er renten fast 3 %.

Forskellen i rentesatsen er: 0,25 % i perioden 14. september 2013, 0,5 % i perioden 14. september 2014 – 14. september 2015, 0,75 % i perioden 14. september 2015 – 14. september 2016 og efter den 14. september 2016 er forskellen 1 %.

Ifølge BiQ havde G2 ApS en egenkapital pr. 31. december 2008 – 31. december 2012 på hhv. 20.172 t.kr., 23.077 t.kr., 22.556 t.kr., 14.333 t.kr. og 13.810 t.kr.

Af G2 ApS´s årsrapporter for 2012 - 2013 fremgår bl.a. følgende under aktiver og passiver vedrørende udlån til xx.com og lån fra H1 ApS.

2011

2012

2013

Andre tilgodehavender

206 t.kr.

3.548.131 kr.

0 kr.

Anden gæld

89 t.kr.

3.561.265 kr.

25.587 kr.

Der er ikke fremlagt regnskaber for xx.com. Af årsrapporterne for H2 ApS for 2013 og 2014 fremgår følgende under passiver:

2013

2014

Anden gæld

3.740.208 kr.

3.740.208 kr.

Den 1. juli 2012 erhvervede H1 ApS driftsmidler fra xx.com for 1.822.757 kr. Beløbet blev modposteret på H1 ApS´s mellemregningskonto med xx.com.

Den 20. august 2012 indsatte xx.com hhv. 1.100.000 kr. og 880.000 kr., i alt 1.980.000 kr. på H1 ApS´s konto i F1-Bank. Samme dag havde klagerens ægtefælle indsat 880.000 kr. på xx.com´s konto i F1-Bank.

Mellemregningskontoen mellem xx.com og H1 ApS har ifølge H1 ApS´s bogføring i perioden 1. januar 2011 – 12. september 2012 udviklet sig således:

Dato

Bilag

Tekst

Beløb

Saldo

Primo

4.087.239,05 kr.

4.087.239,05 kr.

03.01.11

1747

Overført til xx.com

25.000,00 kr.

4.112.239,05 kr.

10.02.11

1757

Overført til xx.com

380.000,00 kr.

4.492.239,05 kr.

14.03.11

1851

Overført fra xx.com til A

-25.000,00 kr.

4.467.239,05 kr.

19.03.11

1762

Overført fra xx.com

-5.000,00 kr.

4.462.239,05 kr.

25.05.11

1831

Overført fra xx.com

-5.000,00 kr.

4.457.239,05 kr.

10.06.11

1832

Overført fra xx.com

-25.0000,00 kr.

4.432.239,05 kr.

15.08.11

1832

Overført fra xx.com

-18.000,00 kr.

4.414.239,05 kr.

30.08.11

1767

Overført fra xx.com

-30.000,00 kr.

4.384.239,05 kr.

17.10.11

1847

Overført til xx.com

15.000,00 kr.

4.399.239,05 kr.

30.12.11

1832

Overført til xx.com

110.000,00 kr.

4.509.239,05 kr.

31.12.11

1838

Rente 2011 xx.com

131.845,34 kr.

4.641.084,39 kr.

01.01.12

1895

Gældsbrev fra xx.com

-695.413,37 kr.

3.945.671,02 kr.

03.01.12

1857

Lån xx.com

330.000,00 kr.

4.275.671,02 kr.

05.03.12

1865

Lån til xx.com

300.000,00 kr.

4.575.671,02 kr.

22.03.12

1868

Lån til xx.com

300.000,00 kr.

4.875.671,02 kr.

30.03.12

1871

Lån til xx.com

300.000,00 kr.

5.175.671,02 kr.

30.03.12

1874

Lån til xx.com

170.000,00 kr.

5.345.671,02 kr.

01.04.12

1895

Gældsbrev fra xx.com

-249.600,00 kr.

5.096.071,02 kr.

04.04.12

1876

Lån til xx.com

270.000,00 kr.

5.366.071,02 kr.

30.04.12

1882

Lån til xx.com

250.000,00 kr.

5.616.071,02 kr.

23.05.12

1890

Lån til xx.com

500.000,00 kr.

6.116.071,02 kr.

30.05.12

1913

Saldo A overført til xx.com

-134.230,64 kr.

5.981.840,38 kr.

30.05.12

1913

”REG RT 2011 EP REVISOR”

30.371,58 kr.

6.012.211,96 kr.

04.06.12

1912

Overført til xx.com

700.000,00 kr.

6.712.211,96 kr.

01.07.12

1925

Driftsmidler overført fra xx.com

-1.822.757,00 kr.

4.889.454,96 kr.

20.08.12

1894

Overført fra xx.com

-1.980.000,00 kr.

2.909.454,96 kr.

01.09.12

1926

Varebeholdning overført fra xx.com

-392.469,00 kr.

2.516.985,96 kr.

01.09.12

1922

Debitorer overført fra xx.com

-94.896,94 kr.

2.422.089,02 kr.

12.09.12

1927

Rente xx.com 1/1 -12/9

306.153,58 kr.

2.728.242,60 kr.

12.09.12

1930

Indbetaling xx.com

-3.500.000,00 kr.

-771.757,40 kr.

Der er mellem H1 ApS og xx.com den 1. januar 2009 indgået en låneaftale vedrørende et anfordringslån på 5.000.000 kr.

I 2013 udlånte H1 ApS et beløb på 3.500.000 kr. til H2 ApS. H2 ApS anvendte lånet på 3.500.000 kr. til at indfri sin gæld til G2 ApS, som anvendte beløbet til at indfri sin gæld til H1 ApS. I 2013 indfriede G2 ApS sin gæld til H1 ApS. Samtidigt udlånte H1 ApS 3.500.000 kr. til H2 ApS, som anvendte lånet til at indfri sin gæld til G2 ApS.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har A oplyst, at hovedanpartshaveren i G2 ApS er en af hans og hustruens gode venner. Hovedanpartshaveren i G2 ApS er også en god ven af hans hustru.

SKATs afgørelse
H1 ApS udlån af 3.500.000 kr. til G2 ApS anses for sket som led i en sikkerhedsstillelse for G2 ApS´s udlån af 3.500.000 kr. til B.

Det er begrundet med:

At H1 ApS´s udlån af 3.500.000 kr. til G2 ApS, G2 ApS´s udlån af 3.500.000 kr. til B og Bs tilbagebetaling af 3.500.000 kr. til H1 ApS er sket samme dag den 12. september 2012,

  • At der ifølge låneaftale af 10. september 2012 mellem G2 ApS og H1 ApS ikke er stillet nogen form for sikkerhed fra Bs side,
  • At der ifølge låneaftale af 10. september 2012 mellem B og G2 ApS ikke er stillet nogen form for sikkerhed fra Bs side,
  • At der ifølge allonge til låneaftale mellem B og G2 ApS ikke er stillet nogen form for sikkerhed fra H2 ApS´s side.

Det er derfor SKATs opfattelse, at H1 ApS stiller sikkerhed for G2 ApS´s udlån af 3.500.000 kr. til B ved at udlåne 3.500.000 kr. til G2 ApS samme dag. B ville ikke have haft mulighed for at låne 3.500.000 kr. til 3 % i rente (stigende til 4 %) af G2 ApS, hvis H1 ApS ikke havde udlånt 3.500.000 kr. til G2 ApS.

Da H1 ApS udlån af 3.500.000 kr. til G2 ApS sker den 12. september 2012, skal sikkerhedsstillelsen behandles efter de nye regler i ligningslovens § 16 E, som trådte i kraft fra og med den 14. august 2012.

Henset til, at F1-Bank tilbød en udlånsrente på mellem 6 og 7 % alt afhængig af sikkerhedsstillelse og løbetid, anser SKAT det for usandsynligt, at en uafhængig långiver vil være villig til at udlåne 3.500.000 kr. til en rentesats på 3 – 4 % uden sikkerhedsstillelse.

SKATs formodning om, at H1 ApS har stillet sikkerhed ved at udlåne 3.500.000 kr. til G2 ApS er ikke afkræftet. Sikkerhedsstillelsen på 3.500.000 kr. er derfor anset for en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 a, stk. 1 og 2. Beløbet på 3.500.000 kr. beskattes som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten med 3.500.000 kr. nedsættes til 0 kr.

”Det gøres helt overordnet gældende, at H1 ApS ikke har stillet nogen form for sikkerhed i forbindelse med Bs lån af kr. 3.500.000 fra selskabet G2 ApS. Der foreligger således ikke en situation omfattet af ligningslovens § 16 E, og følgelig er der heller ikke grundlag for at anse det nævnte beløb på kr. 3.500.000 som værende en maskeret udlodning til hovedanpartshaver A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, blev indført ved lov nr. 926 af 19. september 2012 og har virkning for lån, der ydes for sikkerhed, der stilles og for midler, der stilles til rådighed fra og med den 14. august 2012.

Ligningslovens § 16 E, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. "

Betingelserne for, at et lån, en sikkerhedsstillelse og midler, der stilles til rådighed, skal anses for omfattet af bestemmelsen, er, at lånet/sikkerhedsstillelsen ydes af et selskab m.v. omfattet af selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, at selskabet direkte eller indirekte yder lån, stiller sikkerhed eller stiller midler til rådighed, at lånet ydes til en fysisk person, og at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2.

Til illustration af, at ligningslovens § 16 E kun omfatter lån ydet til fysiske personer, skal der henvises til SKM2014.279.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at lån fra A A/S til de udspaltede selskaber ejet af As børn ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16 E, idet bestemmelsen kun omfatter lån, der ydes til fysiske personer.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 199 - forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Beskatning af aktionærlån, fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre forskudsproces m.v.) - blev der stillet en række spørgsmål til skatteministeren. Blandt andet anmodede Corit Advisory P/S om en afklaring af, hvilke former for sikkerhedsstillelse der var omfattet af lovforslaget, jf. nærmere L 199, bilag 5. Under overskriften "Midler stillet til rådighed, lån og sikkerhedsstillelse" anføres blandt andet følgende:

"Ydermere kræver inddragelsen af tredjemandslån med sikkerhedsstillelse en vis afklaring. Det bør således afklares, om der heri alene sigtes til sikkerhedsstillelser, som i juridisk henseende forpligter afgiveren overfor långiver, og derimod ikke løse og måske alene moralsk bindende udsagn. Med henblik på at skabe en praktisk håndterbar retstilstand anmodes Skatteministeren om at fremkomme med et svar på, hvilke former for sikkerhedsstillelse, der anses for omfattet af forslaget og samtidig om at bekræfte, at kun juridisk bindende sikkerhedsstillelse kan føre til en anvendelse af reglerne om aktionærlån."

Daværende skatteminister, Thor Möger Pedersen, besvarede det stillede spørgsmål, jf. L 199 2011/2012, bilag 14, side 3, på følgende vis:

"Det vil primært være juridiske bindende aftaler om sikkerhedsstillelse, der er omfattet af reglerne, f eks. kaution. Der skal dog foretages en konkret vurdering. Den omstændighed, at aktionæren har bestemmende indflydelse i selskabet, kan f.eks. føre til, at en hensigtserklæring fra selskabet om at garantere for hovedaktionærens gæld reelt må anses for at være en bindende sikkerhedsstillelse."

Videre anførte den daværende skatteminister, at ordlyden "direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån eller stiller sikkerhed for" er inspireret af ordlyden i selskabslovens § 210, og at formålet hermed er, at der skal anvendes en bred fortolkning af området for skattepligtige lån på linje med ulovlige aktionærlån, uden at dette nødvendigvis medfører, at fortolkningen af de to lovbestemmelser altid vil være ens.

Under hensyntagen til, at der ved udformningen af ligningslovens § 16 E er fundet inspiration i selskabslovens § 210, skal der i denne sammenhæng henvises til "Selskabsloven med kommentarer", 1. udgave, 2012, af Jan Schans Christensen, hvor der på side 567 blandt andet anføres følgende:

"Begrebet sikkerhedsstillelse omfatter enhver form for sikkerhed, herunder pantsætning og kaution, som selskabet stiller i forbindelse med lån ydet af tredjemand til f. eks. en kapitalejer eller et bestyrelsesmedlem."

Ved "sikkerhedsstillelse" forstås følgelig pantsætning, kaution, garanti og deponering. Det afgørende for, om et givent forhold kan klassificeres som en "sikkerhedsstillelse", må være, om kreditor opnår en sikkerhed i forbindelse med lånets stiftelse.

Der skal i den forbindelse henvises til "Enkelte transaktioner", 2. udgave, 2011, af Mads Bryde Andersen, side 116, hvor der blandt andet anføres følgende:

"For det andet kan man sondre mellem, om finansieringen sker usikret eller med sikkerhed i aktiver. (...)

Sondringen har betydning for forholdet til kreditgiveren, efter som formålet med at "sikre" en kreditor jo er at skabe vished for, at han ved tvangsfuldbyrdelse får dækket sit krav forud for en usikret trediemand."

Videre skal der henvises til "Dansk Privatret", 16. udgave, 2010, side 501 ff., hvor der blandt andet anføres følgende vedrørende formålet med sikring via pant m.v.:

"Formålet med en panteret er at yde en fordringshaver sikkerhed for, at hans tilgodehavende bliver opfyldt, selv om det skulle vise sig, at skyldneren mangler evne eller vilje til at opfylde en betalingsforpligtelse. Værdien for fordringshaveren ligger i, at han som alternativ til at holde sig til en - måske insolvent - skyldner har mulighed for at opnå fyldestgørelse ved at kræve de pantsatte aktiver realiseret ved tvangsauktion. (...)

I modsætning til kaution, hvor kautionisten har påtaget sig at indestå personligt for opfyldelsen af en andens betalingspligt, har panthaveren sikkerhed i nogle reale værdier. (...)

Ligesom forsikringsaftalen og pantsætningsaftalen er kautionsaftalen en sikringskontrakt, dvs. en aftale, der har til formål at skabe sikkerhed modfølgerne af uønskede begivenheder i fremtiden."

Ovenstående citater illustrerer, at formålet med en sikkerhedsstillelse netop er at sikre kreditor mod eventuelle tab som følge af debitors manglende betalingsevne. Såfremt kreditor ikke ydes en sådan sikkerhed, er der derfor ikke grundlag for at definere forholdet som en "sikkerhedsstillelse" efter ligningslovens § 16 E.

I nærværende sag er der ikke tale om "sikkerhedsstillelse" i ligningslovens § 16 Es forstand. H1 ApS har ikke som antaget af SKAT stillet sikkerhed i forbindelse med Bs lån af kr. 3.500.000 fra G2 ApS.

For det første er der tale om to selvstændige transaktioner. Låneaftalerne mellem H1 ApS og G2 ApS samt låneaftalen mellem G2 ApS og B er at anse som to selvstændige uafhængige aftaleindgåelser. Der er således ikke i nogen af låneaftalerne indført cross default vilkår eller lignende vilkår, som ellers må betragtes som normale bestemmelser, såfremt der var tale om sikkerhedsstillelse.

Den omstændighed, at låneaftalerne mellem henholdsvis H1 ApS og G2 ApS samt G2 ApS og xx.com v/B indgås samme dag, og at beløbene kommer til udbetaling med få dages mellemrum, ændrer således ikke herpå.

For det andet ses der ikke på nogen måde at være indgået en aftale mellem parterne om sikkerhedsstillelse. Der foreligger heller ikke en hensigtserklæring eller lignende fra H1 ApS om frigørelse ved Bs eventuelle manglende betalingsevne.

I låneaftalen mellem B og G2 ApS er der således ikke medtaget nogen bestemmelse om, at lånet betinges af sikkerhedsstillelse fra H1 ApS.

For det tredje har G2 ApS ikke stillet nogen betingelser over for H1 ApS i forbindelse med udlånet til B.

Såfremt der var tale om sikkerhedsstillelse, skulle G2 ApS således have stillet som betingelse for lånet til B, at H1 ApS ville garantere for Bs tilbagebetaling, eller at G2 ApS ansvarsfrit ville blive frigjort fra låneaftalen, såfremt de på et tidspunkt forinden tilbagebetalingen ikke længere skulle have en retskraftig fordring mod B.

For det fjerde har G2 ApS ingen form for sikkerhed, såfremt selskabet xx.com v/B skulle gå konkurs.

I en sådan eventuel konkurssituation ville G2 ApS derfor ikke være bedre stillet end andre kreditorer. Selskabet ville derfor alene have mulighed for at anmelde sit krav i konkursboet som et simpelt krav efter konkurslovens § 97. G2 ApS ville ikke have mulighed for at rette sit krav mod H1 ApS. Tværtimod ville G2 ApS fortsat skylde kr. 3.500.000 til selskabet H1 ApS.

Det gøres således helt overordnet gældende, at H1 ApS på ingen måde har stillet sikkerhed for den pågældende långivning på kr. 3.500.000, hvorfor den omhandlede situation ikke omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er grund til at betvivle, at udlånet fra G2 ApS til B er foretaget uden sikkerhedsstillelse.

For det første skal der henses til, at B den 19. juli 2012 deltog i et møde med F1-Bank om muligheden for at låne kr. 3.500.000 af banken. Banken tilkendegav i den forbindelse, at banken var villig til at låne beløbet til en rente på mellem 6 % og 7 %, jf. bilag 3. Henset hertil er det ikke usandsynligt, at G2 ApS skulle være villig til at udlåne kr. 3.500.000 til B.

En alternativ kapitalanbringelse for G2 ApS ville være at indsætte beløbet på kr. 3.500.000 i banken til en forretning på cirka 1 %. Udlånet til B vil imidlertid indbringe G2 ApS en bedre forrentning end ved traditionel kapitalanbringelse. Allerede derfor synes et udlån til en rente på 3 % at være en fordelagtig forretningsdisposition for G2 ApS.

For det andet er G2 ApS et fuldstændig uafhængigt selskab fra både H1 ApS og xx.com v/B.

Det fremgår direkte af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at det er en betingelse, at der foreligger en forbindelse mellem långiver og låntager omfattet af ligningslovens § 2.

Ligningslovens § 2, stk. 2 har følgende ordlyd:

"Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivfarhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."

Af bestemmelsen fremgår det således, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder derved, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 procent af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 procent af stemmerne. Bestemmelsen finder anvendelse, blot et af kriterierne er opfyldt.

I nærværende sag er betingelsen i ligningslovens § 2 ikke opfyldt. Der foreligger ikke nogen form for interessefællesskab mellem G2 ApS og henholdsvis H1 ApS eller xx.com v/B, og der er derfor ikke tale om udlån mellem interesseforbundne parter.

Det forhold, at G2 ApS er et fuldstændig uafhængigt selskab understøtter endvidere, at der ikke er grundlag for at betvivle realiteten bag de foretagne dispositioner.

Der er derfor ikke grundlag for at omkvalificere lånet fra H1 ApS som en sikkerhedsstillelse for G2 ApS' udlån til B. SKAT har således ikke reel grund til at betvivle, at en uafhængig långiver ville være villig til at udlåne kr. 3.500.000 til B.

Videre gøres det gældende, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at ovenstående forhold er omfattet af ligningslovens § 16 E. Denne bevisbyrde ses ikke at være løftet i nærværende sag.

I den forbindelse skal der særligt henvises til, at G2 ApS er et fuldstændig uafhængigt selskab. Det må derfor også have formodningen imod sig, at forholdet i nærværende sag skulle være omfattet af bestemmelsen.

At der må gælde en sådan formodning understøttes endvidere af årsregnskabslovens og erklæringsbekendtgørelsens regler, hvorefter virksomheder skal oplyse om summen af lån og sikkerhedsstillelser til selskabets ledelse, kapitalejere og disses nærtstående.

Efter årsregnskabslovens § 73 er det et krav, at summen af udlån/sikkerhedsstillelser (herunder lovlige som ulovlige) til ledelsen oplyses i årsrapporten fordelt på ledelseskategori værende direktion og bestyrelse. Hertil er det endvidere et ufravigeligt krav, at der afgives en supplerende oplysning, såfremt der under regnskabsperioden er ydet et ulovligt lån/sikkerhedsstillelse, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 2. Notekravet i årsregnskabslovens § 73, stk. 1-3, gælder endvidere for personer, der står ledelsesmedlemmerne særligt nær, jf. årsregnskabslovens § 73, stk. 4. Der skal derfor gives de samme noteoplysninger, som hvis lånet eller sikkerhedsstillelsen havde været til direktøren selv.

Samtidig er det efter årsregnskabslovens § 21, stk. 2, nr. 2, et krav, at virksomheder oplyser om blandt andet pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver.

Derudover fremgår det af erklæringsbekendtgørelsen, at revisor skal afgive en revisionspåtegning på årsregnskabet om den udførte revision. Såfremt der er ydet ulovlige ledelseslån eller kapitalejerlån, skal revisor således gøre opmærksom herpå, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7. Efter erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal revisor tage forbehold i revisionspåtegningen, såfremt revisor på bag­ grund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler, eller at revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl.

Revisor skal således tage forbehold i revisionspåtegningen, såfremt notekravet efter årsregnskabslovens § 73 ikke er overholdt, såfremt "tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse" ikke er vist som en særskilt regnskabspost under omsætningsaktiver, og hvis kapitalejerlånet ikke er målt korrekt. Endvidere vil revisor som udgangspunkt altid skulle give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen under overskriften "Supplerende oplysninger vedrørende andre for­ hold", jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4. Manglende overholdelse af ovenstående vil kunne medføre en bøde for den pågældende revisor. Dette fremgår eksempelvis af Revisornævnets kendelse af den 28. marts 2011, sag nr. 47/2010 og Revisornævnets kendelse af den 4. april 2013, sag nr. 41/2013.

I Revisornævnets kendelse af den 28. marts 2011, sag nr. 47/2010, havde en registreret revisor afgivet blank revisionspåtegning til trods for, at der var ydet et ulovligt kapitalejerlån på kr. 31.000. Revisor­ tilsynet henviste til, at selv om et ulovligt lån til ledelsen måtte være tilbagebetalt på balancedagen, skal revisor alligevel give supplerende oplysninger, medmindre der er tale om bagatelagtige beløb, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, samt § 7, stk. 2, nr. 2. Revisoren anførte heroverfor, at der var tale om et fejlagtigt kapitalejerlån på kr. 31.000, som var indfriet straks ved gennemgang af selskabet, i et regnskab med en balancesum på kr. 12.000.000 og en egenkapital på kr. 7.000.000. Revisornævnet fandt, at den afgivne revisionspåtegning ikke var udformet i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen, og revisoren blev derfor pålagt en bøde.

Tilsvarende konklusion nåede Revisornævnet frem til i deres kendelse af den 4. april 2013, sag nr. 41/2013. I sagen havde en statsautoriseret revisor ikke afgivet supplerende oplysninger i revisorpåtegningen om et ulovligt kapitalejerlån, hvorfor revisoren havde tilsidesat erklæringsbekendtgørelsen og blev pålagt en bøde.

I nærværende sag medfører ovenstående krav til revisionspåtegningen og årsrapporten, at der må gælde en formodning for, at der ikke er tale om sikkerhedsstillelse, idet der ikke er anført nærmere herom i årsrapporten.

Af årsrapporten, jf. bilag 7, fremgår det, at der ikke er anført nogen sikkerhed i andre tilgodehavender. Endvidere er der ikke i revisorpåtegningen angivet noget om ulovlige aktionærlån til ledelsen eller nærtstående. Årsrapporten er revideret af en uafhængig revisor, som har afgivet påtegning uden bemærkninger, hvilket bevirker, at det må have formodningen imod sig, at der skulle være tale om sikkerhedsstillelse i nærværende sag.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det af årsrapporten for 2011, jf. bilag 2, fremgår, at der var ydet et lån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, til selskabets kapitalejere, hvilket også fremgår af revisorpåtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7. Dette understøtter, at H1 ApS' revisor ville have medtaget en eventuel sikkerhedsstillelse i årsrapporten, såfremt en sådan var stillet, hvilket tillige ville fremgå af revisorpåtegningen.

Der må derfor gælde en formodning for, at lånet fra H1 ApS til G2 ApS ikke udgør en sikkerhedsstillelse for lånet fra G2 ApS til B. Denne formodning ses SKAT ikke at have afkræftet i nærværende sag.

Sammenfattende gøres det således gældende, at det ikke er korrekt som antaget af SKAT, at selskabet H1 ApS har stillet sikkerhed i forbindelse med Bs lån af kr. 3.500.000 fra selskabet G2 ApS, og at der dermed ikke er grundlag for en udlodningsbeskatning af A på kr. 3.500.000.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant anført:

”Efter en nærmere gennemgang af forslaget må vi konstatere, at vi er afgørende uenige i det foreliggende forslag, hvorefter SKATs afgørelse foreslås stadfæstet.

Det er således fortsat vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse beløbet på 3,5 mio. kr. som værende en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren A.

Faktum er, at lånet alene er anvendt til finansiering af investeringer i As ægtefælles virksomhed, xx.com.

Beløbet er investeret i:

  • Bæredygtig udvikling med økologisk certificeret produktion af […]
  • Forbedret arbejdsmiljø […]
  • Produktion og dermed arbejdspladser med et socialt sigte. Plads til de personer der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, via et tæt samarbejde med flere kommuner og private jobcentre.

Lånet er efterfølgende tilbagebetalt.”

Landsskatterettens afgørelse
Af ligningslovens § 16 E, som affattet ved § 1, nr. 2 i lov nr. 926 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (beskatning af aktionærlån m.v.), fremgår, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Af ligningslovens § 2, stk. 2 fremgår, at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf., stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivfarhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Af forarbejderne til § 1, nr. 2 i lov nr. nr. 926 af 18. september 2012 (2011/1 LSF) fremgår:

Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.

Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående – f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet.

Spørgsmålet, om der er tale om løn eller udbytte, har udover beskatningen af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Selskabet vil ikke have fradragsret for beløbet, hvis der er tale om udbytte, dvs. i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet.

Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde.

Spørgsmålet, om der foreligger løn eller udbytte, har endvidere betydning i tilfælde, hvor låntageren ikke er fuldt skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1. Hvis der er tale om løn, vil beløbet være omfattet af den begrænsede skattepligt, hvis betingelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, eller eventuelt kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Er der tale om udbytte, vil beløbet være omfattet af den begrænsede skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse.

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.

Der vil alt efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Ligningslovens § 16 E har samtidig den konsekvens, at ligningslovens § 2 og bestemmelserne i kursgevinstloven om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld heller ikke finder anvendelse, da der ikke skattemæssigt er tale om et lån. Der skal dermed ikke ske korrektion efter ligningslovens § 2, hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E, selv om lånet ikke er ydet på sædvanlige markedsvilkår. Endvidere kan nævnes, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7, om afdrag på henstandssaldoen opgjort ved fraflytning heller ikke omfatter lån, der beskattes efter ligningslovens § 16 E. For sådanne lån skal afdrag på henstandssaldoen opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5 eller 6, om udlodning af udbytte eller andre udlodninger og dispositioner, der påvirker aktiernes værdi i nedadgående retning.

Til § 16 E, stk. 1
Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.

Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.

Beskatning efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, omfatter således en del af de lån, der er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Det gælder f.eks. lån til hovedaktionærer, mens f.eks. lån til mindretalsaktionærer og ledelsesmedlemmer ikke nødvendigvis vil være omfattet af den foreslåede § 16 E.

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.
Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

Den foreslåede bestemmelse omfatter lån m.v., der er ydet af selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, dvs. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber samt andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Bestemmelsen omfatter også lån, der er ydet af udenlandske selskaber, som må anses for at svare til de selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Beskatning finder kun sted i de tilfælde, hvor der mellem långiver og låntager er en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2. Dette er f.eks. tilfældet, hvor låntager alene, sammen med sine nærtstående eller sammen med andre aktionærer, med hvem låntager har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det långivende selskab.

Beskatning sker, uanset om lånet ydes til en fysisk eller juridisk person. Dette skal bl.a. imødegå, at en hovedaktionær ikke får lånet direkte fra sit selskab, men indskyder et mellemliggende selskab som formel låntager.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter. En aktionær med en bestemmende aktiepost i et pengeinstitut kan derfor optage et sædvanligt banklån i dette pengeinstitut.

Beskatning sker ikke i de tilfælde, hvor der er tale om lån mellem to selskaber, og hvor et evt. udbytte ville have været skattefrit efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder, hvis beskatningen af et evt. udbytte ville skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet, jf. direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det långivende selskab er beliggende.

Under lovforslaget behandling blev der bl.a. af Corit Advisory P/S (L 199 – bilag 5) stillet spørgsmål til Folketinget-Skatteudvalget vedrørende for fortolkningen af ”midler direkte eller indirekte stillet til rådighed”

Af Skatteministerens svar fremgår bl.a.:

”Ordlyden ”direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån eller stiller sikkerhed for” er inspireret af ordlyden i selskabslovens § 210. Formålet hermed er, at der skal anvendes en bred fortolkning af området for skattepligtige lån på linje med ulovlige aktionærlån uden at dette nødvendigvis medfører, at fortolkningen af de to lovbestemmelser altid vil være ens. De to lovbestemmelser skal varetage forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i nogle situationer kan være forskellig.

Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispositioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor der efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt foreligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrollerede selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse medvirker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form.

Det vil primært være juridisk bindende aftaler om sikkerhedsstillelse, der er omfattet af reglerne f.eks. kaution. Der skal dog foretages en konkret vurdering. Den omstændighed, at aktionæren har bestemmende indflydelse i selskabet, kan f.eks. føre til, at en hensigtserklæring om at garantere for hovedaktionærens gæld reelt må anses for at være en bindende sikkerhedsstillelse.

Tilsvarende kan der ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvad ”direkte eller indirekte” ydelse af lån m.v. omfatter. Retningsgivende for fortolkningen vil være, om det beherskede selskab finansierer aktionæren på anden måde end ved udbetaling af løn eller udbytte. Som eksempel på et tilfælde, som vil være omfattet af indirekte långivning, kan nævnes en situation, hvor et dansk selskab yder et lån til et udenlandsk selskab, som videreudlåner beløbet til en udenlandsk aktionær, der behersker det danske selskab eller eventuelt begge selskaber.

Da begreberne ”direkte eller indirekte” er inspireret af ordlyden i selskabslovens § 210, er der ikke tilsigtet en henvisning til de tilsvarende begreber i selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 2. pkt.”

Ligningslovens § 16 E har efter bestemmelsens forarbejder et bredt anvendelsesområde, idet bestemmelsen omfatter såvel lån og midler, der stilles indirekte til rådighed, som situationer, hvor et selskab medvirker til, at tredjemand stiller lån eller midler til rådighed for aktionæren, herunder aktionærens hustru og børn.

På baggrund af en vurdering af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten, at aftalerne, som blev indgået den 12. september 2012 mellem H1 ApS, G2 ApS og xx.com, skal vurderes under ét.  Det kan ikke tillægges betydning, at de to aftaler formelt fremtræder som selvstændige aftaler. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at H1 ApS´ udlån af 3.500.000 kr. til G2 ApS den 12. september 2012, selv om det ikke fremgår af aftalens ordlyd, er betinget af, at G2 ApS videreudlånte beløbet til klagerens hustrus private virksomhed. H1 ApS stillede derfor indirekte midler til rådighed for klagerens hustrus virksomhed. Sammenhængen mellem aftalerne er understøttet af den samtidige indfrielse af lånene. Det er ikke godtgjort, at ydelse af lånet er sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.