Dato for udgivelse
17 Aug 2018 09:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Jun 2018 10:17
SKM-nummer
SKM2018.424.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 38A-5772/2017 og BS 38A-5773/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kontanter, bankkonto, privatforbrugsopgørelse, husstand, beskattede, midler, bogføringsmateriale, privatforbrugsberegning, formueforskydninger, statestik
Resumé

Sagerne drejede sig om forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst i 2009, 2010 og 2013. Forhøjelsen i 2009 og 2010 svarede til en række kontante indsætninger på skatteyderens bankkonto, mens forhøjelsen i 2013 var baseret på en privatforbrugsopgørelse, som viste, at privatforbruget i skatteyderens husstand var negativt det pågældende år.

For så vidt angår forhøjelsen i 2009 og 2010 blev Skatteministeriet frifundet, fordi skatteyderen ikke havde bevist, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Retten lagde bl.a. vægt på, at beløbene blev indsat på kontoen kontant uden angivelse af, hvem der indsatte dem, og hvad de vedrørte, og at beløbene ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet i skatteyderens virksomhed.

Skatteministeriet blev også frifundet for så vidt angår forhøjelsen for 2013, idet retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Retten udtalte, at der ikke var grundlag for at kritisere, at SKAT havde fortaget privatforbrugsberegningen på baggrund af indkomstårets formueforskydninger og data fra Danmarks Statistik, idet der ikke forelå nærmere dokumentation fra skatteyderen.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skattekontrollovens § 5, stk. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2. C.C.2.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.1

Redaktionelle noter

Senere instans: Østre Landsrets dom, SKM2019.225.ØLR


Parter

A

(v/adv. Henrik Rahbek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Peter Lind Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er behandlet sammen, er anlagt den 17. august 2017 og angår prøvelse af afgørelser af 17. maj 2017 fra Skatteankenævnet om forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst i 2009, 2010 og 2013.

Sagsøger, A, har nedlagt følgende påstande overfor sagsøgte, Skatteministeriet:

Vedrørende indkomstårene 2009 og 2010

Der nedlægges principalt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s personlige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 skal nedsættes med henholdsvis kr. 442.840 og kr. 687.620.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s indkomstopgørelse for indkomstårene 2009 og 2010 skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Vedrørende indkomståret 2013

Der nedlægges principalt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s personlige indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 599.900.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s indkomstopgørelse for indkomståret 2013 skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet stadfæstede ved 2 afgørelser af 17. maj 2017 afgørelser fra SKAT af henholdsvis 7. maj 2013 og 28. august 2015. Ved afgørelserne forhøjede SKAT sagsøgers skattepligtige indkomst i 2009, 2010 og 2013 med de beløb, der er nævnt i sagsøgers påstande.

Af Skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomstårene 2009 og 2010 fremgår blandt andet:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2009 og 2010 drevet G1 under CVR-nr. ...11. Virksomheden er registreret ophørt pr. 31. maj 2015.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden havde en nettoomsætning på 717.287 kr. i indkomståret 2009 og 714.556 kr. i indkomståret 2010. Heraf udgør indtægter ved spilleautomater og musikboks 73.108 kr. i 2009 og 68.286 kr. i 2010. Resultat før renter er opgjort til 25.128 kr. i indkomståret 2009 og 12.464 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale konstateret, at der er beløb, som ikke ses medtaget i virksomhedens regnskab for indkomståret 2009. Følgende beløb er ikke bogført:

20. og 21. februar

7.590 kr.

28. og 29. oktober

3.917 kr.

14. november (indtægter fra spilleautomater)

2.165 kr.

14. november (indtægter fra musikboks)

570 kr.

25. og 26. november

4.204 kr.

I alt

18.446 kr.

Heraf moms

-3.689 kr.

Yderligere overskud af virksomhed

14.757 kr.

SKAT har konstateret beløbene ved at sammenholde konteret beløb i regnskabsbøgerne med beløb bogført i revisors kontospecifikationer. Opgørelsen er lavet ved at sammenholde måned for måned.

Ved gennemgang af kontoudtog for konto X1 i F1-bank har SKAT desuden konstateret, at der er indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. Der er tale om følgende indsætninger:

2009

Beløb

Kontant

Check

21. januar

Indsat

52.165,87

15.000

37.165,87

21. januar

Indsat

5.000

5.000

4. marts

Indsat

50.000

50.000

15. april

Indsat

50.000

50.000

22. april

Indsat

40.000

38.500

22. april

1.500

13. maj

Indsat

21.056,75

20.000

437,75

13. maj

619

25. juni

Indsat

40.000

40.000

10. juli

Indsat

8.500

8.500

10. juli

Indsat

11.917

11.917

24. juli

Indsat

20.000

20.000

11. august

Indsat

15.000

15.000

2. september

Indsat

26.000

24.000

2.000

30. september

Indsat

17.000

17.000

21. oktober

Indsat

13.000

13.000

27. oktober

Indsat

8.000

8.000

16. november

Indsat

12.000

12.000

1. december

Indsat

12.200

12.200

9. december

Indsat

15.000

15.000

14. december

Indsat

6.000

6.000

18. december

Indsat

5.000

5.000

23. december

Indsat

15.000

15.000

I alt

 

442.839,62

 

402.617

40.222,62

2010

 

Beløb

Kontant

Check

7. januar

Indb. v/check

2.089,86

2.089,86

13. januar

Indb. v/check

8.393,19

8.393,19

13. januar

Indsat

15.500

15.500

12. februar

Indsat

21.000

21.000

22. februar

Indsat

40.000

40.000

17. marts

Indsat

16.000

16.000

23. marts

Indsat

10.000

10.000

9. april

Indsat

20.000

20.000

7. maj

Indsat

15.000

15.000

21. maj

Kort

37.000

37.000

9. juni

Indsat

10.200

10.200

28. juni

Indsat

10.000

10.000

2. juli

Indsat

4.500

4.500

9. juli

Indsat

4.000

4.000

12. juli

Døgnboks

60.000

60.000

14. juli

Indsat

30.000

30.000

4. august

Indsat

17.000

17.000

25. august

Indsat

35.000

35.000

9. september

Indsat

45.500

45.500

16. september

Indsat

20.000

20.000

20. september

Indsat

8.000

8.000

27. september

Indsat

35.000

35.000

4. oktober

Indsat

15.000

15.000

19. oktober

Indsat

20.000

20.000

1. november

Indsat

19.537

16.000

3.537

5. november

Indsat

63.400

63.400

9. november

Indsat

6.500

6.500

12. november

10.000

10.000

24. november

Indsat

43.000

43.000

7. december

Indsat

11.000

11.000

15. december

Indsat

35.000

35.000

I alt

687.620,05

673.600

14.020,05

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har i første omgang oplyst over for SKAT, at der var tale om penge, som hun havde modtaget for at betale regninger for forskellige personer. Efterfølgende har hun forklaret, at det var penge, som hun havde taget ud af kassen og indsat i banken.

Checkene er ikke blevet fremlagt.

I forbindelse med sagens behandling i SKAT har følgende materiale været fremlagt:

  • Regnskabsbøger for hver måned for 2009 og 2010 samt 4 bilags mapper
  • Bankkontoudtog for perioden 1. januar 2009 til 1. november 2010
  • Regnskab for 2009
  • Resultatopgørelse for indkomståret 2010
  • Saldobalance for indkomståret 2010
  • Varesalg for indkomståret 2010
  • Konto ”Privat mellemregning virksomhed” for indkomståret 2010
  • Kontospecifikationer og saldobalance for 2009 er modtaget fra revisor

Klageren har over for SKAT oplyst, at hun har skiftet revisor for indkomståret 2010. SKAT er ikke bekendt med, hvem det er. Kontospecifikationer og saldobalance for 2010 samt regnskab er ikke fremlagt for SKAT.

SKAT har oplyst følgende vedrørende det fremlagte materiale:

Indkomståret 2009

Regnskabsbøger:

Regnskabsbøgerne er ført med en kassekonto, hvor indtægt er omsætning, og udgifter både vedrører bodegaens udgifter samt en del private udgifter. Bankkontoen i F1-bank med konto X1 fremgår ikke direkte af regnskabsbøgerne. En del af de bogførte udgifter er betalt via denne bankkonto.

Der ses ikke at være nogen af indtægterne ført i regnskabsbøgerne, som er indsat i banken, ligesom der ikke ses at være overførsler fra kassen til banken eller omvendt.

Kassebeholdningen var ifølge regnskabsbøgerne 181.265,81 kr. pr. 1. januar 2009 og 61.516,82 kr. pr. 31. december 2009.

Regnskab:

I regnskabet for 2009 er der anført en kassebeholdning på 1.000 kr. og en bankbeholdning på 100.758 kr., som stemmer med de to bankkonti der er på R75 kontrol- og udsøgningsblanket (konto X1 og konto X2). Disse to konti har henholdsvis 758 kr. og 100.000 kr. i indestående.

Revisors kontospecifikationer:

Kassebeholdningen var ifølge revisors kontospecifikationer negativ med 101.111,96 kr. pr. 31. december 2009.

Der har den 17. og 18. april 2009 været en kassedifference på 4.319 kr. Differencen fremkommer ved, at bilag 115 Øl og vand ikke er udgiftsført med 4.319 kr., og beløbet er ikke fratrukket i kassebeholdningen. Differencen er konstateret af revisor ved bogføringen.

Ligeledes er der den 20. og 21. februar 2009 ikke medregnet en omsætning på 7.590 kr. hverken i regnskabsbogen eller revisors kontospecifikationer.

Den 1. juli 2009 er der lavet en sammentællingsfejl. Der er kun tillagt 36,80 kr. i kassebeholdningen, hvor der skulle have været tillagt 3.680 kr. Kassedifferencen på 3.643,20 kr. er ikke registreret.

Den 2. og 3. september 2009 mangler der 6.190 kr. for spilleautomater og 726 kr. for musikboks i regnskabsbogen. Revisor har bogført beløbene efterfølgende.

Den 28. og 29. oktober 2009 mangler revisor at bogføre 3.917 kr. Beløbet er ikke blevet bogført efterfølgende.

Den 31. oktober 2009 mangler revisor at bogføre afdrag på lån med 2.000 kr.

Den 14. november 2009 mangler der i regnskabsbogen en indtægt på 2.165 kr. for spilleautomater og 570 kr. for musikboks. Beløbene er ikke medregnet i kassebeholdningen, og de er derfor heller ikke bogført.

Den 25. og 26. november 2009 mangler revisor at bogføre 4.204 kr. i omsætning og 5.000 kr. i hævet privat. Beløbene ses ikke efterfølgende at være bogført.

Indkomståret 2010

Regnskabsbøger:

Kassebeholdningen var ifølge regnskabsbøgerne 61.516,82 kr. pr. 1. januar 2010 og 42.795,24 kr. pr. 31. december 2010.

Revisors kontospecifikationer:

Kassebeholdningen var ifølge revisors kontospecifikationer 1.000 kr. Bankbeholdningen var 0,00 kr. ifølge revisors saldobalance udskrevet pr. 23. april 2012.

Ifølge R75 kontrol- og udsøgningsblanket var saldoen pr. 31. december 2010 26.254 kr. på konto X1 og 100.100 kr. på konto X2.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt ny resultatopgørelse og balance for indkomstårene 2009 og 2010 for G1. Resultatopgørelsen er uændret i forhold til den, der oprindeligt er indsendt til SKAT. Der er foretaget ændringer i balancen, idet der blandt andet primo 2009 er udtaget aktiver, som ifølge klageren tilhørte hendes ægtefælle, ligesom der er ændret på gældsposterne.

Klagerens revisor har desuden udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klagerens husstand, som viser et samlet privatforbrug på 157.910 kr. i 2009 og 155.050 kr. i 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har i indkomstårene 2009 og 2010 forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 442.840 kr. og 687.620 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(…)

Der kan ud fra indsætninger på bankkonti konstateres, at der har været yderligere indtægter, som må anses for at være skattepligtig omsætning jf. statsskattelovens § 4.

Anden personlig indkomst tillægges 442.840 kr. for 2009 og 687.620 kr. for 2010.

(…)”

...

Skatteankenævnets afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2009 svarende til 442.840 kr. og 687.620 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at indsætningerne er af en væsentlig størrelse, når der henses til virksomhedens omsætning. Ligeledes er der lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremlagte regnskabsmateriale, at der er tale om beløb, som er taget ud af kassen og efterfølgende indsat i banken. Det er desuden ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at en del af de indsatte beløb kan henføres til udbetaling af forsikringssum for en totalskadet bil eller lejeindtægter.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto, og da de anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse."

Af Skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomståret 2013 fremgår blandt andet:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2013 virksomheden G1 med CVR-nr. ...11.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af klagerens økonomiske forhold konstateret, at klagerens husstand, som bestod af klageren og hendes ægtefælle, havde et negativt privatforbrug i indkomståret 2013.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug til -81.498 kr. og ægtefælles privatforbrug til -190.718 kr. i indkomståret 2013. Det samlede privatforbrug for husstanden i indkomståret 2013 udgjorde således -272.216 kr.

Det fremgår af privatforbrugsberegningen, at der er medtaget udgifter til indfrielse af gæld til F2-finans. Klageren har over for SKAT oplyst, at var tale om indfrielse af pantesikret gæld i en bil af mærket BMW. Bilen tilhørte klagerens søn. Da bilen blev solgt, indfriede den nye ejer gælden i bilen.

Der er desuden medtaget en post på 250.000 kr. for køb af Harley Davidson 1 årgang 2009. SKAT har i den forbindelse fremlagt en salgsopstilling på en Harley Davidson 2 årgang 2006, som var sat til salg for 249.900 kr.

Klageren har fremlagt privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2009-2010 og 2013 samt regnskab for G1 for 2013.

Privatforbruget for klagerens husstand er opgjort således:

2009

157.910 kr.

2010

155.050 kr.

2013

178.890 kr.

I privatforbrugsopgørelsen er der blandt andet medregnet privat gæld med 129.000 kr. Klageren er blevet anmodet om at fremlægge gældsbrev samt dokumentation for udbetaling/tilbagebetaling af lånet. Klageren har på kontormøde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der ikke blev oprettet et gældsbrev, da pengene blev lånt af deres gode venner, og at pengene var modtaget/tilbagebetalt kontant. Der er efterfølgende fremlagt et gældsbrev dateret den 21. februar 2013, hvoraf det fremgår, at MJ låner 120.000 kr. til klagerens ægtefælle. Det fremgår desuden, at lånet forrentes med 5 % p.a., og at det skal tilbagebetales hurtigst muligt, dog senest efter 5 år.

Der er desuden medregnet overskud ved udlejning af Y2-adresse med 136.086 kr. Klagerens ægtefælle har ikke selvangivet indkomst ved udlejning, og SKAT har derfor forhøjet ham med overskud ved udlejning svarende til den objektive markedsværdi. Klageren er blevet anmodet om at fremlægge dokumentation for, at der faktisk har været oppebåret en indtægt ved udlejning, som skal medregnes i privatforbrugsopgørelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 599.900 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(…)

SKAT anser ikke selvangivelsen for at være behørig, idet der er beregnet negativt privatforbrug for indkomståret 2013 for både dig og din ægtefælle, hvorfor SKAT i henhold til Skattekontrolloven lovbek. nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 5, stk. 3 kan foretage en skønsmæssig ansættelse.

Beløbet er skattepligtigt i henhold til Skattekontrollovens § 4a, og henregnes til den personlige indkomst jfr. Personskattelovens lbk. nr. 143 af 8. februar 2011 § 3, stk. 1

(…)

Privatforbruget er beregnet på grundlag af oplysninger på R 75, indhentet via skattesystemet.

(…)

Du har tidligere oplyst, at gælden vedrørende den solgte BMW 3 reg. nr. …Q i indkomståret 2013 blev indfriet ved salget af den nye ejer. SKAT har derfor medregnet en tilsvarende indtægt af bilen, således at denne bliver neutral i privatforbrugsopgørelsen. Da der ikke er fremsendt dokumentation for, at det er OF der er den reelle ejer af bilen, ligger SKAT vægt på den registrering der er sket til motorregistreret, hvor du står anført som bruger og ejer af bilen.

(…)

SKAT har ud fra statistikbanken skønnet, at et privatforbrug for 2 voksne vil udgøre 327.700 kr., jfr. nedenstående opgørelse fra www.statistikbanken.dk:

Fødevarer

29.489

Drikkevarer og tobak

10.750

Beklædning og fodtøj

16.747

Boligbenyttelse

60.758

Elektricitet, opvarmning

18.464

Boligudstyr, husholdningstjenester o.lign.

22.499

Medicin og lægeudgifter

8.395

Køb af transportmidler

21.834

Anden transport og kommunikation

47.848

Fritidsudstyr, underholdning og rejser

41.494

Andre varer og tjenester

49.431

327.708

 

(…)

SKAT har ikke modtaget dokumentation der underbygger påstanden om, at den tidligere fremsendte agterskrivelsen alene synes underbygget med en fejlagtig og ufuldstændig privatforbrugsberegning, selvom SKAT har imødekommet tidligere fremsendte anmodning om yderligere svarfrist, ligesom din advokat ikke har kontaktet SKAT for at aftale det ønskede møde, selvom SKAT både telefonisk og via mail, har forsøgt at kontakte din advokat.

(…)”

...

Skatteankenævnets afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208.HR.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse, at klagerens husstands privatforbrug udgjorde -272.216 kr. i indkomståret 2013.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at SKATs privatforbrugsberegning er ukorrekt og ufuldstændig. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at SKAT har foretaget en justering, således at indfrielse af gælden vedrørende den solgte BMW ikke påvirker opgørelsen. Videre er der lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev ikke er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre låneforholdet, idet der ikke foreligger dokumentation for udbetaling af lånet i form af bankkvitteringer, kontoudtog eller lignende.

Pengestrømmen mellem långiver og låntager kan således ikke følges. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for prisen på motorcyklen.

Skatteankenævnet finder endvidere ikke, at den af klageren fremlagte privatforbrugsopgørelse kan føre til et andet resultat, da den indeholder poster, der ikke er fremlagt dokumentation for.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med det gennemsnitlige forbrug for en husstand bestående af to voksne opgjort af Danmarks Statistik. Derfor er der ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, KJ, MJ og NE.

A har forklaret blandt andet, at hun i dag er ansat i hjemmeplejen i Y1 Kommune. Hun drev bodega fra 2002 med en enkelt ansat. Hun førte kassekladde, hvor hun efter hver arbejdsdag talte kassen og beholdningen af øl, vand, vin og spiritus op. Kassekladden viser, hvor meget der var solgt, og hvad der var tilbage på lageret. Hun har også afleveret kasseboner. Hun brugte samme fremgangsmåde i 2009 og 2010 og de følgende år. Der var ingen dankortterminal, så de fleste betalinger skete kontant. Nogle få betalte med check. Det drejede sig om mellem 400 kr. og 1.500 kr. måske to gange om året. Hun tog undtagelsesvis imod en check, f.eks. fra G2, hvis hun kendte de pågældende godt. Kassebeholdningen blev lagt i et pengeskab på lageret, hvor pengene lå, indtil hun kunne komme i banken med dem. Der var ikke faste rutiner med bankindsættelse. Den ansatte fik sin løn kontant hver måned. Varer blev også betalt kontant. De fleste af kontantindsætningerne på bankkontoen stammer fra omsætningen i bodegaen. Nogle få gange har hun modtaget penge af nogen med henblik på at betale deres regninger. Omsætningen er indtægtsført i regnskabet. Revisor WI lavede årsregnskabet til og med 2009, hvorefter revisor NE stod for det.

Hun og hendes mand har ikke haft noget ekstravagant forbrug i de pågældende år. Hun havde ikke tid til så meget udover arbejdet. De har ikke været ude at rejse. De har ikke købt ægte tæpper eller dyre biler. Hvis de holdt ferie, blev den holdt i kolonihaven. Haveforeningshuset bestod af en stue og et værelse. Hun har ikke kørt i bilerne, som er registreret hos SKAT. Hun skrev under for sin søn, fordi forsikringen ville være meget dyr, hvis bilerne stod i hans navn. Hun har ikke haft noget med dem at gøre. Hun modtog ca. 9.500 kr. kontant i husleje fra sin søn i 2013.

KJ har forklaret blandt andet, at han er gift med sagsøger. Han har været ejer af en Harley-Davidson 1 motorcykel. Han købte den ultimo 2012 i Tyskland uden afgift for 80.000 kr. I maj 2013 betalte han 129.707 kr. i registreringsafgift. Han lånte pengene til registreringsafgiften af en kammerat, MJ. MJ lavede et gældsbrev på 120.000 kr., som de begge skrev under den 21. februar 2013. Det var pengene til afgiften. I 2013 fik vidnet forhøjet sin skattepligtige indtægt på grund af overskud ved udlejning af andelslejlighed. Lejligheden var udlejet til hans søn, OF. Vidnet har ikke noget dokumentation for lejebetalingerne. Sønnen betalte direkte til andelsboligforeningen.

MJ har forklaret blandt andet, at han har kendt KJ som en ven i ca. 30 år. Da KJ lånte 120.000 kr. af ham, lavede vidnet et gældsbrev for at have noget på skrift. Gældsbrevet blev lavet den 21. februar 2013 samtidig med, at lånet blev ydet. Det var i forbindelse med, at KJ skulle betale noget afgift. Vidnet har et finansieringsselskab.

NE har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor. Han har bistået sagsøger fra 2010-regnskabet og frem. Regnskabet for 2009 var lavet af en tidligere revisor. 2010 var bogført færdigt, da vidnet trådte til.
Han skulle lave skatteregnskabet. Han ville medtage sammenligningstal fra året før og konstaterede, at regnskabet for 2009 indeholdt både virksomhedens aktiver og gældsposter og nogle private poster. Han skulle pille det private ud af virksomhedsregnskabet. Regnskabet for 2010 indeholder således udelukkende virksomhedens poster. Han var noget overrasket over regnskabsgrundlaget, idet det var usædvanligt velspecificeret med en kasserapport, der viste, hvor meget der var solgt af de enkelte drikkevarer. Kasserapporten svarede til kassestrimlen fra kasseapparatet. Sagsøger kunne dagligt gøre restvarelageret op. Vidnet sagde til hende, at hun skulle stemme kassebeholdningen af efter bogføringsloven, og at det var ikke særlig praktisk, at ikke alle bevægelser mellem kasse, kontantbetaling og bank blev ført. Hun gjorde det imidlertid ikke. Han forklarede hende, at fremgangsmåden ikke levede op til bogføringslovens krav til daglig kasseafstemning og optælling af kassebeholdning. Han ved dog, at hun faktisk talte kassen op hver dag. En del af kassebeholdningen blev lagt i et særligt pengeskab, mens resten blev liggende i kassen til dagen efter. Vidnet lavede ikke privatforbrugsopgørelser, men har set på bruttoavancen for at vurdere, om det så helt skævt ud.
Vidnet har lavet opgørelserne i bilag 14 og 15 til sagen. Med en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2009 på 442.840 kr. ville bruttoavancen være på 81 %, hvilket er helt urealistisk højt for en bodega. Det samme gælder for 2010, hvor bruttoavancen ville være 85 %. Vidnet har også lavet privatforbrugsopgørelserne i bilag 16 og 25. Det er en normal måde at lave sådanne opgørelser på. Vidnet havde ikke noget med ægtefællens selvangivelse at gøre. Det er en fejl, at SKAT slet ikke har virksomhedens aktiver og gældsposter med i deres opgørelser. Bilag 26 viser forskellen mellem vidnets og SKAT's opgørelser. Han er ikke i besiddelse af dokumentation omkring købet af en Harley Davidson, men har taget udgangspunkt i de oplysninger, han har modtaget. Beløbet på 61.188 kr. er det beløb, der efter privatforbrugsberegningen og det dobbelte bogholderis princip er hævet privat i virksomheden. Det giver sig selv. Normalt vil beløbet fremgå af en udskrift af privatkontoen. Beløbet på 136.086 kr. fra overskud ved udlejning er kommet fra SKAT.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 23. maj 2018 anført blandt andet følgende:

Hovedanbringender

Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det helt overordnet gældende, at det af SKAT udøvede skøn over sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2013 er udøvet på et forkert grundlag og har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor det udøvede skøn i sin helhed skal tilsidesættes.

Til støtte for de nedlagte subsidiære påstande gøres det helt overordnet gældende, at i det omfang retten måtte finde, at de skønsmæssige forhøjelser skal nedsættes med mindre beløb end nævnt i de principale påstande, da skal sagerne hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på, at der kan foretages et fornyet skøn over sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2013.

Nærmere om indkomstårene 2009 og 2010

Til støtte for at der ikke er grundlag for de gennemførte forhøjelser, gøres det nærmere gældende, at alle kontantindsætningerne stammer fra den selvangivne omsætning i G1 i indkomstårene 2009 og 2010.

Der er således tale om allerede beskattede beløb.

Som det fremgår af saldobalancen for G1 for perioden 1. januar – 31. december 2010 realiserede bodegaen i indkomstårene 2009 og 2010 en omsætning på henholdsvis kr. 717.287,00 og kr. 714.556,40, jf. bilag A.

Disse omsætningstal ligger til grund for sagsøgers selvangivne overskud af virksomhed i henholdsvis indkomstårene 2009 og 2010.

G1 havde i indkomstårene 2009 og 2010 ingen digitale betalingsterminaler, dvs. eksempelvis dankortterminaler, hvorfor al betaling fra kunder i bodegaen skete kontant eller i få tilfælde med check. Ovennævnte omsætninger er således realiseret ved kontantsalg, når der ses bort fra enkelte checks.

Dagens salg er opgjort på grundlag af opslag på kasseapparat, som specificerer enkelt salg på varegrupper og danner grundlag for lagerregnskab til brug for disponering af vareindkøb.

SKAT har ved ændringen af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 lagt til grund, at samtlige kontantindsætninger på bankkontoen er indtægter udover den selvangivne omsætning.

Det har formodningen imod sig, at alle kontantindsætninger er yderligere indtægter fra G1.

Således har bankkontoen fungeret som virksomhedens konto, hvorfra mange virksomhedsudgifter blev betalt

Herudover er kontantindsætningerne i banken er foregået regelmæssigt i løbet af året, hvilket bestyrker sagsøgers forklaring om, at de pågældende kontantbeløb stammer fra G1 og er en del af de allerede beskattede beløb fra den selvangivne omsætning.

Kontantindsætninger udgør henholdsvis 49 % og 64 % af den selvangivne omsætning i indkomstårene 2009 og 2010, hvortil der henvises til opgørelser udarbejdet af statsautoriseret revisor NE, jf. bilag 14 og 15. Der er således tale om en naturlig og normal indsætning af større kontantbeholdninger i løbet af året.

Forløbet af indsætninger sandsynliggør utvivlsomt, at der er tale om kontantindsætninger fra den selvangivne omsætning. Skattemyndighederne har ikke forholdt sig til denne problemstilling på kvalificeret vis.

Skattemyndighederne har således ikke henført nogen del af de foreliggende kontantindsætninger til den selvangivne omsætning, hvilket må anses for en oplagt fejl, når der henses til den betydelige kontante omsætning i G1 i de pågældende år.

SKAT har derudover ikke på anden sædvanlig kvalificeret vis forsøgt at påvise, at der er tale om ikke selvangivne indtægter.

SKATs forhøjelser er således ikke understøttet af hverken privatforbrugsberegninger eller opgørelser over virksomhedens bruttoavancer, hvilket ellers er sædvanlig fremgangsmåde, når SKAT tilsidesætter et regnskabsgrundlag og derefter foretager et skøn over den skattepligtiges overskud og skatteansættelser i øvrigt.

Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit A,B.5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse samt derudover afsnit A,B.5.4.4 Unormal lav bruttoavance som støtte for forhøjelse.

Endvidere henvises til side 197-201 i Ombudsmandens beretning af den 18. november 1991 offentliggjort som TfS 1991, 495. Heraf fremgår det, at en ansættelse foretaget af SKAT i sagens natur skal tage højde for alle de forhold, som måtte være relevante, idet en ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt.

Af tidligere omtalte opgørelser udarbejdet af statsautoriseret revisor NE fremgår det imidlertid, at i det omfang SKATs forhøjelser lægges til grund som yderligere omsætning i bodegaen, da ville bodegaen i så fald have haft en bruttoavance på hele 81 % og 85 % i indkomstårene 2009 og 2010, jf. bilag 14 og 15. Dette er urealistiske høje tal.

Hertil kommer, at der heller ikke er forhold vedrørende sagsøgers privatfor brug, som tilsiger, at der skulle være udeholdt omsætning fra bodegaen i indkomstårene 2009 og 2010, hvortil der henvises til privatforbrugsberegninger udarbejdet af statsautoriseret revisor NE, jf. bilag 16.

Som det fremgår af den af statsautoriseret revisor NE udarbejdede privatforbrugsberegning for sagsøger og hendes ægtefælle for indkomstårene 2009 og 2010, da havde de i alt kr. 155.050 til rådighed til privatforbrug i 2009 og i alt kr. 182.291 til rådighed til privatforbrug i 2010.

Endelig har skattemyndighederne ikke påvist andre indkomstkilder, hvorfor det er ubestridt, at de omhandlede kontantbeløb stammer fra G1. Det følger videre heraf, at der ubestrideligt ville være en ganske unaturlig høj bruttoavance, hvis skattemyndighedernes antagelse er korrekt.

...

Nærmere om indkomståret 2013

Til støtte for at der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse, der alene baserer sig på en privatforbrugsberegning uden påvisning af andre indkomstkilder, henvises der nærmere til følgende:

For det første er det ikke korrekt, at sagsøger og hendes ægtefælle havde et samlet negativt privatforbrug i indkomståret 2013 på i alt kr. 272.216 som hævdet af SKAT, jf. bilag E.

Til støtte herfor henvises til, at SKAT eksempelvis ved opgørelsen af sagsøgers ægtefælles privatforbrug har medtaget købet af en Harley Davidson 1 årgang 2009 i Tyskland til i alt kr. 250.000.

Dette uanset at motorcyklen 1) blev købt i slutningen af 2012, og 2) at den inklusiv registreringsafgift betalt i 2013 kun kostede i alt (kr. 80.000 + kr. 129.707) = kr. 209.707.

Som forklaret af sagsøger allerede under sagens administrative behandling betalte sagsøgers ægtefælle nemlig kun kr. 80.000 for motorcyklen i slutningen af 2012, hvortil der henvises til referat fra møde den 15. november 2016, jf. bilag 20. Herefter skulle der erlægges en registreringsafgift, som blev betalt i 2013.

Denne registreringsafgift udgjorde kr. 129.767, hvortil der henvises til SKATs kvittering for registrering, jf. bilag 21.

Som det fremgår af kvitteringen, blev den endelige afgift fastsat med afsæt i en handelspris inklusiv registreringsafgift på kr. 210.500 og en afgiftspligtig værdi – dvs. handelspris uden registreringsafgift – på kr. 80.733.

I 2013 vurderede SKAT således, at handelsprisen på det pågældende køretøj udgjorde kr. 210.500 og ikke kr. 250.000, som er lagt til grund ved SKATs skøn i afgørelsen af den 28. august 2015, jf. bilag E.

Det er selvsagt ukorrekt, at SKAT ved udøvelsen af sit skøn i nærværende sag ikke har lagt samme værdi til grund som ved motorcyklens registrering.

Til finansieringen af registreringsafgiften på kr. 129.767 lånte sagsøgers ægtefælle kr. 120.000 af MJ.

SKAT har ved opgørelsen af sagsøgers ægtefælles privatforbrug desuagtet ikke medtaget ovennævnte private gæld på kr. 120.000, som blev stiftet den 21. februar 2013, idet der henvises til gældsbrev underskrevet af MJ og sagsøgers ægtefælle KJ som henholdsvis långiver og låntager, jf. bilag 22.

Det er en fejl i SKATs grundlag for udøvelsen af skønnet, at SKAT har belastet sagsøgers privatforbrugsberegning med udgifter afholdt i 2012, dvs. de kr. 80.000 til køb af ovennævnte motorcykel, og dernæst har medtaget den til en værdi, der afviger væsentligt fra SKATs egen tidligere vurdering af handelsprisen. Det er videre en fejl, at SKAT har set bort fra det omtalte private lån på 120.000 kr.

Herudover har SKAT heller ikke ved opgørelsen af sagsøgers ægtefælles privatforbrug medtaget overskud ved udlejning af Y2-adresse, jf. bilag 29.

Endelig har sagsøger i 2013 hævet kr. 61.188 i G1, som hun og hendes ægtefælle således har haft til rådighed til forbrug, hvortil der henvises til side 4 i resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2013, jf. bilag 24.

Hertil kommer, at statsautoriseret revisor NE har opgjort sagsøgers og hendes ægtefælles privatforbrug, jf. bilag 25. Med udgangspunkt i denne og SKATs opgørelse af privatforbruget har statsautoriseret revisor NE ligeledes foretaget en afstemning, der specificerer fejl og mangler i SKATs opgørelse, jf. bilag 26.

Afstemningen viser, at der grundlæggende er overensstemmelse mellem de to opgørelser, når der ses bort fra ovennævnte forhold, herunder eksempelvis omtalte lån på kr. 120.000.

For det andet skal det fremhæves, at SKAT ikke blot – som det er tilfældet i nærværende sag – kan basere skønsmæssige indkomstforhøjelser på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik.

Til støtte herfor skal der henvises til en nyere principiel dom afsagt den 12. januar 2018 af Retten i Helsingør, der er offentliggjort i SKM2018.59.BR.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 23. maj 2018 anført blandt andet følgende:

Spørgsmålene i sagen er;

1) om A har løftet bevisbyrden for, at hun ikke er skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonto i indkomstårene 2009 og 2010, og

2) om hun har bevist, at den skønsmæssige forhøjelse af hendes personlige indkomst i 2013 på grundlag af privatforbrugsopgørelser er foretaget på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

...

Kontante indsætninger på bankkonto i 2009 og 2010

Det gøres gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke er skattepligtig af indsætningerne på hendes bankkonto i 2009 og 2010. A’s skattepligtige indkomst i 2009 og 2010 er derfor med rette blevet forhøjet med henholdsvis 442.840 kr. og 687.620 kr.

Det er ubestridt, at der løbende i 2009 og 2010 blev indsat 442.839,62 kr. og 687.620,25 kr. på A konto. Beløbene blev indsat kontant og med check uden bemærkninger om, hvem der indsatte beløbene, og hvad de vedrørte (ekstrakten side 373 ff.).

Det påhviler A at dokumentere, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR.

Hun har i replikken, side 3, 3. afsnit (ekstrakten side 47), gjort gældende, at alle kontantindsætningerne stammer fra den selvgivne omsætning i G1 i indkomstårene 2009 og 2010.

Det bestrides som udokumenteret.

A har under sagens behandling ved SKAT og skatteankenævnet afgivet skiftende og udokumenterede forklaringer på, hvor indsætningerne stammer fra. Det skærper hendes bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 1998.898 H og SKM2013.389.ØLR.

Hun har således tidligere oplyst over for skattemyndighederne, at hun skulle have modtaget mere end 200.000 kr. vedrørende nogle huslejebetalinger i 2009-2010 (ekstrakten side 301), at hun skulle have modtaget forsikringspenge for en skadet bil i 2010 (ekstrakten side 367), og at hun skulle have modtaget penge for at betale regninger for forskellige personer (ekstrakten side 9).

Det skærper også hendes bevisbyrde, at der over en længere periode er indsat betydelige beløb på hendes konto set i forhold til hendes virksomheds omsætning, jf. eksempelvis UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og UfR 2009.163 H.

A har ikke løftet bevisbyrden, ensidige en skærpet bevisbyrde for, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler.

For det første kan indsætningerne ikke afstemmes med regnskabsmaterialet for 2009 og 2010, idet det f.eks. ikke fremgår af kasseafstemninger eller andre bilag, at der skulle være overført kontante beløb fra kassen til A’s bankkonto eller omvendt.

For det andet fremgår det ikke af posteringstekster eller lignende i forbindelse med indsætningerne, hvem de er fra, og hvad de vedrører.

For det tredje overstiger summen af de indsatte beløb den kontantbeholdning, der ifølge kassekladderne (bilag 2-13) har været i G1.

Ved at sammenholde de fremlagte kassekladder (bilag 2-13) og A’s kontoudtog (ekstrakten side 273 ff.) kan det således konstateres, at der blev indtægtsført 885.770,00 kr. på kassekladderne i 2009 (støttebilag J), som ikke blev indsat på bankkontoen, og som derfor alt andet lige må have været kontante indtægter. Heraf blev 9.824,75 kr. fra spilleautomaterne indsat på A’s konto.

Det kan yderligere konstateres (støttebilag J), at G1 ifølge kassekladderne afholdt udgifter for i alt 1.085.380,11 kr. i 2009 (bilag 2-13), hvoraf 424.383,54 kr. blev betalt fra bankkontoen. Det er ikke dokumenteret, at udgifterne ifølge kassekladderne blev afholdt af andre end G1, og det må derfor lægges til grund, at de øvrige posterede udgifter ifølge kassekladderne, i alt 660.996,55 kr., blev betalt kontant.

På baggrund af kassekladderne (bilag 2-13) og A’s bankkontoudtog (ekstraktens side 273 ff.) kan der opstilles følgende forsimplede likviditetsregnskab for 2009:

Kontante indtægter ifølge kassekladder: 885.770,00 kr.

Kontant betalte udgifter:                           -660.996,55 kr.

Indsat på A’s konto:                                        -9.824,75 kr.

Tilbageværende kontantbeholdning:       214.948,70 kr.

Det er derfor usandsynligt, at kontoindsætningerne på i alt 442.839,62 kr. i 2009 stammer fra den – ifølge regnskabet – opgjorte omsætning.

A har ikke fremlagt kassekladder for indkomståret 2010, hvor der blev indsat 687.620,25 kr. på hendes konto (side 273 ff.). Omsætningen i G1 udgjorde ifølge regnskabet 893.195 kr. inkl. moms det pågældende år. Det må i mangel på anden dokumentation lægges til grund, at størstedelen af G1’s udgifter på samme måde som i 2009 blev betalt kontant i 2010, idet der eksempelvis ikke blev betalt varer og løn fra bankkontoen.

Den af A fremlagte privatforbrugsberegning (ekstrakten side 317) er ikke understøttet af konkret dokumentation for så vidt angår privatforbruget, jf. også bemærkningerne i punkt 3.2, og den dokumenterer i øvrigt ikke, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Forhøjelsen af A’s personlige indkomst i 2009 og 2010 er sket som følge af indsætninger på hendes konto, og det der derfor uden betydning, at SKAT ikke har udarbejdet privatforbrugs- og formueopgørelser for de pågældende år.

Negativt privatforbrug i 2013

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har bevist, at den skønsmæssige forhøjelse af hendes personlige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug i 2013 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Det følger af fast højesteretspraksis, at et af SKAT med rette udøvet skøn kun kan tilsidesættes, hvis skatteyderen beviser, at det er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. eksempelvis, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) og UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Husstandens privatforbrug er opgjort på baggrund af indkomstårets formueforskydninger ifølge parrets R 75-oplysninger og – i mangel på konkret dokumentation fra A – data fra Danmarks Statistik (ekstrakten side 337).

Ved privatforbrugsopgørelsen har SKAT påvist, at husstandens privatforbrug var negativt i indkomståret 2013. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at forhøje A’s indkomst, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Ved udøvelse af værdiskøn er skattemyndighederne berettiget til at tage udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug, jf. bl.a. SKM2007.528.ØLR, SKM2016.75.BR og SKM2008.406.BR.

Det påhviler herefter skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at vedkommende har et så anderledes forbrugsmønster end det gennemsnitlige, at skønnet skal tilsidesættes, jf. bl.a. SKM2007.528.ØLR.

A har anført, at parret lever på et ”minimumsbudget”, jf. replikken side 5, 6. afsnit (ekstrakten side 49), og at parrets årlige privatforbrug kan opgøres til 172.902,50 kr., jf. replikken side 14, øverst (ekstrakten side 58).

A har ikke ved disse udokumenterede angivelser godtgjort, at parret har et anderledes forbrugsmønster end det gennemsnitlige.

Med undtagelse af en enkelt faktura fra andelsboligforeningen (ekstrakten side 297) har hun hverken ved sagens behandling for skattemyndighederne eller nærværende sag på trods af Skatteministeriets opfordringer hertil i duplikken side 5 (ekstrakten side 65) fremlagt konkrete oplysninger om parrets forbrug.

Hun har heller ikke oplyst, hvordan f.eks. udgifterne til parrets 2 biler, motorcykel og kolonihavehus (ekstrakten side 351 og side 360-361), herunder i form af forsikringer, reparationer, vedligeholdelse mv., finansieres på et ’minimumsbudget’.

Når hun ikke har fremlagt sådanne konkrete oplysninger om parrets forbrug, har skattemyndighederne været berettiget til at tage udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug.

A har i replikken og processkrift 1 fremsat en række konkrete indsigelser mod SKATs privatforbrugsberegning og skønsmæssige forhøjelse. Hertil bemærkes:

Vedrørende Harley Davidson motorcyklen

SKAT har i privatforbrugsberegningen for 2013 medregnet en udgift på i alt 250.000 kr. for køb af en motorcykel og betaling af registreringsafgift.

A har anført, at motorcyklen blev købt i 2012, jf. replikken side 10, 3. afsnit (ekstrakten side 54), og at udgiften derfor ikke skal indgå i privatforbrugsberegningen. A har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for købet af motorcyklen i form af kvittering, kontoudtog eller lignende.

I mangel på sådan helt sædvanlig og naturlig dokumentation for købstidspunktet og købsprisen har SKAT været nødsaget til at skønne, dels hvornår motorcyklen er blevet købt og dels til hvilken pris.

Motorcyklen blev registreret i motorregistret den 24. maj 2013 (ekstrakten side 325). I mangel på anden dokumentation har det formodningen for sig, at motorcyklen blev erhvervet samtidig med eller i hvert fald tæt på tidspunktet for ibrugtagning og registrering. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den typiske motorcykelsæson ligger i perioden 1. marts til 30. november, hvorfor indregistreringen ultimo maj 2013 ikke kan forklares med, at motorcyklen først på dette tidspunkt kunne bringes i anvendelse.

Udgiften til køb af motorcyklen såvel som registreringsafgiften er derfor med rette medregnet i privatforbrugsberegningen for 2013.

SKAT har ved privatforbrugsberegningen skønnet, at motorcyklen kostede 250.000 kr. inkl. registreringsafgift. SKATs skøn er baseret på en salgsopstilling for en lignende motorcykel (ekstrakten side 327).

A har ikke ved syn og skøn eller lignende godtgjort, at denne skønsmæssige værdiansættelse kan tilsidesættes.

Det forhold, at SKAT i forbindelse med værdiansættelsen til brug for beregning af registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 10, skønnede, at motorcyklen havde en mindre værdi, godtgør ikke, at den skønsmæssigt fastsatte værdi i privatforbrugsberegningen er forkert.

Selv hvis prisen for motorcyklen rettelig udgjorde ca. 210.500 kr., ville en eventuel afvigelse på 40.000 kr. ligge inden for den skønsmargin, der tillades ved skønsmæssige ansættelser som den foreliggende, jf. f.eks. SKM2006.594.ØLR.

Vedrørende påstået lån på 120.000 kr.

A har gjort gældende i replikken, side 10 (ekstrakten side 54) og processkrift 1, side 3 (ekstrakten side 69), at KJ lånte 120.00 kr. i 2013, og at dette lån skulle være medregnet i privatforbrugsopgørelsen.

Hun har til støtte herfor fremlagt et gældsbrev dateret den 21. februar 2013, som vedrører et lån på 120.000 kr. mellem MJ og KJ (ekstrakten side 323).

A har imidlertid på et møde i Skatteankestyrelsen den 15. november 2016 forklaret, at der ikke blev lavet noget gældsbrev vedrørende lånet, da det var deres gode venner, og at pengene var modtaget/tilbagebetalt kontant (ekstrakten side 365).

Indholdet af gældsbrevet er ikke bestyrket af andre objektive kendsgerninger, hvorfor gældsbrevet ikke kan tillægges afgørende vægt, jf. f.eks. SKM2011.493.ØLR og SKM2004.309.ØLR.

Vedrørende overskud af udlejningsvirksomhed

A har herudover gjort gældende i replikken, side 11 (ekstrakten side 55) og processkrift 1, side 3 (ekstrakten side 69), at det er en fejl i privatforbrugsopgørelsen, at der ikke er medregnet et overskud af udlejningsvirksomhed på i alt 50.358 kr.

KJ er blevet beskattet af et skønsmæssigt fastsat overskud af udlejningsvirksomhed i 2013, idet han har udlejet en lejlighed til nærtstående familiemedlemmer (ekstrakten side 18).

Det er imidlertid ikke dokumenteret, at KJ de facto modtog lejebetalinger, og at ægteparret dermed har haft et overskud af udlejningsvirksomheden.

Den fremlagte opgørelse (ekstrakten side 329) udgør ikke dokumentation for, at KJ faktisk modtog lejebetalinger.

Det er altså med rette, at SKAT ikke har medregnet det skønsmæssigt fastsatte resultat af udlejningsvirksomheden i privatforbrugsberegningen.

Hævninger i virksomheden

A har desuden anført i replikken, side 11 (ekstrakten side 55), at det er en fejl, at SKAT ikke har medregnet et beløb, som A skulle have hævet i virksomheden.

Af balancen i regnskabet for G1 (ekstrakten side 322) fremgår, at der er hævet 61.188,92 kr. i virksomheden i 2013.

Der er tale om en regnskabsmæssig postering, som ikke er understøttet af konkret dokumentation, f.eks. i form af kontoudtog, kassekladder eller lignende.

Balanceposten siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt A har hævet likvide midler i selskabet, og dokumenterer derfor heller ikke, at ægteparret havde det hævede beløb til rådighed til privatforbrug i 2013, hvorfor det er med rette, at SKAT ikke har medregnet hævningen i beregningen.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomstårene 2009 og 2010

Heller ikke efter det, der er fremkommet for retten, har A løftet bevisbyrden for, at kontantindsætningerne på bankkontoen i 2009 og 2010 stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler.

I rettens vurdering er det indgået, at det ikke af posteringstekster eller andet i banken fremgår, hvem der har indsat beløbene, og hvad de vedrører, at indsætningerne ikke kan afstemmes med regnskabsmateriale for virksomheden, at indsætningerne er af væsentlig størrelse i forhold til virksomhedens omsætning, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at en del af de indsatte beløb var penge, som skulle bruges til at betale regninger for andre med, og at A under sagens behandling ved skattemyndighederne angiveligt har afgivet forskellige udokumenterede forklaringer om, hvor indsætningerne stammede fra. Forklaringerne i retten fra A og NE kan ikke føre til et andet resultat.

Indkomståret 2013

A har heller ikke bevist, at den skønsmæssige forhøjelse af hendes personlige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug i 2013 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Retten finder ikke grundlag for at kritisere, at SKAT har fortaget en privatforbrugsberegning på baggrund af indkomstårets formueforskydninger ifølge R 75-oplysninger og data fra Danmarks Statistik, idet der ikke forelå nærmere dokumentation fra A. Da privatforbrugsopgørelsen viste, at husstandens privatforbrug var negativt, var SKAT berettiget til at forhøje A’s indkomst skønsmæssigt.

Retten finder ikke, at A’s privatforbrugsopgørelse og forklaringerne fra A, KJ, MJ og NE kan føre til, at den skønsmæssige forhøjelse eller SKATs forudsætninger for denne skal tilsidesættes.

Retten bemærker herved, at A’s synspunkter vedrørende køb af Harley Davidson motorcykel i 2012, lån på 120.000 kr., overskud af udlejningsvirksomhed og hævning af beløb i bodegavirksomheden fortsat må anses for udokumenterede, idet de afgivne forklaringer ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal sagsøger betale et beløb inkl. moms til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand som nedenfor bestemt. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejledende salærtakster.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.