Dato for udgivelse
29 Jun 2018 11:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 May 2018 20:38
SKM-nummer
SKM2018.341.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-607-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Regnskabspligt, fakturaer, angivelse, virksomhedsnavn, regnskab, indsættelser, bankkonto
Resumé

Skattemyndighederne havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2006 og 2007.

Skatteyderen havde udstedt fakturaer under angivelse af et virksomhedsnavn og med tillæg af moms, ligesom skatteyderen havde videresolgt varer med fortjeneste. Landsretten lagde derfor til grund, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de pågældende indkomstår.

Skatteyderen havde som erhvervsdrivende derfor været regnskabspligtig, og eftersom det var ubestridt, at skatteyderen ikke havde udarbejdet regnskaber for de pågældende indkomstår, fastslog landsretten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt. Landsretten fastslog i den forbindelse, at skattemyndighedernes efterfølgende reducering af ansættelserne krone for krone på baggrund af forelagt dokumentation for indsættelser på skatteyderens bankkonto ikke ændrede ved, at ansættelserne var skønsmæssige.

Landsretten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at skønnet kunne tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1 A.B.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom af 2. marts 2015, SKM2015.401.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 18. oktober 2010, j. nr. 09-03467

Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 18. oktober 2010, j. nr. 09-03466


Parter

A

(v/adv. Martin Bekker Henrichsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Julie Skat Rørdam, Ulla Staal og Pernille Buck Bendtson (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Glostrups dom af 2. marts 2015 (BS 10G-265/2011) (SKM2015.401.BR) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 nedsættes med henholdsvis 535.000 kr. og 270.000 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

Ved to fakturaer udstedt den 7. juni 2006 af G4 til H1 købte A 4 stk. Grundfos MAGNA 32-100, 1x230-240V PN6/10, og 4 sæt Grundfos F/up36f for i alt 16.496,50 kr. inkl. moms. Ved faktura af 16. juni 2006 udstedt af H1 til R1 som administrationsselskab for Bostadsrättsföreningen G1 videresolgte A de nævnte effekter for 22.792 kr. inkl. moms.

Af referat af ekstraordinær generalforsamling afholdt den 4. december 2008 i Bostadsrättsföreningen G1 fremgår blandt andet:

”8.

Formanden har ikke udført sit hverv som formand for foreningen, idet han ikke har indkaldt til bestyrelsesmøder siden 13.9.2008. Han har ikke været loyal over for generalforsamlingens beslutninger om, at bestyrelsen ikke modtager honorar eller timebetaling for bestyrelsesarbejde. A har udskrevet fakturaer til G1 fra sit lukkede VVS firma på arbejder, som han overfor de øvrige i bestyrelsen har meddelt skulle udføres af SG. I 2005 er der udbetalt 400-500.000 d.kr. til A. Det viser sig, at der er skrevet fakturaer på arbejde, der ikke er udført, bl.a. en faktura for montering af termostater til andelshavere, som ikke ville have termostater. Det ejerskiftegebyr på d.kr. 2.500 for hvert lejlighedssalg er aldrig indgået på foreningens konto, til trods for at A selv har meddelt på generalforsamlingen i 2006, at de skulle i foreningens kasse. De er aldrig indbetalt til G1.

På de fakturaer, der er blevet fremlagt, er der skrevet – timer, kørsel, færge, bestyrelsesmøder – med et samlet beløb tillagt moms, uden yderligere specifikation. Siden bestyrelsesmødet den 13.9.2008 er der ingen af de 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer, der har fået adgang til at se fakturaer, godkende regninger, og ingen ved i dag, om A stadig hæver penge fra foreningen uden godkendelse fra øvrige bestyrelsesmedlemmer. I dag ved ingen, om A har hævet alle de penge, således at G1´s kasse er tom! I 2008 er der i perioden fra 18. februar til 22. maj udbetalt ca. 70.000 d.kr. til A. Den beslutning fra bestyrelsesmødet den 13.9.2008, som der var mundtlig enighed om, ville A ikke underskrive, da referatet forelå skriftligt. Dermed har han begået lovbrud – stadig efter svensk lovgivning – ved ikke at skrive under. Der var en del diskussion og debat.

Der blev foretaget skriftlig afstemning om mistillidsvotum til formand A. 19 stemmeberettigede var til stede, og der var 19 stemmer for forslaget. Forslaget vedtaget.

9.

KS blev foreslået til ny formand, og 19 stemmer godkendte KS som ny formand i G1.

10.

Der var 19 stemmer for, at G1 indsender kopi af A’s fakturaer til SKAT i Danmark samt foreningens revisor i Sverige.”

I et brev af 28. januar 2009 til Länsstyrelsen Hallandslän anførte bestyrelsen i Bostadsrättsföreningen G1 blandt andet:

”Redegørelse for nogle af problemerne i Bostadsrättsföreningen G1

A har været formand siden generalforsamlingen i 2004, og i den periode været bestemmende og næsten enerådende over foreningens økonomi.

Foreningens gebyr ved køb og salg af bostadsrätter er indbetalt til A’s private bankkonto, som de øvrige i bestyrelsen ikke har haft adgang til. Disse penge er af A stadig ikke indbetalt til G1’s konto.

Imod reglerne har A alene godkendt fakturaer til G1, uden at den øvrige del af bestyrelsen blev orienteret. A har derudover alene – på G1’s vegne – godkendt betaling til andre. Som eksempel kan nævnes SEK 10.000 til RB.

Store pengebeløb tilhørende G1 er gået via A’s private bankkonto tilhørende A’s private firma, der blev lukket 31.08.2003. A har faktureret G1 for arbejde, der ikke er udført, samt for arbejde udført af andre fra sit lukkede firma. På disse fakturaer er der opkrævet dansk moms på 25%. Da A’s firma er lukket, og da han ikke er momsregistreret i Danmark, er dette ulovligt i Danmark.

Der er til A’s bankkonto i Danmark betalt

i 2005                   DKK 355.112,97

i 2006                   DKK 185.517,49

i 2007                   DKK 183.274,74

i 2008                   DKK 71.950,21                   = DKK 795.855,41

A er derfor anmeldt til SKAT i Danmark.”

Forklaringer

A har i landsretten supplerende forklaret blandt andet, at da foreningens kasserer i januar 2007 afgik ved døden, kunne han ikke få rådighed over foreningens regnskaber og svenske bankkonto, og betalinger til foreningen indgik derfor i en periode herefter på hans private konto i F2-bank, indtil han senere i samme bank fik oprettet kontoen ”Andelsboligforeningen G1 v/A”. Rettelig kan han ikke forklare nærmere om tidspunktet for kontoens oprettelse, da det er rigtigt, at der foreligger kontoudskrifter fra foreningens nævnte konto udvisende bevægelser fra april 2006.

I foreningen var der enighed om, at arbejde, der blev udført af foreningens medlemmer, skulle honoreres med en timebetaling på 150 kr. for faglært arbejde og på 80 kr. for ufaglært arbejde. Han modtog betaling med 150 kr. pr. time, da han var faglært.

Beløbet på 16.765 kr., som G9 v/IE den 3. april 2007 indsatte på hans private konto i F2-bank, vedrørte udlæg, som han havde afholdt for RB i henhold til fakturaer af 11. december 2006 og 9. juli 2007 fra G4 samt faktura af 16. september 2006 fra G10. Det er ham, der med håndskrift har tilføjet beløbet 4.782 kr. på fakturaen af 9. juli 2007, hvilket må skyldes, at han for dette beløb havde købt yderligere materialer for RB. Han kan dog ikke forklare, hvorfor udlægget i henhold til fakturaen af 9. juli 2007 blev betalt med overførslen den 3. april 2007.

Han har udfærdiget opgørelsen over sine udlæg for foreningen, dateret 5. december 2006, på i alt 71.567,55 kr. Han kan ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen medtog en faktura af 20. september 2006 fra G11 på i alt 6.371,20 kr., når det af kontoudtog fra foreningens konto i F2-bank fremgår, at foreningen havde betalt dette beløb med check den 17. oktober 2006. Han kan heller ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen medtog en faktura af 24. oktober 2006 fra tømrermester JM på i alt 7.159,69 kr., når det af foreningens nævnte bankkontoudtog fremgår, at foreningen havde betalt dette beløb med check den. 22. november 2006. Han kan endvidere ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen medtog en faktura af 28. september 2006 fra G12 på 3.045,38 kr., når det af foreningens nævnte bankkontoudtog fremgår, at foreningen havde betalt dette med check den 24. november 2006. Tilsvarende kan han ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen medtog 5.924 kr. ifølge et af ham udfærdiget bilag vedrørende ”Y1-adresse”, når det af samme bankkontoudtog fremgår, at foreningen havde betalt dette beløb med check den 24. november 2006. Han kan heller ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen medtog et beløb på 3.094,06 kr. under henvisning til ”Bilag 33 Mobiltelefon”, når bilag 33 er en faktura af 8. august 2006 fra G13.Mobil på 645,67 kr. og i øvrigt er identisk med bilag 16, som tillige indgår i opgørelsen med 645,67 kr. Han kan tilsvarende ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen har medtaget et beløb på 722,88 kr. under henvisning til ”Bilag 34 G14 Bredbånd”, når bilag 34 er en faktura af 1. september 2006 fra G14 på 253,36 kr. og i øvrigt er identisk med bilag 15, som tillige indgår i opgørelsen med 253,36 kr. Han kan endvidere ikke forklare, hvorfor han i opgørelsen medtog 1.676,24 kr. under henvisning til ”Bilag 35 G13 Fastnet”, når bilag 35 er en faktura af 21. september 2006 fra G13. Fastnet på 627,96 kr. Uoverensstemmelserne mellem på den ene side angivelserne i opgørelsen af bilagsnumre og beløb og på den anden side bilagsnumre påført de enkelte fakturaer kan han ikke give nogen forklaring på, idet han ikke har påført bilagsnumre på de enkelte fakturaer, men alene på løse udgiftsbilag.

Sammenhængen mellem indsættelsen den 15. december 2006 af 74.970 kr. på foreningens konto i F2-bank og udbetalingen den 19. december 2006 af 55.000 kr. fra samme konto til ham kan han ikke give nogen forklaring på. Han kan heller ikke forklare, hvorfor hans fakturaer nr. 208 og 209, begge dateret 12. november 2007, er med tillæg af moms, ligesom han ikke kan huske, hvad han gjorde med den opkrævede moms.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Under de foreliggende omstændigheder, hvor A i navnet H1’s i 2006 og 2007 udstedte en række fakturaer med tillæg af moms eller med angivelse af, at beløb var inklusiv moms, og videresolgte VVS-artikler med fortjeneste, tiltræder landsretten, at A i de pågældende år må anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Som erhvervsdrivende var A regnskabspligtig, og det er ubestridt, at han ikke udarbejdede regnskaber for de pågældende år. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at foretage skønsmæssige ansættelser af hans skattepligtige indkomst, hvorved navnlig blev henset til hans virksomheds udstedelse af fakturaer, til indsættelser på hans bankkonto og til spring i fakturarækkefølgen, idet udokumenterede fradragsberettigede driftsudgifter blev anset for at udligne udokumenteret indkomst. At skattemyndighederne efterfølgende ad flere gange har reduceret ansættelserne krone for krone på baggrund af forelagt dokumentation for indsættelser på bankkontoen ændrer ikke ved, at ansættelserne er skønsmæssige.

Herefter, og da A ikke har godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand, idet der herved er henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h I  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter