Dato for udgivelse
15 Jun 2018 11:19
SKM-nummer
SKM2018.281.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
16-0184461
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Forrentning, indskudskapital, overdækning
Resumé

Landsskatteretten fandt, at forrentningsbeløb efter § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven var skattepligtigt for et varmeforsyningsselskab på opkrævningstidspunktet.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, § 3, stk. 1, nr. 4
Varmeforsyningsloven § 20, stk. 2
Afskrivningsbekendtgørelsen § 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, C.C.2.5.3.2.1


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2012
Skattepligtig indkomst
Forrentning af indskudskapital

282.000.000 kr. 

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
H1 A/S (tidligere H2 A/S, herefter: Selskabet) er ejet 100 % af H3 A/S, som er ejet med 65,6 % af H4 A/S og med 34,4 % af By Y1 Kommune.

Selskabet drev indtil den 20. december 2012 virksomhed med forsyning af fjernvarme samt produktion af el og fjernvarme på egne produktionsanlæg. Den 20. december 2012 er aktiviteten vedrørende Selskabets produktion af el fraspaltet til et nyt søsterselskab, hvormed Selskabet fra den 1. januar 2013 er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Ved overgangen til skattefrihed havde Selskabet en overdækning på 81.816.154 kr.

Energitilsynet har den 26. juni 2012 truffet afgørelse, hvorefter Selskabet har fået tilladelse til at indregne forrentning af indskudskapital for årene 2003 til 2010 på 282.000.000 kr., jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen i priserne.

Af afgørelsen fremgår, at indregning af forrentningen af indskudskapital for Selskabet i årene 2003 til 2010 på i alt 282.000.000 kr. over en periode ikke vil medføre urimelige priser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og at kompensation for eventuelle faktiske skattebetalinger som udgangspunkt skal ske ved indregning i virksomhedens priser, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, og derfor ikke indgå i grundlaget beregning af en rimelig forrentning efter § 20, stk. 2.

Energitilsynet har i sin afgørelse stillet som vilkår, at hvis Selskabet ønsker at udnytte muligheden for at indregne forrentningen i priserne, skal indregning i priserne indledes senest den 1. januar 2013, og Selskabet skal udarbejde en plan for indregning i priserne i de kommende år af den af Energitilsynet tiltrådte forrentning af indskudskapital for årene 2003 til 2010. Samtidig har Energitilsynet bemyndiget Energitilsynets Sekretariatet til sammen med Selskabet at udarbejde en plan for afvikling af forrentningen af indskudskapitalen og til at tiltræde den.

Der er fremlagt afviklingsplan af 28. november 2012 mellem Selskabet og Energitilsynets Sekretariat om, at indregningen af den af Energitilsynet godkendte forrentning skal foretages over 5 år. Det fremgår desuden, at afviklingsplanen sker på vilkår af, at den samlede akkumulerede overdækning på 81.816.154 kr. per 31. december 2012 budgetteres afviklet i 2013 således, at forrentningen af indskudskapital på 282.000.000 kr. indregnes med mindst 109.206.969 kr. og højst 123.518.324 kr. i 2013, mindst 39.620.419 kr. og højst 44.026.669 kr. i 2014 samt 39.620.419 kr. i hvert af årene 2015-2017 og højst 9.905.105 i 2018. Såfremt der i indregningsperioden sker betydelige ændringer af grundlaget for Selskabets priser, og ændringerne hverken helt eller hovedsageligt opvejes af andre ændringer, men medfører betydelige ændringer i Selskabets priser, vil Sekretariatet vurdere, om godkendelsen af planen skal genoptages.

Med afviklingsplanen blev der samtidig givet tilladelse til, at indregning i priserne blev udskudt og i stedet skulle indledes senest 1. april 2013 under hensyn til varslingsfristen på 3 måneder i varmeforsyningsloven for væsentlige ændringer. Planen for indregning kunne ændres efter godkendelse af Energitilsynet.

Der er fremlagt almindelige og tekniske leveringsbestemmelser for Selskabet.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med 282.000.000 kr. for indkomståret 2012.

 Som begrundelse er anført:

2.6. SKATs bemærkninger og begrundelse herefter

Som hovedregel skal en indtægt skattemæssigt medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

I Juridisk vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.1 beskrives retserhvervelsesprincippet således:
”Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter...bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.”

I SKM2006.767.LSR og TfS 1984.173. LSR er det således tidspunktet for den endelige retserhvervelse, der er afgørende for beskatningstidspunktet.

I SKM2011.651.SR blev en erstatning, som udsprang af mangler ved et anlæg leveret til en kommunes spildevandsforsyningsvirksomhed, mens denne var skattefri, anset for skattepligtig, fordi afgørelsen først kom efter, at selskabet var blevet skattepligtigt.  Dermed havde selskabet først erhvervet endelig ret til den modtagne erstatning i 2010. I Skatterådets bindende svar fik selskabet endvidere ikke lov til, at periodisere procesrenten, som var påløbet i voldgiftssagen.

I dansk skatteret er den almindelige hovedregel, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Den endelige retserhvervelse er det tidspunkt, hvor der ikke længere hersker reel usikkerhed om aftalens gennemførsel, herunder beløbets størrelse.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet allerede ved Energitilsynets afgørelse den 26/6 2012 har erhvervet ret til at opkræve beløbet og at beløbet/forrentning er fastsat til 282 mio. kr. i afgørelsen.

Der ses ingen suspensive betingelser, som udsætter retserhvervelsestidspunktet, og beløbet er gjort endeligt op i afgørelsen fra Energitilsynet. Der hersker efter Energistilsynets afgørelse ikke usikkerhed om hverken beløbets størrelse eller retten til at opkræve beløbet hos forbrugerne.

Det er dog SKATs opfattelse, at selskabet kunne vælge ikke at opkræve beløbet, idet afgørelsen alene giver selskabet ret til at opkræve beløbet hos forbrugerne.

I den godkendte plan for indregning af den godkendte forrentning af 28/11 2012 har Energistilsynet godkendt opkrævning af beløbet hos forbrugerne over en årrække, men planen er alene en aftale om indregningen af det beløb, som selskabet har ret til at opkræve, jf. Energitilsynets afgørelse.

Det fremgår endvidere af planen:
”Sekretariatet finder dog også, at den realiserede overdækning i selskabet er så betydelig i forhold til selskabets priser i 2012, at virkningen af tilbageførsel kan inddrages i vurderingen af planen for indregning af forrentning. Det taler yderligere for inddragelse i vurderingen, at der er tale om et beløb, hvis størrelse er kendt allerede nu, modsat eksempelvis skattebetalinger som behandlet i tilsynets afgørelse.

Den stigning i prisvirkningen for 2014 som en udskydelse på et kvartal vil give anledning til, er derimod ikke af en størrelse, der i nærværende sag giver anledning til betænkeligheder.”

”På vilkår af, at den samlede akkumulerede overdækning pr. 31. december 2012 budgetteres afviklet i 2013, godkendes det, at forrentningen af indskudskapital pr. kr. 282.000.000 indregnes med kr. 123.518.324 i 2013 og kr. 39.620.419 i hvert af årene 2014-2017.

Såfremt der i indregningsperioden sker meget betydelige ændringer af grundlaget for selskabets priser, og ændringerne hverken helt eller hovedsageligt opvejes af andre ændringer, men medfører en betydelig ændring i selskabets priser, vil sekretariatet vurdere, om godkendelsen af planen for indregningen skal genoptages.”

Som det fremgår, har Energitilsynet godkendt, at overdækningen inddrages i opkrævningen af forrentningen af indskudskapitalen. Ved afviklingen af overdækningen på 81.816.165 kr. (ultimo 2012) i betalingen for 2013, vil opkrævningen være nogenlunde samme størrelse i hvert af de 5 år (stabile tariffer).

Med planen er der endvidere givet tilladelse til, at indregning i priserne udskydes og i stedet skal indledes senest 1/4 2013 (af hensyn til varslingsfristen på 3 måneder i Varmeforsyningsloven).

Planen for indregning kan ændres efter godkendelse hos Energitilsynets. Selskabet har oplyst, at usikkerheden ikke består i, at selskabet får de 282 mio. kr. men alene i hvornår selskabets får pengene.

Med indsendelse af planen til godkendelse viser selskabet, at det er hensigten, at opkræve beløbet hos forbrugerne.

Selskabet har således fået godkendt forrentningen af indskudskapitalen, og planen for opkrævningen heraf, men det er først på det tidspunkt (primo december 2012), hvor selskabet udsender varsel om opkrævning/tarifforhøjelse til forbrugerne, at der opstår et egentligt krav. Selskabet viser med udsendelsen af varslet, at selskaber har valgt at indregne beløbet og det er først med varslingen, at det kommer til forbrugernes kendskab, at der vil blive opkrævet en ekstra betaling.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet med udsendelse af varslingsbrevene har erhvervet endelig ret til de 282 mio. kr. (primo december 2012) og derfor skattemæssigt skal indtægtsføre beløbet i 2012, jf. Statsskattelovens § 4. Der hersker ikke tvivl om beløbsstørrelsen, og der eksisterer med varslingsbrevet et krav på beløbet.

Selskabet har regnskabsmæssigt indtægtsført 81.816.154 kr. af forrentningen af indskudskapitalen i 2012, idet det, jf. ovenfor er aftalt, at overdækningen ultimo 2012 skal afvikles i 2013. Der er derfor ikke regnskabsmæssig usikkerhed om beløbet ultimo 2012, hvorfor det indtægtsføres.

Skattemæssigt har selskabet tilbageført beløbet, idet afviklingen af overdækningen efter selskabets opfattelse først sker i 2013. Skattemæssigt, er der således indtægtsført 0 kr. i 2012, hvorfor hele beløbet på 282 mio. kr. skal tillægges selskabets skattepligtige indkomst i 2012.

(…)

2.8. SKATs endelige afgørelse

Ved afgørelsen fra Energitilsynet har selskabet opnået bemyndigelse til at opkræve beløbet hos forbrugerne og beløbet er fastsat til 282 mio. kr. Varslingsbrevet til forbrugerne underbygger denne bemyndigelse.

Ved nærmere gennemgang af de skatteretlige periodiseringsregler er det SKATs opfattelse, at selskabet allerede ved Energitilsynets afgørelse 26/6 2012 har erhvervet ret til beløbet, idet selskabet med Energitilsynets afgørelse får tilladelse til, at opkræve forrentning af indskudskapitalen med 282 mio. kr. i priserne.

Energitilsynets afgørelse giver selskabet ret til at opkræve beløbet hos forbrugerne. Men beløbet må ikke opkræves på en gang, idet indregningen ikke må medføre urimelige priser, hvorfor planen for opkrævningen skal godkendes af Energitilsynet.

Hvis ikke selskabet havde til hensigt, at ville opkræve beløbet hos forbrugerne, havde selskabet ikke ansøgt om Energitilsynets tilladelse hertil.

Der ses ingen suspensive betingelser, som udsætter retserhvervelsestidspunktet, og beløbet er gjort endeligt op i afgørelsen fra Energitilsynet. Der hersker efter Energistilsynets afgørelse ikke usikkerhed om hverken beløbets størrelse eller retten til at opkræve beløbet hos forbrugerne.

Det er SKATs opfattelse, at hverken Energitilsynets godkendelse af opkrævningsplanen eller udsendelse af varslingsbrevet til forbrugerne udgør en suspensiv betingelse i forhold til retserhvervelsestidspunktet.

Varslingen overfor forbrugerne og den faktiske opkrævning er alene betalingen af beløbet (over en årrække), som selskabet allerede har erhvervet ret til ved Energitilsynets afgørelse.

Forbrugerne kan ikke forhandle om prisen/tariffen på varme. Energitilsynet sikrer, at der ikke opkrævers urimelige priser i forhold til tarifferne i andre varmeværker. Energitilsynet er således forbrugernes garant for, at priserne/tarifferne er rimelige.

Forbrugerne har ikke mulighed for at vælge fra hvilket varmeværk, de ønsker varmen leveret, idet de ved tilslutning tilsluttes varmeværket i deres forsyningsområde. Forbrugerne kan dog vælge, at afkoble sig H2 A/S´ net og vælge en anden varmeform end fjernvarme.

Selskabet fremhæver i indsigelsen (side 5), at SKAT på side 4 i forslaget til skatteansættelsen skriver: ”at selskabet skattemæssigt skal indtægtsføre, hvad de har faktureret til forbrugerne i det enkelte år”. 

SKAT skal hertil bemærke, at det vedrører overdækningen (pkt. 1). I forhold til forrentningen af egenkapitalen er retserhvervelsestidspunktet afgørende for, hvornår selskabet skal beskattes af beløbet. Selskabet har efter afgørelse fra Energitilsynet erhvervet ret til, at opkræve et beløb på 282 mio. kr., som opkræves over nogle år.

Det er ikke SKATs opfattelse, at der er tale om en underdækning, idet forrentningen af egenkapitalen ligger uden for Varmeforsyningslovens og dermed den løbende varmeforsyning. Opkrævningen af beløbet reguleres dog af Varmeforsyningsloven. 

Det fremgår endvidere af indsigelsen (side 7), at ”På samme måde er der usikkerhed om det beløb H2 A/S fremadrettet opkræver hos forbrugerne. Også om der faktisk vil blive opkrævet 282 mio. kr.”

Såfremt selskabet mod forventning ikke skulle opkræve alle 282 mio. kr. vil der opstå et tab for selskabet. Et evt. tab vil være uden skattemæssig betydning for selskabet, idet selskabet er overgået til skattefritagelse.

Selskabet anfører endvidere i indsigelsen (side 10), bl.a. at Energitilsynet godkender priser og budgetter i slutningen af året op til det år, der er grundlag for budgetterne. Hvis man lægger SKATs argumentation i nærværende sag til grund, vil det medføre, at samtlige varmeselskaber skal indtægtsføre hele det efterfølgende indtægtsårs forventede indtægter på det tidspunkt, hvor budgetterne (eller indregningsplaner i forbindelse med takstafvigelser) godkendes.”

SKAT er ikke uenig i, at ”retten til at opkræve den forud godkendte varmepris sker i takt med leveringen”. For så vidt, det drejer sig om den løbende levering af varme, vil selskabet også først opnå ret til opkrævning i takt med leveringen. Opkrævningen af forrentning af indskudskapitalen er ikke levering af varme, men meropkrævningen er godkendt lagt på varmeprisen. Det medfører ikke, at retserhvervelsestidspunktet udskydes til der sker levering af varme. Forrentningen af indskudskapitalen vedrører indkomstår, som ligger forud for opkrævningen.

Det fremgår endvidere af det udsendte varslingsbrev, at beløbet er lagt på arealbidrag pr. m2, somstiger fra 19,38 kr. til 35,34 kr., mens øvrige takster er uændrede. Beløbet opkræves således alene på grundlag af ejendommens størrelse, og ikke på grundlag af det løbende forbrug af varme.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har erhvervet endelig ret til beløbet i 2012, hvorfor beløbet også skal beskattes i 2012, jf. Statsskattelovens § 4.

Da selskabet har erhvervet endelig ret til beløbet på 282 mio. kr. i 2012, er selskabet skattepligtigt af beløbet i 2012, jf. Statsskattelovens § 4. + 282.000.000  kr.”

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 282.000.000 kr. for indkomståret 2012.

 Til støtte herfor er gjort gældende:

Etablering af skattepligten
Skattepligt forudsætter, at indkomsten er erhvervet på et aftalemæssigt grundlag. Det er kendetegnende, at den skattepligtige indtægtserhvervelse sker på et retligt grundlag i form af en aftale om f.eks. et salg. Når der er konstateret en gensidig forpligtende aftale, er det afgørende for periodiseringen således tidspunktet, hvor selskabet opnår et privatretligt krav på sin økonomiske fordel. Retserhvervelsesprincippet indeholder således en præjudiciel anvendelse af privatretlige regler om stiftelse af et retskrav. Som udgangspunkt må et retskrav anses for stiftet ved den underliggende aftale, dvs. ved det accepterede tilbud. Det privatretlige aftaletidspunkt er således det tidligste tidspunkt, en skattepligtig indtægt skal indtægtsføres skattemæssigt. Retserhvervelsestidspunktet er således styret af de privatretlige regler og er betinget af, hvornår der er erhvervet endelig og ubetinget ret til indtægten. Erhvervsdrivendes indtægter vil som udgangspunkt være genstand for beskatning på det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har opfyldt sin forpligtelse i henhold til den indgående aftale og dermed har et ubetinget krav på en modydelse, der typisk afgøres af penge jf. UfR 1981.968H.

Retsforholdet mellem H2 A/S og dets forbrugere defineres i ’Almindelige leveringsbestemmelser’ (se bilag). Der findes overordnet to typer af nye kunder hos H2 A/S, nemlig kunder der er nybyggere og dermed skal have etableret en (varme)tilslutning, og tilflyttere der erhverver en ejendom der er tilsluttet. Når en nybygger anmoder om at blive tilsluttet H2 A/S’ forsyningsnet, modtager denne en aftale om tilslutning af fjernvarme til ejendommen (bilag 3) med informationer om de nærmere forhold for varmelevering, og henvisning til øvrige bestemmelser for aftaleforholdet. Kun en begrænset del af nye kunder er nybyggere. Almindelige tilflyttere, derimod, overgår automatisk som kunde, og der er som sådan ikke en formel aftaleindgåelse. Retsforholdet er etableret på det tidspunkt, hvor kunden påbegynder aftagning af varmen eller på anden vis anerkender aftaleforholdet, f.eks. ved anmodning om tilslutning til et nybyggeri.

Enhver form for fjernvarmelevering er betalingspligtig. Ved aftag af varmen forpligtes forbrugeren endvidere til, at betale de dertil knyttede gebyrer mv., herunder areal- og investeringsbidrag mv. Opkrævningen sker ved acontobetalinger i løbet af året og en endelig årsopgørelse senest 4 måneder efter årsaflæsningstidspunktet. Det er dog en klar forudsætning, at varmeforsyningsloven er overholdt, herunder bl.a. reglerne om, hvordan fjernvarmepriserne fastsættes og anmeldes, som defineret i ’Bekendtgørelse om anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter’. H2 A/S erhverver ret til betaling for varmeleveringen løbende, efterhånden som varmen aftages, jf. leveringsbestemmelsernes afsnit 6. Det retlige forhold mellem kunden og værket er defineret i leveringsbestemmelsernes pkt. 1.3. Forbrugerne kan udtræde med 1 måneds varsel, jf. leveringsbestemmelsernes pkt. 2.18.

Aftaleforholdet mellem H2 A/S og dets forbrugere er kendetegnet ved, at der varsles, hvilke priser varmeleveringer vil koste i fremtiden, hvilket forbrugeren implicit accepterer, idet varmen aftages. Reglerne for anmeldelse af priser følger af Energitilsynets bekendtgørelse, og bestemmer bl.a., at priserne over for forbrugerne skal anmeldes senest samtidig med, at de træder i kraft, jf. § 4, stk. 1. Afsætter H2 A/S varme ud fra priser, der ikke er anmeldt til Energitilsynet, anses disse priser for værende ugyldige, og kan derfor ikke håndhæves, jf. nedenfor. Reglerne er dog anderledes, når der er sket væsentlige ændringer i varmeprisen.  

Om en ændring er væsentlig, er en konkret vurdering, varmevirksomheden må fortage på baggrund af virksomhedens forhold. Hvis ændringen af varmeprisen må betragtes som væsentlig, har Energitilsynet vurderet, at ændringen først kan træde i kraft, efter forbrugerne er varslet med minimum 3 mdr. Efter varmeforsyningsloven indebærer det, at en pris, som er anmeldt, er gyldig efter loven, men ikke kan opkræves hos fjernvarmeforbrugerne før varslingsperiodens ophør. Den altovervejende hovedregel er, at en udgift, der ikke er behørigt anmeldt efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, ikke kan håndhæves over for forbrugerne, hvilket bekræftes af formandsafgørelsens pkt. 7. Det stemmer endvidere overens med det aftaleretlige princip om, at et tilbud ikke er bindende for modtageren. Prisoplysninger rettet mod varmeforbrugere, er et tilbud om at fortsætte med at aftage varme til den nye pris, som forbrugeren accepterer ved at fortsætte sit aftag af varme.

Dette understøttes af Energitilsynet: 

Prisændringer skal anmeldes til Energitilsynet for at være gyldige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 3. Ud over anmeldelseskravene skal varmeforsyningerne også overholde de almindelige aftaleretlige regler. I henhold til den praksis, der er fastlagt af Ankenævnet på Energiområdet, skal ændring af tarifstrukturen varsles over for forbrugerne” (egen understregning).

Vi mener således ikke, at der er etableret et forpligtende forhold mellem H2 A/S og dets forbrugere for den løbende fremtidige varmeafregning på tidspunktet for Energitilsynets godkendelse af indregningsplanen, jf. vores argumentation ovenfor.

SKAT skriver i kendelsen på side 26, at forbrugerne ikke kan forhandle prisen/tariffen på varme, men at Energitilsynet sikrer, at der ikke opkræves urimelige priser, hvorfor Energitilsynet er forbrugernes garant for, at priserne/tarifferne er rimelige. Det er væsentligt at bemærke, at forbrugere, som føler sig uretfærdigt behandlet kan klage over prisen/tarifferne til Energiklagenævnet, hvilket er med til at sikre forbrugerbeskyttelsen, når man nu i sagens natur ikke er i stand til at skifte fjernvarmeleverandør på samme måde som f.eks. mobiltelefonileverandør.

SKAT anfører endvidere at: ”Forrentningen af indskudskapitalen vedrører indkomstår, som ligger forud for opkrævningen”. Vi er enige i, at forrentningen beregnes på baggrund af en historisk opgjort egenkapital ligesom beregningen af forrentningsbeløbet vedrører tidligere år, men opkrævningen sker fremadrettet. Det fremgår af Energitilsynets notat af 31. oktober 2006 om indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen’ at:

Energitilsynet kan tillade, at der i priserne indregnes en forrentning af indskudskapitalen. Indregning af forrentning kræver forudgående tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Tilladelsen gælder kun for det ansøgte år og gives ikke med tilbagevirkende kraft for tidligere regnskabsår” (egen understregning).

Det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt påvirkes ikke af, at en indtægt beregnes på baggrund af historiske begivenheder, og som det fremgår af ovenstående påvirkes forbrugerne heller ikke med tilbagevirkende kraft. Som eksempel vil overgang i et forsyningsområde til jordvarme eller varmepumper medføre, at et varmeværk ikke kan indkræve en forrentning baseret på historiske værdier – netop da forrentning pålægges varmeprisen fremadrettet. 

Baseret på ovenstående er det endvidere væsentligt at slå fast, at Energitilsynet ikke er part i aftaleforholdet mellem H2 A/S og varmeforbrugerne. Som myndighed – i forhold til Varmeforsyningsloven på et forbrugerbeskyttelsespræceptivt område - som Varmeforsyningsloven er – kan Energitilsynet dog udøve sin myndighedskompetence, gennem Varmeforsyningslovens prisloftsbestemmelser, på en måde, hvor aftaleforholdet mellem H2 A/S og varmeforbrugerne bliver påvirket. Energitilsynets myndighedsudøvelse kan således udgøre en suspensiv betingelse i forhold til aftaletidspunktet mellem H2 A/S og varmeforbrugerne, men kan på ingen måde forpligte hverken H2 A/S eller varmeforbrugerne.

(…)

At varmeforsyningslovens er en forbrugerbeskyttelseslov ses endvidere i ”Vejledning om Energitilsynets praksis for afvikling af over- eller underdækning” hvor det ”understreges, at en varmeforsyning ikke kan vælge at tilbageføre en underdækning. Underdækninger vil altid skulle opkræves fremadrettet. Når varmeåret er omme, og forbrugeren har betalt sin varmeregning til varmeforsyningen, skal forbrugeren ikke efterfølgende leve med den usikkerhed at kunne blive opkrævet beløb”. Energitilsynet vil aldrig kunne bebyrde forbrugerne med en unormal forpligtelse. Priserne vil altid være frem i tid, og en forbruger vil altid kunne afkoble sig varmetilkoblingen og undgå at betale for varmeprisen. Måden hvorpå forrentningen opkræves kan sidestilles med en underdækning. Der er altså en tilladelse til at opkræve priser der ligger over de forventede omkostninger, med henblik på at udligne et tidligere opstået underskud (eller en godkendt forrentning). En underdækning har dog en mere direkte relation til tidligere års takstberegning (budgetafvigelse i et tidligere år), hvilket forrentningsbeløbet for så vidt ikke har.

I kendelsen angiver SKAT, at SKAT ikke anser indregningen af forrentningen som en underdækning, idet forrentningen af egenkapitalen ligger uden for varmeforsyningslovens områder og dermed uden for betalingen for den løbende varmeforsyning. SKAT tilkendegiver dog, at opkrævningen af forretningen reguleres af varmeforsyningsloven.

Vi er helt uenige i SKAT’s holdning om, at indregningen af forrentningsbeløbet ikke er en integreret del af varmeprisen. Efter prisbestemmelserne i varmeforsyningslovens § 20 er der mulighed for at indregne et godkendt forrentningsbeløb, og der er i prisbestemmelserne ikke nogen sondring mellem de forskellige bestanddele af prisen på samme måde som der heller ikke er nogen specifik opdeling mellem produktionsomkostninger, investeringshenlæggelser eller andre finansieringsomkostninger. Vi henviser til varmeforsyningslovens § 20, stk. 2 der bemyndiger udstedelse af afskrivningsbekendtgørelsen, hvor forrentningen tillades jf. bekendtgørelsens § 6, som tydeligt heller ikke sondrer mellem den samlede priskalkulations forskellige bestanddele.

Hvis den frie egenkapital ikke havde været i selskabet skulle aktiverne have været finansieret på anden vis. Det kunne være ved lånefinansiering, hvilket havde afstedkommet en finansieringsudgift, eller ved opkrævning af investeringshenlæggelser, hvilket også havde berørt den opkrævede pris. Det er kun rimeligt, at ejere, der stiller kapital til rådighed får en forrentning af denne kapital; i modsætning til en ureguleret virksomhed som drives på helt kommercielle vilkår er der for en gennemreguleret branche undergivet hvile-i-sig-selv-princippet behov for at opstille regler og godkendelsesprocedurer for en ”intern” omkostning, som forrentningsbeløbet udgør. Det ændrer dog ikke ved, at forrentningsbeløbet skal ses på lige fod med en ekstern finansieringsudgifter og dermed som en fuldt integreret del af den samlede varmepris.

Det skattemæssige indregningstidspunkt
SKAT argumenterer for, at der er erhvervet endelig ret til det fulde forrentningsbeløb allerede i juni 2012 ved Energitilsynets godkendelse af forrentningsbeløbet. SKAT argumenterer videre, at hverken godkendelsen af indregningsplanen eller udsendelse af varslingsbrevene til forbrugerne kan anses som suspensive betingelser. Vi er helt uenige i denne udlægning.

SKAT fremhæver på side 4 i kendelsen, at ”Retserhvervelsesprincippet medfører, at selskabet skattemæssigt skal indtægtsføre, hvad de har faktureret til forbrugerne i det enkelte år” (egen understregning). Dette understøttes af en mangeårig praksis med afsæt i SKM2006.767.LSR og SKM2006.766.LSR, som ikke er anfægtet. SKAT fortsætter på side 4: ”Selskabet har erhvervet ret til pengene på opkrævningstidspunktet, hvorfor selskabet også er skattepligtig af indtægterne på dette tidspunkt, jf. statsskattelovens § 4” (egen understregning). Allerede henset hertil bør der ikke kunne rejses tvivl om, at forretning af indskudskapital først skal indtægtsføres på opkrævningstidspunktet.

SKAT omtaler retserhvervelsestidspunktet med henvisning til sagerne SKM2006.767.LSR og TfS1984.173.LSR. Vi mener ikke, at sagerne understøtter SKATs holdning til denne sag.

TfS1984.173.LSR vedrører indregningstidspunktet for en gårdejers statstilskud til et fyr. I sagen opnår gårdejeren ret til udbetaling af statstilskuddet på det tidspunkt, hvor Teknologistyrelsen træffer afgørelse om, at fyret opfyldte de krav, der skulle til for at udløse tilskuddet. Teknologistyrelsen forestår udbetalingen af tilskuddet, idet Teknologistyrelsen selv er part i forholdet.

TfS1984.173LSR er ikke sammenlignelig med H2 A/S’ situation. H2 A/S er part i et aftaleforhold med varmeforbrugerne. Energitilsynet er myndighed og ikke part i noget aftaleforhold med H2 A/S. Energitilsynet giver, under visse betingelser, H2 A/S adgang til at opkræve et beløb hos forbrugerne. H2 A/S og forbrugerne har et andet retligt forhold og har ikke etableret en retlig forpligtelse hos forbrugerne i 2012 til at betale H2 A/S de 282 mio.kr. (jf. også ovenfor). Selv ved Energitilsynets godkendelse af budgettet for 2013 er der ikke etableret et retskrav. Det sker derimod løbende, som varmen leveres, jf. ovenfor.

SKM2006.767.LSR, som SKAT ligeledes refererer til, omhandler et forsyningsselskabs retserhvervelse i forbindelse med årets løbende faktureringer. Sagens kerne er, hvorvidt der er erhvervet endelig ret til overdækninger, der opstår i årets løb. Det fremgår af sagen, at selskabet har et retskrav på betaling fra selskabets kunder, svarende til Energitilsynets forud godkendte priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2. Forsyningsselskabet skal således indtægtsføre samtlige opkrævede beløb i det indkomstår, som elleverancerne vedrører. I den pågældende sag havde elselskabet konstateret en overdækning, som efter elforsyningslovens skulle tilbagebetales til forbrugerne. Afgørelsen viser, at der skattemæssigt er erhvervet endelig ret til det beløb, der er faktureret til forbrugerene. Selvom der efter elforsyningsloven er en forpligtelse til at tilbagebetale overdækningen, er det således med afgørelsen slået fast, at denne forpligtelse først er relevant i forhold til den skattemæssige indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor overdækningen rent faktisk indgår (som et ”alt andet lige”-nedslag) i det fakturerede beløb.

I afgørelsen refereret i SKM2006.767.LSR bliver der ikke skelnet mellem forskellige bestanddele af de af Energitilsynet forud godkendte priser. Hvis SKAT’s holdning i den konkrete sag her skulle stå til troende ville det have været relevant at sondre mellem en fortjeneste til ejeren og andre omkostningselementer i den samlede pris. Grunden til, at denne sondring ikke fremgår af afgørelsen er naturligvis, at den forud godkendte pris er en samlet pris for alle omkostningselementer i priskalkulationen helt efter principperne i prisbestemmelserne i både elforsyningsloven og varmeforsyningsloven.

SKM2006.767.LSR fastslår, at der først skal ske skattemæssig indregning på opkrævningstidspunktet. SKAT kan således ikke bruge SKM2006.767.LSR som støtte for deres argumentation. Denne praksis underbygges af SKM2006.766.LSR, hvor Landsskatteretten afgør, at en underdækning først skal medregnes i den skattepligtige indkomstopgørelse i opkrævningsåret. Landsskatteretten henser til, at der hersker en grad af usikkerhed om det beløb, der opkræves hos forbrugerne, da underdækningen kan modregnes i en senere opstået overdækning. På samme måde er der usikkerhed om det beløb, H2 A/S fremadrettet opkræver hos forbrugerne. Også om der faktisk vil blive opkrævet 282 mio.kr. jf. længere fremme. Forretningen kan endvidere modregnes i en eventuel senere opstået overdækning. Dermed er der ingen reel forskel på nærværende sag og sagerne SKM2006.767.LSR og SKM2006.766.LSR. Henset hertil mener vi ikke, at SKAT’s ændring af indkomsten for indkomståret 2012 kan accepteres. 

SKAT henviser endvidere til SKM2011.651.SR, hvor et spildevandsselskab blev anset som skattepligtig af et beløb, som først blev anset som retserhvervet på tidspunktet for Voldgiftsrettens afgørelse. I sagen er der tale om et civilretligt aftaleforhold mellem to parter, hvor parterne ikke er enige om, hvorvidt spildevandsselskabet har et krav på leverandøren. Tvisten bliver derfor afgjort af Voldgiftsretten.
Det forhold, at parterne tvister om kravet, gør, at der er så meget usikkerhed om kravets beståen, at der ikke er erhvervet endelig ret. Sagen er ikke sammenlignelig, idet der, jf. ovenfor, endnu ikke er indgået et retligt forpligtelse mellem H2 A/S og dets forbrugere vedrørende forrentningsbeløbet, før der sker fakturering heraf. Derfor er der heller ikke nogen tvist mellem parterne i nærværende sag. 

SKAT anfører at ”Hvis ikke selskabet havde til hensigt, at ville opkræve beløbet hos forbrugerne, havde selskabet ikke ansøgt om Energitilsynets tilladelse hertil” jf. kendelsens side 26. Hensigten er på ingen måde afgørende for, hvornår der er indgået en endelig bindende aftale mellem to parter; det er et helt grundlæggende princip i dansk skatteret jf. argumentationen om aftalegrundlaget ovenfor.

Retserhvervelsestidspunktet indtræder først på det tidspunkt, hvor der sker opkrævning hos forbrugerne jf. ovenfor. Opkrævningen følger af reglerne i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, hvorefter anmeldelsen af prisen til Energitilsynet er en gyldighedsbetingelse, som beskrevet ovenfor. Det fremgår af SKAT’s argumentation, at varslingsbrevene til forbrugerne understøtter, at H2 A/S har til hensigt at opkræve alle 282 mio.kr. hos forbrugerne.

Det er væsentligt at forstå, at der i 2012 udelukkende er varslet opkrævning af 109 mio. kr. for 2013 (heri er der taget højde for modregning af 66 mio. kr., svarende til den forventede overdækning for 2012), da det kun er dette beløb, tariffen for 2013 er påvirket med. At brevet nævner, at der samlet skal opkræves 282 mio. kr. vedrørende perioden 2003-2010, ændrer ikke på, at den varslede takstforhøjelse kun medregner 109 mio. kr. Indregningsplanen og varslingsbrevet tog udgangspunkt i daværende budgetter, og vil derfor ikke nødvendigvis blive fulgt, idet en række øvrig forhold vil have indflydelse på de realiserede omkostninger og dermed takstfastsættelser. Som det fremgår længere nede er forrentningsopkrævningen sket helt anderledes end planlagt (og varslet).

Endvidere åbner den godkendte indregningsplan op for en vis fleksibilitet i forhold til indregningen af forrentningsbeløbet, idet indregningsplanen f.eks. for 2013 bestemmer, at der kan opkræves et forrentningsbeløb på mellem 109 og 124 mio.kr. Henset hertil, og den faktiske opkrævning, er det således svært at konkludere, at der ikke ved varslingen var en vis usikkerhed om det beløb, der skulle opkræves i det enkelte år.

Opkrævningen
SKAT udtaler, at der fremgår ”af det udsendte varslingsbrev, at beløbet er lagt på arealbidraget pr. m2, som stiger fra 19,38 kr. til 35,34 kr., mens øvrige takster er uændrede. Beløbet opkræves således alene på grundlag af ejendommens størrelse, og ikke på grundlag af det løbende forbrug af varme”. Vi er enige i, at H2 A/S har valgt, at opkræve forretningsbeløbet ved at øge arealbidraget, men det ændrer ikke ved, at forrentningsbeløbet først kan opkræves samtidig med, at der erhverves ret til arealbidraget. Arealbeløbet opkræves hver gang der udsendes en opkrævning til forbrugeren, og følger således varmeaftaget fuldstændigt. Fordelingen af den samlede takst på arealbidraget og den variable del af taksten følger i øvrigt Dansk Fjernvarmes model for sammensætningen af taksten, hvilket i øvrigt er sket efter samme principper uanset om forrentningsbeløbet opkræves eller ej.

SKAT’s argument herom har således ingen relevans for den juridiske vurdering af retserhvervelsesprincippet.

Regnskabsmæssig indregning
I den endelige kendelse har SKAT ikke længere fokus på den regnskabsmæssige behandling af forrentningsbeløbet henset til SKAT’s fejlagtige konklusion om, at H2 A/S har erhvervet ret til hele beløbet i juni 2012.

For fuldstændighedens skyld har vi dog alligevel beskrevet, hvordan forrentningsbeløbet er behandlet regnskabsmæssigt. Regnskabsmæssigt er der indtægtsført ca. 82 mio.kr. i 2012, da den akkumulerede overdækning i 2012 anvendes til at ”finansiere” en del af opkrævningen af forrentningsbeløbet på 282 mio.kr. Årsregnskabslovens krav til indregning af en indtægt er anderledes end de skattemæssige indregningskriterier. Årsregnskabsloven bestemmer, at et aktiv skal indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan opgøres pålideligt.

Ved regnskabsaflæggelsen for 2012 har ledelsen og revisionen udtalt sig om indskudsforrentningen i henholdsvis revisionsprotokollatet og ledelsesberetningen. Af ledelsesberetningen fremgår, at:

”Den 28. november 2012 godkendte Energitilsynet en plan, hvor forretningen af indskudskapitalen for årene 2003 til 2010 indregnes i løbet af en 5-årig periode, startende i 2013. Energitilsynet skal hvert år godkende selskabets budget og har forbeholdt sig retten til ikke at godkende opkrævning af forretningen i de enkelte år. Der indregnes således alene et beløb svarende til den allerede opkrævede regulatoriske overdækning, idet der ikke vurderes at være usikkerhed forbundet hermed” (egen understregning).

Af revisionsprotokollatet fremgår, at: ”Af afgørelsen fremgår det, at forretningen alene vil kunne indregnes, såfremt det ikke vil medføre en urimelig stigning i taksterne det enkelte år, ligesom Energitilsynet hvert år skal godkende selskabets budget og deraf den årligt indregnede forrentning af indskudskapitalen. Den årlige prisfastsættelse kan afhænge af udefrakommende forhold, og selskabets ledelse har som følge heraf skønnet, at der er betydelig usikkerhed vedrørende den tilgodehavende forretning. Som følge heraf har selskabets ledelse alene indregnet en forretning på 81,8 mio.kr. i 2012, svarende til overdækningen pr. 31.12.2012, idet der ikke er usikkerhed om denne del. Den resterende andel af den godkendte forretning på 200.200 t.kr. er indregnet som eventualaktiv i årsrapporten. Forretningen vil fremadrettet blive indtægtsført i takt med opkrævningen” (egen understregning).

Til trods for, at de regnskabsmæssige krav til indregning er mindre strenge end de skattemæssige, er der ikke sket indregning af 282 mio.kr. i regnskabsåret 2012. Dette skyldes en forholdsvis høj grad af usikkerhed om beløbets indregning i fremtiden, hvilket også fremføres ovenfor. Henset hertil kan det lægges til grund, at den samlede indtægt var behæftet med usikkerhed i 2012. Som det er fremført, er der endnu ikke indgået en retlig forpligtelse for forbrugerne, og det skatteretlige retserhvervelsesprincip ikke er opfyldt. I forhold til de regnskabsmæssigt indregnede ca. 82 mio.kr. har det været vurderet, at der var tilstrækkelig sandsynlighed for, at beløbet ville blive inddrevet til, at beløbet kunne indtægtsføres. Statsskattelovens § 4, litra a, stiller krav om, at indkomsten er realiseret og ikke blot er mulig eller forventelig. Af den årsag er der ikke sket en skattemæssig retserhvervelse til de ca. 82 mio.kr.

Usikkerhed om forrentningsbeløbets størrelse
SKAT henviser i deres argumentation til Energitilsynets afgørelse med følgende reference: ”Såfremt der i indregningsperioden sker meget betydelige ændringer af grundlaget for selskabets priser, og ændringerne hverken helt eller hovedsageligt opvejes af andre ændringer, men medfører betydelig ændring i selskabets priser, vil sekretariatet vurdere, om godkendelsen af planen for indregning skal genoptages”. SKAT skriver, at H2 A/S, til et møde med SKAT, har meddelt, at det kun er tidshorisonten, der er usikker og ikke beløbets størrelse. Dette er ikke korrekt, idet en række elementer kan medføre, at beløbet aldrig kan opkræves i sin helhed. 

Forbrugerne i By Y1 Kommune (H2 A/S forsyningsområde), er ikke underlagt tilslutningspligt (som følger af varmeforsyningslovens §§ 11 og 12). Endvidere er en meget begrænset del af forbrugerne i By Y1 Kommune underlagt forblivelsespligt (som følger af § 11 i tilslutningsbekendtgørelsen) Det indebærer, at borgerne frit kan vælge andre varmeformer end fjernvarme, og blot melde sig af H2 A/S’ net. En tendens, der ses flere steder, er, at beboere skifter til egen varmeproduktion, f.eks. ved hjælp af varmepumper (der drives på el), jordvarme eller andre alternative varmekilder. El er som udgangspunkt en dyrere ressourceform, når det anvendes til opvarmning, men prisforskellen formindskes for den enkelte forbruger af bl.a. et nettab på 20% i fjernvarmenettet og en række ikke-ubetydelige infrastrukturvedligeholdelsesomkostninger, der presser fjernvarmeprisen op. Hertil kommer en politisk interesse i at omlægge forbrugsmønstrene i Danmark, hvilket bl.a. ses gennem nedsatte elafgifter (regler fra 2013). Hvis forbrugerne skifter væk fra fjernvarmen, skal omkostninger til nettet (ledningstab, vedligeholdelsesomkostninger, afskrivninger mv.) betales af de resterende kunder, hvilket i sagens natur vil øge den gennemsnitlige varmepris i området. Dette vil medføre stigende varmepriser, og at Energitilsynet med stor sandsynlighed vil begrænse retten til at indregne forrentningen i varmepriserne i samme omfang, som da tilladelsen blev givet.

SKAT fremfører, at der ikke kan vælges mellem fjernvarmeselskab, men at det til enhver tid er muligt for forbrugerne, at skifte til andre varmekilder. SKAT anerkender således vores argument om, at forbrugerne frit kan skifte til en anden varmeform end fjernvarme. SKAT forholder sig dog ikke til følgerne af, at de tiltræder argumentationen – faktisk nævnes det blot uden nærmere sammenhæng eller overvejelse. Det er væsentligt for forståelsen af de forhold, som kan indebære at forrentningsbeløbets størrelse såvel som det egentlige retskrav på de enkelte forbrugere er behæftet med usikkerhed i forhold til muligheden for opkrævning af forrentningsbeløbet.

SKAT mener, at såfremt der ikke opkræves 282 mio. kr. (grundet de nævnte usikkerheder), vil der blot opstå et tab for selskabet. Det er korrekt, at der kan opstå et tab i forhold til den maksimale indregning af forrentning, men dette har ikke betydning for vurderingen af retserhvervelsesprincippet. Det ses af ’Plan for indregning af godkendt forrentning m.v.’ s. 4 at prispåvirkningen på 36% rejser spørgsmål om rimelighed. Der er således allerede inden opkrævningen henledt opmærksomhed på, at rimelighed kan være grundlag for afvisning af priserne. Selvom Energitilsynet anser prisvirkningen for ”meget stor” accepteres indregningen henset til, at overdækningen modregnes, og forbrugerne således ikke direkte belastes af stigningen på 36% i 2013. Dette understøttes af, at Sekretariatet, i første behandling udtalte, at et forrentningsbeløb på 282 mio. kr. ville medføre urimelige varmepriser. Urimelighedsbetragtningen er således yderst relevant, og det må formodes, at selv forholdsvis små prisstigninger vil kunne medføre, at indregningen af forrentningsbeløbet skal genbehandles, hvis de øvrige omkostninger stiger (eksempelvis på grund af en kold vinter eller lign.).

Energitilsynet kan, som myndighed i retsforholdet, udelukkende iværksætte de beskyttelsespræceptive handlinger, der er bemyndiget i varmeforsyningsloven, men kan aldrig forpligte forbrugeren på ugunstig vis. Energitilsynet kan således udelukkende skabe suspensive forhold i aftaleforholdet mellem varmeforbrugerne og H2 A/S, men kan ikke direkte forårsage, at forrentningen indregnes hurtigere i varmepriserne.

SKAT argumenterer for, at forrentningsbeløbet på 282 mio. kr. kan opgøres sikkert og endeligt, da en eventuel prisændring eller lignende blot vil udskyde opkrævningstidspunktet. Vi er enige i, at H2 A/S har mulighed for at få behandlet en ny indregningsplan, såfremt den nuværende ikke opfyldes efter hensigten. Vi er derimod ikke enige i, at denne mulighed medfører, at der er tale om et endeligt retskrav på 282 mio.kr. H2 A/S kan, ved prisstigninger, være tvunget til at lade være med at indregne forrentningen, f.eks. ud fra politiske eller markedsmæssige synspunkter.

SKAT henviser i sagsfremstillingen til de faktisk opkrævede beløb i årene 2013 og 2014. Da sagen skal afgøres ud fra de i 2012 aktuelle forhold og kendte viden, kan dette synspunkt ikke bringes til indtægt for sagens udfald. Når det er sagt, viser de efterfølgende års opkrævninger, at H2 A/S har haft overdækninger, som kan anvendes til ekstraordinære indregninger af forrentningen. Årsagen hertil er, at temperaturen gennemsnitligt har været højere i Danmark (gælder således hele varmebranchen), og dermed har brændselsomkostningerne været lavere end budgetteret. Dermed svarer de opkrævede beløb ikke til indregningsplanen. Nedenfor har vi vist hvilke beløb der faktisk er opkrævet hos forbrugerne, sammenholdt med de beløb der er indregnet i årsrapporten. Som beskrevet ovenfor afhænger den faktiske opkrævning af en række faktorer, og der kan således ikke sættes lighedstegn mellem indregning i årsrapporten og forrentningens andel af opkrævningerne hos forbrugerne. Endvidere fremgår at der stadig mangler en forrentning på 86 mio. kr. (under antagelse af at 2015 forløber som budgetteret).  

Årstal

Opkrævet hos forbrugerne

Indregnet i årsrapporten

2012

0

81.816

2013

81.816 + 30.742 = 112.558

30.742 + 44.027 = 74.769

2014

44.027

125.415

2015 (budget godk. af ET i dec.14)

39.620

0

I alt

196.205

282.000

Rest

85.795

0

Praksis, der er relevant for og sammenlignelig med forholdene i varmesektoren
I andre skatteregler og praksis er der en række eksempler på forhold, der svarer til de opkrævningsforhold, som gælder for varmesektoren, jf. nedenfor. 

Lejeindtægter skal ligeledes henføres til den relevante periode, selvom den f.eks. er forudbetalt. Det skyldes, at lejebetalingen er kendetegnet ved, at retten til indtægt optjenes, i takt med at det udlejede stilles til rådighed, jf. SKM2006.568.LSR. Retten til at opkræve den forud godkendte varmepris sker i takt med leveringen. Afmelder en forbruger sig som aftager af varmen, kan H2 A/S ikke rette et krav om betaling af en forholdsmæssig del af det godkendte forrentningsbeløb, til trods for, at der er varslet herom.

Som det ses bl.a. i forhold til forudbetalte omkostninger, er der udviklet en administrativ praksis ud fra et pragmatisk og praktisk hensyn, hvor omkostninger henføres til de indkomstår, de vedrører til trods for, at pligtpådragelsesprincippet teoretisk medfører et andet resultat. Det ses bl.a. i TfS 1995, 462 ØLD, hvor et selskabs hovedydelse bestod i afhjælpning af driftsforstyrrelser på edb-anlæg. Selskabet krævede forudbetaling for ét år ad gangen, og kunne periodisere indkomsten på de indkomstår, som forudbetalingerne vedrørte.

Vi mener, at indtægter, der hidrører fra levering af varme, skal periodiseres ud fra samme tilgang som almindelig levering af f.eks. serviceydelser. Vi henviser til J.V.C.C.2.5.3.2.2: ”Ved almindelig erhvervsmæssig handel får sælger af en vare først ret til modydelsen, når han har opfyldt sin leveringspligt. Indtægten skal derfor først beskattes på leveringstidspunktet. Det er uden betydning, at modydelsen først forfalder eller betales senere end leveringstidspunktet. Indtægten beskattes så på leveringstidspunktet, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet. Se SKM2003.166.HR, TfS 1998, 697 LSR, TfS 1971, 119 LSR og LSRM 1952, 120 samt SKM2011.108.SR”.

Vi mener ikke, at SKAT har fremlagt argumenter, der kan føre til et andet resultat, og dermed bør SKATs kendelse afvises i sin helhed.

”Perspektivering”
Som kuriosum kan det oplyses, at såfremt H2 A/S skal beskattes af hele eller dele af forrentningsbeløbet i 2012, vil det medføre en væsentlig prisstigning. Da en skatteomkostning har forrang for forrentningen af egenkapitalen i prisberegningen, jf. varmeforsyningsloven, vil en prisstigninger med stor sandsynlighed medføre, at der ikke er plads til indregning af den godkendte forrentning af egenkapitalen. Der opstår således en cirkulær afledt effekt, hvor skatteopkrævningen vil medføre, at grundlaget for skatteopkrævningen delvist elimineres. I den forbindelse bemærkes, at varmeforsyningslovens regler medfører, at en skatteomkostning skal indregnes i det år den forfalder – uagtet hvilket år skatten vedrører.
En skatteopkrævning for 2012, der forfalder i 2015, vil sandsynligvis eliminere hele det resterende forrentningsbeløb, og desuden bebyrde forbrugerne ud over formålet med varmeforsyningsloven.

Der ligger, i skrivende stund, ca. 50 sager om forrentning af indskudskapital hos Energitilsynet til behandling. Konkluderer landsskatteretten, i nærværende sag, at forrentningsbeløb skal beskattes flere år inden de opkræves, vil det få vidtgående likviditetsmæssige konsekvenser for en lang række forsyningsselskaber, der må siges, at være i klar modstrid med varmeforsyningslovens formål, også henset til den øgede varmepris som følge heraf.

Konklusion
Som anført ovenfor er der først med virkning fra 01.04.2013 etableret et endeligt og bindende aftalegrundlag mellem forbrugerne og H2 A/S, og derfor skal der i forhold til retserhvervelsesprincippet og praksis i øvrigt ikke ske beskatning af noget beløb før dette tidspunkt. Diskussionen om suspensive betingelser og opgørelsen af den beløbsmæssige størrelse er således ikke relevant, da det juridiske aftalegrundlag og det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt ikke er etableret i indkomståret 2012. 

Den skattemæssige behandling af (overdækninger og) underdækninger (som opkrævningsretten til forrentningen svarer til) følger ikke den regnskabsmæssige behandling, men følger de almindelige skattemæssige indregningskriterier. Den skattemæssige behandling af over- og underdækninger følger bl.a. af afgørelserne SKM2006.767.LSR og SKM2006.766.LSR. Henset til de ovenfor fremlagte argumenter mener vi ikke, at forrentningen på 282 mio. kr. skal indtægtsføres skattemæssigt i 2012.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen indstilling
SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen indstilling:

”Det er SKATs opfattelse, at forrentning af indskudskapital ikke kan sidestilles med tilbagebetaling af overdækning til forbrugerne og opkrævning af underdækning hos forbrugerne. SKAT er derfor ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

De faktiske forhold
H1 A/S var oprindeligt et kommunalt ejet varmeselskab, men i 2003 solgte By Y1 kommune selskabet til G1, som i 2008 videresolgte det til H4 koncernen.

Ejernes investering i selskabet kan forrentes i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.

Energitilsynet fastsætter, hvad der er en rimelig forrentning af indskudskapitalen (den frie egenkapital pr. 1. marts 1981 i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.

Energitilsynet har ved afgørelse af 26. juni 2012 for årene 2003 – 2010 opgjort indskudskapitalen i H1 A/S til ca. 607 mio. kr. En rimelig forrentning af indskudskapitalen for perioden er ved afgørelsen endeligt opgjort til 282 mio. kr.

Det fremgår af Energitilsynets afgørelse af 26. juni 2012 pkt. 2, afsnit 27, at:

”Energitilsynet træffer afgørelse om følgende:

At Energitilsynet tiltræder, at H2 A/S i priserne kan indregne forretning af indskudskapitalen for årene 2003 – 2010 på i alt kr. 282.000.000, jf. § 20, stk. 2 i varmeforsyningsloven og jf. § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen på følgende vilkår:

  • Hvis selskabet ønsker at udnytte muligheden for at indregne forrentningen i priserne skal indregning i priserne indledes senest 1. januar 2013
  • Selskabet skal udarbejde en plan for indregning i priserne i de kommende år af den af Energitilsynet tiltrådte forrentning af indskudskapitalen for årene 2003 – 2010.”

Det er forbrugerne, som skal betale den rimelige forrentning via tarifferne. Af hensyn til forbrugerne (stabile priser) har Energitilsynet ved afviklingsplan af 28. november 2012 godkendt, at indregningen af forrentningen i priserne skal ske over en 5-årig periode fra 2013 – 2018.

Det fremgår af ”Plan for indregning mv.”, at ”På vilkår af, at den samlede akkumulerede overdækning per 31. december 2012 budgetteres afviklet i 2013, godkendes det, at forrentning af indskudskapital på kr. 282.000.000 indregnes med mindst kr. 109.206.969 og højst 123.518.324 i 2013, mindst kr. 39.620,419 og højst 44.026.669 i 2014, kr. 39.620.419 i hvert af årene 2015 – 2017 og højst 9.905.105 i 2018.

Ved indsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen har selskabet oplyst, at H1 A/S har haft overdækninger, som har kunnet anvendes til ekstraordinære indregninger af forrentning. Årsagen hertil er, at temperaturen gennemsnitligt har været højere i Danmark, og dermed har brændselsomkostningerne været lavere end budgetteret.

Selskabet har den 31. januar 2017 fået tilladelse fra Energitilsynet til at opkræve en forrentning af indskudskapitalen for årene 2011 – 2017 på 172 mio. kr.

Varmeforsyningslovens prisbestemmelse
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20, hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmepriserne.

Af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, fremgår, at Energi-, forsynings- og klimaministeren med Energitilsynets tiltræden kan fastsætte regler om, at der i priserne kan indregnes forrentning af indskudskapitalen.

Af bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapitalen, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 § 6 fremgår, at

”Stk. 1. Energitilsynet kan tillade, at der i priser for levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregnes en markedsmæssig systematisk forrentning af indskudskapital.

Stk. 2. Forrentning kan alene indregnes for den del af den i stk. 1 nævnte indskudskapital, der anvendes til virksomhedens drift eller til investeringer i anlæg med henblik på levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas.”

Det er denne rimelige forrentning af indskudskapitalen, som Energitilsynet har fastsat til 282 mio. kr. i H1 A/S for årene 2003 – 2010.

Forrentning af indskudskapital
Den første varmeforsyningslov trådte i kraft i den 1. marts 1981. Danske varmeværker er i medfør af loven underlagt et hvile-i–sig-selv-princip, og loven sætter snævre grænser for, hvilken kapital ejerne kan trække ud af selskabet.

Værdien af varmeværket på tidspunktet for lovens ikrafttræden tilhører ejerne, ikke forbrugerne. Varmeforsyningslovens tillader derfor ejerne ret til at oppebære en ”rimelig forrentning” af indskudskapitalen.

Opgørelsen af egenkapitalen pr. 1. marts 1981 har derfor især betydning for en ejers adgang til at trække kapital ud ved salg af varmeforsyningen og ved forrentning af indskudskapitalen pr. 1. marts 1981.

H1 A/S er det første selskab, som har benyttet sig af retten til at opkræve en forrentning af indskudskapitalen efter et nyt kapitalopgørelsesprincip.

Retten til forrentning af indskudskapitalen blev som nævnt indført med varmeforsyningsloven i 1981, men er først blevet interessant for varmeselskaberne efter at Energitilsynet på baggrund af rådgivning fra Kammeradvokaten besluttede, at værdien af selskaberne kunne opgøres efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Energitilsynet udarbejdede i forbindelse med den første ansøgning fra H1 A/S ”Administrationsgrundlag for opgørelse af fjernvarmeaktiver pr. 1. marts 1981”, og tilkendegav, at administrationsgrundlaget kunne anvendes ved opgørelse af indskudskapitalen.

Den initiale indskudskapital i varmeselskaber stiftet før ikrafttrædelsen af varmeforsyningslovens prisbestemmelser den 1. marts 1981 kan opgøres på 2 måder:

  1. Egenkapitalen i et revideret regnskab pr. 1. marts 1981 (bogførte værdier)
  2. Nedskrevne genanskaffelsesværdier af aktiver i 1981.

Selskabet har ønsket at opgøre kapitalen på grundlag af nedskrevne genanskaffelsesværdier. Den regulatoriske indskudskapital i selskabet blev herved opskrevet fra 20 mio. kr. (bogført værdi) til ca. 607 mio. kr.

Energitilsynet har fastlagt en WACC (Weighted Average Cost of Capital) for varmevirksomheder som et redskab, som tilsynet anvender, til støtte ved skøn over ”en rimelig forrentning” af indskudskapitalen i de varmevirksomheder, som har ansøgt om forrentning af indskudskapitalen.

Retserhvervelsesprincippet
Beskatningstidspunktet følger af Statsskattelovens § 4, hvori det fastslås, at indtægter er skattepligtige, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Et retskrav af økonomisk værdi er således tilstrækkeligt til at medføre beskatning. Det er en forudsætning for beskatning, at der er erhvervet endelig ret til den pågældende ydelse (retserhvervelsesprincippet). Se SKM2011.660.VLR, hvoraf fremgår, at en vederlagsfrit tildelte mælkekvote var skattepligtig på tildelingstidspunktet, uanset at kvoterne først var frit omsættelige efter fem års ejertid. En resolutiv betingelse (ejertid på 5 år, før kvoten var frit omsættelig) kunne således ikke udskyde tidspunktet for beskatning, ligesom beskatningen ikke kunne bringes til ophør med virkning fra tildelingstidspunktet.

Den endelige retserhvervelse er det tidspunkt, hvor der ikke længere er reel usikkerhed om kravets gennemførsel, herunder om beløbets størrelse.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har erhvervet endelig ret til en forrentning af indskudskapitalen for de nævnte (historiske) år på 282 mio. kr. ved Energitilsynets afgørelse af 26. juni 2012. Beløbets størrelse er gjort endelig op i Energitilsynets afgørelse. Der er således ikke tvivl om hverken beløbets størrelse eller om selskabets ret til at opkræve beløbet hos forbrugerne.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er suspensive betingelser, som udskyder retserhvervelsestidspunktet.

Det fremgår af Energitilsynets afgørelse, at selskabet har ret, men ikke pligt, til at opkræve forrentningen. Det er således selskabet, som afgør, om man ønsker at benytte sig af (den fulde) ret. SKAT anser selskabets beslutning herom, som en resolutiv betingelse, som selskabet selv har fuld rådighed over, og som ikke udskyder retserhvervelsestidspunktet.

SKAT anser ikke Energitilsynets godkendelse af opkrævningsplanen eller udsendelse af varslingsbreve til forbrugerne for at udgøre suspensive betingelser, som har betydning for retserhvervelsestidspunktet.

Selskabets ejere er ved Energitilsynets afgørelse sikret en ret til en forrentning af investeringen af den nævnte størrelse. Da forrentningen imidlertid skal betales af forbrugerne via indregning i tarifferne, og da Energitilsynet skal påse, at priserne for levering af varme er stabile, er det et krav, at der lægges en plan for opkrævningen af beløbet hos forbrugerne.

Varsling af forbrugerne har til formål at beskytte forbrugerne, og er en betingelse for, at varmeprisen, herunder den forrentning af indskudskapitalen, som Energitilsynet har givet tilladelse til at indregne, lovligt kan opkræves hos forbrugerne.

Disse skridt vedrører således den lovlige opkrævning af betaling for den løbende levering af varme.

Såvel godkendelse af opkrævningsplan som udsendelse af varslingsbreve til forbrugerne har i øvrigt fundet sted i indkomståret 2012.

Foreløbig er planen for opkrævning fulgt, men hvis det måtte vise sig, at tidsplanen for opkrævning ikke kan overholdes, kan der indsendes en revideret plan for opkrævningen til Energitilsynets eventuelle godkendelse.

SKAT bemærker afslutningsvis, at hvis selskabet mod forventning vælger ikke at opkræve alle 282 mio. kr. hos forbrugerne, vil der opstå et tab for selskabet. Tabet vil ikke få skattemæssig betydning for selskabet, som er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3.

Over-/underdækninger
Landsskatteretten henviser i sin indstilling til afgørelserne offentliggjort i SKM2005.497.LSR og SKM2006.766.LSR, som vedrører over- og underdækning i elforsyningsvirksomheder. Derudover foreligger der endnu en afgørelse offentliggjort i SKM2006.767.LSR.

Af SKM2005.497.LSR fremgår, at overdækninger (opkrævning af for høje priser) fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de år, hvor de tilbagebetales til forbrugerne, og at underdækninger (opkrævning af for lave priser) er skattepligtige efterhånden, som de opkræves.

Af SKM2006.766.LSR fremgår i overensstemmelse hermed, at en underdækning er skattepligtig i opkrævningsåret. Det anføres i afgørelsen, at underdækninger enten kan opkræves hos forbrugeren eller modregnes i overdækninger for senere indkomstår.

Af SKM2006.767.LSR fremgår, at en overdækning skal indtægtsføres i opkrævningsåret, og at efterfølgende prisreduktioner nedsætter den skattepligtige indkomst i disse år.

Af afgørelserne fremgår, at retserhvervelsestidspunktet følger tidspunktet for fakturering af underdækninger til kunderne.

Det er SKATs opfattelse, at retten til forrentning af indskudskapital ikke kan sidestilles med og skattemæssigt behandles på samme måde som underdækninger.

Forrentning af indskudskapitalen er ikke en underdækning (opkrævning af for lave priser i forhold til realiserede omkostninger), som opkræves hos forbrugerne i varmepriserne for det år, som følger umiddelbart efter det år, som underdækningen vedrører.

Forrentning af indskudskapitalen er tværtimod uafhængig af driften af selskabet, og lægges oveni tarifferne med et forud fastsat beløb.

Af det varslingsbrev, som selskabet har udsendt til forbrugerne i 2012 fremgår, at forrentning af indskudskapitalen er tillagt arealbidrag pr. m2, som stiger fra 19,38 kr. til 35,34 kr. som følge af Energitilsynets afgørelse, mens øvrige takster er uændrede. Beløbet opkræves således hos ejerne af de tilsluttede ejendomme på baggrund af ejendommen størrelse, og ikke på grundlag af det løbende forbrug af varme.

Forrentningen af indskudskapitalen har dermed ikke den direkte sammenhæng med den løbende drift af varmeselskabet, som over-/underdækninger har.

Over-/og underdækninger i varmeselskaber opstår, fordi varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder et hvile-i-sig- selv-princip, som betyder, at prisen på varme i et år skal dække de nødvendige omkostninger til produktion og levering af fjernvarme. Over- eller underdækning opstår, når der er forskel på de budgetterede omkostninger (priser) og de realiserede omkostninger (priser).

Det antages i de nævnte landsskatteretsafgørelser, at der er erhvervet endelig ret til de opkrævede priser i året, og at efterfølgende udbetaling af overdækning/opkrævning af underdækning påvirker indkomstopgørelsen i det år, hvor der sker tilbagebetaling/opkrævning. Dette er i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, idet størrelsen af en eventuel over- eller underdækning først kendes på dette tidspunkt.

Størrelsen af en tilladt forrentning kendes derimod allerede på tidspunktet for Energitilsynets afgørelse, og fordeling af opkrævningen over en 5-årig periode på tidspunktet for Energitilsynets godkendelse af ”Plan for opkrævning” – i den aktuelle sag i indkomståret 2012.

Renteudgift
Selskabet har i klagen til Skatteankestyrelsen anført, at selskabets aktiver alternativt skulle have været finansieret på med lån, hvilket ville have medført en renteudgift, som også ville have påvirket tarifferne. Det er derfor selskabets opfattelse, at forrentningsbeløbet skal ses på lige fod med en ekstern finansieringsudgift og dermed som en fuldt integreret del af den samlede varmepris.

I juridisk vejledning afsnit 2018-1, afsnit C.A.11.1.1 er renter defineret således:
”Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt del af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapitalen til disposition. Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. ”

Det er SKATs opfattelse, at forrentningen af indskudskapitalen ikke opfylder rentedefinitionen.

Forrentning af indskudskapitalen er beregnet af Energitilsynet efter en WACC model, og beregnes på grundlag af en indskudskapital opgjort til genanskaffelsespriser, jf. ovenfor. Forrentningen er dermed ikke beregnet af den til enhver tid værende restgæld, og der er ikke tale om et periodisk vederlag. Forrentningen er endvidere ikke fastsat forud for den periode, den vedrører.

Hvis selskabet i stedet havde lånefinansieret sine aktiver, ville renteudgifter i forbindelse hermed opfylde rentedefinitionen. Selskabet ville ikke kunne fravælge at betale renteudgifterne, idet det ville være misligholdelse af låneaftalen.

Vi skal derfor indstille, at SKATs afgørelse fastholdes.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsen indstilling og SKATs udtalelse
Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen indstilling og SKATs udtalelse anført:

”Vi bemærker, at SKAT i udtalelsen henviser til SKM2011.660.VLR vedrørende retserhvervelsestidspunktet. Den nævnte sag omhandler en landmands vederlagsfrie tildeling af en mælkekvote i forbindelse med etablering af ny bedrift. Der var til tildelingen knyttet en omsættelighedsbegrænsning til kvoten, idet denne først kunne videresælges efter fem års ejerskab. SKAT anfører, at resolutive betingelser ikke kan udskyde beskatningstidspunktet. Beskatningstidspunktet er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet, hvilket er det tidspunkt, hvor der ikke er usikkerhed om kravets gennemførsel og størrelse.

Omstændighederne i SKM2011.660.VLR er dog ikke sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag. Landmanden får tildelt en mælkekvote, som repræsenterer et omsætteligt aktiv jf. afskrivningslovens § 40 c. Han kan udnytte mælkekvoten selv, eller han kan videresælge den. Uanset, at mælkekvoten er underlagt omsættelighedsbegrænsninger de første fem år af ejertiden – er der dog tale om et omsætteligt aktiv.

H1 A/S har fået godkendelse fra Energitilsynet til at opkræve normalforrentning af indskudskapital hos forbrugerne. Der er således tale om en tilladelse til at regulere priserne og indregne normalforrentning i forbrugernes varmepris. Der er en uadskillelig sammenhæng mellem levering af varme og selve opkrævningen af varmevederlaget, som indeholder den godkendte normalforrentning. Derimod er der ikke tale om et (helt eller delvist) omsætteligt aktiv, der er tildelt H1 A/S fra Energitilsynet.

SKAT beskriver retserhvervelsestidspunktet således: ”Den endelige retserhvervelse er det tidspunkt, hvor der ikke længere er reel usikkerhed om kravets gennemførsel, herunder om beløbets størrelse”

H1 A/S har ikke et krav på normalforrentning over for varmeforbrugerne. Derimod har selskabet en tilladelse fra tilsynsmyndigheden til fremtidigt at opkræve beløbet som en del af varmeprisen, idet opkrævningen dog kun kan foretages, hvis de almindelige regler i varmeforsyningsloven er opfyldt.

SKAT anfører i udtalelsen, at selskabet har ret, men ikke pligt til at opkræve forrentningen. Dette er efter SKATs opfattelse udtryk for en resolutiv betingelse, der ikke udskyder beskatningstidspunktet, idet selskabet selv afgør, om beløbet faktisk opkræves. Hertil bemærker vi, at retten til at opkræve beløbet er en ret til at indregne beløbet i varmeprisen for fremtidige varmeleverancer. Det vil sige, at opkrævning af beløbet forudsætter levering af varme til forbrugere. Energitilsynets godkendelse forpligter ikke forbrugerne, og de fremtidige dispositioner afhænger således både af selskabet og de inden for forsyningsområdet relevante aftagere. Selskabet har altså ikke et endeligt krav mod forbrugerne. Energitilsynet er, som vi har redegjort for i vores klageskrivelse, ikke part i sagen og derfor opstår der ikke på noget tidspunkt et aftaleforhold mellem H1 A/S og Energitilsynet. Det er således meningsløst at tale om suspensive eller resolutive betingelser i forholdet mellem Energitilsynet og H1 A/S, da der ikke eksisterer noget aftaleforhold herimellem.

SKAT anerkender, at retserhvervelsestidspunktet for underdækninger følger faktureringstidspunktet. SKAT anfører imidlertid, at forrentningen af indskudskapital ikke kan sidestilles med og skattemæssigt behandles som underdækninger. Hertil skal vi bemærke, at forrentning er en integreret del af varmeprisen. Den endelige varmepris kendes først ved priseftervisningen efter varmeårets udløb. Der kan indtræde begivenheder i løbet af året, som påvirker den budgetterede varmepris. Over- eller underdækninger opstår på baggrund af forskellen mellem det budgetterede og det realiserede resultat. Den budgetterede forrentning for det enkelte indkomstår vil afhænge af forventningerne til forbrugerne i forsyningsområdet, mens den realiserede forrentning vil afhænge af de i løbet af varmeåret indtrufne begivenheder. Vi henviser dels til vores klageskrivelse herom ligesom vi henviser til referatet af kontorforhandlingen, hvor dette blev drøftet indgående.

SKAT kommenter på vores tidligere bemærkninger om, at et alternativ til at have finansieret aktiverne med indskudskapital ville have været lånefinansiering, som ville have adstedkommet en renteudgift, der utvivlsomt ville være en indregningsberettiget udgift i varmetaksten. Vores pointe er IKKE om forrentningsbeløbet opfylder den skattemæssige definition på renter eller ej, idet denne sondring er irrelevant i denne sammenhæng. Vores pointe er, at finansieringsudgifter skal anses som en integreret del af varmeprisen, uanset i hvilken form de fremtræder. Med andre ord er det helt oplagt i forhold til varmeforsyningslovens regler, at finansieringsudgifter både i form af renter til eksterne långivere og indirekte finasieringsomkostninger i form af retten til at få indskudskapitalen forrentet er en integreret del af varmeprisen. Derved vil indregningen af en sådan omkostning indgå i opgørelsen af årets over-eller underdækning og skal i sagens natur behandles som sådan.”

Landsskatterettens afgørelse
Varmeforsyningsvirksomheder drevet i selskabsform er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre varmeforsyningsvirksomheden er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Det lægges til grund, at Selskabet fra den 1. januar 2013 er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, idet Selskabets elforsyningsvirksomhed den 20. december 2012 blev fraspaltet.

Energitilsynet har den 26. juni 2012 truffet afgørelse, hvorefter Selskabet har fået tilladelse til at indregne forrentning af indskudskapital for årene 2003 til 2010 på i alt 282.000.000 kr. i priserne, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2 og afskrivningsbekendtgørelsen § 6.

Det fremgår af afviklingsplan af 28. november 2012 mellem Selskabet og Energitilsynets Sekretariat, at indregningen af forrentningsbeløbet skal foretages over 5 år med mindst 109.206.969 kr. og højst 123.518.324 kr. i 2013, mindst 39.620.419 kr. og højst 44.026.669 kr. i 2014 samt 39.620.419 kr. i hvert af årene 2015-2017 og højst 9.905.105 i 2018. Dette skete samtidig under vilkår om, at den samlede akkumulerede overdækning på 81.816.154 kr. den 31. december 2012 blev budgetteret afviklet i 2013.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at forrentningsbeløb efter § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven er skattepligtig for Selskabet på opkrævningstidspunktet, jf. SKM2005.497.LSR og SKM2006.766.LSR. Afgørelsen fra Energitilsynet regulerer ikke forholdet mellem Selskabet og varmekunderne, men giver alene Selskabet ret til at opkræve de pågældende beløb. Varmeforsyningsvirksomheder erhverver derfor ret til forrentningsbeløbet i takt med, at forrentningsbeløbene bliver opkrævet hos varmekunderne. At Selskabet var sikker på at modtage de pågældende beløb er ikke afgørende. Det er herefter uden betydning, at Energitilsynets afgørelse om forrentning af indskudskapital er truffet på et tidspunkt, hvor varmeforsyningsvirksomheden var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at Selskabets skattepligtige indkomst for 2012 nedsættes med 282.000.000 kr.