Dato for udgivelse
27 Jun 2018 14:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 May 2018 10:49
SKM-nummer
SKM2018.315.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-960-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Bankkonto, indsætninger, tilbagebetaling, lån, bodelingsgæld, gældsbrev, ægtefællebidrag
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, som hun løbende havde modtaget fra sin tidligere ægtefælle i indkomståret 2013.

Under sagen for skattemyndighederne gjorde skatteyderen gældende, at de løbende indbetalinger var afdrag på et lån mellem de tidligere ægtefæller. For landsretten gjorde skatteyderen gældende, at indbetalingerne var afdrag på bodelingsgæld.

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at overførslerne vedrørte lån eller afdrag på bodelingsgæld. Derimod havde overførslerne karakter af løbende bidrag fra den tidligere ægtefælle, og overførslerne skulle derfor medregnes til skatteyderens skattepligtig indkomst.

Byrettens dom SKM2017.334.BR blev herved stadfæstet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.2.2.1

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.8.5.1


Parter

A

(v/adv. Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af landsretsdommerne

Karen Hald, Finn Morten Andersen og Jacob Chr. Jørgensen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 3. april 2017 (BS 41B-1334/2016) (SKM2017.334.BR) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst i indkomståret 2013 nedsættes med 397.800 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A har til brug for ankesagen fremlagt en skriftlig erklæring fra sin tidligere ægtefælle, IY. Erklæringen, der er ensidigt indhentet, har følgende ordlyd:

”Efter gennemgang af dommen fra Københavns byret i den 3. april 2017 i sagen mod min ex-kone A, fremgår det tydeligt at der i spørgsmålet om jeg igennem årene har hold styr på de beløb som jeg har afbetalt til A i forhold til vores bodeling, er opstået en misforståelse. Om denne skyldes at det danske sprog er mit 3. sprog samt at jeg ikke har været bosat i DK siden 2005 og jeg derfor har misforstået meningen med spørgsmålet er jeg ikke klar over. Som jeg sidder her i dag husker jeg det som om spørgsmålet blev stillet i en serie af spørgsmål omhandlende mit personlige forhold mellem min ex-kone og jeg igennem årene og vores evne til at samarbejde omkring børnene samt økonomiske spørgsmål. Da jeg pga. mit arbejde vil opholde mig i San Francisco den 9. april 2018 er det mig ikke muligt at fremmøde i retten. Derfor ønsker jeg at præcisere min tidligere forklaring. Jeg har naturligvis igennem alle årene holdt regnskab med hvor meget jeg har afbetalt til A ud af de 4.5 millioner kr. som var har aftalt i vores bodeling. Pr. dags dato 19. marts 2018 har jeg afbetalt i alt 1.464.170 kr. samt 999.000 kr. i børnebidrag. Jeg skylder derfor A et restbeløb på 3.035.830 kr.”

Der er endvidere fremlagt en kopi af skilsmissedom af 26. august 2009 fra Supreme Court at the Courthouse, New York County. Dokumentet, der er affattet på engelsk, er ikke oversat til dansk. I dokumentet er blandt henvist til en ”Stipulation of Settlement, dated May 28, 2009”, som er inkorporeret i dommen, og hvoraf en kopi opbevares ved retten i New York. Denne ”Stipulation of Settlement” er ikke fremlagt under sagen.

Skatteministeriet bestrider ikke, at skilsmissen er gyldig efter dansk ret.

Af en fremlagt udskrift af Folkeregistret fremgår, at A er indrejst i Danmark fra USA den 7. august 2008. Hun fik adresse på Y3-adresse i Y1-by den 1. juli 2009.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at IY har holdt styr på, hvor mange penge, hun har modtaget, og at hun også selv har fulgt med heri, selvom hun ikke på forhånd har kunnet vide, hvilket beløb hun ville modtage om måneden. Alle beløb fra IY er indbetalt på hendes konto. Når hun har accepteret et lavere beløb i børnebidrag end det fastsatte beløb i skilsmissedommen, så skyldes det, at de danske børnebidrag er væsentligt lavere end i USA. Hun har derfor fundet det rimeligt at reducere beløbet til et forhøjet bidrag efter danske regler. Hun undrer sig over datoen den 28. maj 2009 i skilsmissedommen. Hun kan ikke genkende datoen. IY og hun havde et mæglingsmøde med en advokat i New York. Det var imidlertid før, hun i juli 2008 flyttede til Danmark. Hun har ikke efterfølgende været i New York.

Hun kan ikke forklare nærmere om den ”Stipulation of Settlement”, der er omtalt i skilsmissedommen, herunder om indholdet af denne aftale. Der blev ikke udfærdiget noget dokument om underholdsbidrag til hende, og hun mener ikke, at det blev drøftet. Hun kan på mæglingsmødet i 2008 være blevet oplyst om, at hun ville have nogle rettigheder, hvis hun var blevet i USA. Gældsbrevet af 1. februar 2009 er udformet som et gældsbrev, idet IY jo endte med at skylde hende et beløb, som han skulle betale af på. Det var en hård skilsmisse, som primært handlede om børnene. Hun fandt det generøst af IY at give hende et beløb. Hun har i Danmark arbejdet som personlig træner og zoneterapeut, men er for tiden sygemeldt. Hun kan ikke forklare, hvorfor hendes adresse i gældsbrevet af 1. februar 2009 er angivet til Y3-adresse, hvortil hun først flyttede den 1. juli 2009. Hun kan heller ikke forklare baggrunden for, at IY’s adresse i gældsbrevet er angivet til London, når hans adresse i skilsmissebevillingen af 26. august 2009 er angivet til New York. Han er en mand, der rejser rundt i hele verden.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

De omhandlede overførsler af beløb fra IY til A er angiveligt sket i henhold til et dokument af 1. februar 2009, der i overskriften betegnes som et gældsbrev, men reelt er en aftale indgået i forbindelse med parternes skilsmisse. Dette underbygges af, at dokumentet i pkt. 1.4. indeholder en henvisning til inddrivelsesloven og tillige indeholder et aftalepunkt om børnebidrag, og af at det i pkt. 3.1. er anført, at der er tale om en bodelingsoverenskomst. Spørgsmålet om ægtefællebidrag er ikke omtalt.

Der er ikke hverken efter dokumentet eller de afgivne forklaringer grundlag for at fastslå, at dokumentet vedrører tilbagebetaling af et lån, således som det tidligere er gjort gældende for skattemyndighederne, og som det er anført i det senere udformede gældsbrev af 26. august 2015.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at overførslerne er betaling på en bodelingsgæld, som bestod, da parternes ægteskab blev opløst. Lægges de forklaringer, som A og hendes tidligere ægtefælle har afgivet, til grund, er der tale om overførsler af en ikke nærmere oplyst andel af de indtægter, som IY efter ægteskabets opløsning måtte oppebære i henhold til nogle optioner. Der er ikke oplyst nærmere om disse optioner.

Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at overførslerne er betalinger på en gæld relateret til en bodeling. Betalingerne har derimod karakter af løbende bidrag fra IY til hendes underhold.

Dette underbygges af, at der i skilsmissedommen er henvist til en aftale, der angiveligt er dateret den 28. maj 2009, men som ikke er fremlagt under sagen, og som A ikke har kunnet forklare nærmere om.

Landsretten tiltræder derfor, at overførslerne skal medregnes til A’s skattepligtige indkomst for 2013, jf. § 4 i statsskatteloven.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er fastsat under hensyn til sagens værdi og hovedforhandlingens varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.