Dato for udgivelse
16 May 2018 10:01
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Mar 2018 10:23
SKM-nummer
SKM2018.224.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 43C-7515/2016
Dokument type
Dom
Emneord
direktør, privat kørsel, personlig interesse, anpartshaver, papegøjeplader
Resumé

Sagsøgeren, som i de omhandlede indkomstår var under 18 år gammel, var hovedanpartshaver i et selskab, hvori hans far var direktør. Skattemyndighederne havde beskattet sagsøgeren af værdien af fri bil vedrørende to af selskabet biler, som var indregistreret på såkaldte papegøjeplader.

Retten henviste til, bilerne var indregistreret, så de lovligt kunne anvendes både erhvervsmæssigt og privat, samt at faderen forklarede, at han kørte frem og tilbage til sin bopæl i bilerne, hvor bilerne stod parkeret, når han ikke anvendte dem. Endvidere henviste retten til, at sagsøgerens mor var blevet standset af SKAT, mens hun kørte i en af bilerne, hvor formålet måtte anses for at være privat kørsel. På denne baggrund gjaldt der en stærk formodning for, at bilerne havde stået til rådighed for sagsøgerens forældres private kørsel, og denne formodning var ikke afkræftet.

Retten anførte videre, at det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at det er rådigheden, som beskattes, og at det derfor var uden betydning, at sagsøgeren i de pågældende år ikke anvendte bilerne. Endvidere bemærkede retten, at det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5, og af retspraksis, at en anpartshaver kan beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder anpartshaveren, men en person, hvori anpartshaveren har en personlig interesse.

Da retten anså bilerne for at have været til rådighed for forældrenes private kørsel, var det derfor med rette, at beskatningen af værdien af fri bil i de pågældende år var sket hos sagsøgeren. Det forhold, at han i den omhandlede periode var under 18 år, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A, stk. 5

Ligningslovens § 16, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.B.3.5.3.2


Parter

A

(v/Adv. Sten Sørensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. David Staun)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 29. november 2016, vedrører beskatning af værdien af fri bil hos en hovedanpartshaver.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt tilpligtes Skatteministeriet at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2012 nedsættes med 10.470 kr., at hans skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 41.083 kr. og at hans skattepligtige indkomst for 2014 nedsættes med 19.235 kr., subsidiært at hans skattepligtige indkomst for 2012 nedsættes med 10.470 kr. og for 2013 nedsættes med 41.083 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 29. august 2016 traf Skatteankenævnet følgende afgørelse, hvoraf fremgår blandt andet:

"Klager:      A

Klage over: SKATs afgørelse af 10. august 2015 Cpr-nr.:                  xxxxxx-....

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatteankenævnets afgørelse

2012:

Fri bil

 

10.740 kr.

 

0 kr.

 

10.470 kr.

2013:

Fri bil

 

41.083 kr.

 

0 kr.

 

41.083 kr.

2014:

Fri bil

 

19.235 kr.

 

0 kr.

 

19.235 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2012-2014 hovedanpartshaver i selskabet G1.

Ifølge selskabets skatteoplysninger, ejede selskabet følgende køretøjer i indkomstårene 2012-2014:

Reg.nr.

Mærke, anvendelse m.v.

Ejer/bruger

1. gang registreret

Tilgang

Afgang

...Q

Citroen C4 Picasso Van

Varebil, gods privat/erhverv

Primær ejer og bruger

4/10-2007

10/10-2012

21/11-2013

...Q1

PGO G-MAX

Lilleknallert, privat personkørsel

Primær ejer, ej bruger

30/11-

2007

20/12-2012

...Q2

Honda Motorcykel, privat personkørsel

Primær ejer og bruger

28/2-1984

26/8-2011

14/5-2012

...Q3

Ford Mondeo Personbil, privat personkørsel

Primær ejer og bruger

26/4-1994

20/6-2011

30/4-2012

...Q4

Nanxiasho Påhængsvogn, godstransport

Primær ejer og bruger

4/6-2004

26/8-2011

12/11-2012

...Q5

Mercedes Benz E Personbil, privat personkørsel

Primær ejer og bruger

25/3-1996

25/3-2011

1/2-2012

...Q6

PGO

Lilleknallert, privat personkørsel

Primær ejer, ej bruger

1/4-2008

15/10-2012

28/10-2013

...Q7

Mercedes Benz

Primær ejer og

4/1-2001

5/8-2014

Klagerens mor blev den 30. august 2014 standset af SKAT i selskabets Mercedes Benz ML.

Selskabets direktør, KM (klagerens far) har i brev af 29. maj 2015 til SKAT oplyst, at Citroen C4 Picasso har været handlet med videresalg for øje, og at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, men har været anvendt i selskabets interesse, herunder i forbindelse med fremvisning af bilen til mulige købere. Der er ikke udarbejdet fraskrivelseserklæringer eller kørebøger.

SKAT har oplyst, at der er betalt privatbenyttelsesafgift på bilerne Citroen C4 Picasso Van og Mercedes Benz ML.

SKAT har beskattet klager af fri bil for Citroen C4 Picasso Van og Mercedes Benz ML.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst således:

Indkomståret 2012

Beskatning i 3 måneder af Citröen

25 % af 160.000/12*3

Miljøtillæg

I alt til beskatning i 2012

 

 

10.000 kr.

740 kr.

10.740 kr.

Indkomståret 2013

Beskatning i 11 måneder af Citröen

25 % af 160.000/12*11

Miljøtillæg 150 % af 2.944 kr. I alt til beskatning i 2013

 

36.667 kr.

 

4.416 kr.

41.083 kr.

Indkomståret 2014
 
Beskatning i 5 måneder af Mercedes Benz
25% af 160.000/12*5

Miljøtillæg 150 % af 1.712 kr. 

I alt til beskatning i 2014

 

16.667 kr.

 

2.568 kr.

19.235 kr.

SKAT har blandt andet begrundet ansættelserne således:

”Det er SKATs opfattelse, at du som selskabets hovedanpartshaver frit har kunne råde over selskabets biler. Det er uden betydning for beskatningen, at du ikke har haft kørekort på grund af din alder, da det alene er rådigheden der beskattes. Dine forældre har gennem dig haft rådighed over selskabets biler, hvorfor du i egenskab af selskabets hovedanpartshaver skal beskattes af værdi af fri bil.

Det er SKATs opfattelse, at du som selskabets hovedanpartshaver frit har kunne råde over selskabets biler. Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C,B.3.5.3.2. at det er uden betydning for beskatningen, at godet ikke er anvendt af dig men af dine nærtstående. Da SKAT således den 30. august 2014 har standset din mor i selskabets Mercedes Benz anses godets værdi at have passeret dig i din egenskab af hovedanpartshaver, og du skal derfor beskattes af værdi af fri bil vedrørende Mercedes Benz.

Selskabet har ikke dokumenteret at selskabets Citröen C4 Picasso ikke har stået til rådighed for dig og dine nærtstående i form af kørebøger, hvorfor der ligeledes skal ske beskatning af fri bil vedrørende denne bil. Der er på begge biler betalt afgift for privat kørsel.

Vi er ikke i besiddelse af bilernes anskaffelsessum, men anser begge bilers anskaffelsessum for at ligge under minimumsbeskatningen på 160.000 kr.

For 2012 tillægges bilens miljøtillæg til beskatningen med 100% og for 2013 og 2014 tillægges miljøtillæg med 150% til beskatningen.

Beløbene beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 nedsættes til 0 kr.

Det er til støtte for påstanden anført:

”SKATs forhøjelse af min klients indkomst udspringer som følge af beskatning af fri bil hidrørende fra biler ejet af selskabet G1, som min klient er hovedanpartshaver i.

Til støtte for klagen gøres det som hidtil gældende, at de omtalte biler ikke har været anvendt privat, herunder bemærkes det, at min klient i de skatteår, som sagen vedrører, ikke var gammel nok til at have erhvervet kørekort.”

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse den 22. juni 2016 har klagerens repræsentant har den 23. august 2016 fremsendt et supplerende indlæg i sagen:

”SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING:

Som det fremgår af klagers CPR-nr., så fyldte klager henholdsvis 15, 16 og 17 år i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klager har ikke ført nogen af de i sagen omhandlede biler, der er anvendt erhvervsmæssigt af ansatte i det ejende selskab.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande skal jeg gøre gældende,

1. Vedrørende værgemålsloven

At værgemålsloven § 1, stk. 2 har følgende ordlyd:

"Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt."

At det er ubestridt, at klager er ejer af anparterne i selskabet G1.

At klager ikke har haft juridisk råderet over kapitalbesiddelsen i selskabet, og dermed ikke har kunnet gøre sin indflydelse gældende som hovedanpartshaver.

2. Vedrørende færdselsloven

At færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 1:

At "Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der:

1)   er fyldt 18 år, jf. dog § 57,"

At klager ikke opfyldte betingelsen om, at være fyldt 18 år i den pågældende indkomstår, og derfor ikke kunne have erhvervet kørekort.

At klager derfor ikke har kunnet råde lovligt over køretøjerne som fører i de pågældende indkomstår.

3. Vedrørende ligningslovens § 16 A, stk. 5.

At ligningslovens § 16 A, stk. 5 har følgende ordlyd:

"Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt."

At følgende fremgår af den juridiske vejledning afsnit C,B.3.5.3.2. angående rådighed:

"Rådighedsvurdering

Særreglen for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af de nævnte aktiver, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over de nævnte aktiver. Se SKM2009.93.ØLR og SKM2010.831.BR.

En ansat hovedaktionær er omfattet af formodningsreglen for rådighed over sommerbolig og lystbåd. Hvis en ansat hovedaktionær får stillet en sommerbolig eller lystbåd til rådighed formodes den ansatte hovedaktionær som udgangspunktat have haft rådighed over aktivet hele året.

Det er derfor hovedaktionæren, der skal afkræfte en formodning for rådighed. Reglen finder også anvendelse for andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Se LL § 16 stk. 5 og 6.

Hvis en hovedaktionær efter en konkret vurdering ikke anses for at have haft rådighed over selskabets bil, hus, sommerbolig eller lystbåd, er han ikke omfattet af særreglen. Han er i stedet omfattet af hovedreglen og brug af selskabets aktiver skal beskattes som udbytte. Se ovenfor."

At klager i sagen ikke har haft rådighed over de i sagen omhandlende biler, idet råderetten er udelukket i medfør af værgemålslovens § 1, stk. 2.

At råderetten endvidere er udelukket i medfør af færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 1.

At betingelserne for beskatning af rådighed over bil i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5 derfor ikke er opfyldt.

At klager ikke er ansat i selskabet, og derfor ikke er omfattet af formodningsregler.

At formodningsreglen alligevel er afkræftet, idet klager er juridisk forhindret i af udøve råderetten.

At SKATs afgørelse derfor er ugyldig, og klagers (red. SKAT) skat for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 derfor skal nedsættes.”

Skatteankenævnets afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Hvis en hovedanpartshaver har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen også er til rådighed for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

En hovedanpartshaver, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil skal sandsynliggøre, at han er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel.

Efter praksis kan et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller andre konkrete oplysninger, som godtgør, at bilen ikke har været til rådighed, afkræfte formodningen for, at bilen har været til rådighed til privat kørsel. Der henvises til Højesterets dom refereret i SKM2005.138.HR.

Det er ikke den faktiske benyttelse, men råderetten, der begrunder beskatning af fri bil.

Hovedanpartshaver kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder ham personligt, men en person, med tilknytning til hovedanpartshaveren. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedanpartshaveren selv, der bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hovedanpartshaveren beskattes, hvis personer med tilknytning til ham anvender et selskabet tilhørende gode som følge af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet. Der henvises til Vestre Landsrets dom refereret i SKM2009.247.VLR.

Det er derfor uden betydning, at klageren ikke var gammel nok til at have erhvervet kørekort.

I hvert fald den ene af bilerne, Mercedes Benz ML; er konstateret anvendt til privat kørsel af klagerens mor.

Den anden bil, Citroen C4 Picasso Van, er anvendt af klagerens far.

Der foreligger ikke kørselsregnskab for bilerne, og klageren har ikke på anden måde dokumenteret, at bilerne ikke har været til rådighed for privat anvendelse.

Skatteankenævnet finder derfor, at beskatning af fri bil er sket med rette.

Det i klagerens supplerende indlæg af 23. august 2016 anførte kan ikke medføre et andet resultat.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse."

Forklaring

Der er afgivet forklaring af KM.

KM har forklaret blandt andet, at i perioden, som sagen vedrører, var han direktør for G1. Han var den eneste ansatte i den periode. Selskabet handlede med lidt ejendomme, lidt biler og lidt pantebreve. Det kan godt passe, at der var 12 bilhandler i et år og 4 et andet år, og formålet var at tjene penge til selskabet. Hans søn, A, kørte ikke i bilerne. Han havde ikke givet A’s mor, KA, lov til at køre i bilen. Hun skulle hente sin anden søn, KK, der ville købe bilen, og derfor skulle han prøve at køre i bilen, og hun skulle hente ham ved stationen. Bilerne er i hans optik ikke blevet benyttet privat. Bilerne er købt med salg for øje. Midt i december 1987 havde han 367 biler, så han har handlet meget med biler.

Cykelnummerpladen skulle han bruge til en bådtrailer af mellemstørrelse, men det måtte man ikke bruge den til. Bådtraileren skulle også sælges videre. Nummerpladen sad på en bjælke med blinklys og stik til traileren. De to små knallerter skulle også sælges. Han har brugt dem til transport. Han kan ikke svare på, om A havde knallertkørekort. Han har 2 sønner og en datter.

Bilen Citroën Picasso Van brugte han til at køre varer i rundt til kunder. Bilen stod til dagligt, der hvor han var. Han har samarbejdet med en forhandler, hvor de nogle gange har stået. Han rejste meget rundt til kunder, og hvis han var ude hos sine venner, var bilen der. Hans venner er også hans forretningsforbindelser. Han husker ikke, hvor han boede i perioden. Han kom til og fra arbejde i bilen. Men han mener ikke, at han har brugt den privat. Han er hele tiden på arbejde. Han er på arbejde selv, når han sover. Hans kunder er markedskræmmere og bilhandlere. Han havde en privat bopæl og kom frem og tilbage i de biler. Det kan være i Citroën Picasso Van og Mercedes-bilen og de andre biler. Han ejede ikke private biler og har ikke ejet biler, siden han gik konkurs i 1980. Han husker ikke, om han og KA havde fælles husstand i den omhandlede periode. Han ved ikke, om KA havde private biler. Hun har ind imellem lånt bilerne. Han ved ikke, om det var til privat kørsel eller firmabesøg. Hun var ikke ansat i selskabet. Han stod for den daglige drift i selskabet. Han indregistrerede bilerne på papegøjepladerne. Han gik ikke meget op i det. Men det var altid med salg for øje. Den årlige afgift var en driftsudgift. Hans advokat hjalp ham efter konkursen og rådgav om, at hans børn måtte eje selskaber, hvor der kunne være drift. I 2007/2008 blev et selskab ejet af hans andre børn erklæret konkurs. Derefter blev det A, der blev ejer af selskaberne. A har intet haft med driften af selskabet at gøre.

A vidste godt, at han ejede selskabet. De arbejder på, at A træder ud af selskaberne.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet anført følgende:

"Sagen omhandler overordnet set spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skal beskattes af fri bil, som følge af at selskabet G1, CVR nr. …11, Y1-adresse, i årene 2012, 2013 & 2014 bl.a. ejede 2 biler.

Sagsøgeren ejede samtlige kapitalandele i G1 fra den 1. maj 2012 og herefter.

*****

Sagsøgeren er født den 4. december 1997, og var således i de år som sagen vedrører, dvs. årene 2012, 2013 & 2014, ikke gammel nok til selv da at kunne have erhvervet kørekort efter de dagældende regler herom.

Retten kan således (red. SKAT) ubestridt lægge til grund, at sagsøgeren ikke selv - på noget tidspunkt i de nævnte år - lovligt har kunnet benytte bilerne jf. færdselslovens regler herom.

Sagsøgeren benyttede da heller ikke bilerne.

I konsekvens af, at sagsøgeren var mindreårig i årene 2012, 2013 & 2014, var sagsøgeren heller ikke i stand til hverken at udlåne eller udleje aktiver i G1, jf. værgemålloven § 1, stk. 2, og sagsøgeren har da heller ikke hverken udlånt eller udlejet bilerne til nogen.

*****

Det selskab, som sagsøgeren ejer anparter i, G1, har bl.a. drevet virksomhed ved køb og salg af brugte biler, herunder har selskabet tidligere benyttet navnet G2.

G1 ejede i de år som denne sag vedrører, bilerne med reg. nr. …Q (en Citroën van), reg. nr. …Q3 (en Ford Mondeo), reg nr. …Q5 (en Mercedes Benz), samt en reg nr. …Q7 (en Mercedes Benz ML varebil), ligesom G1 i perioden ejede en motorcykel, 2 knallerter samt en påhængsvogn.

De biler, som sagsøgeren er blevet sat i skat af, er den omtalte Citroën van, som G1 ejede fra den 10. oktober 2012 til den 21. november 2013, og den omtalte Mercedes Benz ML varebil, som G1 ejede fra den 5. august 2014 og frem til den 31. december 2014.

Ingen af bilerne har på noget tidspunkt været benyttet til nogen form for privat kørsel, idet bilerne udelukkende har været anvendt i G1’s  interesser.

Til støtte for den nedlagte principale påstand om nedsættelse af sagsøgerens skat for årene 2012, 2013 & 2014, gøres det gældende, at SKAT ikke har hjemmel til at beskatte den da mindreårige sagsøger af værdien af fri bil, idet han ikke selv da kunne køre i eller kørte i de pågældende biler, ligesom han ikke da kunne tillade andre, eller tillod andre, at benytte bilerne, hvorved det i øvrigt bemærkes, at ingen af bilerne på noget tidspunkt været benyttet privat.

Det gøres derudover gældende, at sagsøgeren ikke er rette modtager af værdien af de omhandlede biler.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten, mod forventning, måtte lægge til grund at Mercedes bilen - på trods af det anførte - blev benyttet privat.

Sagsøgtes provokationer er, i det omfang det har betydning for rettens afgørelse af denne sag, fuldt ud opfyldte."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende:

"1. Sagens tema og faktiske omstændigheder

Denne sag drejer sig overordnet om, hvorvidt sagsøgeren i 2012-2014 er skattepligtig af værdien af fri bil vedrørende to biler ejet af selskabet G1, CVR-nr. …11.

De to biler, som sagen angår, er en Citroën C4 Picasso Van og en Mercedes Benz ML. Begge biler er varebiler og begge blev indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse, jf. henholdsvis bilag B og C.

Bilerne var således begge indregistreret på såkaldte ”papegøjeplader” – altså nummerplader, hvor bogstaverne i registreringsnummeret står på gul baggrund, mens de resterende cifre står på hvid baggrund. Der er i overensstemmelse hermed løbende betalt privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftslovens regler herom, jf. bilag B og E, idet begge biler var indregistreret til både at skulle anvendes privat og erhvervsmæssigt.

I de omhandlede indkomstår var sagsøgeren registreret som hovedanpartshaver i selskabet G1, jf. udskrift af selskabets R75s blanket for indkomstårene 2012-2014 (bilag A). Han er fortsat registreret som eneejer i dag.

Selskabets formål var og er ifølge Erhvervsstyrelsens register ”at drive håndværkervirksomhed, samt drive handel med fast ejendom for egen regning, finansiering og investering, udlejning af fast ejendom samt handel med immaterielle aktiver og finansiel rådgivning.

Sagsøgeren er født den 4. december 1997, og han fyldte således henholdsvis 15, 16 og 17 år i de omhandlede indkomstår 2012-2014.

Skatteministeriet har under sagen opfordret sagsøgeren til at oplyse og dokumentere omstændighederne omkring hans erhvervelse af anparterne i selskabet – herunder fra hvem han overtog anparterne, til hvilken pris, hvordan købesummen blev berigtiget, og hvorfra midlerne til berigtigelse af købesummen stammede, jf. Skatteministeriets opfordring (1) (svarskriftet, side 2, 4. afsnit) og opfordring (8) (duplikken, side 1, nederst).

Sagsøgeren har kun delvist besvaret disse opfordringer, nemlig ved at fremlægge en anpartshaverfortegnelse (bilag 2). Det må herudfra lægges til grund, at sagsøgeren erhvervede hele selskabets anpartskapital fra den tidligere kapitalejer, IK. Aftalen hvorved det skete, er dog efter det oplyste bortkommet, jf. sagsøgerens processkrift 2, side 2, øverst.

Sagsøgerens far, KM, var og er fortsat direktør i G1. Sagsøgerens mor, KA, var efter det oplyste ikke ansat i selskabet.

2. Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren som hovedanpartshaver har modtaget udbytte i form af, at de to omhandlede biler har været stillet til hans private rådighed. Værdien heraf skal derfor medregnes til hans skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

I en situation som den foreliggende – herunder hvor sagsøgeren er hovedanpartshaver, og hvor bilerne var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse – gælder der en stærk formodning for, at bilerne har stået til privat rådighed. Denne formodning er ikke afkræftet.

Det forhold, at sagsøgeren ikke havde kørekort i de omhandlede indkomstår, og at han derfor heller ikke selv lovligt kunne føre bilerne, er uden betydning, idet de omhandlede biler er anvendt af hans mor og far i kraft af, at sagsøgeren var indehaver af selskabet, som ejede bilerne.

Formuegoderne har dermed i skattemæssig henseende passeret sagsøgerens økonomi, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf.

Skatteankenævnets afgørelse er derfor korrekt.

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. pkt. skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, medregne værdien af fri bil ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien af fri bil fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bestemmelsen vedrørende fri bil i ligningslovens § 16 A, stk. 5, blev oprindeligt indsat i ligningslovens som § 16 A, stk. 10, ved Lov 2000-0531 nr. 458 om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Af forarbejderne til bestemmelsen (LFF1999-2000.1.238) fremgår bl.a. følgende af de almindelige bemærkninger:

”For en særlig persongruppe nemlig hovedaktionærer, foreslås indført regler, der skal sikre neutralitet i beskatningen uanset, om fri bil stilles til rådighed som løn eller som udbytte. I forlængelse heraf foreslås det samtidigt, at værdiansættelsen af en bil, der ydes som udbytte, sker efter de samme principper som for en fri bil ydet som et personalegode.

[…]

Det foreslås endvidere, at firmabiler, som stilles til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst (B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren mv. beskattes ens, uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen vil ikke være afhængig af en skønsmæssig vurdering af, om hovedaktionærens samlede aflønning er rimelig set ift. arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.

Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst, opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale godet som henholdsvis løn eller som udbytte. Med de foreslåede ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen aflønning og en hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed om beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, og det sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde.” (mine understregninger)

Bestemmelsen i den nugældende § 16 A, stk. 5, afspejler således, at lovgiver ønskede at ensarte beskatningen for hovedanpartshavere, som fik stillet fri bil til rådighed, uanset om hovedanpartshaveren var ansat i selskabet eller ej. De formodningsregler, som gælder for forhold omfattet af § 16 om ansatte hovedanpartshaveres fri rådighed over formuegoder, finder således tilsvarende anvendelse for § 16 A, stk. 5, om ikke-ansatte hovedanpartshavere, jf. eksempelvis SKM2015.469.BR om fri bil og SKM2015.338.BR om fri sommerbolig.

Af retspraksis og forarbejder til ligningslovens § 16 om ansatte hovedanpartshaveres fri rådighed over formuegoder følger, at der i en række tilfælde består en formodning for privat rådighed, jf. nærmere nedenfor. De forhold, der foreligger i denne sag, skaber en meget kraftig formodning for privat rådighed over de omhandlede biler.

Efter retspraksis kan en sådan formodning alene afkræftes ved et korrekt ført kørselsregn-skab, jf. nærmere nedenfor. Allerede fordi et sådant ikke foreligger, er sagsøgeren med rette beskattet af fri bil.

2.1 Der består en stærk formodning for privat rådighed

Sagsøgerens selskab indregistrerede de to omhandlede varebiler til blandet erhvervsmæssigt og privat benyttelse – dvs. med papegøjenummerplader, jf. bilag C og bilag F.

Hvor varebiler, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, har gule nummerplader, får varebiler, som indregistreres til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, såkaldte papegøjenummerplader. Reglerne om papegøjenummerplader blev indført netop med henblik på en ”mere robust synliggørelse af”, hvilke varebiler som må anvendes privat, jf. LFF2008-2009.1.24, pkt. 2.2.

At bilerne blev indregistreret på papegøjeplader frem for på gule plader, viser således at bilerne også skulle stå til privat rådighed.

Ved at indregistrere bilerne til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse har selskabet erklæret over for myndighederne, at bilerne også skulle stå til rådighed for privat kørsel.

Det følger således af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, at indregistreringen til blandet benyttelse i sig selv udgør en tilkendegivelse af, at bilen står til privat rådighed, jf. lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002 (LFF 2001-2002.2.181), hvorved ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt. (nugældende 12. pkt.) blev foreslået ændret.

Formålet med lovændringen var at fjerne bevisformodningen for privat benyttelse for visse varebiler, som ikke lovligt måtte benyttes privat. Lovændringen medfører imidlertid ikke en ændring i relation til varebiler, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift. Det fremgår således af forarbejderne, at:

”Den foreslåede bestemmelse indebærer, at firmabiler på gule plader, hvor der er betalt tillægsafgift for privatanvendelse, og/eller hvor momsen ikke er fratrukket, fortsat vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er i overensstemmelse med principperne i vægtafgifts- og momsloven, i og med der i et sådant tilfælde netop tilkendegives, at bilen skal anvendes både privat og erhvervsmæssigt.” (mine understregninger)

Selskabet, som sagsøgeren er indehaver af, har da også løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i overensstemmelse med den afgivne erklæring, så bilen kunne benyttes både privat og erhvervsmæssigt, jf. bilag B og E.

Af bilag B fremgår, at der vedrørende den omhandlede Citroën (reg.nr. ...Q) er opkrævet og betalt privatbenyttelses med årligt kr. 2.640, fra 10. oktober 2012 til 30. september 2013 og med årligt kr. 2.755, fra 1. oktober 2013 til selskabet solgte bilen den 21. november 2013.

Af bilag E fremgår tilsvarende, at der vedrørende den omhandlede Mercedes (reg.nr. ...Q7) er opkrævet og betalt privatbenyttelses med årligt kr. 2.755, fra 5. august 2014 og frem.

Selskabet har på denne måde løbende positivt tilkendegivet, at der var adgang til at bruge bilerne til private formål. Det er jo netop dét, der betales afgift for.

Bilernes indregistrering til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse medfører således en stærk formodning for, at bilerne har stået til privat rådighed, jf. eksempelvis SKM2017.204.BR og SKM2017.466.ØLR.

Det forhold, at sagsøgeren er hovedanpartshaver i selskabet, bevirker i den forbindelse en skærpet formodning for, at bilen har været til rådighed for privat kørsel, jf. blandt andet UfR1995.40H, UfR2000.329H, SKM2003.154.ØLR og UfR2005.1691H (SKM2005.138.HR).

Det fremhæves, at det efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4 og § 16 A, stk. 5, er selve rådigheden over firmabilerne, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det er således ikke nødvendigt, for at der kan ske beskatning, at sagsøgeren faktisk har benyttet sig af muligheden for at bruge bilerne privat.

Det er af samme årsag også uden betydning, at sagsøgeren ikke selv har haft muligheden for lovligt at føre bilerne, idet han ikke havde kørekort i de omhandlede indkomstår. Af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5 (LFF1999-2000.1.238) fremgår af de specielle bemærkninger, at 

En aktionær kan også beskattes af maskeret udbytte, såfremt fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren, som har rådigheden over den bil, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådigheden over bilen, kan hovedaktionæren beskattes efter de her foreslåede regler.” 

Sagsøgeren skal således beskattes, uanset at den økonomiske fordel ved at have en fri bil til rådighed ikke er tilfaldet ham personligt, men derimod hans mor og far, jf. også eksempelvis SKM2013.488.VLR og SKM2015.309.BR, som begge vedrørte udlodning vedrørende udlejning af ejendomme til hovedanpartshaveres nærtstående.

I denne sag forholder det sig endda således, at sagsøgerens mor, KA, konkret er observeret i privat ærinde (bilag G) i den omhandlede Mercedes-Benz. Den 30. august 2014 blev KA således standset af SKAT på Y2-vej nord for Y3-by, mens hun kørte i selskabets Mercedes Benz ML. Af det kontrolskema, som blev udfyldt af SKAT ved kontrollen (bilag G) fremgår, at sagsøgerens mor til SKAT oplyste, at hun havde taget / lånt bilen, ”idet hun skulle hente sin søn på Y4 St.”. Bilen har dermed ikke blot stået til privat rådighed, men er også konstateret anvendt privat.

Hertil kommer, at selskabet har bestilt og fået udleveret et sæt cykelplader til den anden bil, som sagen omhandler, nemlig Citroën’en, jf. bilagnC. Cykelplader er et ekstra sæt nummerplader, som kan sættes uden på eksempelvis et cykelstativ, således at bilen har en synlig nummerplade bag på, selv om der køres med cykelstativ bag på bilen. Dette forhold skaber i sig selv en meget stærk formodning for, at også denne bil har været anvendt privat.

Det fremgår af bilag D, at Mercedes’en har været anvendt af sagsøgerens far i forbindelse med hans virke som direktør i selskabet, og på Skatteministeriets opfordring (4) har sagsøgeren oplyst, ”at bilerne, når de ikke var i brug, stod parkeret, hvor KM havde sine ærinder for G1,” jf. processkrift 2, side 2, 5. afsnit. Det må således lægges til grund, at den omhandlede Mercedes har været anvendt af sagsøgerens far i det daglige.

Skatteministeriet har under sagen opfordret (9) sagsøgeren til at oplyse, hvor bilerne stod parkeret uden for arbejdstid, jf. duplikken, side 2, 2. afsnit. Opfordringen (9) er ikke blevet besvaret, hvilket bevismæssigt må komme sagsøgeren til skade, således at det ud fra det foreliggende må lægges til grund, at bilerne uden for arbejdstid har stået parkeret ved faderens adresse, hvilket yderligere bestyrker, at også denne bil har stået til privat rådighed.

De omhandlede biler er således stillet til sagsøgerens forældres fri rådighed som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor goderne har passeret sagsøgerens økonomi. Der skal derfor ske beskatning af sagsøgeren, jf. for eksempel SKM2015.309.BR.

2.2 Formodningen for privat rådighed er ikke afkræftet

Sagsøgeren har ikke afkræftet den konkret meget stærke formodning for privat rådighed.

Den stærke formodning for privat rådighed kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilerne udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug eller er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig brug – hvilket i øvrigt heller ikke er godtgjort.

Sagsøgeren anførte i processkrift 1, side 2, 10. afsnit, at G1 ”bl.a.[har] drevet virksomhed ved køb og salg af brugte biler”.

Skatteministeriet har under sagen bestridt dette og har opfordret sagsøgeren til at dokumentere, at selskabet har drevet erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler – eksempelvis ved fremlæggelse af slutsedler vedrørende køb og salg, markedsføringsmateriale og korrespondance med købere mv., jf. Skatteministeriets opfordring (2), svarskriftet, side 2, 7. afsnit.

Til besvarelse heraf har sagsøgeren blot fremlagt udskrift fra selskabets bogføring (bilag 3-5). De fremlagte oplysninger godtgør ikke, at selskabet har drevet erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler. Selskabet var da heller ikke registreret i Erhvervsstyrelsen med dette formål.

Det forhold, at selskabet i de omhandlede indkomstår måtte have købt og solgt biler, godtgør ikke, at dette er sket som et led i udøvelse af erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler.

Tværtimod fremgår det direkte af det fremlagte bilag 6, som tilsyneladende er en håndskreven slutseddel på selskabets køb af den omhandlede Citroën, at der er tale om en ”privat handel”.

Da der ikke – trods Skatteministeriets opfordring hertil – er fremlagt dokumentation for, at selskabet udøvede erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler, skal det lægges til grund, at dette ikke var tilfældet, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Det er heller ikke godtgjort, at de omhandlede biler er indkøbt med henblik på videresalg. Der er ingen dokumentation fremlagt herfor, og det er da heller ikke dokumenteret, at selskabet opnåede en avance i forbindelse med køb og salg af bilerne.

Skatteministeriet har ellers under sagen opfordret sagsøgeren til at fremlægge dokumentation for, til hvilken pris de omhandlede biler er erhvervet og senere videresolgt, herunder fremlægge slutsedler på selskabets køb og salg af bilerne, jf. Skatteministeriets opfordringer (6 og 10), svarskriftet, side 3, 8. afsnit, og duplikken, side 2, 3.-4. afsnit. Opfordringerne er ikke besvaret.

Også henset til den manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordringer (6 og 10), må det lægges til grund, at bilerne ikke er indkøbt med henblik på videresalg.

Det kan således ved sagens pådømmelse lægges til grund, at G1 hverken anskaffede bilerne som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed med køb af salg af biler eller i øvrigt med henblik på videresalg. Det er allerede på denne baggrund klart, at den konkrete, stærke formodning for privat rådighed ikke er afkræftet ved sagsøgerens blotte henvisning til, at bilerne skulle anvendes erhvervsmæssigt.

Hertil kommer, at spørgsmålet i sagens natur jo er, om der sideløbende med de påståede erhvervsmæssige hensigter foreligger rådighed til privat benyttelse.

For at afkræfte formodningen for privat rådighed kræves det, at der forelægges et konkret og objektivt konstaterbart bevis for, at bilerne aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig og efter retspraksis i realiteten på eneste måde føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. Fremlæggelse af konkret bevis i form af et oprindeligt ført kørselsregnskab er således et helt afgørende beviskrav, jf. SKM2007.522.VLR, der er stadfæstet af Højesteret ved SKM2009.239.HR.

Der er ikke udarbejdet kørebog vedrørende de to biler.

Hertil kommer, at det yderligere er et krav, at der er en forudgående skriftlig aftale – en såkaldt ”fraskrivelseserklæring” – med selskabet om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel, jf. Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A,5.14.1.11, og TfS 1994, 154.

Heller ikke dette minimumskrav er opfyldt.

Da der således hverken er ført kørebog løbende eller udarbejdet en fraskrivelseserklæring vedrørende bilerne, er sagsøgeren ikke i stand til at føre det bevis, som efter retspraksis forudsættes for at afkræfte formodningen om privat rådighed.

Sagsøgeren har anført, at han i medfør af værgemålslovens § 1, stk. 2, ikke var ”i stand til hverken at udlåne eller udleje aktiver i G1”, jf. processkrift 1, side 2, 8. afsnit. Synspunktet er således tilsyneladende, at sagsøgeren på grund af sin alder ikke var i stand til at stille bilerne til rådighed for sine forældre.

Hertil bemærkes, at de omhandlede biler var ejet af selskabet, og at det således er selskabet, som har stillet disse til privat rådighed for sagsøgerens mor og far, hvilket er sket i kraft af, at sagsøgeren var indehaver af selskabet. Formuegoderne har dermed i skattemæssig henseende passeret sagsøgerens økonomi, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf, uanset om han personligt har rådet over bilerne.

Værgemålslovens bestemmelser er således ikke er til hinder for, at sagsøgeren kan modtage maskeret udlodning.

Mindreårige er således også selvstændige skattesubjekter, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 1. "

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens resultat og begrundelse

De omhandlede varebiler, Citroën Picasso Van og Mercedes-Benz ML, der var ejet af G1, var begge indregistreret på papegøjenummerplader og måtte således lovligt anvendes til både erhvervsmæssig og privat kørsel.

Retten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at de omhandlede biler var indkøbt af selskabet med henblik på videresalg for øje, ligesom retten heller ikke finder det godtgjort, at selskabet udøvede erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler i 2012-2014.

A, der ejede G1, var i perioden 2012 til 2014 under 18 år og måtte således ikke lovligt køre i bilerne.

A’s mor blev den 30. august 2014 stoppet i bilen Mercedes-Benz ML, og ifølge SKATs kontrolskema skulle hun have oplyst, at hun skulle hente sin søn på stationen.

KM, der er far til A, har forklaret blandt andet, at han ikke ejede private biler, og at han anvendte bilerne til kørsel ud til kunder med varer, og at han også kørte frem og tilbage til sin bopæl i bilerne, hvor bilerne stod parkeret, når han ikke anvendte dem. Herefter, og henset til at A’s mor blev stoppet i en af bilerne, hvor formålet må anses for at være privat kørsel sammenholdt med, at der ikke er ført kørebog for nogen af bilerne, er der en stærk formodning for, at bilerne stod til rådighed for forældrenes private kørsel i 2012-2014. Denne formodning er ikke afkræftet.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles bil til rådighed, skal medregne værdien af fri bil ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter ordlyden af bestemmelsen er det rådigheden, der beskattes, og det er således uden betydning, at A i de pågældende år ikke anvendte bilerne.

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5, og af retspraksis, at en anpartshaver kan beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder anpartshaveren, men en person, hvori anpartshaveren har en personlig interesse.

Da bilerne må anses for at have været til rådighed for forældrenes private kørsel, er beskatningen af værdien af fri bil i de pågældende år med rette sket hos A. Det forhold, at han i den omhandlede periode var under 18 år, kan ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Henset til sagens udfald og skattemæssige værdi skal A i sagsomkostninger betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter