Dato for udgivelse
23 May 2018 13:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Mar 2018 10:03
SKM-nummer
SKM2018.244.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-615-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Aktieoption, tredjemand, rådighed, købesum, exercisepris, lagerbeskatning, eftergivelse, skøn, modsigende, kontrakter, levering, differenceafregning, samlet transaktion
Resumé

Skatteyderen havde erhvervet en aktieoption fra ejeren af 49 % af aktierne i et aktieselskab. Samtidig med at ejeren af aktierne solgte sine aktier til tredjemand (ejeren af de resterende 51 % af aktierne), udnyttede skatteyderen optionen, og også disse aktier blev erhvervet af den samme tredjemand.

Efter en samlet vurdering af de indgående aftaler fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen skulle erhverve de aktier, der var omfattet af aktieoptionen, med henblik på reelt at udøve en ejers rådighed over aktierne. Efter de foreliggende oplysninger måtte udnyttelsen af aktieoptionen derimod anses for sket under sådanne omstændigheder, at skatteyderens betaling for aktierne og modtagelsen af salgsprisen reelt skete ved differenceafregning i forbindelse med én samlet transaktion.

Dette indebar, at aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, hvorfor betingelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. Der var derfor ikke grundlag for at undtage optionen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29, og beskatningen skulle derfor ske efter reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstlovens kapitel 6.

Eftersom skatteyderen ikke havde selvangivet gevinsten på optionen (lagerbeskatning) havde SKAT været berettiget til at fastsætte gevinsten skønsmæssigt. Skatteyderen påberåbte sig bl.a. TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, men landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at det af SKATs skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1

Kursgevinstlovens § 30. stk. 3

Kursgevinstlovens § 30, stk. 4

 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.5.17.2.4

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.B.1.8.3


Parter

A

(v/Adv. Rasmus Vang)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsretsdommerne

Julie Skat Rørdam, Ib Hounsgaard Trabjerg og Christian Schrøder (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 3. marts 2017 (BS 38A-4563/2015), SKM2017.256.BR er anket af A med påstand principalt om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at appellantens kapitalindkomst i årsopgørelsens rubrik 39 for indkomståret 2009 skal nedsættes med 10.015.157 kr., at appellantens kapitalindkomst i årsopgørelsens rubrik 39 for indkomståret 2010 skal nedsættes med 2.040.353 kr., og at appellantens aktieindkomst for indkomståret 2010 skal forhøjes med 12.055.510 kr.

A har – hvis det fastslås, at der skal ske beskatning efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter – subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appellantens kapitalindkomst i årsopgørelsens rubrik 39 for indkomståret 2009 skal nedsættes med 10.025.066 kr., således at kapitalindkomsten i rubrik 39 i indkomståret 2009 er negativ med 9.909 kr., og at appellantens kapitalindkomst i årsopgørelsens rubrik 39 for indkomståret 2010 skal forhøjes med 9.965.121 kr., således at kapitalindkomsten i rubrik 39 i indkomståret 2010 er positiv med 12.005.474 kr.

Mere subsidiært har A nedlagt påstand om, at appellantens kapitalindkomst i årsopgørelsens rubrik 39 for indkomståret 2009 skal nedsættes med et beløb, der er mindre end 10.025.066 kr. efter landsrettens nærmere skøn, og at appellantens kapitalindkomst i årsopgørelsens rubrik 39 for indkomståret 2010 skal forhøjes med et modsvarende beløb, således at appellantens samlede kapitalindkomst til beskatning, som følge af gevinsten på aktieoptionen, for indkomståret 2009 og indkomståret 2010 udgør 12.055.510 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til SKAT med henblik på en fornyet opgørelse af gevinsten til beskatning i indkomstårene 2009 og 2010.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at det var aktieoptionsaftalen, ikke aktiesalgsaftalen, han underskrev i 2009. Han og JM stod for den kreative del af virksomheden, og de har i økonomiske anliggender baseret deres beslutninger på den rådgivning, de modtog fra blandt andre revisor. Kravet fra SKAT er i dag på ca. 2,7 mio. kr. Hans økonomiske situation er ikke god. Han har tabt stort set alle sine penge i forbindelse med sin nuværende virksomhed. En betaling af kravet til SKAT vil kunne indebære, at han må erklæres personlig konkurs.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at det ikke er godtgjort, at A skulle erhverve de aktier i G3, der var omfattet af aktieoptionsaftalen, med henblik på reelt at udøve en ejers rådighed over aktierne. Efter de foreliggende oplysninger må udnyttelsen af aktieoptionen derimod anses for sket under sådanne omstændigheder, at A’s betaling for aktierne og modtagelse af salgsprisen reelt skete ved differenceafregning i forbindelse med én samlet transaktion.

Det indebærer, at aftalen derfor rent faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Betingelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, om, at aftalen kun kan opfyldes ved levering, er således ikke opfyldt. Der er derfor ikke grundlag for at undtage optionen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29, og beskatning skal herefter ske efter reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstlovens kapitel 6. Det er herefter ikke fornødent tillige at tage stilling til spørgsmålet om modgående kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at fastslå, at det skøn, som SKAT har udøvet over gevinsten til lagerbeskatning pr. 31. december 2009, jf. kursgevinstlovens § 33, er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 75.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter