Dato for udgivelse
14 May 2018 09:20
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Feb 2018 13:51
SKM-nummer
SKM2018.218.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
S-0563-16
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, dokumentfalsk, momssvig
Resumé

T1 og T2 var tiltalte for dokumentfalsk ved i perioden fra den 25.06.2012-12.12.2012 i forening, og på vegne af et selskab, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet de foranledigede, at der til SKAT blev indleveret 13 fakturaer dateret i perioden mellem den 17.03.2011 og den 24.10.2011, som i strid med sandheden angav at hidrøre fra et bygge- og vikarservicefirma, til brug for SKATs gennemgang af deres selskabs momsregnskab for perioden 11.02.2011-31.03.2012. De havde endvidere den 29. april 2013 under en civil sag ved retten indsendt 9 fakturaer dateret i perioden fra 01.10.2011-24.10.11 på i alt 357.177 kr. som i strid med sandheden angav at hidrøre fra bygge- og vikarservicefirmaet, som dokumentation for påstået udført arbejde, hvorved tredjemand risikerede at blive påført et tilsvarende formuetab. T1 var tillige tiltalt for med forsæt til momsunddragelse for 1. kvartal 2011 at have angivet købsmomsen for højt med 79.440 kr. og for 4. kvartal 2011 at have angivet købsmomsen for højt med 71.434 kr.  T1 unddrog herved for 150.874 kr. i moms.

De tiltalte forklarede begge, at bygge- og vikarservicefirmaet deltog i arbejdet. T1 forklarede at han ikke kan oplyse kontaktdata på håndværkeren.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at begge de tiltalte reelt ledede selskabet, og at de begge havde fuldt kendskab til virksomhedens økonomiske forhold. De 13 fakturaer var falske og de tiltalte, var senest i februar 2013, hvor SKAT traf sin afgørelse i momssagen, bekendt med, at fakturaerne var falske. T1 havde ikke kunnet hæve det beløb på ca. 754.000 kr. fra sin drifts- og privatkonto, som skulle være betalt til tredjemanden. De oplysninger, som den nu afdøde revisor afgav til SKAT, betragtes som værende afgivet af de tiltalte selv med disses fulde vidende og accept. Bevismæssigt lagde retten blandt andet vægt på fingeraftryk på fakturaer, familierelation samt advokatens forklaring i retten. T1 idømtes 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 240.000 kr. T2 idømtes 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. Endvidere konfiskerede retten de tretten falske fakturaer.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1

Straffelovens § 279, jf. § 21

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af den 22. februar 2018, sags nr. S-0563-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T2

(v/Adv. Svend Aage Helsinghoff)

og

T1

(v/Adv. Gert Dyrn)

Afsagt af Landsretsdommerne

Linda Hangaard, Eva Staal og Søren Rune Schrøder (kst.)

…………………………………………………………………………….........…………

Byrettens dom af den 8. marts 2016, sags nr. 3489/2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. september 2015.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af:

1.

begge

straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1-dokumentfalsk

ved i perioden fra den 25. juni 2012 til den 12. december 2012 i forening, og på vegne af G1, Y1-adresse ved Y2-by, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet de foranledigede, at der til SKAT blev indleveret tretten fakturaer dateret i perioden mellem den 17. marts 2011 og den 24. oktober 2011, som i strid med sandheden angav at hidrøre fra firmaet G2, CVR nr. ...11, til brug for SKATs gennemgang af G1’s momsregnskab for perioden 11. februar 2011 til 31. marts 2012.

2 a.

T1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved for sin virksomhed, G1 v/T1, cvr.nr. ...12, for perioden 11. februar 2011 til 31. marts 2011 den 29. maj 2011 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav købsmoms for højt med 79.440 kr. og efterfølgende søgte at dokumentere dette med fire falske fakturaer, som blev overgivet til SKAT den 25. juni 2012.

2 b.

T1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved for sin virksomhed, G1 v/T1, cvr.nr. ...12, for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2011 den 12. februar 2012 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav købsmoms for højt med 71.434 kr. og efterfølgende søgte at dokumentere dette med ni falske fakturaer, som blev overgivet til SKAT den 25. juni 2012.

3.

begge

straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1 og § 279, jf. § 21

dokumentfalsk og forsøg på bedrageri – ved den 29. april 2013 i forening, og på vegne af G1, Y1-adresse ved Y2-by, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet de under civil sag ved Byretten mod IJ indsendte ni fakturaer dateret i perioden fra den 1. oktober 2011 til den 24. oktober 2011 på i alt 357.177 kr., som i strid med sandheden angav at hidrøre fra firmaet G2, CVR nr. ...11, som dokumentation for påstået udført arbejde, hvorved IJ risikerede at blive påført et tilsvarende formuetab.

Påstande:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af tretten fakturaer angivet udstedt af G2, CVR nr. ...11 hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger:

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne advokat LD, MH, politikommissær NB, IJ, VR, advokat SJ, MJ og JS.

Forklaringerne er lydoptaget og gengivet i retsbogen og gengives ikke i denne dom.

Der har blandt andet været fremlagt kopi af de i sagen omhandlede 13 fakturaer, dateret i perioden mellem den 17. marts 2011 og den 24. oktober 2011, og som angiver at hidrøre fra firmaet G2, CVR nr. ...11.

Det er oplyst og fremgår af sagen, at G1 v/T1 ved stævning af 1. februar 2012 anlagde en civil retssag mod G3 (Rettens j.nr. BS 1-163/2012) med påstand om betaling af 2.474.406,20 kr., der efter stævningen udgør et tilgodehavende for udført tilbudsarbejde i Y3-by og et erstatningsbeløb begrundet med G3’s misligholdelse af entrepriseaftale.

Der har under sagen været fremlagt processkrifter og bilag fra ovennævnte sag, herunder skønserklæring af 11. marts 2013 og processkrifter.

Det fremgår af Kriminalteknisk Erklæring af 22. april 2014, at der er blevet konstateret fingeraftryk fra T2 på flere af de i sagens forhold 3 nævnte fakturaer.

Tiltalte, T2, er tidligere straffet, blandt andet - ved Vestre Landsrets ankedom af 20. januar 2005, fængsel i 60 dage og bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, løsladt den 14. juli 2006.

Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse og har vedrørende tiltalte, T1, oplyst, at tiltalte skønne egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingstiden. Det anbefales, at der ved udmåling af længstetid, tages hensyn til de somatiske helbredsproblemer.

Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse og har vedrørende tiltalte, T2, oplyst, at tiltalte skønnes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingstiden. Det indstilles, at der fastsættes en længstetid for samfundstjenestens afvikling svarende til udmålingen af samfundstjenestetimer.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Tiltalte, T1, ejede den personligt drevne virksomhed G1.

Tiltalte, T2, var ansat i virksomheden og stod som pladsmand for projektet i Y3-by og havde underskrevet aftalerne med G3 på vegne G1 i henhold til fuldmagt fra T1.

T2 var derfor vidende om, hvem der arbejdede på pladsen, herunder om der var medarbejdere fra G2 eller andre håndværkere end dem fra VR, som T2 havde skaffet kontakten til i overensstemmelse med det i aftalen herom anførte.

Det fremgår af Kriminalteknisk Erklæring af 22. april 2014, at der er blevet konstateret fingeraftryk fra T2 på flere af de i sagens forhold 3 nævnte fakturaer.

De tiltalte er i nær familie, idet T1 er gift med T2’s datter.

Advokat SJ har blandt andet forklaret, at da de ved skønsforretningen satte sig i krostuen på hotellet og talte om, hvordan T1 kunne være kommet frem til så mange forbrugte arbejdstimer, gennemgik T1 og T2 de mange timer. Da han forlangte navne på de folk, T1 havde skrevet timer på for, sagde T1 ikke noget, men T2 blev meget irriteret og hidsede sig op.

Retten finder det på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt ubetænkeligt at lægge til grund, at begge de tiltalte reelt ledede G1, og at de begge havde fuldt kendskab til virksomhedens økonomiske forhold, herunder til virksomhedens aftale med G3 om arbejdet i Y3-by.

G1 anvendte nu afdøde JP fra revisionsfirmaet R1 som sin revisor.

Det var revisor, der sendte de omhandlede 13 fakturaer til SKAT, hvilket skete på foranledning af tiltalte.

Det kan, som ubestridt af de tiltalte under proceduren, lægges til grund, at de i denne sag omhandlede 13 fakturaer, dateret i perioden mellem den 17. marts 2011 og den 24. oktober 2011, er falske, idet de i strid med sandheden angav at hidrøre fra firmaet G2, CVR nr. ...11, hvilket selskab i 2009 blev taget under konkursbehandling uden at fortsætte sin drift.

Det kan videre som ubestridt lægges til grund, at de tiltalte, senest i februar 2013, hvor SKAT traf sin afgørelse i momssagen, var bekendt med, at fakturaerne var falske.

Advokat SJ, der repræsenterer G3 i den ovennævnte civile sag med G1, havde flere gange, blandt andet under et møde mellem ham og advokat UC under skønsforretningens afholdelse i marts 2013, som omtalt ovenfor, anmodet om timeopgørelser for at kunne sammenligne disse med de fakturerede beløb og med antallet af håndværkere og andre arbejdere på pladsen, men disse oplysninger er endnu ikke fremkommet.

Advokat UC sendte som advokat for G1 v/ T1 i den nævnte civile sag sit processkrift III med 9 af de falske fakturaer til advokat SJ den 29. april 2013 efter flere opfordringer hertil fra advokat SJ.

De tiltalte har forklaret, at IK fra G2 deltog i arbejdet i Y3-by, men ingen af vidnerne har kunnet bekræfte at have set IK eller dennes medarbejdere på pladsen, ligesom T2 efter sin forklaring kun har set IK en enkelt gang på pladsen.

T1 har forklaret, at han ikke kan oplyse kontaktdata, herunder telefonnummer eller adresse, på IK. Han har endvidere forklaret, at fakturaerne kom IK selv med, og at IK straks modtog kontant betaling fra ham, ligesom han har forklaret, at han ikke har indgået nogen skriftlige aftaler med IK.

Det må efter bevisførelsen, herunder navnlig den troværdige forklaring fra advokat SJ, og det af denne i den civile sag i Processkrift 1 anførte, lægges til grund, at T1 fra dennes drifts- og privatkonto ikke kunne have hævet det beløb på ca. 754.000 kr., som skulle være blevet betalt kontant til IK. T1 har forklaret, at han havde nogle penge til overs fra et hussalg nogle år før og også solgte maskiner og skaffede penge fra familie og venner til at skaffe de sidste ca. 200.000 kr. til betaling af IK.

De fremlagte falske fakturaer er uspecificerede, og de fire fremlagte betalingskvitteringer, 13737, 13738, 13740 og 13741, (bilag 36 A 36 D), angiver betalinger til "G2" og er underskrevet af IK.

Betalingskvittering 13741 er også fremlagt i den civile sag, G1 mod G3, og kopi af dette bilag er i denne straffesag fremlagt som bilag 74, hvor "Aktiv" er streget over.

Under disse omstændigheder finder retten efter en samlet vurdering, at de tiltaltes forklaringer, herunder om IK og de kontante betalinger til denne, er så utroværdige, at de må forkastes.

Retten lægger efter det anførte til grund, at de tiltalte langt tidligere end februar 2013 vidste eller i hvert fald måtte anse det for overvejende sandsynligt, at fakturaerne og betalingskvitteringerne var falske.

Retten må i strafferetlig henseende betragte de oplysninger, som nu afdøde revisor NP afgav til SKAT, som værende afgivet af de tiltalte selv med disses fulde vidende og accept.

Efter det anførte lægges det til grund, at de tiltalte i forening på vegne af G1, Y1-adresse ved Y2-by, gjorde brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold og forsøgte herpå, og at tiltalte, T1, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, forsætligt afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt som nærmere beskrevet i anklageskriftet.

Det er hermed bevist, at de tiltalte er skyldige i tiltalen.

Ved sanktionsfastsættelsen er der lagt vægt på forholdenes karakter og oplysningerne om de tiltaltes personlige forhold, herunder at tiltalte, T2, tidligere er straffet for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffen for T1 fastsættes herefter til fængsel i 10 måneder samt en bøde på 240.000 kr., jf. straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1 og § 285, stk. 1, jf. § 279, jf. § 21, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56. Tiltalte skal herunder udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.

Straffen for T2 fastsættes herefter til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1 og § 285, stk. 1, jf. § 279, jf. § 21.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56. Tiltalte skal herunder udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, T1, skal straffes med fængsel i 10 måneder og en bøde på 240.000 kr.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
  2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.
  3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte, T2, skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
  2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.
  3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Hos de tiltalte konfiskeres tretten fakturaer angivet udstedt af G2, CVR nr. ...11.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især udgifterne til deres egen forsvarer.

……………………………………………………………………..

Vestre Landsrets dom af den 22. februar 2018, sags nr. S-0563-16

Retten i Viborg har den 8. marts 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3489/2015).

Påstande m.v.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har vedrørende begge tiltalte påstået skærpelse.

Tiltalte T2 er ved dom af 24. september 2012 blevet straffet med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1.

Tiltalte T1 er ved udeblivelsesdomme af 11. november 2014 og 2. september 2015 blevet idømt bøder for overtrædelser af færdselsloven.

Sagen har været berammet til hovedforhandling flere gange, men hovedforhandlingerne er blevet aflyst på grund af et vidnes sygdom.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne VR, MH og SJ har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af LL og VM.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at det var en nedlagt landbrugsejendom, han havde solgt for 7,5 mio. kr. Han havde solgt maskinerne særskilt, for dem havde han ikke brug for. Han havde i 2011 meget at gøre med sin svigerfar. Da han startede byggefirmaet i 2011 skulle det have kunder. Der var ikke mange kunder i starten, og derfor beholdt han sit 37-timers lønmodtagerarbejde. Det var hans svigerfar, der havde indgået aftalen med IJ om, at hans firma skulle udføre byggearbejde. Han kørte til Y3-by sammen med IJ i IJ’s Porsche for at se på, hvad der skulle laves sammen med et par håndværkere, og det var ham, der beregnede priserne og gav tilbuddene. IJ og svigerfaren skrev under på aftalerne, hvor de faste priser var beregnet til omkring 612.000 kr. VR stillede med 9-12 mand, og IK stillede med omkring 5 personer. Han lagde ikke mærke til datoerne på IK’s fakturaer, og han kan ikke sige, om fakturaerne blev udstedt samtidig med arbejdets udførelse. Han husker ikke, om han fik fakturaer i august og september måned fra G2. Han havde forventet, at det ville vare omkring et halvt år at udføre de arbejder, der fremgår af samarbejdsaftalerne. Han havde aftalt med IK, at han og hans folk skulle udføre arbejde efter behov. IK’s folk kom de dage, de havde aftalt. VR lavede tømrer- og murerarbejde, mens IK’s firma bl.a. udførte el-arbejde. Han fik første gang kontakt med IK på en byggeplads primo 2011 og aftalte med ham, at hans firma skulle udføre noget arbejde for ham, og efter sommerferien mødte han ham tilfældigt på en anden byggeplads. De aftalte, hvad IK’s firma skulle lave på IJ’s ejendomme. Han mødtes med IK om fredagen eller i weekenden. IK’s folk var der løbende for at udføre arbejde, så VR kunne komme videre med sit arbejde. Han indgik en skriftlig aftale med VR for at være sikker på, at han ikke mistede sin samarbejdspartner. Han indgik ikke en skriftlig aftale med IK, for han stolede mere på ham end på VR, der er udlænding.

Han overførte penge til VR’s konto, mens han betalte IK kontant. Han har sat penge af i sit regnskab til at betale en eventuel regning fra VR. Når IK kom med en faktura, betalte han ham kontant og fik fakturaen og andre gange en dags dato kvittering, idet han så følte sig sikret mod nye opkrævninger. IK havde heller ikke i efteråret fået en bankkonto. IK udførte arbejde i Y4-by i marts 2011. Han ved ikke, om hævningerne i april og maj 2011 vedrører betalinger til IK. Det kan godt være, at IK et par gange har fået betaling i euro. Pengene fra hussalget i 2009 blev indsat på en konto i F1-bank. Han husker ikke, hvornår han skiftede til F2-bank. Han kan godt have hævet ekstra kontanter, og han kan have haft mellem 100.000 kr. og 150.000 kr. liggende, herunder penge fra maskiner, han havde solgt.

Han har ikke kunnet få fat på IK, fordi han ikke længere har hans telefonnummer. Han har ledt efter ham på forskellige byggepladser. IK har snydt ham, fordi hans firma er kommet til at betale omkring 150.000 kr. ekstra i moms. I dag tjekker han, at firmaer, han samarbejder med, ikke er under konkurs, men det gjorde han ikke i 2011. Han fastholder, at han har modtaget fakturaerne af IK. Politiet har ikke undersøgt hans ellers ægtefællens computere for at se, om det er ham, der har fremstillet fakturaerne.

Nogle af fotografierne fra ejendommene i Y3-by er taget omkring 30. oktober 2011, for at få lavet en form for stadeopgørelse. Det er hans svigerfar, der har taget fotografierne. IJ havde ikke sagt, at han ville foretage en stadeopgørelse. Da han sendte regningerne til IJ efter afbrydelsen af samarbejdet, spurgte IJ ham, om han var klar over, hvad han havde gang i.

Foreholdt at ikke alle fakturaerne fra G2 har fortløbende numre, forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvorfor de ikke er i nummerorden. Svigerfaren var pladsmand, fordi IJ gerne ville have svigerfaren til at styre VR’s mænd. Han var selv deroppe i weekenderne, hvor han udførte VVS- og blikarbejde. Svigerfaren havde ikke noget at gøre med IK’s folk, men svigerfaren var med til at gennemgå og godkende fakturaerne fra IK for at følge med i projektet.

Han var ikke villig til i den civile retssag at fremlægge bilagene fra underleverandørerne, for han syntes ikke, at oplysningerne vedkom IJ. Han husker ikke, hvem der sendte de 9 fakturaer til advokaten, men det var nok revisoren. Udgifterne til G2 er fratrukket i regnskabet. Den civile retssag drejer sig både om fastprisarbejdet og timelønsarbejdet. Der har været foretaget syn og skøn vedrørende fastprisarbejdet. Det arbejde, han kræver betaling for, er udført, og han kan ikke forstå, at IJ ikke vil betale for arbejdet.

Fotografierne af ejendommene i Y3-by blev gennemgået, og tiltalte redegjorde for det arbejde, der er udført på de pågældende ejendomme, bl.a. hotellet, de 8 ferielejligheder og brandtomten.

I den civile retssag har han fremlagt et bilag, der beskriver det arbejde, der er udført for G3 på de forskellige ejendomme i Y3-by. Han har viderefaktureret de fakturaer, som han har modtaget fra G2 og har modtaget betaling svarende til 6 ud af 9 af fakturaerne.

Hans personlige forhold er uforandrede i forhold til personundersøgelsen fra 2015. Det går godt for hans firma, der har mange faste samarbejdspartnere, og derfor har han nu opsagt sit lønmodtagerarbejde.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han er god til at indrette bygninger, og det kunne IJ godt lide, men han er på grund af sin psoriasisgigt ikke i stand til at udføre fysisk arbejde. IJ fandt også ud af, at han var god til at skaffe billige byggematerialer og indgå kontrakter, og han indgik en aftale med G4, der var bedre end den, IJ havde med et andet byggematerialefirma. Hans opgave var at repræsentere T1 i forbindelse med T1’s byggerier. Han var på byggepladserne i Y3-by på hverdage, og når T1 kom til Y3-by i weekenderne, tog T1 over. Han har snakket med G2’s danske medarbejdere, men han talte ikke med VR’s arbejdere. IK’s medarbejdere har bl.a. trukket rør. Ind imellem kom der lokale håndværkere, der bl.a. stillede stilladser op. Han har set IK 1 til 3 gange, men han har set IK’s medarbejdere oftere.

Han godkendte fakturaerne, også dem fra G2, for at være sikker på, at det kunne passe, at der var udført arbejde svarende til det antal timer, som var angivet på fakturaerne, for fakturabeløbene skulle viderefaktureres. Det var en meget stor byggeopgave på mange ejendomme, og byggearbejdet tog 2-3 år, har han fået at vide. IJ måtte have hørt noget godt om ham, siden han valgte at lade T1’s nystartede firma udføre det meget store byggearbejde, og det var måske også, fordi T1’s firma var billigere end et firma med danske håndværkere.

I slutningen af oktober 2011 kunne han ikke få fat på VR, og da det endelig lykkedes, fortalte VR, at han ikke længere arbejdede for T1, men for IJ. IJ havde fået lang kredit, og derfor kørte han til Y3-by og tog billeder af det udførte arbejde, og der blev sendt en regning til IJ.

Han har ikke sagt til politiet, at han ikke villet medvirke til en skriftprøve, men han har sagt, at han ikke ville udtale sig.

VR har aldrig klaget over, at han havde problemer med at få materialer. Hvis VR havde bedt om materialer, ville han have sendt ham hen til byggemarkedet for at hente materialerne. VR har fortalt ham, at han var blevet truet af IJ til ikke længere at arbejde for T1’s firma, og det var fordi IJ ville have den fortjeneste, som T1’s firma havde på VR’s arbejde.

Han deltog i syns- og skønsforretningen. IJ var i nærheden, men han ville ikke deltage. Skønsforretningen vedrørte fastprisarbejderne. Han blev irriteret under forretningen, fordi IJ alene havde reklameret over timeantallet, mens skønsforretningen vedrørte noget andet.

LL har forklaret, at han kender T1, fordi de har arbejdet sammen. Han hjalp sin far med at renovere et sommerhus i Y3-by og besøgte i den forbindelse T1 på byggepladsen i weekenderne. Han så omkring 8-10 udenlandske håndværkere, og der var også 3-4 danske byggearbejdere. Arbejdet var i fuld gang, selv om det var weekend. T1 fortalte, at han havde lejet de danske byggearbejdere ind.

VM har forklaret, at han kender tiltalte T2 fra dengang T2 var bilforhandler, og gennem T2 har han lært T1 at kende. Han var tilbage i 2011 meget sammen med IJ. IJ købte næsten hele Y3-by, og der skulle bruges mange folk til at sætte ejendommene i stand. Det var vidnet, der anbefalede IJ at lade T1’s firma udføre byggearbejdet på ejendommene. Han har set VR’s udenlandske arbejdere arbejde på ejendommene, men han har også talt med danske håndværkere. Han var i Y3-by 3-4 gange om ugen sammen med IJ, og de overnattede tit deroppe. Han mødte T1 i Y3-by i weekenderne. VR’s folk arbejdede mest på hverdage.

VR har supplerende forklaret, at IJ’s byggeprojekt i Y3-by var meget stort. Han tror ikke, at hans firma gik i gang med at arbejde for G1, før kontrakten var indgået. Han havde kontakt med T2, men ikke med T1. Han har set T1 på byggepladserne i weekenderne, men også andre dage, hvor T1, så vidt han husker, udførte VVS- og blikarbejde på egen hånd. Hans medarbejdere arbejdede også af og til i weekenderne. IJ fortalte, at MK skulle være direktør på hotellet, og han har set MK kontrollere hotellet. LM var der også nogle gange, men hans opgave kender han ikke. Han har ikke set MK og LM udføre håndværksarbejde. Han har set en lokal elektriker og et lokalt tømrerfirma, G5, lave noget tagarbejde. Han boede i 2011 på hotellet i Y3-by, så han var i byen hver dag. IJ spurgte ham på et tidspunkt, hvorfor han ikke var færdig med en opgave, og han fortalte så, at det var, fordi han manglede materialer, og det endte med, at IJ indgik aftale med ham i stedet for med T2’s firma. Han arbejdede for IJ, indtil projektet var færdigt, og han har også arbejdet for IJ i Y5-by. Han er aldrig blevet truet af IJ.

Der var mange lokale mennesker på byggepladserne ind imellem. Der var et par lokale håndværkere, men de håndværkere, der arbejdede på ejendommene, var hans folk og G5’s folk. Der var ikke andre håndværkere. Han har ingen erindring om kloakeringsarbejde. Han har kun set T1 udføre VVS-arbejde. Han har set T1 5-6 gange, måske 7 gange.

Foreholdt forklaring til politirapport af 1. februar 2016, side 4, tredjesidste afsnit, forklarede vidnet, at ”ligesom der også var nogle fra Y5-by”, at det kan have været T1. Han kan godt have forklaret det, der står i første afsnit på side 472. Han er sikker på, at der ikke har været ikke-lokale håndværkere, som han ikke kendte. G5 lavede taget på det ene hotel, mens hans firma har lavet tagarbejdet på de andre ejendomme.

Det var et lokalt firma, der udførte el-arbejdet. Han kender ikke aftalen mellem IJ og T2 om varer fra G4. Det skete tit, at T2 ikke havde fået bestilt materialer. Det var i starten T2, der bestemte, hvad der skulle ske med brandtomtejendommen, men senere var det IJ, der bestemte.

IJ har hjulpet ham, også økonomisk, og vidnet har lånt penge af IJ til at købe et hus i Y3-by til 10 % i rente. Det var gennem T2, at han indgik en kontrakt med T1 i september 2011 med en timepris på 120 kr. Han gik ud fra, at T2, der havde skrevet under på hans kontrakt, var hans chef. Kontrakten skulle løbe til marts 2012. IJ ansatte ham, fordi det gik dårligt med byggeriet, og han ville være blevet fyret, hvis han ikke var begyndt at arbejde for IJ, så derfor lod han sig ansætte.

MH har supplerende forklaret, at der var kontakt til T1 ved anmeldelsen, hvorefter det var revisoren, SKAT havde kontakt med. Bilagene blev afleveret personligt i receptionen, og hun ved ikke, hvem der afleverede bilagene. SKAT ville gerne have noget underliggende materiale, der kunne underbygge fakturaerne fra G2, f.eks. timesedler. SKAT kunne ikke se betalingerne på bankbilagene og fik så at vide, at de skulle se på T1’s private konto, og da SKAT stadig ikke kunne få momsregnskabet til at stemme, fik SKAT dagsdato-kvitteringer, som bevis for de kontante betalinger. SKAT blev aldrig bedt om at se på T1’s hustrus konto. Det er usædvanligt med så store kontante betalinger på en byggeplads, og det er også usædvanligt, at der ikke er en skriftlig kontrakt. Fakturaerne fra G2 er usædvanlige, bl.a. fordi det ikke er angivet, hvilke arbejder fakturaerne vedrørte. Der stilles højere krav for at få fradrag for moms end for at få fradrag for udgifter i skatteregnskabet. Hendes afdeling nåede ikke at sende sagen til kontrolafdelingen, før SKAT fik at vide, at politiet behandlede en sag om falske fakturaer. På grund af beløbets størrelse ville sagen være blevet sendt til den juridiske afdeling med henblik på en ansvarsvurdering.

SJ har supplerende forklaret, at han har været IJ’s faste advokat i 20-25 år, men der har kun været få retssager i forbindelse med IJ’s mange og store byggerier. Retssagerne kan tælles på en hånd. IJ forestod selv ombygningen af ejendommene i Y3-by, og vidnet havde ikke noget at gøre med kontrakten med T1’s firma. Det var vidnet, der sendte ophævelsesbrevet af 1. november 2011. Brevet blev sendt til T2, fordi det var ham, der havde skrevet under på kontrakten, og IJ blev meget overrasket, da han hørte, at det var T1’s firma. Vidnet har ikke selv været på byggepladsen før ophævelsen. De håndskrevne notater på brevet er ikke påført af vidnet eller advokat NK. Bilaget er fremlagt af sagsøger i den civile sag, og notaterne er måske skrevet af advokat UC. Han gik ud fra, at IJ’s oplysninger om baggrunden for ophævelsen var rigtige, for han har aldrig været ude for, at IJ’s oplysninger ikke har været rigtige. IJ havde fortalt, at han havde ophævet kontrakten allerede i begyndelsen af oktober måned, fordi der ikke var nogen fra G1 på byggepladserne. Da han havde sendt ophævelsen, modtog han et brev dateret 3. november 2011 fra T2. Han afviste T2’s indsigelser og meddelte, at IJ, der allerede havde betalt 475.000 kr. ekskl. moms, ikke ville betale mere. Senere kom advokat UC ind i sagen. Vidnet kunne som forklaret i byretten se, at der ikke kunne være anvendt yderligere 3.076 timer i den korte periode på 34 arbejdsdage, og parterne i den civile sag havde, som også forklaret i byretten, på mødet i krostuen efter syns- og skønsforretningen og i processkrift II, været enige om, at der havde været 9 mand til rådighed. VR krævede i fakturaen af 30. september 2011 til T1’s firma 200 kr. i timen, mens han fik 320 kr. i timen af IJ. Dette kan han ikke give en forklaring på, men IJ var glad for VR. Han husker ikke, hvilke fakturaer fra andre håndværkere, han er i besiddelse af i den civile retssag. Efter hans opfattelse påbegyndtes byggearbejdet den 19. september 2011, hvilket er i overensstemmelse med VR’s faktura fra den 30. september. Han er bekendt med, at en, der hedder LM, har udført arbejde nogle få dage, før han blev bortvist.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om, hvorvidt de tiltalte, da der over for SKAT og under en civil retssag blev anvendt fakturaer fra G2, der ubestridt er falske, var bekendt hermed, og om de tiltalte har handlet i forening.

Landsretten tiltræder, at det også efter bevisførelsen for landsretten, kan lægges til grund, at begge tiltalte i forbindelse med byggerierne i Y3-by deltog i ledelsen af firmaet G1, og at begge tiltalte havde kendskab til hvilke håndværkere, der udførte arbejde på ejendommene og virksomhedens økonomiske forhold, idet T2 bl.a. har forklaret, at han så fakturaerne, før de blev betalt af svigersønnen.

Kontrakten mellem T1’s firma og G3 blev indgået den 16. september 2011, og den blev skriftligt ophævet den 1. november 2011. IJ har forklaret, at han forinden telefonisk havde ophævet kontrakten over for T2, som han troede, han havde indgået en kontrakt med, da han fandt ud af, at T2 ikke sørgede for, at der var de nødvendige materialer til rådighed for VR’s folk, og at T2 kun sjældent var på byggepladsen. Det har formodningen imod sig, at arbejdet blev påbegyndt i hvert fald i noget væsentligt omfang allerede i august måned, hvilket støttes af, at VR’s første faktura vedrører arbejde udført af hans folk i perioden 19. september til 30. september 2011. Landsretten finder derfor, at det kan lægges til grund, at T1’s firma før ophævelsen ikke havde udført arbejde på byggepladserne i så lang en periode og i så stort omfang, som forklaret af de tiltalte.

Det fremgår af processkrift II af 21. august 2012 i den civile retssag, at parterne i retssagen dengang var enige om, at der var udført arbejde af underentreprenørens 9 mand fra den 19. september 2011, og at der udover underentreprenørens folk havde været udført arbejde af T1 sammen med en yderligere medarbejder og murer LM. Efter vidnet advokat SJ’s forklaring var der også enighed om dette på mødet i krostuen, hvori tiltalte T2 deltog, i forbindelse med afholdelsen af syns- og skønsforretningen, hvor advokat SJ fortsat bestred, at de 9 mand i byggeperioden kunne have udført så mange arbejdstimer, som der blev krævet betaling for. Kort tid herefter fremlagde T1’s advokat i forbindelse med processkrift III i april 2013 9 af de falske fakturaer.

Landsretten tiltræder, at tiltalte T1, der skulle have haft kontakten med IK, som anført af byretten, har afgivet en så utroværdig forklaring om eksistensen af IK og firmaet G2 og om betalingen af IK’s fakturaer, at hans forklaring må tilsidesættes. Efter det, der tidligere er lagt til grund om begge de tiltaltes ledende rolle i firmaet G1, er det endvidere bevist, at tiltalte T2 og T1 i forening anvendte de falske fakturaer såvel over for SKAT som i den civile retssag.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det herefter, at begge tiltalte er fundet skyldige som sket, herunder for tiltalte T1’s vedkommende tillige i overtrædelse af momsloven, idet det, der er forklaret af de nye vidner under ankesagen ikke kan føre til et andet resultat.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffene for begge de tiltalte er udmålt til fængsel i 10 måneder, og at straffene er gjort betingede på vilkår som sket, idet bemærkes, at straffen for tiltalte T2’s vedkommende til dels er en tillægsstraf i forhold til dommen af 24. september 2012, og for tiltalte T1’s vedkommende en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, i forhold til dommene af 11. november 2014 og 2. september 2015. Det tiltrædes endvidere, at tiltalte T1 for momsovertrædelsen er idømt en bøde på 240.000 kr. med forvandlingsstraf som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale udgiften til egen forsvarer.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter