Dato for udgivelse
19 Jun 2018 14:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2018 13:33
SKM-nummer
SKM2018.291.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aalborg BS 5-1959/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Privat, konto, bankoverførsler, drift, aflønninger, medarbejdere, selskaber, direktør, videreformidles, regnskabsmæssig, dokumentation, fremlagt, regnskabsmæssig, objektiv, konstaterbar, pengestrøm
Resumé

Sagen drejer sig om en skatteyder, som over en årrække fik indsat ca. 1.3 mio. kr. på sin private konto. Pengene stammede fra skatteyderens bror og dennes selskab. Beløbene, som alle blev indsat ved bankoverførsler, blev stort set i alle tilfælde umiddelbart efter indsætningerne hævet kontant. Beløbene var ikke blevet selvangivet.

Skatteyderen gjorde gældende, at de overførte midler ikke tilkom ham, og at han bl.a. brugte pengene til driften og aflønningen af medarbejdere i to selskaber, hvori han bl.a. var direktør, ligesom en del af overførslerne skulle videreformidles til skatteyderens mor.

Byretten bemærkede indledningsvist, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbene ikke tilhørte ham, eller at de ikke vedrørte indkomstopgørelsen. Herefter lagde retten vægt på, at der ikke var fremlagt regnskabsmæssig dokumentation for den nærmere anvendelse af beløbene, og at det som udgangspunkt måtte komme skatteyderen til skade, at der ikke har kunnet fremlægges objektiv konstaterbar dokumentation for, hvorledes beløbene var anvendt og i hvis interesse, de var anvendt.

Retten fandt derfor ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde, idet retten lagde vægt på, at beløbene var tilgået skatteyderens private konto og at pengestrømmene fra kontoen ikke kunne dokumenteres, idet hævningerne fra kontoen var sket kontant.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.2.2.1


Parter

A

(v/adv. Anna Bastkær Christensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Sebastian Knop Reventlow)

Afsagt af byretsdommer

Lars Krunderup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 2. september 2016. Ved kendelsen blev SKATs forhøjelser af A’s personlige indkomst for 2008, 2009, 2010 og 2011 stadfæstet, mens en forhøjelse ad 2007 blev nedsat med 47.000 kr. Landsskatterettens forhøjelser for årene 2007-2011 udgør herved henholdsvis 57.444 kr., 127.640 kr., 97.320 kr., 628.296 kr. og 367.649 kr.

Sagsøgeren, A, har påstået sin skatteansættelse for indkomstårene 2007-2011 hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagen er anlagt den 13. juni 2016.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. De afgivne forklaringer er dog medtaget i dommen.

Sagsøgeren, A, har forklaret blandt andet, at han er 52 år og bor i Y1-by med sin kone. Han er beskæftiget med salg af It-løsninger. Han har et meget tæt forhold til IG, som er hans storebror. De startede i fællesskab G1 op i 2007. I 2002 var sagsøgeren ansat i et firma, som hed G11, hvor de arbejdede på målrettet at minimere energispild. Han forlod dette firma i 2006, men var blevet opmærksom på, at der burde udvikles energirådgivningssystemer til forsyningsbranchen. Kunderne manglede software i form af smartmålere.

Han henvendte sig til IG, der bor i England og har tjent særdeles godt på at drive egen virksomhed. De stiftede selskabet, idet IG indskød kapital, og sagsøgeren indskød sin arbejdskraft. IG sagde således ja til at deltage, men på den udtrykkelige betingelse, at sagsøgeren alene skulle have det, der blev til overs på månedsbasis. De påbegyndte driften i 2007. Der var tale om produktudvikling. NJ blev ansat til at være sagsøgerens højre hånd. Han har tidligere arbejdet sammen med NJ. IG stod som nævnt for finansieringen. Han selv var direktør, men var ikke inde over selve den tekniske udvikling. ”03-kontoen” er en konto stiftet af ham, men der er alene gået beløb fra IG ind på den. Anvendelsen af beløbene er sket efter nærmere aftale med IG. Det er typisk sket ved en månedlig mail-aftale med IG eller IG’s personlige assistent, først SR og senere MM.

Udover betalinger vedrørende G1 er beløbene også anvendt til hjælp til deres mor. Besked om hvad der skulle overføres blev meddelt via mail eller telefon. Senere i forløbet fik IG nogle likviditetsproblemer, hvilket smittede af på G1. G1 havde omkostninger, som selskabet ikke kunne betale. Han havde på den baggrund drøftelser med medarbejderne om eventuelt at få udbetalt sorte penge. Dette ville gøre lønudgiften mindre for G1 og medarbejderne kunne måske få det samme ved at spare i skat. Han havde forhandlinger med medarbejderne, idet der ikke var penge nok på den officielle konto til at betale. Han udbetalte i den forbindelse ”kuvertpenge” til medarbejderne. Det var en periode, hvor han var meget presset, også på grund af en skilsmisse, hvor han mistede kontakten til sine 3 børn. Han fortryder i dag, at han gjorde, som han gjorde. Mailen af 23. juni 2010 (ekstrakten side 274) fra ham til SR er en af de nævnte månedlige forhandlingsmails. ”Back-log” er udtryk for, hvad han har af kritiske regninger, og ”drop dead minimum” er de påkrævede lønninger i perioden.

Forhandlingerne var for at undgå, at virksomheden skulle lukke. Når IG herefter overførte penge til kontoen blev de udbetalt til de aftalte formål – oftest løn til ansatte i G1. Pengene på ”03-kontoen” tilhørte IG.

Nogen gange er penge også blevet overført til en anden konto registreret til ham. Fra 03-kontoen er der også sket betalinger til dækning af deres mors fornødenheder, herunder betaling for hus m.v. Overførslerne på ”03kontoen” er ikke blevet bogført i G1. De ansatte i G1 har blandt andet været NJ, JO og IS. NJ gik i folkeskolen med sagsøgerens lillebror, og han blev idemanden bag det hele. NJ arbejdede mere end fuld tid. Der var på et tidspunkt ikke råd til at betale lønnen. De aftalte, at NJ skulle gå ned i tid 2-3 måneder i forlængelse af en barselsorlov. NJ fik i den periode udbetalt et kontantbeløb i løn. Det er også udbetaling af sorte penge NJ omtaler i en mail fra 2007 (ekstrakten 292). JO, der er ph.d.-uddannet specialist med viden om big data blev ansat i 2008 eller 2009. Han arbejdede fuld tid og var meget dedikeret. Også JO accepterede af hensyn til virksomheden at tage imod det han kunne få. Han fik således en del af lønnen ”sort”, dvs. i kontanter. Sagsøgerens lillebror, IS, er uddannet multimediedesigner. IS hjalp med design og organisatorisk arbejde. Også han arbejdede på fuld tid, men blev fyret og genansat flere gange. IS blev som de øvrige aflønnet delvis med ”kuvertpenge”. Rent lavpraktisk foregik det på den måde, at sagsøgeren så på hvor meget de manglede og supplerede op med ”kuvertpenge”. De ansatte fik pengene i en kuvert i hånden eller på skrivebordet. Årsagen til, at de ansatte accepterede var navnlig den oparbejdede teamånd i iværksættervirksomheden. De ønskede alle, at virksomheden ikke skulle lukke. Da IG i 2010 mistede en del kunder, gik det også skævt for dem. De fik den første kunde i 2010 og var ved at få et gennembrud. I 2011 fik de med Vækstfondens mellemkomst en kassekredit på 2 millioner kr. Mailen af 29. december 2010 (ekstrakten side 290) fra ham til IG er en opsummering af, hvad han havde brug for. Han fik også selv udbetalt ”kuvertpenge”. Han kunne ikke gøre med pengene på kontoen hvad han ville. De skulle bruges til kuvertpenge til medarbejderne og til betaling af udgifter for deres mor. Han selv har i perioder næsten ikke tjent penge i G1. Han arbejde fuld tid i G1 fra sommerferien 2009. Inden da havde han arbejde andetsteds på fuld tid. Hans nye kone sad godt i det og havde eget hus, hvilket var årsagen til at han personligt kunne få økonomien til at hænge sammen. IG spurgte ham i sommeren 2009, om han kunne gå ind i selskabet G2. Han sagde ja, og blev antaget som direktør i virksomheden. Finansieringen var 100 % gennem IG. I begge virksomheder har der været en stor udviklingsbyrde og en længere periode uden indtægter. Han mor, IT, fik en blodprop i december 2009. Hun havde det skidt og var ekstremt presset også i forlængelser af, at hun og deres far var blevet skilt. Hun boede desuden i et ældre hus på landet. IG, der som nævnt er økonomiske velstående, ville sørge for, at deres mor ikke led nød. Pengene til moderen blev efter aftale med IG hævet fra ”03kontoen”. Han mener, at det var 6-7.000 kr. pr. måned til at begynde med.

Senere kom der også behandling på G9 mv. til. Mailen af 22. marts 2011 (ekstrakten side 324) fra IA, der er gift med sagsøgerens storebror IK beskriver meget godt den procedure de fulgte. Han sørgede for, at pengene blev betalt, som IG ønskede det. Han fungerede som IG’s personlige assistent her i landet. Opholdet på G9 var et længere forløb, men de har på grund af centerets ændring af bogføringssystem alene kunnet få udleveret den faktura, der kan ses i ekstraktens side 321. De antog også en privat sygeplejerske til at hjælpe moderen.

Sagsøgeren var godt klar over, at det ikke var smart med ”03-kontoen”. Han ringede til advokat, idet han var i tvivl om hvordan problematikken skulle håndteres. Advokat rådede dem til at oprette det som et familielån. I dag kan han se, at det var et dårligt forsøg på at redde situationen. Det er rigtigt, at han først sent nævner det med udbetalingerne til medarbejderne. Det var efter, at han var blevet kontaktet af politiet og sigtet for grov skattesvig.

Hvad der sker med sigtelsen afventer, så vidt han ved, denne skattesag. IG brændte også for virksomheden og når han var i Y2-by eller Y3-by besøgte han dem. Virksomheden holdt til i Y2-by. Som regel var det sagsøgeren, der sørgede for betalingerne fra ”03-kontoen”. Sagsøgerne oprettede kontoen før G1 blev stiftet. Det var i forbindelse med, at han købte og solgte en ejendom i Y4-by i 2006-07. I den forbindelse lånte han penge af IG. Kontoen er oprettet i hans navn, men pengene har altid været IG’s. Han har ikke brugt dem på hans private fornødenheder. Når IG har været i Danmark har IG brugt penge fra kontoen primært i forbindelse med sammenkomster med G1s ansatte. Han måtte kun udbetale fra kontoen hvis IG havde givet lov. Hævningerne fra december 2009 kan være indkøb til julefrokost. IG var hjemme løbende og sagsøgeren fungerede som en slags personlig assistent for IG i Danmark. IG havde rigtig mange rejsedage og havde behov for, at der blev taget hånd om den slags.

Sagsøgeren hævede ofte kontanter fra kontoen til IG, når IG var i Danmark. Sagsøgeren hævede ofte kontanter og brugte heraf til de formål, der er beskrevet ovenfor. Han har måske i et enkelt tilfælde lånt et mindre beløb fra kontoen, men ellers er det alene anvendt til de nævnte formål. Han ved ikke hvorfor IG ikke oprettede sin egen konto i stedet. Han var og er meget taknemmelig over for IG’s finansiering af virksomheden. Den sorte udbetaling af løn skete som hovedregel kontant. De lavede aldrig udlægssedler i forbindelse med lønudbetalingerne. Han har ikke ført nærmere regnskab for pengene på ”03-kontoen”. Han vil skønne, at alene 10-20 % er gået til sort løn til ham selv, i alt knap 500.000 til moderens fornødenheder (bolig og sygdom). Resten gik til udgifter vedrørende G1, herunder ”kuvertpenge”. Han fortryder i dag bitterligt det med kontoen, men dengang forekom det som den nemmeste måde at gøre det på. IG overførte ikke til andre af hans brødre. Han og IG havde et arbejdsfællesskab og han ville gerne hjælpe IG med det praktiske. Desuden brændte han ligesom IG for G1.

IG har som vidne forklaret, at han er bror til sagsøgeren og bor i England. Han har i en årrække drevet virksomheden G3 Ltd., som i 2015 er blevet likvideret efter nogle tab på det russiske marked. Han har desuden deltaget i selskaberne G1 og G4 / G5. I slutningen af 2007 aftalte han med A, at vidnet skulle skyde penge ind i selskabet G1, som de stiftede i fællesskab. Han var således investor og sad i bestyrelsen. A vidste hvad der skulle gøres i selskabet og det lød som en god ide. Vidnet tjente dengang ca. 1 mio. engelske pund om året, og havde således et stort overskud til at investere og hjælpe sin bror. A’s rolle var idemand og sælger. NJ blev ansat til at føre ideen ud i livet, og deres lillebror, IS, blev ansat som multimediedesigner. De forsøgte at gøre ideen salgbar. Han havde som nævnt en stor personlig indtægt og har nok samlet brugt cirka 5 mio. kr. på G1 over en periode på 4-5 år. Han og A aftalte budgetterne, men når der kom noget uventet overførte han penge til en konto, som A stod for. Han vil anslå, at han har overført cirka 5 mio. kr. til den officielle konto, hvor G1 var kontohaver. I begyndelsen blev ”03kontoen” mest brugt til deres mors husleje. G3 Ltd kom i en svær periode i 2010-11, og han ønskede ikke at skyde yderligere store beløb ind i G1.

Det var på den anden side nødvendigt at skyde ekstra penge ind for, at selskabet kunne overleve. De havde i den periode månedlig debat om hvad G1 skulle bruge. Det var navnlig via mails, dels mellem A og ham, dels mellem A og hans finansdirektør, SR. Han holdt øje med G1’s økonomiske forhold, og vidste godt, at pengene gik ind på en konto i A’s navn. Først gik pengene til mors husleje og til når vidnet var i Danmark. I den forbindelse besøgte han virksomheden og havde dem med ude og spise m.v. A hævede penge fra ”03-kontoen”, som gik til betaling af udgifter hertil. Senere kom der også ”orange løn”/”kuvertpenge” til. Han havde et håb om at få flere af pengene igen. Hvis pengene var indbetalt direkte til G1 ville banken nogle gange også have beholdt beløbet, idet kassekreditten ofte var trukket helt op. Det var essentielt for firmaet at bevare nøglemedarbejdere som JO og NJ, og de prøvede at strække pengene så langt som muligt. A spurgte derfor de ansatte, om de ville nøjes med mindre. De ejede selskabet fifty-fifty, og så sådan på det, at de var nødt til i et vist omfang at betale sort eller at lukke virksomheden. A var super optimistisk og var god til at overbevise om, at de skulle tage ”lige en måned mere”. Når han kom til Danmark var han ”good cop” mens A stod med de svære snakke i det daglige. Han ville også gå langt for at hjælpe sin bror med det de havde bygget op. Han er blevet orienteret om det med kuvertpengene og har også kendt til fordelingen heraf. På et tidspunkt havde de ikke pengene til at fortsætte med det. Hans hustru som han omkring det tidspunkt var ved at blive skilt fra havde modvilje imod, at han overførte penge familien eller G1. Han stoler desuden på A, hvorfor det forekom praktisk at overføre pengene til kontoen. Han har ikke overførte penge til andre søskende. En del af pengene gik til deres mors udgifter og det havde også betydning at moren helst ikke skulle trækkes i sociale ydelser.

Moderens hus gik på et tidspunkt på tvangsauktion. Set fra England var han skuffet over sundhedssystemets behandling af deres mor. De blev derfor enige om at leje en privat sygeplejerske. A sørgede for at beløbet blev betalt fra kontoen. På samme måde var det med betaling for moderens ophold på G9 og for maling af hendes hus. Han blev spurgt af sine søskende om han ville betale, hvilket han sagde ja til det var ham der havde pengene. Han hævede nok i 2011 cirka 60-80.000 pund om måneden. G1 betød alt for A og det var også derfor vidnet blev ved med at skyde penge ind i det. Det er svært at sige nej til sin bror. A havde ingen penge at leve af og holdt i de år ingen ferier. Senere i forløbet, det vil sige efter at de havde fået produkt og kunder på plads solgte de G1 for 5 mio. kr. På et tidspunkt henvendte SKAT sig og forlangte dokumentation for hvad pengene på ”03-kontoen” var gået til. De snakkede med advokat om det og blev rådet til at oprette et gældsbrev. Han havde betalt skat af pengene i England og A skrev efter råd fra advokaten under på gældsbrevet. Det var ikke realiteten, at pengene var lånt ud til A. Driften af G5 skete på en lignende måde. Her trådte A på et tidspunkt ind med samme rolle som i G1. ”03-kontoen” blev stiftet i forbindelse med, at A før 2007 lånte nogle penge af vidnet. Det var i forbindelse med køb af en ejendom. Pengene blev senere tilbagebetalt. Vidnet havde ikke adgang til at disponere over kontoen. Fra kontoen blev der i en længere periode betalt månedlig hjælp til deres mor på cirka 1000 pund. Det var for ham en bekvem måde at bidrage til familien på. Han fortalte A hvad pengene skulle bruges til, idet de aftalte det måned for måned. De småindkøb, som f.eks. er posteret i december 2009, ved han ikke hvad har været. Det var i orden, at A brugte penge fra kontoen til småfornødenheder til kollegerne mv. Moderen betalte noget af sin husleje fra sin egen konto. Det meste af overførslerne til kontoen på cirka 1,3 mio. er gået til G1-udgifter. Små 500.000 kr. er gået til moderens fornødenheder. De har ikke ført regnskab med hvad beløbet er gået til.

JO har som vidne forklaret, at han arbejder som databasespecialist i en mellemstor industrivirksomhed. Han blev ansat i G1 i januar 2009 og var med til at udvikle systemet ”system”, som angår visualisering af forsyningsdata. Han havde inden da lavet konsulentopgaver, hvor de skulle rette fejl ved noget eksisterende. Han så ved ansættelsen i G1 muligheden for at være med til at opbygge noget nyt og velfungerende på området. Projektet lød meget spændende for ham, der har en forsker- og phd-baggrund. Han stoppede i G1, da de i 2014 blev købt af en anden virksomhed. A var direktør, men agerede meget som sælger, og var ikke involveret i selve produktudviklingen. NJ fungerede som en slags daglig leder. Udover NJ var også IS ansat.

IG finansierede foretagendet, ligesom han finansierede en spilvirksomhed i Y3-by. De vidste alle, at det var IG’s penge, der holdt virksomheden kørende. Han hørte, at IG’s virksomhed var blevet ramt af efterdønninger efter finanskrisen. Indirekte ramte det også dem. I efteråret 2010 ophørte han i nogle måneder i virksomheden. Der faldt i den forbindelse nogle ”kuvertpenge” til vidnet. Der lå en brun kuvert med penge i, som han tog imod. Det er hans klare opfattelse at det var IG’s penge. Firmaet var A’s ”baby” og A var god til at skabe glæde og optimisme i teamet. Han modtog pengene i den periode, hvor han ikke var der. Han husker ikke, hvad beløbet var. Han har også selv accepteret nogle lønnedgange, men har ikke modtaget kontanter i den forbindelse. Det var hans indtryk, at alle var med på den. Et beløb blev også overført til vidnets konto, og det indberettede han til skattevæsnet. A tjente, så vidt han ved, ikke penge til at begynde med. IG besøgte nogle gange virksomheden. Der var fest, når IG var på besøg. Ved de lejligheder havde A hævet kontanter, og det var hans indtryk, at der var tale IG’s penge. Det var IG, der sponserede disse sammenkomster, og A havde altid kontanter til IG. Det blev nævnt i virksomheden, at IG også stod for betalinger til deres mor. Der blev altid betalt med kontanter, når de var ude og spise. Selv efter at vidnet på et tidspunkt var opsagt fortsatte han med at arbejde. Han antager, at beløbet i kuverten fysisk var blevet lagt der af A. På kuverten stod der ”fra IG”, hvilket vel var en joke. Han har ikke på noget tidspunkt fået spædet lønnen op i forbindelse med, at han accepterede lønnedgang. Han havde ikke specifik viden om ”kuvertpenge” til de andre, men han antog, at de også modtog dem.

NJ har som vidne forklaret, at han kender A tilbage fra 2004, hvor A rekruterede ham til et firma. I dag er han ansat i virksomheden G6, som købte G1. Han begyndte i G1 i efteråret 2007. Han er universitetsuddannet i informationsvidenskab og har derefter arbejdet på reklamebureau og har erfaring med at starte eget firma. Hovedopgaven var at udvikle en platform. A var administrerende direktør og havde sin force inden for salg. Han selv stod for udviklingen af platformen. Fordelingen mellem IG og A var, at ”IG leverede pengene og A leverede arbejdet”. Der var 3 faser i G1; første fase (på cirka 2 år), hvor de udviklede produktet, anden fase, hvor IG ikke længere havde penge nok (omkring 2010-11) og 3. fase, hvor de var selvfinansierende (2012 og derefter). Han arbejdede cirka 40 timer, men gik dog ned i tid i en periode på cirka ½ år efter, at han havde afholdt barselsorlov. Han blev aflønnet som funktionær, men har også modtaget penge, som ikke stod på hans lønseddel. I januar 2010 var der en episode, hvor det forlød, at IG ikke kunne betale. Vidnet havde fået barn i december 2009. De indgik en aftale om, at han derefter skulle arbejde mindre. Henover 2010 begyndte han løbende at arbejde fuld tid igen. I slutningen af 2010 kom der penge i en kuvert, hvorpå der stod ”fra IG”. Han så det som en anerkendelse fra IG af, at de havde gjort hvad de kunne for at få det hele til at fungere. Han ved, at andre blev tilbudt lønnedgang med mulighed for kompensation i ”kuvertpenge”. De snakkede ikke om det, idet ingen af dem var rigtig stolte over det. A brændte 100 % for projektet, og det gjorde de også. De havde en opfattelse af, at de blot skulle klare sig igennem en begrænset periode. G1 betød alt for A. Det er ikke vidnets opfattelse, at A tjente mange penge i G1. A levede et beskedent liv. Alle i teamet løftede i flok. Han kendte IG via lille broderen, IS, som han er barndomsven med. IG er en dygtig forretningsmand, som vidnet så op til. IG havde stor tiltro til udviklingen og driften af G1, og kom typisk på besøg hvert halve år, hvor alle ansatte blev taget med ud og spise. Det hed sig altid, at det var IG, der gav. Han husker IG bruge vendingen: ”Jeg gi’r gider du ikke betale A”. Han er ikke privat ven med A, men har besøgt ham og kæresten i Y1-by. Firmaet var A’s hobby. Husker ikke, om der var bankoverførsel. Han husker ikke i dag sin mail af 18. december 2007 til A (ekstrakten side 292), men det arbejde, der anføres må have været udført inden firmaet blev startet. Bemærkningerne om ”orange” vedrører ikke en sort udbetaling. Det var først i 2010, at der kom sorte penge ind over. På det tidspunkt var de alle superengagerede og var indstillede på at gå langt for at bevare virksomheden.

IS har som vidne forklaret, at han er lillebror til A og IG og uddannet multimediedesigner. Han kom med i G1 fra starten.

A bad ham hjælpe med at visualisere ideerne. Han stod blandt andet for det visuelle design og alle tryksager. Han kom med over til G6, da virksomheden blev solgt. A var idemand, direktør og sælger. IG var mere pengemanden, der troede på den gode ide. Vidnet kender ikke de finansielle detaljer i forbindelse med virksomheden, men IG skød mange penge ind. Vidnet arbejdede på fuld tid, men blev fyret et par gange. Han fik en fast løn på 25.000 kr. I 2010 skulle de igennem nogle svære måneder, og han blev fyret. Han fik i den forbindelse nogle kontante beløb. Det skete ved, at der vist et par gange lå en kuvert med kontanter på bordet. Det var som han husker det to af de første måneder i 2010. Han betragtede det som en tak for at hjælpen i den hårde tid. Han har nok også efter fyringen lagt nogle timer i virksomheden. Han accepterede det, når A kom og bad om det.

Han var fyret i et halvt år, hvor han var på dagpenge. Alle blev spurgt, om de var med på at gå ned i løn. Han tænker, at de andre også blev spurgt om de ville modtage kontanter. Det var hans indtryk, at de andre også var villige til det. Projektet betød alt for A og sådan havde de det alle. Til at begynde med modtog A ikke løn. A’s levestandard var ikke ekstraordinær. IG mødte vidnet 2-3 gange om året, og han passede godt på dem når han var der. De skulle belønnes og var ude og spise m.v. A betalte som regel og det var med kontanter. Deres mor var efter sin blodprop ude af stand til at klare sig selv. Der blev aftalt genoptræning og ansættelse af en privat sygeplejerske. Det sidste var IG’s ide og udgifterne til moderen stod for IG’s regning. Betalingen heraf gik også igennem A. Vidnet og IK blev ikke spurgt. Han ved, at der flød penge fra IG til A/G1, men ved ikke hvordan. Også før blodproppen var der noget med, at der skulle laves noget ved moderens hus. Han var ikke inde over det med at klare morens økonomi. Han ved ikke, om IG overførte direkte til moren. IG sagde, at hvis de manglede noget skulle de bare sige til, så ville han overføre nogle penge. Det var A, der lagde kuverterne, men underforstået, at det var fra IG. Revisionsfirmaet stod ellers for lønudbetaling m.v. Den almindelige løn kom fra G1, men det var noget andet med kuverterne. Han var månedslønnet. Senere i forløbet kom han tilbage på nedsat løn. Han husker ikke hvorfor, lønudbetalingerne til ham ifølge lønsedlerne varierer. Han har ikke fået penge i hånden for at gå ned i løn. Han mindes ikke at have haft en snak med A om at gå ned i løn. Han husker ikke hvor mange penge, der var i de to kuverter. Mailen fra IA (ekstrakten side 324) er et eksempel på, at betalingen til moren skete via A’s konto. Det var den vej det kørte, når IG skulle hjælpe deres mor.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 29. januar 2018, hvori der er anført følgende til støtte for den nedlagte påstand:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Landsskatterettens skøn over indsætninger på A’s kontonummer X1 i indkomstårene 2007-2011 beror på forkerte forudsætninger, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt.

Det udøvede skøn beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, idet A ikke har erhvervet ret til samtlige af beløbene indsat på kontonummer X1. Størstedelen af beløbene er indsat på kontonummer X1 med henblik på at blive videregivet til IT, G5, G4 samt G1, herunder ansatte i G1, ligesom beløbene også er videregivet til disse personer og selskaber.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage A’s skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

1               DET MATERIELLE SPØRGSMÅL

Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.ØLR og TfS 2013, 509 (SKM2013.537.ØLR). I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Den konkrete sag

Landsskatteretten har ved afgørelse af den 2. september 2016, jf. bilag 1, skønnet, at A skal beskattes af samtlige indsætninger fra IG på kontonummer X1 i indkomstårene 2007-2011.

Det gøres gældende, at det udøvede skøn beror på et forkert grundlag og er åbent urimeligt, idet størstedelen af indsætningerne på kontonummer X1 fra IG blev indsat for at blive videregivet til IT, G5, G4 samt G1, herunder til selskabets ansatte.

Indsætningerne på kontonummer X1 blev overført efter aftale mellem parterne, hvilket fremgår af en række af de fremlagte e-mail korrespondancer.

Pengeoverførslerne til G1, IT, ansatte i G1, G5 og G4 er således A’s privatøkonomi uvedkommende.

1.1         Vedrørende pengeoverførsler fra IG til G1

Det gøres gældende, at en del af overførslerne fra IG til kontonummer X1 er videregivet til G1 enten ved betaling af G1’s udgifter eller ved overførsler til G1 fra denne bankkonto. Det var allerede ved overførslerne til kontonummer X1 hensigten, at beløbene skulle tilgå G1.

G1 var afhængig af ekstern finansiering enten via optagelse af lån eller via tilskud.

Det understøttes af, at G1 modtog sin første ordre – og dermed sin første indtægt – i 2010, jf. bilag 12, hvorfor G1 fra 2007 indtil dette tidspunkt ikke havde genereret en omsætning, der kunne finansiere selskabet.

Selskabet har endvidere været nødsaget til at få en kassekredit hos F1-bank med kaution fra bl.a. i en fond på kr. 2.000.000.

Behovet for finansieringen resulterede i, at selskabet i 2014 var nødsaget til at sælge sine aktiviteter til G6 for at undgå at gå konkurs.

G1 har således haft et behov for finansiering til driften af selskabet, hvorfor det naturligvis er nærliggende, at IG har sørget for en del af finansieringen af G1.

At en del af den eksterne finansiering blev indskudt af IG, understøttes af, at han i forbindelse med salget af G1’s aktiviteter til G6 i 2014 har modtaget ca. kr. 2.500.000 fra G1. IG modtog således en del af beløbet fra salget af aktiviteterne i G1.

IG’s finansiering af G1 er foregået ved overførsler via henholdsvis kontonummer X1 og G1’s egen konto. Hvorledes fordelingen er foregået mellem disse to bankkonti fremgår af en række af de fremlagte e-mailkorrespondancer.

I det følgende er først oplistet eksempler på fordelingen af overførslerne til G1 mellem G1’s bankkonto og kontonummer X1. Dernæst oplistes eksempler på, at G1 var nødlidende, og endelig behandles betalingerne til selskabets ansatte.

1.1.1             Eksempler på e-mailkorrespondancer, der illustrerer overførsler til G1 via kontonummer X1

I det følgende oplistes eksempler på e-mailkorrespondancer, der illustrerer, at IG ydede økonomisk støtte til G1 via overførsler til kontonummer X1.

Eksemplerne viser, at det, allerede inden overførslerne blev foretaget, var hensigten, at de overførte beløb skulle indgå i driften af G1.

Som et eksempel herpå er e-mailkorrespondance for perioden 21. april 2010 – 28. april 2010, jf. bilag 26a.

Heraf fremgår bl.a., at G1 havde brug for økonomisk tilskud til finansiering af løn til G1’s ansatte. I e-mail af den 27. april 2010 klokken 13.30 skrev A følgende til SR:

”[…] Please be advised that I need the funds tomorrow ( Wednesday the 28. 04. 2010) to meet payment off wages to both G1 and ZPD.

G1: 130.000 ( 20.000 to seperate account ) […]”

Efterfølgende udspecificerede A i e-mail af den 27. april 2010 klokken 15.47, hvilke bankkonti overførslerne skulle ske til. Af e-mailen fremgår følgende:

”[…] Maybe:

110.000 to my private account Reg. nr. X1 Kontonr. X1 […]”

A anmodede således om finansiering til G1 via kontonummer X1.

Af kontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at der den 28. april 2010 blev indsat kr. 109.960 på bankkontoen. Der blev således indsat et beløb svarende til anmodningen i e-mailkorrespondancen.

Det bemærkes, at der den efterfølgende dag, den 29. april 2010, kontant blev hævet kr. 15.000, kr. 56.025 og kr. 34.000, i alt kr. 105.025 på bankkontoen. Foruden overførslen den 28. april 2010 fremgår det af samme e-mailkorrespondance, jf. bilag 26a, at A efterspurgte yderligere finansiering af G1 i perioden fra marts 2010 til maj 2010.

... ...

Et andet eksempel er e-mailkorrespondance af den 28. maj 2010, jf. bilag 26b, hvoraf det fremgår, at G1 havde behov for finansiering af lønninger.

I e-mail af den 28. maj 2010 klokken 13.14 skrev A følgende til MM:

”Hi

The absolute minimum I need this week is wages. ZPD 130.000 + 75.000 til MKs account

And

G1: 70.000 + 25.000 to my account”

A bad således om et økonomisk tilskud til G1 på i alt kr. 95.000, hvoraf kr. 25.000 skulle overføres til kontonummer X1.

Af bankkontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at der samme dag, den 28. maj 2010, indsattes kr. 24.960 på kontonummer X1. Af G1’s bankkontoudtog, jf. bilag 33, fremgår, at der også denne dag overførtes kr. 69.960 fra IG.

Der er således en klar sammenhæng mellem den aftalte finansiering, der fremgår af e-mailkorrespondancen, og overførslerne på bankkontoudtogene.

... ...

Et tredje eksempel er e-mailkorrespondance fra perioden 23. juni 2010 – 28. juni 2010, jf. bilag 26c. Heraf fremgår, at G1 havde behov for økonomisk tilskud fra IG.

Af e-mail af den 23. juni 2010 klokken 10.00 fra A til SR fremgår følgende:

”G1:

Bock-log: 82.000

Drop dead minimum: 95.000 (30.000 to my account and the rest to the G1 account)

In total 177.000 Pleas minimum: 150.000DKR”

Det fremgår således, at en del af beløbene til G1 skulle overføres til G1 via kontonummer X1.

Af e-mailkorrespondancen fremgår videre, at SR den 28. juni 2010 oplyste, at overførslerne formentlig senest ville blive overført om onsdagen den 30. juni 2010.

Af bankkontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at der den 1. juli 2010 blev overført kr. 39.960 fra IG. Det bemærkes, at der den 2. juli 2010 hævedes henholdsvis. kr. 35.000 og kr. 6.000 på bankkontoen.

... ...

Et fjerde eksempel på e-mailkorrespondance, hvoraf det fremgår, at IG har ydet økonomisk støtte til G1 via overførsler til kontonummer X1, er e-mailkorrespondance af den 27. august 2010, jf. bilag 26d, med emnefeltet ”G1: Funding for august”.

Af e-mail af den 27. august 2010 klokken 13.49 fra A til IG fremgår følgende:

”Hi SR

When and how much can you send me this month…

Please remember minimum 37.000 to my private account.

Salaries!”

Senere samme dag skrev SR i e-mail af den 27. august klokken 15.05 til A følgende:

”[…]

For G1 I have 142,000DKK available as per the plan. Please tell me the split of which account gets how much.

This wil then be paid on Tuesday.[…]”

Af denne e-mailkorrespondance fremgår, at G1 havde behov for økonomisk støtte, og at en del af dette beløb skulle overføres til kontonummer X1.

At en del beløbet også er overført via kontonummer X1, fremgår af kontoudskrifterne, hvoraf det fremgår, at der den 31. august 2010 blev indsat kr. 61.960.

... ...

Ovenstående eksempler viser med al tydelighed, at A har efterspurgt likviditet til finansiering af driften af G1, og at en del af finansieringen er sket ved overførsler via kontonummer X1. Af ovenstående eksempler fremgår, at der ofte er foretaget en opdeling af overførslerne til henholdsvis G1’s bankkonto og til kontonummer X1.

Eksemplerne viser også, at det, allerede inden beløbene blev overført til kontonummer X1, var hensigten, at beløbene skulle gå til finansiering af G1. A har således aldrig erhvervet ret til beløbene.

1.1.2             Eksempler på e-mailkorrespondancer, der illustrerer G1’s behov for økonomisk støtte

Foruden de ovenfor nævnte e-mailkorrespondancer er der fremlagt en række e-mailkorrespondancer, der illustrerer G1’s økonomiske behov, samt at G1 var nødlidende.

Som et eksempel herpå kan nævnes e-mailkorrespondance af den 6. april 2009, jf. bilag 26k, mellem IG og A.

Heraf fremgår A’s overvejelser omkring om en eventuel nedlukning af G1, og at IG mente, at dette kunne afværges ved at foretage nedskæringer.

Et andet eksempel er e-mailkorrespondance fra perioden 25. januar 2010 – 3. februar 2010, jf. bilag 26l. Heraf fremgår, at A i e-mail af den 25. januar 2010 klokken 12.03 anmodede om i alt kr. 260.000 fra IG til finansiering af G1, hvoraf kr. 139.000 var til lønninger.

I den efterfølgende korrespondance nedjusteredes det samlede beløb til finansiering efter instruks fra IG. Af bankkontoudtog for G1, jf. bilag 26l, fremgår, at der den 1. februar 2010 overførtes kr. 189.960 til bankkontoen.

Disse to eksempler illustrerer, at G1 var i økonomiske problemer og var nødsaget til at foretage nedskæringer. G1 havde således et stort behov for økonomisk støtte.

1.1.3             Vedrørende pengeoverførsler fra IG til henholdsvis NJ, JO, IS og ZA

En del af overførslerne til G1 via kontonummer X1 blev indsat med henblik på at blive videregivet til G1’s ansatte som løn.

De pågældende ansatte i den i sagen omhandlede periode var NJ, JO, IS, NG og ZA.

De fleste af de ansatte modtog løn både ved betaling via G7, jf. bilag 27, 28b, 29b og 31, og ved betaling af kontanter fra IG. Dette skete ved, at IG indsatte beløb på kontonummer X1, hvorefter pengene blev hævet og udbetalt kontant til de ansatte. Disse udbetalinger betegnedes ”Orange” og ”Kuvertpenge” mv.

Hvorledes G1’s ansatte modtog løn, er bl.a. beskrevet i e-mailkorrespondance fra perioden 28. december – 30. december 2010, jf. bilag 26m.

Af e-mail af den 28. december 2010 klokken 17.35 fremgår, at A havde behov for finansiering af G1, hvorfor GBP 7.500 svarende til ca. kr. 60.000 ønskedes overført til kontonummer X1.

I forlængelse af denne e-mail havde IG og A en korrespondance om, at beløbet overført til kontonummer X1 dækkede over udlæg og kuvertpenge.

I e-mail af den 29. december 2010 klokken 11.05 fremgår, at beløbet på ca. kr. 60.000 skulle gå til betaling af udlæg for kr. 15.000 og kuvertpenge for henholdsvis december 2010 og januar 2011 på henholdsvis kr. 35.000 og kr. 20.000. I e-mailen er det udspecificeret, at kuvertpengene skulle udbetales til JO, NJ og A. Det bemærkes, at JO, NJ og A på dette tidspunkt alle var ansat i G1.

Efterfølgende spurgte SR ved e-mail af den 30. december 2010 klokken 10.51 A, hvad han som minimum havde behov for.

Af bankkontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at der indsattes kr. 13.460 den 5. januar 2011 fra IG.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at A i et begrænset omfang modtog kuvertpenge fra G1 ligesom de fleste af de øvrige ansatte.

I det følgende er de ovenfor nævnte ansattes ansættelsesforhold nærmere beskrevet.

(1)          NJ

NJ blev ansat som chefdesigner i G1 i november 2007. Af NJs lønsedler fra G1, jf. bilag 27, fremgår, at den udbetalte løn varierede betydeligt. Dog var timeantallet på alle lønsedler enten 160 timer eller 160,33 timer.

Foruden udbetalingerne, jf. lønsedlerne, fik NJ også udbetalt kuvertpenge/orange. Dette fremgår af e-mail af den 18. december 2007, jf. bilag 26n, hvori NJ har udregnet sin løn. Af e-mailen fremgår følgende:

”A,

Lad os få det overstået og få opgjort mine arbejdsdage i oktober: 22, 23, 24, 25, 26, 29, 30, 31 (otte dage i alt).

Månedsløn inkl. pension (40.000+7,2%): 42.880,-

Dagsløn (42.880/20): 2.144,-

8 arbejdsdage (2.144*8): 17.152,-

’Orange’ (50%, rundet ned): 8.500,-

Lyder det ikke som den rigtige måde at regne det ud på? Ellers må du sige til!

(Hvis du hellere vil bede revisoren lave en regulær lønudbetaling på dagene, kan vi også gøre det – det er op til dig).

Giv mig et praj, om det er OK – så laver jeg en ’udlægsseddel’ på ’konsulentbistand’.

/J”

Heraf fremgår, at NJ udregnede sin egen løn for otte arbejdsdage som kuvertpenge.

Betegnelsen ”Orange” er et slangudtryk for beløb, hvoraf der ikke betales skat.

Af bankkontoudtog for kontonummer X2 fremgår, at der blev foretaget kontanthævninger den 21. december 2007 på kr. 4.000 og to kontanthævninger den 28. december 2007 på henholdsvis kr. 2.000 og kr. 4.000.

Der er således en klar sammenhæng mellem NJ’s e-mail om udregningen af kuvertpenge og kontanthævningerne.

Denne e-mail er særligt interessant, idet den viser, at de ansatte har modtaget kuvertpenge og dermed ikke kun modtaget løn via G7.

(2)          JO

JO blev ansat som Software Developer i G1 den 1. januar 2008.

Det fremgår af JO’s ansættelseskontrakter, jf. bilag 28a, at han blev ansat med en fast månedlig bruttoløn på kr. 42.000 indtil den 1. januar 2011, hvor hans løn blev nedsat til kr. 35.000.

Af JO’s lønsedler, jf. bilag 28b, fremgår, at hans løn varierede betydeligt, selvom timeantallet var det samme.

(3)          IS

IS blev ansat som softwaredesigner i november 2007. Det fremgår af IS’s ansættelseskontrakter, jf. bilag 29a, at han blev ansat med en fast månedlig bruttoløn på kr. 25.000.

Af IS’s lønsedler, jf. bilag 29b, fremgår, at han i 2008 alene modtog kr. 25.000 i enkelte måneder. De resterende måneder var lønnen betydeligt lavere. Lønnen udgjorde eksempelvis kun kr. 9.400 i april 2008.

(4)          NG OG ZA

NG og ZA blev begge ansat som Software Developers i G1. NG blev ansat pr. 1. december 2011, og ZA blev ansat pr. 12. september 2011.

(5)          SAMMENFATNING

Det gøres gældende, at en del af overførslerne til kontonummer X1 fra IG blev overført for at blive videregivet som kuvertpenge til de ansatte.

At de ansatte modtog kuvertpenge, fremgår udtrykkeligt af e-mail af den 18. december 2007, hvori NJ selv udregnede sine kuvertpenge.

Modtagelsen af kuvertpenge understøttes endvidere af e-mailkorrespondance fra perioden 28. december 2010 – 30. december 2010, jf. bilag 26m, hvoraf der fremgår en opgørelse af kuvertpenge.

Disse e-mails viser også, at det, allerede inden overførslerne til kontonummer X1 blev foretaget, var hensigten, at beløbene skulle gives som kuvertpenge til de ansatte.

At de ansattes løn ifølge deres lønsedler varierede, til trods for at timeantallet forblev det samme, indikerer, at de ansatte modtog betaling på anden vis end betaling via G7.

Det må på den baggrund gøres gældende, at det er sandsynliggjort, at de videreoverførte beløb til G1 vedrører en aftale mellem IG og G1, hvorfor beløbene aldrig har tilgået A. Overførslerne til G1 er derfor A’s privatøkonomi uvedkommende.

1.2                   Vedrørende pengeoverførsler fra IG til G4 og G5

Foruden finansieringen af G1 er en række af de overførte beløb til A’s bankkonto gået til finansiering af selskaberne G4 og G5 til udvikling af computerspillet …

At en del af finansieringen af computerspillet er foregået via A’s bankkonto, fremgår af en række e-mailkorrespondancer mellem bl.a. IG, SR og A. Som eksempel på e-mailkorrespondancer er bilag 38a-38b.

At finansieringen af G4 og G5 er foregået via A, understøttes endvidere af, at A har været tilknyttet en bankkonto hos F2-bank, der har tilhørt selskabet G8.

At A har været tilknyttet G8’s konto hos F2-bank, fremgår af udskriftet fra F2-bank, jf. bilag 39.

Det kan således konstateres, at ligesom ved finansieringen af G1 har IG overført beløb til G4 og G5 via A’s bankkonto.

1.3                   Vedrørende pengeoverførsler til IT

Det gøres gældende, at en del af overførslerne fra IG til kontonummer X1 er videreoverført til IT. Beløbene blev indsat på kontonummer X1 med henblik på at blive videregivet til IT og blev også reelt videregivet til IT. A erhvervede derfor aldrig ret til beløbene.

Til illustration heraf vil i det følgende blive gennemgået en række eksempler på, at IG finansierede IT via indbetalinger på kontonummer X1.

Beløbene blev overført til betaling af IT’s rehabiliteringsforløb, samt til betaling af forskellige løbende udgifter samt en fast overførsel.

1.3.1             Eksempler på finansiering af IT’s sygdoms- og rehabiliteringsforløb

IT’s blodprop i 2010 betød, at hun skulle i et rehabiliteringsforløb.

Til illustration af IT’s sygdoms- og rehabiliteringsforløb samt som eksempel på, at betalingerne hertil blev foretaget af IG via kontonummer X1, kan nævnes e-mailkorrespondance fra perioden 22. marts – 28. marts 2011, jf. bilag 34a, med emnefeltet ”IT – genoptræning”. E-mailkorrespondancen er mellem IG, A, IS, IK og IA, der alle er i familie med IT.

I e-mail af den 22. marts 2011 klokken 08.15 fra IA til IG, A, IS og IK er IT’s sygdoms- og rehabiliteringsforløb hos G9 beskrevet. Endvidere er selve finansieringen af rehabiliteringsforløbet beskrevet, og i den forbindelse skrev IA følgende:

”[…]

Det vil sige, at vi vil være taknemmelige, hvis der kan blive overført følgende til hendes konto:

Transport: 6400,-

Fysioterapi: 12.800,

I alt kr. 19.200

Jeg forestiller mig det nemmeste er, at pengene bliver overført til jeres mor via A, der vist i forvejen sætter nogle penge ind på hendes konto…

[…]”

I den efterfølgende e-mail af den 23. marts 2011 klokken 17.26 skrev IG følgende til SR:

”Hi SR

We have found a physio/rehab opportunity for Mum (see below) – can you please transfer £2500 to A (a/c where monthly DD is set up on) to pay for these.

Much appreciated!

A, please let us know if you haven’t received monies within 3 days of SR confirming transfer”

Af bankkontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at IG den 28. marts 2011 overførte kr. 20.743,77 til bankkontoen.

Af den efterfølgende postering på bankkontoudtoget fremgår, at der den 29. marts 2011 blev overført kr. 21.000 fra bankkontoen med posteringsteksten ”Mor genoptræn”.

Dette eksempel viser, at en del af de i sagen omhandlede beløb blev indsat på kontonummer X1 med henblik på at blive videregivet til IT til betaling af hendes rehabiliteringsforløb.

At beløbet også reelt blev videregivet til IT, fremgår af overførslen fra kontonummer X1 på kr. 21.000 med betegnelsen ”Mor genoptræn”.

I forlængelse af dette eksempel kan henvises til e-mailkorrespondance fra perioden 4. maj 2011 – 30. maj 2011, jf. bilag 34b, med emnefeltet ”G9”.

I denne e-mailkorrespondance fremsendes den første af to fakturaer for ovennævnte rehabiliteringsforløb hos G9 til bl.a. A og IG den 4. maj 2001 klokken 06.04. Som svar på fremsendelsen af fakturaen skrev IG følgende til A den 10. maj 2011 klokken 13.12:

”Hi A

Faar du pengene af SR som aftalt, saa du kan betale dette? […]”

Herefter bekræftede A dette ved at anføre følgende:

”Hej IG

d. 28.03 er der overført ca. 20.500,- til mors genoptræning og de er ikke alle brugt PT.

d. 28.03 er der overført 1000£ en gang til mors hus. (februar + marts)

Der er ikke kommet penge til mors hus i april og frem. De 1000£ dækker ca. 2 mdr. […]”

I denne e-mail bekræftes det, at den ovenfor nævnte overførsel af den 28. marts 2011 til kontonummer X1 blev foretaget med henblik på at betale IT’s rehabiliteringsforløb. Det bemærkes i den forbindelse, at den anden af de to fakturaer fra rehabiliteringsforløbet ovenfor er fremlagt som 35a.

Af e-mailkorrespondancen fremgår endvidere, at der løbende foretoges indbetalinger på GBP 1.000 til kontonummer X1 til betaling af IT’s hus. At beløbet på GBP 1.000 indsattes på kontonummer X1, stemmer overens med bankkontoudtoget, jf. bilag 33, hvor der den 28. marts 2011 indsattes kr. 8.268,57 fra IG.

1.3.2             Eksempler på den månedlige betaling til IT

Foruden betaling af IT’s rehabiliteringsforløb var det aftalt, at IG foretog månedlige betalinger til bl.a. IT.

Den månedlige indsætning udgjorde ca. GBP 1.000 indtil foråret 2011, hvorefter beløbet forhøjedes. Ændringen er nærmere beskrevet nedenfor. At IG har foretaget de månedlige overførsler, er nævnt forskellige steder i e-mailkorrespondancer.

Eksempelvis er det nævnt i e-mailkorrespondance fra perioden 21. april 2010– 28. april 2010, jf. bilag 26a. I denne e-mailkorrespondance blev A spurgt af SR, til hvilken bankkonto beløbene til G1 skulle overføres, hvortil A svarede følgende:

”It’s the same account, IG transfers money to moms house every month.”

Et andet eksempel er e-mail af den 7. marts 2011, jf. bilag 34c, hvor den ovenfor nævnte ændring af den månedlige betaling nævnes. Af e-mailen fremgår, at IG anmodede SR om at forøge den månedlige overførsel fra GBP 1.000 til GBP 2.000, indtil IT’s hus blev solgt.

Af bankkontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at der den 9. marts 2011 indsattes kr. 16.960 på bankkontoen fra IG i overensstemmelse med e-mailen af den 7. marts 2011, og at der den 11. marts 2011 overførtes kr. 7.000 med posteringsteksten ”Til mor”.

Et tredje eksempel er e-mailkorrespondance af den 4. juni 2011, jf. bilag 34d, mellem SR, IG og A med emnefeltet ”founding”.

Heraf fremgår, at IG den 4. juni 2011 klokken 05.03 skrev følgende til SR angående overførslerne:

”[…] I know you have changed his personal transfer form

£1000 to £1500 – thanks. It still leaves him a bit short for the commitments to Mums old and 2nd (his) house by ca £1000 – last 2 months. Please include these in the transfer, when you furnish the difference for G1.”

Af denne e-mail fremgår, at de månedlige overførsler via kontonummer X1 bl.a. var til betaling af IT’s hus.

1.3.3             Eksempler på andre overførsler til IT

Foruden finansiering af IT’s sygdoms- og rehabiliteringsforløb og hus overførte IG også beløb til hende via kontonummer X1 til dækning af forskellige andre udgifter.

Et eksempel herpå er e-mail af den 26. november 2008 klokken 08.30, jf. bilag 34e, og e-mailkorrespondance fra perioden 26. november 2008 – 30. november 2008, jf. bilag 34f.

I e-mail af den 26. november 2008 klokken 08.30 spurgte A IG om følgende:

”Hvis det er muligt vil mor gerne låne 16.250 DKr til en regning for at få male huset i Y5-by. Hvis du overføre pengene til min konto skal jeg se at betale regningen.”

Efterfølgende stillede A et opfølgende spørgsmål til IG ved e-mail af den 30. november 2008 klokken 13.09, jf. bilag 34f. Af e-mailen fremgår følgende:

”[…] Er der overført penge til andre konti, der skulle betale det lån mor gerne skulle bruge til malerregning på ca. 16.250Dkr.?[…]”

Hertil svarede IG den 30. november 2008 klokken 19.54 følgende:

”[…] Det andet (£2k) blev overfoert I fredags til samme konto, skulle vaere der om er par dage[…]”

Af bankkontoudtog for kontonummer X1 fremgår, at der den28. november 2008 blev indsat kr. 17.908 svarende til betalingen af den omtalte faktura, og at der den 8. december 2008 blev overført kr. 16.000 til kontonummer X2 af bankkontoudtog for kontonummer X2, jf. bilag 33, fremgår, at der samme dag blev betalt en faktura på kr. 16.250 med posteringsteksten ”Faktura 5899”.

Et andet eksempel på, at IG betalte IT’s udgifter, kan nævnes e-mailkorrespondance fra perioden 26. oktober 2010 – 27. oktober 2010, jf. bilag 34g. I denne e-mail stillede A følgende spørgsmål til SR:

”[…] PS. Did you sent the money for moms and he sisters flights to my account […]”

Heraf fremgår tydeligt, at kontonummer X1 fungerede som mellemkonto for overførsler mellem IG og IT.

... ...

Ovenstående eksempler på betalinger af IT’s udgifter viser, at der har været et gentagende mønster, hvor IG løbende sørgede for finansiering af IT via overførsler til kontonummer X1. Det er således tydeligt, at kontonummer X1 har fungeret som en mellemkonto for overførsler mellem IG og IT.

E-mailkorrespondancerne viser, at det allerede inden overførslerne til kontonummer X1 var hensigten, at beløbene skulle videregives til IT. A har således ikke erhvervet ret til beløbene.

At disse beløb ligeledes er videregivet til IT, understøttes af, at det er muligt at følge beløbene på bankkontoudtogene.

1.4                   Sammenfatning

På baggrund af ovenstående gøres det således sammenfattende gældende, at A ikke har erhvervet ret til de af IG indsatte beløb på kontonummer X1.

Det er ved de fremlagte e-mailkorrespondancer og de øvrige bilag dokumenteret, at størstedelen af beløbene blev indsat på kontonummer X1 af IG til finansiering af G1, G4, G5 og IT, hvorfor A aldrig har erhvervet ret til disse beløb.

Det udøvede skøn beror således på forkerte forudsætninger, ligesom det udøvede skøn er åbenbart urimeligt.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 29. januar 2018, hvori der er anført følgende til støtte for den nedlagte påstand:

"...

1.1       Overordnede anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at pengeoverførslerne udgør skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

A modtog i perioden 2007-2011 ubestridt 1.278.349 kr. fra sin bror, IG, og hans selskab, G3 Ltd. Pengene er løbende blevet indsat på A’s private konti.

Allerede fordi A har modtaget dette beløb, som blev indsat på hans private konti, uden nogen markering af, at pengene tilkom andre end ham, og uden at pengene blev holdt adskilt fra hans øvrige formue, er der tale om skattepligtig indkomst, jf. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR).

I alle tilfælde har han ikke bevist, at indsætningerne ikke tilkom ham, jf. SKM2015.633.ØLR.

A har afgivet skiftende og modstridende forklaringer om baggrunden for overførslerne, og forklaringerne er ikke understøttet ved objektive omstændigheder, jf. bl.a. SKM2015.633.ØLR og SKM2010.70.HR. Herved bemærkes også, at A’s anbringender for henholdsvis den principale og subsidiære påstand er indbyrdes uforenelige.

1.1.1 Overførslerne er skattepligtige

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler ham at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. statsskattelovens § 6.

Der er som nævnt enighed om, at IG, og selskabet, G3 Ltd, har overført betydelige beløb til A’s private konto, jf. også stævningens side 2, 5, 6, 7 og 8 samt bilag 20 og 25.

A har gjort gældende, at han aldrig har erhvervet ret til de overførte beløb, jf. stævningen, side 2. Han har hertil anført, at kontoen blev brugt til administration af IG’s penge i Danmark. Ifølge A blev pengene videredistribueret til G1 (et datterselskab til G10 Ltd, som IG og A stiftede, og hvori begge sad i direktionen), IT (IG og A’s mor) samt en række medarbejdere i G1, herunder NJ og JO.

Det påhviler A, som modtager af de 1.278.349 kr., at godtgøre, at pengene ikke tilhører ham, jf. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og SKM2016.327.ØLR, eller at indsætninger på hans bankkonti stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, jf. UfR 2009.163 H. Der er enighed om, at bevisbyrden påhviler A, jf. stævningen, side 9.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det af A anførte om overførslerne, herunder blandt andet at kontoen udelukkende blev brugt til administration af IG’s forbrug i Danmark, er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. for eksempel SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR, og det anførte fremtræder i det hele som en usædvanlig fremgangsmåde, som savner enhver forretningsmæssig begrundelse, jf. eksempelvis SKM2015.633.ØLR og SKM2012.519.BR. Dette skærper yderligere kravene til A’s bevis.

Det skærper yderligere beviskravene, at han i processkrift 1, side 10–12, oplyser, at han selv modtog sort løn, ligesom der blev betalt sort løn til G1’s ansatte.

Således gør A i stævningen, side 6, gældende, at han har modtaget pengeoverførslerne til brug for dækning af IG’s udgifter i Danmark (punkt 3.2.1), til finansiering af udgifter i G1 (punkt 3.2.2), til videregivelse til medarbejdere, herunder NJ og JO (punkt 3.2.3), til betaling af udgifter til IT (punkt 3.2.4), og som en del af et løbende lån (punkt 3.2.5).

A har i anden række gjort gældende, at alle overførslerne var en del af et allerede ydet lån fra IG (stævningen, side 12). Dette anbringende er uforeneligt med det principale anbringende.

På den ene side gør A således gældende, at kontoen anvendes til administration af IG’s udgifter mv., herunder til betaling til G1 og selskabets medarbejdere, og på den anden side gør han gældende, at alle overførslerne var et personligt lån. Dette skærper yderligere A’s bevisbyrde for det af ham anførte.

Overordnet gøres det gældende, at alene det faktum, at pengeoverførslerne er tilgået A’s private konti, gør, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Hvad han efterfølgende har anvendt pengene til, er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og statsskattelovens § 6, sidste pkt.

I alle tilfælde har A ikke godtgjort, at det forholder sig som postuleret, hvorved også bemærkes, at han udelukkende støtter indsigelserne på udokumenterede forhold og mundtlige aftaler. Der er således ingen objektive forhold, som understøtter A’s forklaringer om, hvorfor han modtog pengene, eller hvordan pengene er videreformidlet, jf. bl.a. SKM2015.633.ØLR.

Der foreligger ikke dokumentation for, til hvem og i givet fald til hvilket formål indsætningerne er ”videregivet”, og de ”videregivne” beløb kan ikke afstemmes til indsætningerne. Størstedelen af de indsatte beløb er hævet kontant af A, og pengestrømmen kan derfor ikke følges.

Der er fra A’s konto (bilag 20) endvidere betalt private udgifter. Der kan således ikke sondres mellem private udgifter og de ovenfor nævnte hævninger og overførsler. Overførslerne til A er som oftest ej heller markeret til bestemte formål eller med posteringstekst, som viser formålet med overførslen, eller i hvilken anledning overførslen er sket.

Det af A anførte kan således ikke ud fra kontoudtogene isoleres eller tydeligt identificeres fra A’s privatøkonomi, hvorfor overførslerne også af denne grund må betragtes som skattepligtig indkomst, jf. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR).

Selv ud fra hans egen forklaring følger det, at en del af indsætningen utvivlsomt er tilgået ham. Det fremgår således af processkrift 1, side 2, 2. afsnit, at A har erhvervet ret til en del af, men ikke ”samtlige af de i sagen omhandlede indsætninger”, samt at det i eksempelvis bilag 38 anføres, at der skal overføres penge til hans private konto, idet disse beløb udgør ”salary”.

Herved bemærkes også, at A nu oplyser, at han selv modtog sort løn i ”begrænset omfang” for sit arbejde i selskabet, jf. processkrift 1, side 9, 9. afsnit. Han har imidlertid ikke oplyst, hvor stort et beløb der er tale om. Det kan således heller ikke udledes, hvilke overførsler han anser for sort løn, hvilket netop understreger den fuldstændige sammenblanding af sagsøgerens økonomi, jf. herved UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR).

Det fremlagte støttebilag (bilag 25) kan ikke lægges til grund for det postulerede, og det ændrer ikke på det faktum, at pengene er blevet indsat på A’s konto. Det fremgår videre af bilag 25, at pengestrømmene i 1., 2. og 3. led ikke stemmer overens.

Som også anført i svarskriftet kan overførsel af 28. november 2008 fremhæves. Den 28. november 2008 blev der indsat 8.687,00 kr. på A’s konto. A har anført i kommentarfeltet, at ”Hvorledes denne betaling er videreført fremgår af næste led.”. Af skemaets 2. led fremgår, at A den 5. december 2008 har hævet beløbet 6.000 kr. med posteringsteksten ”Automatudb”, hvilket ministeriet formoder er en kontanthævning i en hæveautomat. Der er imidlertid ikke redegjort for de resterende 2.687 kr.

Da pengeoverførslen er hævet kontant, er det heller ikke muligt at følge pengestrømmen og således konstatere, hvem (hvis andre end A) der i sidste ende har modtaget de 6.000 kr. A kan derfor ikke på denne måde godtgøre, at pengene tilkommer andre end ham selv.

På tilsvarende vis kan overførslerne af 25. februar 2008, 25. marts 2008, 27. maj 2008 og 25. juni 2008 fremhæves. Ved de fire overførsler blev der overført samlet 37.518 kr. Sagsøgeren har i bilag 25 oplyst, at beløbene blev videreoverført til G1 ved en hævning på 40.000 kr. den 28. februar 2008 med posteringsteksten ”udlæg til G1 løn”. Der er ingen oplysninger, der viser, hvor pengene faktisk er overført til, eller hvorfor der hæves 40.000 kr., når henses til, at der på tidspunktet for hævningen/ overførslen af de 40.000 kr. alene var overført 9.694 kr. fra IG. Herved bemærkes i øvrigt, at der den 12. marts 2008 indsættes 40.000 kr. på A’s konto med posteringsteksten ”Tilbage Løn”. Dette er endnu et eksempel på, at pengestrømmene fra IG og G3 Ltd ikke kan følges.

Bilag 25 dokumenterer således ikke, at pengene tilkom andre end A.

At A i processkrift 2 i øvrigt hævder, at indsætningerne på hans konto tillige dækkede udgifter til G4 og, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da den postulerede fremgangsmåde, som alene overfladisk er belyst ved bilag 38, synes at være identisk med den påståede fremgangsmåde ift. G1, jf. nedenfor under punkt 3.2.2.

1.2              Ingen dokumentation for at overførslerne tilkom andre end A

1.2.1           Overførsler og hævninger til brug for IG’s privatforbrug i Danmark 

A har gjort gældende, at hans konto (bilag 20) udelukkende blev anvendt til administration af IG’s penge i Danmark, jf. stævningen, side 2, og at alle kontanthævningerne er foretaget af IG til brug for dækning af hans privatforbrug, når han var i Danmark jf. stævningen side 2 og 8.

Der foreligger ingen dokumentation for, at pengene er tilgået IG, at IG har haft adgang til at hæve fra A’s konto, eller at kontoen udelukkende er anvendt til administration af IG’s privatforbrug i Danmark. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at IG har opholdt sig i Danmark på tidspunkterne for kontanthævningerne.

Derudover forekommer det usandsynligt, at IG skulle overføre penge til A med det formål, at A, eller angiveligt IG selv, skulle hæve pengene kontant ved ankomsten til Danmark. A har ikke i den forbindelse redegjort for årsagen til, at pengene i det hele taget skulle overføres til A, eller hvorfor A overhovedet skulle involveres i IG’s privatøkonomiske forhold.

1.2.2             Finansiering af udgifter i G1

A har gjort gældende, at han modtog en række løbende overførsler fra IG til brug for finansiering af driften i G1, jf. stævningen, side 7.

A har ikke dokumenteret afholdelsen af udgifter eller finansiering. A har således ikke fremlagt fakturaer for udgifterne, kvitteringer for betaling af udgifterne eller konkret underliggende dokumentation for betalinger eller finansiering foretaget fra den private konto. Der kan således ikke konstateres en sammenhæng mellem pengestrømmene til A og en eventuel udgiftsafholdelse på vegne af G1.

Det forhold, at fem overførsler på A’s konto er angivet med teksten ”lån til G1”, udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for det anførte. Derudover stemmer A’s anbringende om, at ekstern finansiering var nødvendig forud for 2010 (bilag 12), ikke overens med den angivelige finansiering via A’s konto, da de fem overførsler netop er sket i perioden fra den 28. oktober 2010 til den 14. september 2011.

Hertil bemærkes også, at selve fremgangsmåden, hvorpå IG overførte pengebeløb til A i stedet for at overføre disse beløb direkte til G1, er bemærkelsesværdig og forekommer usandsynlig.

A har med processkrift 1 fremlagt en række bilag (bilag 26a – 26n), som ifølge ham beviser, at indsætningerne på hans konto reelt var tiltænkt G1.

Bilag 26a – 26n dokumenterer imidlertid ikke, at de omtvistede beløb ikke tilkom ham.

Tværtimod viser en stor del af e-mailene, når de sammenholdes med G1’s kontoudtog (bilag 33), at midlerne, som skulle anvendes i G1, faktisk blev overført direkte til selskabet fra G3 Ltd, jf. nedenfor.

I processkrift 1, side 4 og 5, hævder sagsøgeren eksempelvis, at e-mailkorrespondancen i bilag 26a viser, at IG ydede økonomisk støtte til G1 via den i bilaget nævnte overførsel til A, og henviser til en overførsel på 110.000 kr. (minus gebyr), som blev bogført og indsat på sagsøgerens konto den 28. april 2010.

Det fremgår af e-mailkorrespondancen i bilag 26a (ekstrakten, s. 267ff), at sagsøgeren anmodede om 130.000 kr. til G1, hvoraf 20.000 kr. skulle overføres til en særskilt konto (”20.000 to seperate account”).

Af G1’s kontoudtog ses imidlertid også en overførsel på 110.000 kr., som ligeledes er bogført og indsat den 28. april 2010. G3 Ltd. overførte således 220.000 kr. i alt.

Det kan derfor konstateres, at de 110.000 kr. som sagsøgeren i bilag 26a anmodede om til brug for økonomisk støtte til G1, rent faktisk blev overført direkte fra G3 Ltd. til G1, og således ikke via sagsøgeren. At sagsøgeren herudover modtog 110.000 kr., som i øvrigt hæves kontant dagen efter, viser derfor ikke, at midlerne blev anvendt til selskabets drift eller i øvrigt var tiltænkt selskabet.

E-mailkorrespondancen af 28. maj 2010, jf. bilag 26b (ekstrakten, side 270), som sagsøgeren beskriver i sit processkrift, side 5 nederst, viser heller ikke, at sagsøgeren modtog selskabsrelaterede midler.

Det fremgår af e-mailen:

”G1: 70.000 + 25.000 to my account”

Sagsøgeren modtog ganske vidst 25.000 kr., men det fremgår ikke, at dette beløb skulle finansiere driften i selskabet. Det må derimod have en formodning for sig, at de midler, som blev overført til selskabet reelt var de eneste, som var tiltænkt selskabets drift. Særligt henset til, at der løbende blev indsat store pengebeløb på G1’s konto. Det bemærkes også, at der ikke er oplysninger om, hvad sagsøgeren anvendte de 25.000 kr. til, da sagsøgeren i umiddelbar forlængelse af indsætningen den 2. maj 2010 hævede 15.000 kr. kontant.

Bilag 26c og 26d viser ligeledes ikke, at sagsøgeren anvendte pengene på selskabet.

Der er således ingen objektive omstændigheder, der viser at pengene ikke tilkom A, jf. en lignende situation i SKM2015.633.ØLR.

De beløb og overførsler, som omtales i e-mailkorrespondancerne, jf. bilag 26e – 26j (ekstrakten, side 277ff), kan genfindes i G1’s kontoudtog, og det fremgår heraf, at midlerne er overført direkte fra (primært) G3 Ltd.

Nævnte bilag dokumenterer eller sandsynliggør derfor ikke, at A modtog betalinger for derefter personligt at afholde udgifter for G1. Tværtimod viser bilagene, at der faktisk var en løbende pengestrøm fra G3 Ltd og IG til G1.

1.2.3             Overførsler til JO og NJ og kontanthævninger i øvrigt

A har gjort gældende, at tre pengeoverførsler henholdsvis den 30. november 2010 og den 4. juli 2011 på 22.000 kr., 5.000 kr. og 4.000 kr. skete med henblik på, at beløbene skulle videreoverføres til JO og NJ, jf. stævningens side 7. Det er ikke anført i stævningen, hvorfor eller med hvilket formål disse overførsler fandt sted.

Der er i sagen fremlagt lønsedler for blandt andet JO og NJ, men der er ikke forelagt dokumentation for, at de reelt har modtaget de tre omtalte overførsler. Der er heller ikke oplysninger om, hvorfor pengene i givet fald ikke blev overført direkte til medarbejderne.

Der foreligger dermed ingen dokumentation for, at andre end A har modtaget de omhandlede udbetalinger. Allerede derfor har A ikke godtgjort, at han ikke skal beskattes af beløbene.

Såfremt A’s anbringende skal forstås således, at der er tale om lønudbetalinger, er de påståede lønudbetalinger ikke indberettet til SKAT, og der foreligger ikke dokumentation for, at JO og NJ har ladet sig beskatte af de modtagne beløb.

Såfremt A anbringende skal forstås således, at der er tale om lån til JO og NJ, jf. bilag 20, udskrift nr. 24 og nr. 27, gøres det gældende, at der fortsat ikke foreligger dokumentation for modtagelsen af overførsler eller dokumentation for låneforholdet, herunder eksempelvis et gældsbrev.

A er derfor skattepligtig af disse overførsler.

Vedrørende kontanthævningerne i øvrigt gøres det gældende, at det i alle tilfælde er udokumenteret, at de hævninger, som A foretog fra sine konti, blev anvendt til betalinger af sort løn (eller andre selskabsrelaterede formål), jf. nedenfor.

I processkrift 1, side 10 – 12, har A beskrevet hvordan han udbetalte sort løn til G1’s ansatte.

Eksempelvis beskriver NJ i en e-mail af 18. december 2007 (bilag 26n), at han skulle have 8.500 kr. ”orange” (kuvertpenge). Af A’s kontoudtog (bilag 22) fremgår, at der blev hævet 10.000 kr. på 31-kontoen fra 3 forskellige hæveautomater i perioden 21. december 2007 til 28. december 2007.

Beløbet stemmer således ikke overens med, hvad NJ ønskede, og det forhold, at beløbene hæves over flere dage og i forskellige hæveautomater, indikerer også, at hævningerne ikke har nogen sammenhæng med betalingen til NJ.

NJ skriver til sidst i e-mailen: ”Giv mig et praj, om det er OK – så laver jeg en ’udlægsseddel’ på ’konsulentbistand’.”

A har ikke fremlagt G1’s kontoudtog for 2007, hvorfor det ikke er muligt at konstatere, om der af kontoudtoget fremgår et sådant ”udlæg” til NJ. Det bemærkes dog, at der fra G1’s kontoudtog løbende ses udbetalinger med posteringstekster såsom ”Udlæg JB uge 27-28” (udbetalt den 10. juli 2008), ”SJ udlæg 46-44” (udbetalt den 17. november 2008) og ”JB udlæg uge 6” (udbetalt den 10. februar 2009).

Et andet eksempel er en e-mail af 29. december 2010 fra A, hvor han anmoder om 5.000 kr. til NJ som ”kuvertpenge” (bilag 26m). Af G1’s kontoudtog (bilag 33) ses en postering den 2. februar 2011 benævnt ”udlæg NJ 17-50” på 5.118,32 kr.

Såfremt den i bilag 26n beskrevne fremgangsmåde er et udtryk for, at de sorte udbetalinger skete i henhold til falske udlægssedler, kunne de i kontoudtoget omtalte udlæg ligeså vel være de nævnte sorte lønudbetalinger.

At lønnen hos de ansatte varierer fra måned til måned, selvom timetallet på lønsedlerne er uændret, dokumenterer eller sandsynliggør heller ikke, at de kontante hævninger er anvendt til at ”supplere” op. A har på ingen måde påvist en eventuel sammenhæng mellem medarbejdernes løn og de kontante hævninger.

1.2.4             Overførsler til dækning af plejeudgifter til IT 

A har gjort gældende, at en del af pengeoverførslerne fra IG skyldes, at IT, som er A’s moder, havde behov for likvider, jf. stævningens side 7.

A gør gældende, at en del af overførslerne var tiltænkt sagsøgerens mor, IT, og har i den forbindelse fremlagt en række e-mails (bilag 34a – 34g).

Som også tidligere anført følger det af statsskattelovens § 6, sidste pkt., at den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde.

Det er således underordnet for A skattepligt, at han har overført pengebeløb til IT, jf. statsskattelovens § 6.

A har uanset hvad ej heller dokumenteret, at nogle af indsætningerne på hans konto alene var tiltænkt IT, og han har end ikke opgjort hvilket beløb, han mener tilkommer hende.

A fremhæver dog bl.a. bilag 34c som et eksempel på, at nogle af indsætningerne var tiltænkt moderen. Det fremgår af bilaget, som er en e-mail af 7. marts 2011, at:

”Increase in monthly fixed transfer from 1k to 2 k – min until we sell Mums house”

Den 9. marts 2011 indsættes der 16.960 kr. på 03-kontoen uden en specificeret posteringstekst. Den 11. marts 2011 overføres 7.000 kr. Der er som posteringstekst anført ”Til mor”.

De 16.960 kr. (17.000 kr. minus gebyr) svarer ikke umiddelbart til det anmodede beløb på antageligvis 2.000 pund, og det kan ikke af kontoudtoget udledes, hvad pengene konkret er anvendt til. Selv hvis det lægges til grund, at pengene skulle videreformidles til A’s mor, er der kun herved redegjort for under halvdelen af beløbet, da der alene blev overført 7.000 kr., jf. også nedenfor.

Herved bemærkes også, at der den 28. marts 2011 indsættes 8.268,57 kr. (1.000 britiske pund), som principielt ligeså vel kunne relatere sig til den omtalte e-mail. Også for disse overførsler er der sket en fuldstændig sammenblanding af midlerne fra England vedrørende A’s private økonomi. Det kan derfor ikke udledes, for hvilke midler overførslerne til moderen sker, jf. SKM2015.633.ØLR og UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR).

Som det også fremgår af fornævnte e-mail og e-mailkorrespondancen i bilag 34d (en e-mailkorrespondance fra den 4. juli 2011), skulle IT’s hus angiveligt finansieres af A.

A citerer i processkrift 1, side 16, 4. afsnit, en passage fra e-mailkorrespondancen. Heraf fremgår bl.a. “It still leaves him a bit short for the commitments to Mums old and 2nd (his) house by ca £1000 – last 2 months.”

Det fremgår af denne passage, at A forestår betalingen af moderens hus.

Herved understreges for det første, at pengene var tiltænkt A, da det fremgår, at han skulle betale (det er således hverken IG eller IT, som skal betale). For det andet viser e-mailen, at overførslerne også skulle finansiere A’s eget hus. Han havde således fuld råderet over pengene.

Derudover kan det konstateres, at der i 2011 alene er 3 overførsler med posteringsteksten ”til mor” samt en enkelt overførsel, hvor det i posteringsteksten anføres ”til mor rehab”. Betalingerne falder den 11. marts, 12. maj og 30. juni. Overførslerne er således uregelmæssige og stemmer heller ikke tidsmæssigt og/eller beløbsmæssigt med overførslerne fra IG eller G3 Ltd.

At A ønsker at hjælpe sin mor økonomisk – også evt. efter ønske fra andre familiemedlemmer, jf. eksempelvis bilag 34f, – er beskatningen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6.

Endelig bemærkes, at den påståede fremgangsmåde, hvor alle transaktioner sker igennem A, selvom de ligeså vel kunne ske direkte til IT, er usædvanlig, jf. eksempelvis UfR 2009.1512 H og SKM2015.633.ØLR.

1.2.5             Lån til A

A har i stævningen, side 8, gjort gældende, at ”en mindre del af de i sagen indsatte beløb” er ydet som et lån til A. Dernæst har A subsidiært i stævningen, side 9, gjort gældende, at alle overførslerne er at betragte som en del af det allerede ydede lån til A. A’s to anbringender er således indbyrdes uforenelige, hvilket i sig selv understreger det usandsynlige i forholdet.

Det er A, som har bevisbyrden for, at der er tale om et låneforhold, og denne bevisbyrde er ikke løftet. A og IG er brødre, hvorfor der påhviler A en skærpet bevisbyrde, jf. SKM2009.487.HR.

A har ikke i stævningen redegjort for størrelsen (hovedstolen) på det påståede lån, og der foreligger ingen oplysninger om en eventuel aftale om betaling af renter og/eller afdrag. A har ikke på trods af opfordringer herom fremlagt dokumentation for lånets eksistens, herunder eventuelle oplysninger om restgælden eller nogen oplysninger om lånet i øvrigt.

Under SKATs behandling af sagen fremlagde A to gældsbreve, jf. bilag G og H. Gældsbrevene er uomtalt i stævningen, og A har ikke i replikken forholdt sig til, om han ønskede gældsbrevene tillagt vægt ved afgørelsen.

A har således ikke påberåbt sig gældsbrevene.

Skatteministeriet bemærker for alle tilfældes skyld, at det fremgår af begge gældsbreve, at der hvert år udstedes et nyt gældsbrev jf. gældsbrevets punkt 1.4.

Af gældsbrevet, som er underskrevet den 3. marts 2010 (bilag G), fremgår, at A erkender at skylde 957.718,91 kr., og at gældsbrevet dækker lån ydet til og med 21. december 2010. Der er videre i gældsbrevet taget stilling til forrentning og sikkerhedsstillelse for tilbagebetaling, men det fremgår ikke nærmere, hvordan lånet skal tilbagebetales, eller om tilbagebetaling er påbegyndt. Det bemærkes hertil, at det fremlagte gældsbrev er udarbejdet i 2012 og således efter SKATs henvendelse på trods af, at gælden angiveligt blev stiftet tilbage i 2007.

Af gældsbrevet, som er underskrevet den 14. marts 2012 (bilag H), fremgår, at A erkender at skylde 1.325.374,60 kr., og at lånet er udbetalt i årene 2007 til 2011. Den samlede beløb, som det fremgår af gældsbrevet, er således ca. 50.000 kr. større end det samlede beløb, som er overført til A’s konto i samme periode. Der er også i dette gældsbrev taget stilling til forrentning og sikkerhedsstillelse for tilbagebetaling, men heller ikke her fremgår det, hvordan lånet skal tilbagebetales, eller om tilbagebetaling er påbegyndt. Det bemærkes hertil, at det andet fremlagte gældsbrev også er udarbejdet i 2012 efter SKATs henvendelse og vedrører gæld stiftet tilbage fra 2007.

A har tidligere oplyst til SKAT, at gælden i det første gældsbrev ikke var opgjort nøjagtigt, og at parterne derfor fejlagtigt kom til at henføre samtlige indsætninger fra IG, jf. bilag 1, side 3.

Det er indgået i Landsskatterettens afgørelse, at der tidligere er fremlagt to gældsbreve, men ligeledes tillagt vægt, at gældsbrevene ikke er udarbejdet i forbindelse med den angivelige låneoptagelse.

A har således ikke ført bevis for, at hverken dele eller alle overførslerne er en del af et løbende lån, eller at der foreligger et reelt låneforhold mellem A og IG.

Ud over gældsbrevene, som blev udarbejdet af nærtstående parter, efter at skattemyndighederne gik ind i sagen, foreligger der ingen objektive omstændigheder, der støtter påstanden om, at der skulle eksistere et låneforhold, jf. herved eksempelvis UfR 2007.1049H (SKM2007.90.HR), SKM2011.208.HR og UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR).

Det skal endeligt bemærkes, at A under Landsskatterettens behandling af sagen subsidiært gjorde gældende, at overførslerne fra IG var en gave. Dette anbringende ses ikke gentaget i stævningen eller replikken.

Sammenfattende har A ikke godtgjort, at de indsatte beløb på hans konto ikke tilhører ham, eller at indsætningerne er hans indkomstopgørelser for indkomstårene fra 2007 til 2011 uvedkommende.

Det bemærkes herved også, at overførslerne er sket i samme periode, som A har været ansat som administrerende direktør i henholdsvis G1 og G5, og at han i ansættelsesperioderne ikke har fået den aftalte løn, jf. bilag 15 og A samt bilag 1, side 19 og 20.

Sammenholdes de selvangivne lønindkomster og de underskrevne direktørkontrakter (bilag A og bilag 15), hvori der mellem selskaberne og A er aftalt en væsentlig højere gage, end hvad der faktisk udbetales, med overførsler til A’s private konto, kan det konstateres, at overførsler har suppleret den selvangivne lønindkomst.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter kontooplysningerne lægges til grund, at der i årene 2007 til 2011 er blevet indsat beløb på samlet 1.324.996 kr. på en konto tilhørende A og at beløbene er overført fra henholdsvis broren IG og et engelsk selskab, G3 Ltd, som broren ejede. A har ikke selvangivet disse beløb.

Retten tiltræder, at det påhviler A at godtgøre, at beløbene ikke tilhører ham, eller at de ikke vedrører indkomstopgørelsen.

Uanset de afgivne forklaringer og de fremlagte e-mails finder retten ikke, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at beløbene tilkom andre end A.

Retten lægger i den forbindelse helt generelt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskabsmæssig dokumentation for den nærmere anvendelse af beløbene. Det må som udgangspunkt komme A til skade, at der ikke har kunnet fremlægges objektiv konstaterbar dokumentation for hvorledes beløbene er anvendt og i hvis interesse de er anvendt. Der er således ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at de omhandlede kontanthævninger tilkom IG, når han var i Danmark, og at en del af beløbene er anvendt i G1s interesse. At en del af pengene formentlig er anvendt til udbetaling af sort løn i G1, herunder til A selv, indebærer heller ikke, at det skal anses for godtgjort, at beløbene har tilhørt andre end A. Mht. oplysningerne om betaling af beløb fra kontoen til A’s mor gælder det tilsvarende, at A ikke har dokumenteret, at beløbene tilhørte andre end ham.

Der er derfor berettiget, at SKAT efter statsskattelovens § 4 har anset A for skattepligtig af beløbene, om hvilke der ikke er størrelsesmæssig uenighed. Der lægges således navnlig vægt på, at beløbene er tilgået A’s private konto og at pengestrømmene fra kontoen ikke kan dokumenteres, idet hævningerne fra kontoen er sket kontant.

Herefter frifinder retten Skatteministeriet for A’s påstand.

Efter dette resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningsbeløbet fastsættes til 80.000 kr. og vedrører sagsøgtes udgifter til advokat incl. moms. Retten lægger i den forbindelse vægt på sagens værdi og dens forløb, herunder at den har verseret i mere end 1½ år og at hovedforhandlingen er foregået over mere end en retsdag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 80.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.